den kender jeg...

Det er skønt at have en hest med fremaddrift og gålyst... Men ikke lutter lagkage altid Shalu vil ihf også gerne bare løbe igennem hjælpen hvis den bliver usikker...

Plus nogle dage koger den over i hovedet hvis vi træner parader... det der med at stå stille kan jo være en stor udfordring når man er et energi bundt.

Man skal være meget opmærksom på at man ikke kommer til at hænge for meget i tøjlen for at bremse den...

Jeg plejer altid at starte med en masse små tempovekslinger for at få den til at svare godt for sædet... vente vente frem vente vente frem... bare for at tjekke om bremsen nu også virker...

Hvis den så kører sig selv op, kan det være en rigtig god ting at finde frem senere i løbet af "sessionen"

Selvom det af og til er træls hvis den virkelig har en damptromle dag, så ved jeg 100 procent at jeg ikke vil bytte dens temperament med et mere tilbagelænet... Synes der er så mange fordele ved en næsten over selvgående hest...

Hilsen

var da ret jeg ikke er den eneste med det problem.
De dage hvor jeg øver galopanspring rider jeg højest en ½ time fordi jeg ved hun bliver lidt "varm", men så øver vi heller ikke sidebevægelser. Fordi hun er for tændt. Men det kan vi så tilgengæld øve dagen efter.
Jeg har også tempovekslinger med ind i træningen og det har jeg jo også automatisk når jeg i terrænet med hende.

Men nej jeg vil heller ikke bytte min oldebolle hest ud med noget andet. Hun har lært mig mange ting og omvendt har jeg prøvet at ride dressur hvilket jeg ikke troede jeg kom til. Hun er loyal men man får ikke alt forærende af hende. Man skal arbejde sig til det.

halvdelen af os nok - de andre har en hest, der ikke går (selv)

Det ofte er når hesten er lidt forudseende og snedig, og samtidig har behov for at være sikker på, hvad det næste den skal lave er

Du kan træne øvelser, der udfordrer hendes intellekt. Dvs. undlade at lave øvelserne dér, og på den måde, hun er vant til.

Jeg blev (for mange år siden) så træt af, at Grandi stoppede op i paraden, før han var parat, så han endte på forparten, 'vups', stop

Så lavede jeg en træningsdag, hvor vi øvede 'stop' uden nogen brug af tøjlen(gradvis mindre tøjle og til sidst helt uden). På den måde brød vi et mønster, han havde vænnet sig til.

Og fordi han er så kvik i pæren , fattede han hurtigt, hvad jeg ville og efter ½ time ca. var han med på, at vi stoppede, når jeg vippede bækkenet tilbage(eller frem om man vil).

Da der ikke var nogen tøjle at gå i mod, og der heller ikke var en tøjlehjælp, fandt han hurtigt sin egen balance, som var meget mere - ja, i balance.

Kort efter kunne vi sagtens gå over til de normale parader igen, for nu havde vi brudt mønsteret

halvdelen af os nok - de andre har en hest, der ikke går (selv)

Det ofte er når hesten er lidt forudseende og snedig, og samtidig har behov for at være sikker på, hvad det næste den skal lave er

Du kan træne øvelser, der udfordrer hendes intellekt. Dvs. undlade at lave øvelserne dér, og på den måde, hun er vant til.

Jeg blev (for mange år siden) så træt af, at Grandi stoppede op i paraden, før han var parat, så han endte på forparten, 'vups', stop

Så lavede jeg en træningsdag, hvor vi øvede 'stop' uden nogen brug af tøjlen(gradvis mindre tøjle og til sidst helt uden). På den måde brød vi et mønster, han havde vænnet sig til.

Og fordi han er så kvik i pæren , fattede han hurtigt, hvad jeg ville og efter ½ time ca. var han med på, at vi stoppede, når jeg vippede bækkenet tilbage(eller frem om man vil).

Da der ikke var nogen tøjle at gå i mod, og der heller ikke var en tøjlehjælp, fandt han hurtigt sin egen balance, som var meget mere - ja, i balance.

Kort efter kunne vi sagtens gå over til de normale parader igen, for nu havde vi brudt mønsteret

Det er vel noget med at finde roen igen?
Ridelæreren anbefaler trav, til hesten slapper af. En pige i stalden har en hest, der kun kan falde ned i skridt.

Jeg kunne forestille mig, at hvis man hver gang, hesten hysser og forventer galop, sætter i skridt eller laver en helt anden øvelse i trav - ja så ødelægger man vel hestens forventninger og tvinger den til at vente på den nye besked oppefra?

Når hesten sætter i galop for tidligt (sådan forstod jeg det med øvelsen og c og x, er det rigtigt forstået?)- så er det måske fordi du begynder at tænke galop i god tid. Det sladrer din krop om til hesten, som så reagerer

mvh. tina

end hvad hun forventer, gør jeg også. Men så bliver hun stik hamrende sur og stikker mulen i sky. Og når hun gør det rider jeg videre og forsøger at lade som ingenting. Selvom det kan godt være lidt svært.

Det skal lige siges at hun ikke er træls altid. Andre gange går hun som en drøm selvom det er akkurat det samme vi red ugen før.

Jeg tror lidt på det Nina skriver at nogen heste har brug for at vide hvad der så skal ske. Og uden at menneskeliggøre min hoppe, er det lidt samme som jeg har det med nogen ting.
Men jeg tror også lidt på det med Tina skriver, at ens kropssignaler godt kan afsløre hvad der så skal ske.


Jeg er lidt spændt på hvad min underviser siger til hende. Om Urs er en strid kamel eller det mere positive.

Mvh. Lotte

Mit er (eller var) måske endda værre..
Rider en (fuldblod/frederiksborger) som hele sit 8-årige liv havde været vant til at alt foregik i galop og helst en så hurtig galop som muligt.. Så det første halve år brugte vi stort set kun på at skridte, for satte man i trav, gik der ikke klænge før han havde hidset dig selv op i en sådan grad at man kom til at side og hive ham i munden bare for at kunne holde ham i trav..
Nu er vi så med masser af tålmodigt arbejde nået til det punkt hvor han svarer for den halve parde og venter når man har givet efter, men der skal ikke meget til, så spænder han op og vil helst løbe sig fra det hele, men der er min erfaring så at man meget hurtigt kan bringe ham til ro med noget schenkelvigning på volte, eller andre sidebevægelser hvor man husker at give efter vel at mærke, holder man fast i ham spænder han bare mere op. Når han så frtsætter sidelæns og afventende for eftergivenheden rider man ligeud igen, og så bevarer han som regel roen..
Når vi er på tur kan han nogen gange hidse sig selv så meget op at han glemmer alt om mig og alt det han har lært det sidste halve år, han kan finde på bare at stille sig op og stå og hoppe på stedet i sin iver for at løbe og til tider endda småstejle (dette især hvis han står for foden af en bakke, eller i kanten af en stubmark).. På de tidspunkter kan det være nødvendigt at gå helt tilbage hvor vi startede, nemlig med skridt for løse tøjler, og tripper han der, laver jeg en parade (hvor jeg forlanger at han skal så bom stille, selvom tøjlen er slap, først når han gør det, får han lov at gå frem), så får han lov at gå 1-2 skridt og så en ny parade, osv. Så lader jeg ham langsomt tage flere skridt mellem paraderne, for at få ham til at vente selvom tøjlen er løs..

Men man er virkeligt nødt til at tilpasse træningen efter hans temperament netop den dag.. Her forleden ville jeg ha været på tur, men måtte ride tilbage på halvvejen fordi han havde fået øje på en stubmark (plejer at betyder jordetid) så han teeede sig helt vildt og ku ikk få ham til ro igen, så måtte bare ride hjem)..

Håber du ka bruge mine erfaringer til noget.. En ting der er sikker (som shalu også var inde på) det nytter ikke bare at hive/hænge i tøjlen heletiden, det får kun hesten til at spænde mere op og gå imod den, den skal vente for den halve parade! Og blive ved med det selvom man giver efter og tøjlen hænger helt slap.. (hvis ikk den gør det, ville jeg øve den parade øvelse jeg beskrev i forbindelse med vores terrænture..)

Vi kan kun være enig det med at hive i tøjlerne, det kunne jeg heller ikke finde på.
Men det er rart at se at er ikke alene om at have en selvgående hest.
Jeg var ude på hende i formiddag, kun på en ganske almindelig skridttur. Og nu hjælper det ikke ret meget at det blæser, for der er jo mange lyde i luften og det hele flyver omkring ørene på en. Men man kunne godt mærke på hende, at man skulle ikke sige kuk eller bøh, så blev hun forskrækket. Men men, det var det samme jeg oplevede sidst år da hun var drægtig med Mikado. Nogen gange var hun helt oppe og køre, andre gange var hun helt rolig. Så tror det ikke det altid er nemt at være drægtig og hormonerne spilder et puds.

Når hun er helt op og køre, laver vi nemlig parade som du foreskriver og bakker et par skridt, rider frem, parade, bakker et par skridt osv. Indtil hun falder til ro. Det plejer også hjælpe.

Men hun er en frisk dame, Urs'e pigen.

Håber jeg får et hoppeføl til næste år, så holde vi en god lang pause med de føl.

Mvh. Lotte

Det må næsten være noget racemæssigt, for min lille Bamse har det også.

Jeg elsker at have en hest, man ikke behøver at sparke til for at få i gang; han gør det selv. Han har ganske vist nykker med, at det godt må gå stærkere, end det gør(lige meget, hvor hurtigt det går ), men det er som regel til at styre - efter laaaang tids træning.

Nogle gange koger han op, og så løber han bare. Da bliver jeg af sikkerhedshensyn nødt til at dreje ham skarpt ind på en volte; noget jeg ikke kan anbefale andre at gøre, da det er livsfarligt.

Andre gange er det - som med dig, Lotte - når han vil galoppere mere, og jeg gerne så, at vi tog en lille pause, så han kunne få vejret.

Som regel stiller han sig bare op og:
a) Galopperer på stedet, til jeg driver ham frem(for man kan ikke stoppe ham).
b) Begynder at gå passage, til jeg sætter ham ned i skridt, så vi kan begynde forfra.
c) Leger gyngehest på stedet, hvor forbenene er i galop, mens bagparten stadig traver; hvorefter jeg lægger benene til ham eller taler beroligende, så han hidser sig lidt ned eller går frem igen.
d) En af de ovenstående, hvor jeg i ren irritation ikke vil give ham sin vilje og derfor lader ham "spasse ud". Dette ender dog med, at han rejser sig ½-1 meter fra jorden(jeg vil ikke kalde det stejlen) igen og igen, til jeg taler beroligende til ham - han lystrer ikke på schenklerne. Så falder han ned igen, og så tager vi lige en omgang i skridt, og så prøver vi en anden øvelse, for et par minutter efter at vende tilbage til galoppen.

Men om jeg vil kalde ham opkogt eller ophidset? Naaarj. Han er bare fuldblod.

Desuden går han jo som en drøm. Det eneste, han mangler, er hingstehalsen. Han er virkelig en hest, man lægger mærke til. Og der er jo også dage, hvor man tror, han er syg, fordi han ikke hidser sig så meget op, og hvor sadelunderlag og gjord ikke er gennemblødt af skumsved efter 30-45 minutters ridning(dette er inkl. de mindst 15 minutter jeg bruger på opvarmning i skridt).

Men jeg vil i hvert fald ikke bytte min lille Mokke for nogen anden hest. Ham her er helt perfekt for mig!

Og lige et lille P.S. i mit ellers så korte indlæg:
Han har knald i låget af natur. Efter jeg har fået ham, er han faktisk blevet meget mere rolig. Det lyder måske, som om han er for varm og har for nemt ved at hidse sig op, men jeg er den eneste af to personer, som kan finde ud af at håndtere ham, når han laver en "Mochney"(som jeg kalder det, når han får en hjerneblødning); og som kan få ham helt ned på jorden igen. Den anden er dyrlægen(tidl. ejer), men han er jo rimelig uaktuel.

Og et diskret P.P.S., hvis I da ikke har opgivet...
Elsk dog jeres "hingste"-heste for det knald-i-låget-dyr, de er. Jeg ved i hvert fald, at når Bamse engang om 40 år er væk, så skal jeg have en hest, der ligner ham. Jeg kan ikke vende tilbage til "de dødes verden".

P.P.P.S.: (Chok! Hun bliver sgu ved ) Lotte, jeg har opgivet at gøre noget ved Bamse, når han løfter hovedet, selv om det er skide irriterende. Men det er simpelthen umuligt, da det hidser ham endnu mere op. Jeg mener nu forresten, at opkogt lyder bedre, da hestene jo ikke bliver decideret hidsige; de koger jo bare op.

Caroline

kender også problemet. Men efterhånden gikmit over af sig selv,hjulpet godt på vej af halveparader,halve parader og halve parader!
Vedikk hvor meget det vil hjælpe din hest,men jeg plejer at springe lidt. Ikke de helt høje forhindringer hvis hesten ikke kan, men nok til at afveksle. Det behøver ikke indgå fast i hestensprogram, men som sagt bare som afveksling!
Hvis det med hovedet blir ved, er en martingal måske en løsning? Ikke fast, bare indtilden lære at lade vær at slå med hovedet?! Det goe ved en martingal er jo, at den i8kke tvinger hesten i holdning!

Min hoppe har martingal på når vi rider tur. Det er kun slags sikkerhedsløsnig. Egentlig behøver jeg den ikke, men når det sker at hun hopper til siden eller lige pludselig løber frem, så er det rart den er der på. Jeg har prøvet på andre heste hvor det skete og der ingen martingal var, jeg røg af og det var jo ikke lige så hyggeligt.

Men ellers vil jeg ikke bruge martingal i dressur ridningen. Fordi jeg mener at jeg vil ride med så lidt hjælpermidler så muligt. Jeg rider med små spore, men ellers er det ikke så tit jeg har dressur pisken med.
Fordi jeg vil helst ride uden nogen form for hjælpemidler.

Jeg tror også når jeg tænker over det, nogen gange skal man respektere den hest man har. Man får jo ikke den fuldendte hest nogensinde, selvom jeg syntes jeg har prøvet at have det. Men nogen gange kan det drive en til vanvid, og så må man stoppe op og tælle til 10. Og så ride videre som intet er hændt.

Jeg vil sige tak for dem som skrev til indlægget, det var rart at høre der er andre end mig som har en selvgående en hest med egen mening om tingene.

Mvh. Lotte

Ja det kender jeg også godt, især det med galoppen. Min gamle pony lærte hvornår der var anspring i dressurprogrammerne, selvom jeg kun red dem til stævner, og flere meter før begyndte hun at ville springe an, og når hun så endelig fik lov til at sætte i galop, foregik det ikke altid stille og roligt...

Der var flere ting der hjalp mig dengang. For det første skal man selv slappe af. Det kan hurtigt blive sådan at man regner med at hesten vil hidse sig op og så begynder man selv at spænde, tage mere fat i tøjlerne osv.

Som andre også har nævnt, er det en god idé at lave øvelserne anderledes end man plejer. Altså man behøver ikke altid lave anspring ved A eller C, selvom man nemt kommer til det.

Lav volter. Det virkede i hvert fald beroligende på min.

Hold skridtpauser med længere tøjler, hvor hesten slapper af.

Håber noget af dette kan hjælpe.


Mvh

Anna

Jeg har bare lige en kommentar til mokke..

Har du kigget på fodret mange gange kan det være forkert fodring også selv om at der har været div for ude at kigge på den for at give den en foderplan.
har set det mange mange gange da nogle af dem godt kan være lidt svære at fodre på da de skal have det hele uden for meget energi....

Mht...hvad mokke siger... Jeg arbejder i en galopstald og har gjort det i mange år, så jeg har redet mange slags typer både det ene og det andet. Jeg har min egen galop hingst og han er ikke den første jeg har haft som nu er blevet til ridehest og der er ingen problemer med ham eller de andre. Mange gange er det fodring, træning eller miljøet der skal tilpasses bedre(det kan også være noget i fortiden , men der er mange ting der spiller ind)og selvfølgelig der nogle fuldblods der er mere tændte end andre, ligesom der er nogle rideheste der er mere tændte end andre. Men at fuldblods heste trækker armene af en eller den er ophidset, stresset, voldsom osv er ikke en racefejl, hesten er jo ikke født sådan, det er en rytter fejl... Jeg siger ikke at det er din fejl overhovedt eller du gør noget forkert misfåstå mig ikke.. Det er bare en konstatering at det ikke er hestens race skyld..
Der er så mange andre med samme problem eller værrere hvor det ikke er en fuldblod,det er bare et spørgsmål om temperament ikke race..

Carline:
Ja jeg ville heller ikke bytte mikkel for noget, misforstå mig ikke
Det er simpelthen fantastisk at have en hest der er så glad i låget som han er! At han så meget gerne vil det ekstra fremad det må man jo bare tage med.. Ofte kan han bringes til ro igen, men nogle gange kan man ikke få ham til at skridte normalt, så er han blevet så hidsig at man bare ikke kan få kontakt til ham, han stopper for paraderne, men blæser frem igen lige efter og er slet ikke til at tale til fornuft, han har kun en ting i hovedet og det er at komme fremad så hurtigt som muligt, og så er det at jeg selv koger over efter sådan en halv time i trippende halvt skridt halvt trav.. det er simplethen ikke til at holde ud at være på og man ønsker ham bare langt væk.. Heldigvis er det kun indimellem i terrænet han bliver sådan.. Men det hele bliver opvejet af alle de gode stunder vi har sammen, og alle de fremskridt vi opnår i den daglige ridning..
Og det er helt sikkert at jeg godt vil ride fuldblod igen!

Raschim:
Helt enig! Men synes nu også at fuldbloden ofte bare virker til at være en hest der bare er super glad i låget (for det meste) og bare har det mere brug for at komme af med energien, end så mange andre racer.. Hvilket jeg bestemt ikke synes er negativt! Ville bare pointere at der altså ER forskel på racer og den måde de skal håndteres på..

Raschim: Jeg har fået undersøgt foderet. Har faktisk haft en tråd herinde om det. Og Bamses gamle ejer - dyrlægen - er tilfreds med foderet; det er godt nok til mig! Desuden har jeg haft Tine Gade ude at se ham, og hun har heller ikke noget at sige til foderet - hun mener til gengæld, at med Bamse har man helt sikkert hænderne fulde, når man rider.

Miss E: Det kunne ligeså godt have været mig, som havde skrevet det indlæg. Der er simpelthen ikke noget dejligere end sådan en hest, hvor man skal være 100% koncentreret og med, når man rider. Agtpågivenhed!

Men indrømmet, når man sidder på en ophidset krudttønde, der hverken kan finde ud af det ene eller det andet af bar ivrighed - og man samtidig ser de andre, som rider rundt på ganske vist halvdøde(forstå mig ret), men lydige heste, ville man da nogle gange ønske, at man kunne bytte halvdelen af temperamentet ud.

Men jeg vil ikke bytte Bamse for en milliard-million, og næste gang skal jeg også have en knald-i-låget fuldblods-, selle francais-, holstenerblanding på mindst 1.70!

Caroline