Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Har i nogensinde..
Forfatter: 
Dato:  12-08-2005 14:38
mødt en af de der heste der bare ikke har nogen respekt for noget som helst? En af dem der går lige gennem dig,overhobvedet ikke ænser mennesker der måtte stå på dens vej?Der ser dig som noget irriterende der bare er i vejen og ikke giver den foderet hurtigt nok?
Sådan en har jeg fået fat i og hvor er den dog øretæveindbydende 8-)Den har ikke været redet et par år(har gået med føl) og tror ærligt talt ikke den i det hele taget har været redet ret meget! Den er 8 år og har en selvtillid jeg sjældent har set!
Jeg plejer at starte med en masse tillidsøvelser og hygge på staldgangen og jeg plejer at være max en time om at vinde hestens tillid og få god "kontakt"!
Men denne her dame har så meget selvtillid at hun rent ud sagt er bedøvende ligeglad med om jeg er hendes ven eller ej! Hun ignorerer mig totalt når jeg forsøger med snak,ros og "pusten i næsen",giver man hende godbidder snupper hun det lynhurtigt og så tilbage til hvad hun havde gang i før.Det er lige som om at hun har totalt "lukket i" for kontakt og hun anser mig klart som værende et laverestående væsen i hendes verden!
Har nogen et par gode råd?
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hmm...
Forfatter: 
Dato:  12-08-2005 20:33

Min hoppe var lidt ala på samme måde.

Hun var slet ikke interesseret i mig, eller andre mennesker. Mad kunne hun godt overtales til at spise, men så gik hun hurtigt igen.
Hvis man nærmede sig, gik hun væk.

Nu, godt en måned senere, kommer hun mig faktisk i møde. Også selvom hun har 5 tønder land at færdes på. Hun kommer ikke så snart hun ser mig, men så snart jeg er gået de første 200 meter, plejer hun stille og roligt at komme.
Jeg satte mig ofte bare ude på folden, sad bare og kiggede på hende, lod hende snuse til mig, lod hende spise fra min hånd, hvorefter jeg enten blev stående, eller fulgte lidt efte hende.
Jeg tror bare det var et spørgsmål om tid ved hende, men det kommer til at tage endnu længere, for jeg kan endnu ikke røre hende på andre steder end hovedet, uden hun lægger ører og napper efter mig. :(

Prøv dig frem, men lad være med at være fjendtlig eller aggressiv. ;)



Duke
Where there's a Will there's Way
Don't Delay what you can Do Today
0
0
Svar på denne tråd
 
 Tag det roligt
Forfatter: 
Dato:  16-08-2005 10:16
Min hoppe var også sådan en reserveret type. Kom ikke på folden, gad ikke nusse etc. i meget lang tid efter hun var ankommet til stalden.

En reserveret dame, der også var ret indifferent overfor mig.

Jeg gjorde det, at jeg selvfølgelig 'håndterede' hende i det omfang det var nødvendigt for at sørge for hendes røgt, pleje og ridning - men så heller ikke meget mere. Når hun viste tegn på, at hun ikke gad mere -fx strigling, lod jeg hende slippe. Efter nogle måneder kom det lige så stille og hun endte med at være meget hengiven omend hun aldrig blev en stor nussegøj Jeg tror det er vigtigt at man ikke overdriver - men lader hesten komme selv. Ellers tror jeg man får den modsatte effekt.

Og så må man vel indstille sig på, at nogle heste er meget kontaktsøgende med mennesker og andre aldrig bliver det.

MH Nana
0
0
Svar på denne tråd
 
 respekt før tillid
Forfatter: 
Dato:  16-08-2005 11:15
Jeg læste engang en artikel om horsemanship, hvor forfatteren pointerede at respekten kommer før tilliden.. Hesten skal føle at den står overfor et værdigt individ, før den gider at have noget med en at gøre.. Det synes jeg lyder meget sansynligt, da det er lidt det samme med mennesker..

Kender du ikke det når nogen bare klistrer til en og hele tiden prøver at komme i kontakt med dig og være sød ved dig..? Det bliver ret så irriterende i længden.. Tror lidt hesten har det på samme måde..
Så som de andre siger, så lad hesten komme til dig, men sørg samtidig for at vise hende at du er et værdigt individ.. Sæt dig lidt i respekt overfor hende.. Evt med noget horsamanship.. En god ros til hende når hun har udført en opgave korrekt (her taler jeg om opdragelsen/arbejdet fra jorden/horsemanshippen, eller hva du nu vælger at kalde det) er nok ikke kærlige klap og en blid stemme føring, men derimod at du trækker dig et skridt tilbage, hver gang hun gør det ønskede, så du giver hende plads i sit personligerum, så ka hun få lov at stå og tænke lidt over situationen i noget tid (indtil hun bliver uopmærksom) og så ka du gå videre med arbejdet..

:-D Kh Miss E

0
0
Svar på denne tråd
 
 En lille ting...
Forfatter: 
Dato:  16-08-2005 12:42
Jeg ville nok passe på med godbidder til en hest af den type...
Hvis hun kan få dem uden at værdige dig et blik, hjælper de ikke til at opbygge respekt, tvært i mod. Så ser hun dig nok mere som en "mad-automat"! :-)
I naturen vil de stærkeste spise først, og dem længere nede i hieraket må pænt vente. Så ved at fodre godbidder på den måde sætter du dig selv nederst.
Skal hun have godbidder skal hun enten "tjene dem" ved at udføre det du har bedt hende om, eller pænt vente til du har spist først! :-)

Signe
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider