Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 bøjning/"gå til biddet"
Forfatter: 
Dato:  19-11-2005 00:02

Hej, jeg har en fire års vallak som jeg har problemer med. han sutter konstant på biddet og nærmest suger på det og skummer en hel del, er det et godt tegn? han har haft "tandlæge" for nylig. desuden tygger han på biddet og vil helst gå uden trense. jeg har problemer med at samle ham i andre gangarter end skridt, for så snart han kommer i trav bliver han ukoncentreret og svær at styre. da jeg købte ham gik han fint til biddet, men da blev han trukket ned, nu bliver han reddet ned, er det naturligt at han bliver umulig? jeg ved han nok er øm, men han er umulig at longere! nogen gode råd? på forhånd tak. Maiken og Shadow

ps. han er lidt schenkeldød og jeg har tendens til at ride for meget på tøjlen, kunne en dressursaddel ændre dette væsentligt?

0
0
Svar på denne tråd
 
 Undervisning...
Forfatter: 
Dato:  19-11-2005 12:54

af en kompetent underviser ville være mit umiddelbare forslag.


Det du beskriver du er i tvivl om/har problemer med, skal du have en underviser til at kigge på, da man skal se hest og rytter IRL for at kunne vurdere hvilke tiltag der skal gøres, for at I bliver bedre.

Feks. kan man jo ikke læse udfra dit indlæg, om hesten går under/bag lod osv., og det er her en dygtig underviser kommer ind i billedet.


Evt. kunne du overveje om du skulle sende ham i ridning et sted, hvor de er vant til forholdsvis rå ungheste.


Mht. at du mener hesten er øm, ja så er det en dyrlæge du skal have fat i. Selvom en hest er ung og urutineret så skal den altså ikke gå og have ondt af ridning. Enten kan der være noget i vejen med den, som dyrlægen skal se på. Eller også er det ridningmæssige- eller sadelmæssigeproblemer ?


En dressursadel ændre INTET på en hård hånd, eller på at hesten er schenkeldød - det er rytterfejl, som skal rettes ved undervisning.

Ved ridning af en unghest mener jeg ikke, at en dressursadel er speciel nødvendig. Her vil en kombineret sadel være absolut udemærket, da man jo rider letridning, og kun rider ganske korte lektioner af 20 min af gangen 3-5 gange om ugen.


For at give din unghest og dig selv en god start på hestens tilværelse som ridehest, ja så ville jeg sende hesten i ridning. Herved vil hesten få en korrekt tilridning, lære at gå frem uden at skulle drives på konstant, lære at gå frem ned og suge på biddet, reagere på schenklerne, få bedre balance og i det hele taget blive en nemmere hest for dig at ride.

Når du så får hesten tilbage fra ridning, ja så kan I få noget undervisning, hvor man så kan konsentrere sig om at rette rytterfejlene, hvilket er meget nemmere at rette op på, på en hest, som har lært tingene i forvejen.


MVH Charlotte


0
0
Svar på denne tråd
 
 tak for hjælpen
Forfatter: 
Dato:  19-11-2005 14:27
hej Charlotte. mange tak for dit svar. jeg er ikke i tvivl om at du har ret mht. at det er en rytterfejl, men det er godt nok svært at rette op på når man har redet sådan i mange år. er det muligt at han bare er "ulydig" eller skyldes det altid at han er øm/har sadelproblemer? han er utrolig fræk! jeg vil serøist overveje at sende ham i ridning, eller få en underviser ud oftere, selvom jeg kunne tænke mig at gøre det selv! mange tak. m.v.h. Maiken og Shadow
0
0
Svar på denne tråd
 
 Velkomen i klubben af rytterfejl...
Forfatter: 
Dato:  20-11-2005 10:57

Efter 19 år som skovtursrytter, ja så kæmper jeg stadig på 3 år med dressurundervisning med alle mine egne rytterfejl


Nu er det jo svært at se om han er "fræk", fordi han ser sit snit til det, og ikke bliver korrigeret i tide. Eller om han er "fræk" fordi han har ondt.


En mulighed for at tjekke for smerter er at få en massør ud, for at massere ham. Jeg har selv massør til min hest hver 14 dag, og hun kan feks. tydeligt mærke, hvis jeg har trænet specifikke øvelser osv.


Er der sadelproblemer - har du mistanke om sadelproblemer - ja så bør du få en sadelmager ud at kigge på den. Her ved Århus koster det mellem 100-300 kr, og det er jo alle pengene værd.


Er han fræk, fordi du ikke når at korrigere ham i tide, ja så er vi tilbage til at du skal have en kompetent underviser, som kan hjælpe dig fra jorden af med at "fange" hestens FØR han laver balladen.


Da jeg fik min nuværende hest, hvor jeg var skovtursrytter og absolut inkonsekvent i min dressurridning, ja der hjalp det rigtigt meget, at han blev sendt i ridning en måned. Det gjorde ham meget mere stabil på biddet, og galopanspringene kom på plads - og derved blev det meget nemmere for min underviser, at konsentrerer sig om MIG efterfølgende. Det er unægtelig sværrere at indvirke korrekt og tænke forud for hesten, hvis den slår med hoved, smider ryggen, forsøger at trække tøjlerne ud af hænderne på en m.m.

En måneds ridning gav ikke det helt vilde, feks. kunne han ingen øvelser e.l., men var som sagt "bare" blevet meget mere stabil fortil og havde fået en bedre balance - og det var guld værd.


Sådan omregnet så gav denne ene måneds ridning ved en dygtig rytter - hun rider på landsplan i dressur - vel hesten lige så meget rutine, som hvis jeg havde redet den et ½ år.

For denne dygtige rytter viste jo lige præsis, hvornår han gjorde det rigtigt og skulle roses, hvornår han var strid fordi han ikke ville og skulle "sraffes", hvornår han var strid fordi det var hårdt fysisk for ham så han ikke skulle "straffes" osv.

Jeg har brugt, og bruger stadig, meget tid på at lære at være konsekvent, lære at rette op på at han feks. skyder skulderen - og det helst før han sejler ud af banen for mig osv


Nu er det jo sådan, at vi ikke alle er fødte dressurryttere - og nogle har mere flair for det end andre - men derfor kan vi almindelig dødelige ryttere jo stadig få en masse glæde ud af at ride dressur. Og ja det kan godt være det tager 1000 gange længere tid, end hvis man var proff., men det skal jo ikke afholde os fra at ride dressur alligevel.


MVH Charlotte


0
0
Svar på denne tråd
 
 Ikke noget problem - naturligt
Forfatter: 
Dato:  20-11-2005 12:11

Hej Maiken.

Jeg tror du har alletiders dejlige unghest. Det du beskriver som et problem, er en helt naturlig reaktion fra hesten. Jeg kan anbefale dig, at læse bogen; Dressur - fra unghest til Grand Prix, af Johannes Sørensen. Forlaget Gyldendahl. Et citat fra bogen: Efterhånden som hesten får forståelse for disse virkemidler, vil dens gumlen på biddet blive mere og mere lydløs og til sidst afløst af en sutte-gumle-bevægelse, hvor hesten med tungen uafbrudt føler på biddet i sin mund.

Jeg tror, at du vil have meget gavn af, at læse denne bog. Du behøver ingen dyr underviser, hvis du selv har en del erfaring i ridningens kunt, og hvis du selv er udstyret med en god portion tålmodighed og fornuft.

0
0
Svar på denne tråd
 
 hej maiken..
Forfatter: 
Dato:  29-11-2005 00:40

Du må jo ringe hvis du har brug for hjælp. det er meget ærgeligt at det går den vej med ham da han var så fin for hånden da du fik ham..


Men du må meget gerne ringe.. Jeg vil gerne komme ud og hjælpe dig.. han er jo en dejlig prins. og de små fejl du har kan sagtens rettes op med en dreng som ham.. hvis du bare for noget hjælp..


Mit bud står ved magt.. Mette


Stald Rohan.
PRE.
Nu også forhandler af Regulator på fyn.
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider