Hvis du er under 6 hektar så skal du betale ejendomsskat af det hele - det skal du sådan set også af en ejendom over 6 hektar, men der kan du bare trække ejendomsskatten på produktionsjorden fra igen - altså forudsat du har en indtægt fra jorden som du kan trække den fra i, den mulighed har du ikke for en ejendom under 6 hektar.

Det positive er, at det jo ikke er parcelhusgrundpriser vi snakker om, men landbrugsjord der jo heldigvis er noget billigere pr. kvm.

Hilsen John

jeg klogere til når jeg nu skal til at købe gård en dag.

Mange tak

Beklager men svaret ovenfor er ikke korrekt.

Som eksempel kan jeg nævne vores egen gård. Da vi købte den ændrede kommunen dens status til beboelsesejendom med jord, og vi skulle betale godt 11.000 i ejendomsskat.

Vi klagede over afgørelsen og fik medhold, så den nu er registreret som erhverv, og nu betaler vi kun 5.000 i ejendomsskat.

Forkellen skyldes, at beboelsesejendomme beskattes som liebhaveri, hvor der pålægges skal af hele grunden. Ved landbrug/erhverv beskattes jorden med en meget lavere sats, fordi det anses som produktionsjord.

din egen erfaring mylady

Nu har jeg lige erhvervet mig en salgsopstilling, og ud fra den kan jeg se at ejendomsskatten på en gård er 3.300 om året.

Så jeg er meget mere afslappet nu, og ser frem til at købe en lille gård med lidt hektar til

men det gør jo bare diskussionen mere spændende

Vi skal skelne mellem produktionsjord - hvor man har en indtægt fra jorden og hvor man derfor har mulighed for at trække ejendomsskatten fra i den indtægt - der er det mere end almindeligt svært at overbevise skattemyndighederne om at en ejendom under 6 hektar faktisk drives landbrugsmæssigt, og dermed få fradrag for ejendomsskatten.

Ejendomsskattens størrelse derimod afgøres af om ejendommen klassificeres som netop en beboelse på en H...... stor grund - til den høje takst eller et landbrug til den lave takst.

Men så skal man lige afgøre om man vil juble over den lave ejendomsskat mens man bor der - og så betale skat af gevindsten ved salget af ejendommen. Eller man vil betale den høje ejendomsskat og så kunne sælge uden at blive beskattet.

Det afhænger af ens strategi og skattemyndighedernes vel/u- vilje.

Det kan så tilføjes, at hvis man venter med at sælge sin landbrugsejendom til man er 55, så kan man i stedet for at betale skat her og nu indsætte salgsbeløbet på en pensionordning, og så få det beskattet efterhånden som det udbetales - til en (sandsynligvis) lavere skatteprocent.

Men det er meget komplicerede regler, så en anbefaling er altid at betale for en snak med en rådgiver i det lokale landbocenter inden man skriver under på noget.

Hilsen John

indrømme at jeg nægter at tro på at man bliver beskattet gevinsten hvis man sælger sin gård

Hvorfor bliver man det??

Og hvad så med villa ejere??

Bliver de også beskattet??

Lyder meget "regeringen er blevet grådig" agtigt....

villa ejere beskattes ikke med det går man af landbrugsejendomme.

Vi søgte kommunen hvor det hus vi er fraflyttede/solgte lå i, om udstykning og fik afslag, det gjorde nemlig at vi status som villa= ingen beskat ved salg = dejligt.

Hvis ejendommen har status af landbrug, beskattes den del af ejendommens værdi, som ikke er stuehus, når ejendommen sælges.

Man kan dog ofte ære heldig at sælge jorden fra, så man ryger ned i beboelsesejendom med jord, og så er salget derefter skattefrit. Det er der mange landmænd, som praktiserer.

Karinae: så har i været heldige at komme ind under parcelhusreglen. Lidt en underlig regel, for hvis bare man har dok fra kommunen om at der ikke må udstykkes, så kan man have nok så meget jord og stadig sælge skattefrit. Det er s.. nogle forfærdelige skatteregler vi har i dk.

Hvis du ejer en landbrugsejendom, så er det lige som at eje enhver anden virksomhed. Det giver fordele og det giver ulemper.

Der er ting du kan trække fra i skat mens du ejer virksomheden, men til gengæld skal du betale skat af den gevindst du har når du sælger.

Ejer du et parcelhus, så kan du ikke trække noget fra, men til gengæld skal du heller ikke betale skat den dag du sælger.

Sådan er det bare, men det gør det meget meget interessant at være opmærksom på om det du køber er klassificeret som et landbrug = en virksomhed eller et parcelhus med en stor grund = et par hektar.

Det har stor betydning for dine udgifter mens du ejer ejendommen, og for det du får for den når du sælger (= skat).

Igen tag en snak med en rådgiver i det lokale landbocenter den dag det bliver aktuelt.

Hilsen John

lidt klogere igen.

Og vi vil kontakte et landbocenter og sørge for at fp en ordentlig rådgivning.

Mange tak for jeres tid

John.. du skriver at man, hvis man venter til man er 55, kan indsætte salgsbeløbet på en pensionskonto, og herved undgå at blive beskattet.

Gælder det kun hvis man indsætter hele salgsbeløbet (altså det formodede overskud), eller kan man fratrække det beløb der er sat på stuehusets værdi? (giver jeg mening, ellers må du sige til ).

Hvis man forudsætter at man sælger for at flytte til noget andet (hvilket man vel i hovedreglen gør, hvis ikke man har tænkt sig at bo i en jordhule..), skal man jo have lidt håndører med for at købe noget nyt.

Men det er meget interessant det du skriver med pensionskonti.

mvh

kirstenj

jeg må tilstå at jeg ikke har undersøgt det tilbunds endnu - der er endnu et par år til det kommer til at gælde for os, så jeg har det kun på anden hånd fra vores forpagter.

Mit gæt vil være, at det er den del af beløbet der skal betales skat af, altså salgspris - (købspris - forbedringesfradag etc.). Det giver som du selv skriver ingen mening hvis det er hele beløbet der skal indbetales - den oprindelige købspris er jo ikke skattepligtig.

Men det er interessant, så kan man indsætte deløbet på en pansionkonto og får det udbetalt over f.eks. 10 år, hvor man så kan nøjes med at betale den lave skatteproent, i stedet for at betale hele skatten med det samme, og til den høje procent.

Når vi når dertil skal vi have en rigtig grundig snak med en rådgiver fra landboforeningen.

Også fordi vi vil kæmpe for at holde ejendommen samlet med de 13 hektar. En anden løsning ville jo ellers være at sælge jord fra (og betale skat af den indtægt) og så kunne sælge stuehuset med 1 eller 2 hektar som et parcelhus, og uden skat - det har vi en nabo som er i gang med, men vi er jo selv kisteglade for den frihed og de muligheder som jorden giver os, og det vil vi gerne give samlet videre til den næste ejer - når den tid kommer.

Men det kræver at vi har råd til det skattemæssigt, og her kommer så pensions"fidusen" ind i billedet.

Men vi vil gerne undgå at skabe endnu en af de ejendomme hvor bygningerne giver lyst til mere end jorden kan bære!!

Hilsen John

Det varer også et par år førend det ville være aktuelt for os, men som du selv siger.. vi vil gerne holde jorden samlet. Det vil også være bedre for en eventuel salgspris. I hvert fald i vort område som er Nordsjælland. Der er efterhånden langt mellem ejendomme i "mellem-klassen" som vores er. Enten er der meget få hektarer til eller også er der rigtigt mange.

Men når man har en ejendom som har behov for løbende vedligeholdelse, og så i den størrelsesorden som et 108 år gammelt hus har, er det begrænset hvor stor en andel ud af ens løn man hver måned kan lægge til side til sin pension.

Så det er overordentligt interessant hvis man også kan betragte murstenene som en pensionsopsparing.

Tak fordi du gjorde opmærksom på denne mulighed også

mvh

kirstenj

vi går helt klart efter at vores ejendom er vores pension , som du selv siger så kan man ikke både istandsætte og vedligeholde en landbrugsejendom - vores stuehus er fra ca. 1870, - og sætte penge ind på en pensionsopsparring.

Vi synes imidlertid, at vi gerne både vil have glæde af pengene mens vi kan og samtidig sikre os en rimelig tryg alderdom - hvis vi nu skulle være heldige at blive gamle.

Derfor bl.a. har vi købt stedet her for 19 år siden.

Med en fornuftig tilrettelæggelse af lånene bliver vi af med det første om 3 år, og når jeg om 7 år (hjælp!) bliver 60 så er vi gældfri. Vi har så brugt vores tid og penge på noget som vi kunnet nyde undervejs, hvor vi har kunnet nyde årstiderne, hestene, grisene, hund og katte, geder og alt det andet, og hvor ungerne har kunnet få lov at være børn.

Det har for os været vigtigere end at se nogle støvede tal vokse på en pensionordning med et håb om, at hvis man overlever til man er 67 så får man mange penge og råd til det man har lyst til.

Sålænge vi kan komme op på en hest, og i øvrigt synes det er sjovt at bo her, så bliver vi, men den dag hvor vi skal have en kran for at komme op, så kan vi sælge og trække os tilbage til et lille rækkehus med penge på lommen.

Selvfølgelig er det spekualtion at bruge sin ejendom som sin pensionsopsparing, men har man tilstrækkelig lang en tidshorisont så viser historien jo at priserne altid har fulgt rimelig med op, og når så ovenikøbet den ligger tæt på et udviklingsområde (trekantområdet), med 10 min til motorvejskrydset, så er jeg ikke så bekymret.

Hilsen John

En ÅNDSFÆLLE!! Det har jeg forsøgt at overbevise alle andre om i flere år. Inklusive diverse bankrådgivere og pensionsfolk!

Jeres tidshorisont ligner til forveksling den jeg har sat i gang. Vi bliver også færdige med vores lån omkring den tid hvor vi er fyldt 60. Til den tid kan man så overveje hvilke muligheder der så er.. nedsparingslån osv. Det er jo ikke til at spå om hvordan verden ser ud til den tid. Men man må jo tage udgangspunkt i verden som den ser ud idag.

Og dine betragtninger vil jeg hermed tage med hjem i "hulen" og vise.. Du har nemlig så evigt ret!

mvh

kirstenj

den gård vi solgte havde knap såmeget jord til, derfor kunne vi søge om udstykning da vi var første hus i landzonen, og foldene grænsede op til et nybygget villakvarter

vores nye ejendom:

her er vi færdige med at betale når vi er 50, for vi har valgt at udleje længerne, dvs vi får en stor nedskrivning + husleje indtægt

Karina

Jeg har vældig stor respekt for bankrådgivere og pensionfolk MEEEEN kun når de skal rådgive mig om bankforretninger eller pensioner. Sjovt nok har mange af dem mere end svært ved at se ud over deres egen næse - men sådan er det vel. Hvis man skal leve af at sælge pensioner til folk så skal man jo pr. definition tale skidt om de andre muligheder, og bankrådgiveren har jo kun en opgave - sælge bankens ydelser - lån, pension, forsikring.

Der er jo ingen af dem der er obejktive .

På samme måde er landboforeningens rådgiver heller ikke objektiv, men ekspert på sit snævre område.

Så min holdning er, - man kan søge råd, og helst mere end et sted, men man skal følge sin mavefornemmelse og gøre det man har det godt med.

Som jeg måske antydede ville jeg blive idiot af at bo i et parcelhus og kun have glæden over de store tal på pensionsopsparingen.

Hilsen John

Det "morsomste" er når bla. bankrådgiverne maler fanden på væggen, og med grav-ansigt og dommedags-stemme udtaler: "Hvis I ikke indbetaler flere tusinde kroner om måneden NU har I INTET at leve af når I bliver gamle!!". De bliver som regel tavse, når jeg spørger "og hvilke ting til jer har I så tænkt jer vi IKKE skulle betale, så vi har råd til pension også??!"

Parcelhus?? NEJ TAK!! Er prøvet! Jeg kan nu godt lide min frihed til at synge i egen have uden at naboen siger "shhhhhhhhhhhhhhhh!"

hilsen

Kirstenj