... så handler det vel om, at man vil have nogle andre til at betale for sine interesser
Måske lyder ordet sponsorering lidt pænere?
Der findes søde og rare mennesker, der har heste/ponyer på hobbybasis, som vil lade børn og unge komme og lære at passe dyrene og måske lade dem ride lidt for små eller ingen penge.
De steder findes, men de er vel groet frem af frivillighed og socialt engagement i lokalområdet og ikke ved tvang og krav om gratis tilbud.
Man kommer i alle idrætsgrene og spejderorganisationer oftere og oftere ud for, at tilstrømningen af børn er stor, men det kniber meget med at rekrutere frivillige voksne ledere.
Alle synes, deres børn har ret til/krav på at gå til diverse former for sport, men hvor er opbakningen i form af frivilligt arbejde??
Der er ridecentre nok, der for at holde priserne for opstaldning så lav som muligt, går på kompromis med dyrevelfærden og det er på steder, hvor der er ryttere, der rider på højt niveau.
Der kan der blive tale om 2 timers foldtid om dagen, fordi der ikke er foldplads nok, fordi man har valgt at placere ridecentrene i bynært område, hvor jorden er dyr.
Placerer man det ude på Lars Tyndskids mark, hvor jorden er billigere, gider "toprytterne" ikke køre derhen.
Det er sådan, jeg ser noget af problematikken.
Mvh. Lisbeth