med for at få det tørt skal man jo ligesom når man laver hø, være heldig med vejret.
Lucerne er dyrt i udsæd, men klarer sig rigtig godt i tørke på sandet jord. Det behøver heller ingen gylle eller gødning da det selv fikserer kvælstof vha knolde på rødderne hvori der findes kælstoffikserende bakterier.
Afgrøden høstes 3 gange om året og kan ligge i 3 år inden den skal lægges om.
Når planten er ca. 70 cm høj og påbegyndt blomstring og de nye skud ved stilkens base er ca 2-3 cm høje, så skårlægges afgrøden med en skårlægger med crimper. Det lægges så bredt som muligt. Derefter får det lov at ligge en uges tid. Så skal det rives sammen og løftes fra jorden, så det i bunden kan tørre og 2-3 dage senere skulle det gerne være tørt nok til at presse. Crimperen på skårlæggeren skal ikke køre for stærkt da den ellers slår for mange blade af. Og man skal helst kun vende i det én gang med riven, da der ryger afsindig mange af de små tørre blade af, når man roder med afgrøden, mens den er tør.
og husk endelig at lucerneplanten er meget følsom for kørsel, så ingen unødvendig eller uhensigtsmæssig kørsel på marken, så er det tydeligt at se hvor der er kørt (hæmmet vækst).
Hvis man skal bruge lucernen i krybben skal der sættes en snitter på presseren således at planten hakkes i mindre stykker inden den presses. Ellers skal man have noget maskineri der kan snitte selve det lange lucernehø efter det er presset, hvis ikke dyrene skal spise det helt.
Men alfa og omega er altså at det bliver tørt som hø hvis det skal have en ordentlig effekt på tyggetiden og være til at håndtere.
Jeg deler gerne ud af vores erfaringer med det, hvis nogen spørger.