Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 opstart efter pause
Forfatter: 
Dato:  07-11-2005 18:45
Hejsa alle kloge hoveder

Nu har jeg gerne ville starte på undervisning igen i et stykke tid, efter kun at have redet få hyggeture om året i de sidste 7 år.
Det skal måske nævnes at grunden til den lange pause, er ordre fra lægerne efter et uheld, hvor jeg kunne have mistet førligheden fra halsen og ned!

mit problem er så hvordan jeg skal starte, da jeg jo egentlig gerne vil have min hoppe(15år) med til undervisningen, men hun har jo holdt pause ligeså lang tid som mig, da det var med hende jeg havde uheldet!

kan jeg godt tage hende med til undervisning på rideskole en gang i ugen, hvor jeg er opmærksom på om hun er ved at være træt, samt ride hende let hjemme 3-4 dage i ugen ud over dette??

jeg har ikke tænkt mig at vi prompte skal kunne en masse, men vil gerne have undervisning fra starten af, da jeg er lidt rå i kanterne og ønsker at vi får en positiv start!

har i nogle forslag??

på forhånd tak
Mvh

Mie

0
0
Svar på denne tråd
 
 genoptræning
Forfatter: 
Dato:  08-11-2005 09:37
Jeg synes helt klart du skal køre hoppen gennem et rigtig genoptræningsprogram, inden du begynder at ride undervisning! Når den har stået så længe uden at lave noget af betydning, kan du ikke regne med at den har kondi til noget som helst. Den kan sagetns nå at lave en skade inden den bliver træt, så det nytter ikke rigtigt noget at lytte til den, selvom det var en venlig tanke. Der er et ok genoptræningsprogram på netdyredoktor.dk, som jeg vil anbefale dig at bruge. Så er der en god chance for at I slipper for skader, og du kan nå at komme i form samtidig med hesten!

God fornøjelse og tillykke med at du må ride igen!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tag det stille og roligt
Forfatter: 
Dato:  08-11-2005 10:50
Som Stinedecor skriver - så vil din hoppe have godt af, at du de dage du ikke får undervisning lægger vægt på genoptræning. Det handler groft sagt om at du får skridtet rigtig meget og at hesten primært går ligeud (men se gerne genoptræningsprogrammet). Det er både for hestens kondi og for genopbygning af muskler og senernes styrke.
Så vil jeg mene, at du godt kan tage ½ times undervisning om ugen - forudsat du siger til jeres instruktør at I er så meget ude af form, som I er - så kan vedkommende jo afpasse træningen derefter.

MH Nana

0
0
Svar på denne tråd
 
 tusind tak for svar
Forfatter: 
Dato:  08-11-2005 19:43
hejsa nanna og stinedecor!
tusind tak for jeres svar!
vil helt klart læse geoptræningsprogrammet på netdyredoktor.dk!

min plan var at følge undervisningen den ene gang i ugen, men springe over ting som galop og lign, de første mange timer.
Jeg skal selv have min balance og min tiltro til hvad jeg gør på hesteryg igen, og det er netop her undervisningen kommer ind, for jeg ønsker ikke på nogen måde at skade min hest, hverken ved overanstrengelse eller fordi jeg er for nervøs og laver for mange fejl. Og fejl det laver jeg, selv på en kort skridttur omkring gården (ca 1-2 km)

som så mange andre ønsker jeg det bedste for min hest og min dyrlæge er da også med på råd ang arbejdsbelastning mm. så med hans og jeres hjælp håber jeg på en god opstart både for mig og min hoppe!

mvh
mie
0
0
Svar på denne tråd
 
 netdyrdoktor
Forfatter: 
Dato:  08-11-2005 19:57
Fandt lige dette på netdyredoktor.dk:

Hvordan genoptræner jeg min hest?
Varigheden og intensiteten af genoptræningen skal tilpasses efter årsagen til arbejdspausen. En skræddersyet genoptræningsplan skal du drøfte med din egen dyrlæge. F.eks. vil genoptræningen af en hest med rygproblemer tage sig noget anderledes ud.

Generelt kan følgende plan anbefales til heste, som har været ude af arbejde mere end 6 uger:

1. - 3. uge:
Skridt lige ud på hårdt, plant underlag - startende med 20-30 minutter dagligt for til slut at ende med 90-120 minutters skridt dagligt sidst i perioden. Dette kan deles i 2 skridtperioder pr . dag. Skridtperioden kan med fordel øges til 5-6 uger, specielt efter alvorlige sene/ligamentskader.

4.-5. uge:
Træningen fortsætter på hårdt plant underlag, og nu lægges der efter opvarmning i skridt travintervaller á 2 minutter ind i træningen. Der startes med 5 intervaller med skridtperioder mellem travintervallerne. Herefter lægges 1 interval på hver eller hver anden dag, indtil man når 15 stk. (ca. 30 minutters trav sammenlagt).

6.-7. uge:
Nu er hesten klar til at blive arbejdet med i mere samlet travarbejde på store volter på bane eller i ridehus. Start med 15 minutters travarbejde og øg gradvis til 30-40 minutter dagligt over 1-2 uger. Herefter kan galoparbejde påbegyndes.

8. uge:
Normalt arbejde påbegyndes og indrettes efter hestens brugstype (spring, dressur eller væddeløb). Start med de lette øvelser og øg kravene gradvist. Forlang aldrig mere af hesten, end dens træningsniveau kan bære!

Du skal kontakte din dyrlæge hvis:

  • du er i tvivl om, hvordan din hest skal genoptrænes.
  • hestens kondition ikke følger den forventede formkurve (ikke kommer "i form").
  • hesten bliver halt/uren under genoptræningen.
  • hesten vægrer sig ved arbejdet. Husk at der findes meget få "dumme", men mange småskadede heste!
  • vær opmærksom på ømhed i ryg/sadelleje, da hestens muskulatur ændrer sig under genoptræning. Vær opmærksom på, at sadlen kan trænge til justering i takt med disse forandringer.


Mvh
Linda
Jack, Pascall, Chenika og Thor
:-) :-) :-) :-)

Hestetrailer til salg (se præsentation)
Opstaldning af hingsteføl/plag tilbydes (se markedspladsen)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hrmmm
Forfatter: 
Dato:  09-11-2005 09:55
Det jeg mente var, at du ikke burde gå til undervisning med den før den havde været igennem genoptræningsprogrammet! Du kan sagtens lave skader på hesten selvom du ikke galoperer!

0
0
Svar på denne tråd
 
 stinedecor
Forfatter: 
Dato:  09-11-2005 21:55

hejsa

jeg var godt klar over at du mente at jeg ikke skal få undervising med hende før de 8 uger er gået, men er som sagt bange for at jeg som rytter vil lave fejl der kan være ødelæggende for vores videre arbejde, da jeg er temmelig rå og nok også en anelse nervøs, da min første læge direkte sagde til mig at jeg aldrig kom til at ride igen for et enkelt fald kunne være lig med lammelse fra halsen og ned! jeg har fået flere lægers meninger og alle har sagt ok, men tanken er jo stadig i baghovedet!

ved godt at den perfekte lyøsning på dette nok er at jeg får undervisning på elevhest de første 2 mdr, men ville jo gerne have min egen hoppe med!

mvh

Mie

0
0
Svar på denne tråd
 
 Et forslag..
Forfatter: 
Dato:  09-11-2005 23:11

Har du ikke nogen du kan ride ud sammen med? Som så evt. ville kunne rette dine fejl og sådan..

Så bliver alt det skridteri heller ikke så kedeligt når man har lidt selskab.. Hvis ikke du kan finde nogen der vil skridte rundt og rette din opstilling dag ud og dag ind, kan du evt. betale dig fra det.. Lidt ligesom undervisning, bare i dit og hestens tempo.. Det ville da være mere optimalt end at starte på en rideskole..


:-D Mvh Miss E 8-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Miss E
Forfatter: 
Dato:  10-11-2005 15:12

Hejsa

Egentlig et ret godt forslag, desværre er det ikke en mulighed da der ikke rigtig er nogle ryttere her omkring jeg kan overtale til det, hverken på den ene eller anden måde, ville ellers være rart, også når man er kommet godt igang, at have nogle at ride med!


mvh

Mie

0
0
Svar på denne tråd
 
 hvorfor ikke
Forfatter: 
Dato:  12-11-2005 23:25

starte på rideskole hold og når du så har fået lidt fornemmelse tilbage for tingene og lidt mere tryghed, kan du selv starte din hest op og når grundkondien er på plads, kan du tage den med til undervisning. Hvis du presser hesten for tidligt kommer du slet ikke ud at ride mere, for så er det hesten der er skadet. Ydermere er 15årige heste som regel lidt mere stive og ledende har sværere ved at blive smurt end på yngre heste,især når de er ude af form, så synes du skal få styr på dine egne nerver inden du begynder at herse rundt med din hest. Du kan evt. gå daglige ture med hende hver dag, mens du selv modtager undervisning på skolehest og kommer i gang. Alt motion er godt og du får brugt noget tid sammen med din hest imens.

Du skal jo tage med at din hest har nok ca minus muskler, så bare at blive taget frem som en hengemt cykel(undskyld udtrykket) er altså ikke realistisk.

Rom blev ikke bygget på en dag.

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider