det er spændende at sætte sig ind i teori... i denne her sammenhæng så rideteori.

Jeg går f.eks også meget op i at min underviser kan underbygge det han (M/K) vil have mig til teoretisk... Så jeg hele tiden er med på hvorfor tingene skal gøres = hvilken specifik effekt der ønskes opnået. På den måde synes jeg at jeg kommer til at tænke mere på hesten som helhed når jeg rider så det ikke bare bliver et spørgsmål om at lirke i tøjlen eller hvilke dumme vaner man ellers kan få tillagt sig.

Jeg synes også det er sjovt at høre andres teorier så kan man jo være enig eller ej.

Jeg føler dog ikke altid at jeg er dygtig nok til at diskutere teori ud fra en rent praktisk/erfaringsmæssig vinkel... men så er det jo godt at have læst noget teori der understøtter det arbejde man forsøger at gøre med hesten i hverdagen.

Generelt synes jeg egentlig vi er flere i min stald/ridemæssige omgangskreds som nyder at snakke teori... men måske mere som et problemløsningsværktøj fremfor bare at "blære" sig med hvem der har læst mest

Hilsen

Jeg har oplevet i hvert fald tre glimrende ryttere, der ikke havde for 5 flade ører rideteori - eller for den sags skyld ret meget andet - under ridehjelmen

Ridning er for mig at se en disciplin, der let ødelægges af al for mange tanker

Det er lidt som at gå ned ad en trappe, hvis man begynder at tænke over det, så bliver det pludselig ganske vanskeligt

På den anden side, så er vi jo nogle, der ikke har så meget talent, og vi kan vel hjælpes på vej af grundige overvejelser

Og under alle omstændigheder er det jo vældig interessant at snakke om

Måske er det som kunst: Den største kunster er vel ofte slet ikke den mest velformulerede

Mange mener, at kunsten ødelægges af for megen teori....

Og musikere som Beatles og ABBA, der har skabt nogle af de mest geniale melodier, har slet ikke haft deres teori på plads. Ikke engang noder , og at skrive et pophit er noget af det sværeste, selv for de dygtigste musikere

Ellers kan jeg da lige love jer, at der var mange klassiske musikere, der lige lavede et par stykker af dem - og så levede lykkeligt til deres dages ende

Men Bach og Beethoven, de kunne deres teori

Hvis man skal undervise, er det naturligvis rart at kunne argumentere for sine påstande

Tja, Britta - det er et vanskeligt spørgsmål, som der nok ikke findes et éntydigt svar på

Hermed mit input til dit lille tankespind.
Det kommer vel som du selv skriver, an på hvordan man lærer bedst.
Jeg vil personligt gerne have alt hvad jeg laver understøttet med teori. Her mener jeg ikke teori som eks. når man tager kørekort og alt er: "Så skal du gøre sådan, fordi det skal du bare..."
Men i dette tilfælde vide lidt om hvordan sådan en hest er sat sammen. Jeg synes det hjælper mig med at forstå hvorfor både hesten og jeg gør som vi gør, og hvad jeg skal gøre når hesten pludselig reagerer lidt anderledes end den plejer...
Selvfølgelig kan man ikke lære alt ved at læse en bog, der må også praktisk erfaring til. En god blanding af teori og praksis fungerer godt for mig, og det er også sådan hesten og jeg bliver undervist.

Jeg mener bestemt ikke at man kan ødelægge ridning ved at tænke over det. Tværtimod mener jeg at det er med til at udvikle sporten at der bliver tænkt, men især forsket, så meget i heste og ridning som der gør. Det kan være forvirrende fra tid til anden når alt modsiger hinanden, men sådan er det jo med de fleste områder man sætter sig lidt ind i.

Nina startede noget spændende ved at sammenligne ridning og kunst... Jeg har altid set ridning som et håndværk mere end kunst, men jeg vil da bestemt ikke afvise at man kan udvikle fra håndværk til kunst. Men ridning som kunst uden håndværk bag? Deeet... Det vil jeg nok se før jeg tror det.

Og til et af Brittas andre spørgsmål:
Nej jeg stoler ikke blindt på hvad nogen siger.... Jeg er som et lille barn der skal prøve det hele selv!

Signe

Jeg er nok både enig og uenig, da jeg mener man kan tænke så meget over sin ridning imens man rider, at man kan blive forkrampet og stiv.
Jeg har så brugt det at tage mange billeder og små videoer og har lige købt mig et digitalt videokamera til at se mine egne fejl og på den måde blive mere opmærksom på dem.
På den måde kan jeg så "nøjes" med at tænke på enkelte fejl af gangen og så arbejde med det.

Jeg kan samtidig godt lide at diskutere/tale med andre ryttere uanset hvilken gren de bekender sig til for jeg tror man altid kan lære noget, hvis man lytter nok.
Synes nemlig tit at man taler forbi hinanden, fordi man glemmer at lytte, men tit selv er ved at forberede sit svar imens den anden taler.

Jeg stoler heller ikke blindt på en underviser og kan sagtens finde på at søge i rideteoribøger for at se om "de" er enige.

SAmtidig har jeg så også fundet ud af jo mere teori der sætter sig ind på rygraden jo nemmere har jeg ved at læse om andre teorier og ligesom se det for mig.

Jeg har fundet ud af jeg lærer bedst gennem praksis, men skal have en forklaring på hvorfor det netop skal gøres på den måde.

Hilsen
Britta

Britta, du skriver:
"Jeg har fundet ud af jeg lærer bedst gennem praksis, men skal have en forklaring på hvorfor det netop skal gøres på den måde."

Det mener jeg netop også

Men faktisk er det svært, for hesten skal helst ikke mærke, at vi tænker for meget - så bliver den usikker

Jeg har kendskab til én med downs syndrom (mongol), som rider aldeles glimrende. Hesten forstår de præcise budskaber, der er ikke så meget pjat og overvejelser
Den kan virkelig spadsere

Jeg kender osgå en hel del akademisk uddannede/folk med en høj uddannelse, der ikke rider så forfærdelig godt. Alting skal tygges igennem, og hesten er ikke helt klar over, hvad der forventes.....

Men jeg vil gerne have lov til at tænke over det, for det er sjovt, og en del af glæden ved at ride

...om rideteori... Jeg har fået min ridning i på den "hårde" måde, dvs, jeg er blevet ved til det er blevet rigtigt og har lært min krop, hvornår det er rigtigt... Gav det mon nogen mening???
Jeg har nogle gange læst dine indlæg og må helt ærligt indrømme, at det er blevet til skim-læsning, når der har været for meget teori... Dermed ikke sagt, det ikke er godt eller forkert, det er bare ikke rigtigt for mig. Jeg ser ridningen som noget, ens krop skal lære, nøjagtigt som den skal lære at gå på et tidspunkt... Når først den har lært noget, bliver det automatiseret og man tænker ikke over, hvad man gør (nok også derfor man kan have nogle grimme såkaldte indgroede vaner...) Der hvor ens underviser så bliver god, er hvor han/hun kan forklare dig, hvad du gør forkert og hvilken effekt dine forkerte bevægelser har på hesten... Men rideteori i små doser og på en letfordøjelig måde, kan være god læsning og give aha-oplevelser for mig...
Men som Nina skriver ovenfor, kan for meget tænkning gøre det helt forkert... Hvis jeg skal tænke for meget over, hvad jeg gør, bliver min ridning stiv og ubehagelig. Det er rarest, når tingene falder en naturligt for.

Det var så mit besyv i en ellers spændende diskussion...

Jeg synes det er helt fint at du har lært det på den hårde måde, men som min underviser siger: "man skal fortælle en elev, hvad vedkommende skal gøre 500 gange for det er inde på rygraden".

Der er grundbegreber for hvordan man skal ride, men da man jo kan lære hesten næsten alt ved bare at vise den det nok gange, så kan man faktisk alligevel ikke sige at noget er rigtigt eller forkert, hvis hesten gør det den skal.

Det svære ved at lære sig tingene selv uden at have baggrundsteorien kan så være, som du selv er inde på, at man får forkerte indgroede vaner, som man så skal bruge 1.000 gange på at ændre.
Mener jeg har læst et i forskningsresultet engang.

Jeg ved godt jeg skriver meget teoretiske svar, hvor nogen kan bruge det og andre ikke. Ridning er en sport, hvor man gør mange ting på en gang og det er derfor svært at sige du skal bare løfte venstre lillefinger, hvis man ikke kan se folk ride og derfor bliver svarene også tit meget tekniske.

Det med stivheden når man tænker for meget, gør sig jo som regel også gældende når man skal lære nye øvelser og skal lytte til underviser samtidig med man skal prøve at gøre som der bliver sagt.

Hilsen
Britta

Er alle tre glimrene værktøjer hvis man vil blive en dygtig rytter.

Da det er de færreste ryttere forundt at sidde på hesten 24/7 så kan suplering med terori fra bøger, video, foredrag, opvisninger, og diskutioner som her på HN suplere meget.

Jeg kan til hver tid anbefale jer at holde teoriaftener særligt om vinteren, det er hyggeligt og lærerigt, og mankan måske få større indsigt i hvor meget fremskridt man har gjort med sine praktiske erfarringer.


Mentaltræning kan både være et værktøj til at styre stævnenerver, holde motivationen oppe, indlærre nye teknikker, bryde dårlige vaner/begrænsninger. Og man får mere ud af sine mentale forberedelser hvis man kan lidt teori.


Personligt har jeg gjort mest ud af rideteorien på dressursiden indtil for ganske nyeligt.
I dressuren har jeg læst en del både for bedre at kunen huske/forstå sanspillet imellem de forskællige hjælpere i en given øvelse således at man er lidt bedre til at huske forskel på hjælpen i feks sidebevægelserne (dem har vi vel alle prøvet at bytte rundt i) Og også til at løse mere specifikke problemstilinger som feks. kan min hest være alvorligt syg når den ser "svampet" ud ved et led eller er det mig der har indlært den noget forkert når den pludseligt trykker sig imod alt fremaddrift.

Selvfølgeligt behøver man ikke vide om der er 2 eller 3 gallopspring i en kombination for at kunne bedømme et opspringningspunkt MEN det hjælper altså lidt hvis man ved det når man begynder at ride mere teknisk krævende baner.
F.eks. i trekombinationer kan afstenden være lidt lang/kort for hesten til tredje spring og så er det jo rart at man ved om det så man ved om det er smart bedre at ride lidt stort ind i kombinationen eller lidt småt.

Ud over det rent ridetækniske syntes jeg ogsp at der til rideteori som luftet højere oppe hører en hvis forståelse for og kendskab til hestens helbred.
vi kender sikekrt alle den sætning der går på at det som oftest er rytterens fejl når equipagen fejler.. idag er de fleste ryttere jo blevet mere bevidste om dette og deusden også at hvis det ikek er rytteren der fejler behøver det ikek være hesten der er fræk det kan være udstyr/helbred og en million andre ting der spilelr ind.

Det vigtigeste at lære om teoretisk er sikkerhed. Hvor mange har lyst til at skulel lære om alle de farlige uhæld der kan ske ved at ligge egen krop og hest til de skader der kan medfølge?
Vil du gerne sidde fast i stigbøjlen fordi du som altid red en tur i skovet i gummisko og uheldigvis fik en gren i hovedet da du sprang over en grøft .. og derefter faldt af .. og desuden rider du altid alene fordi du selv kan bestemem tempoet og turens længde men hvem skal nu hente hjælp?

at man ikke kan lære at ride uden hest og masser af
træning; men uden teorien kommer man ingen vegne uden
ridelærere, og man kan ikke (altid) fange når de
siger eller gør noget forkert - eller bare ikke kan
forklare sig når man ikke forstår dem. Med teorien -
specielt hvis man har mere teori end man kan ride
til - kan man få aha-oplevelser som man selv kan
bygge videre på.


- og med ovenstående synspunkt, som virker helt
fantastisk inden for kampsport/selvforsvar (dog
med undtagelse af slagsbrødre og -søstre der ikke
kan tænke selv - de bliver sorteret fra af sig
selv med den metode), er det noget af en omvæltning
at komme til rideverdenen hvor meget er efter
"se-og-efterab"-princippet, nogle gange uden at
underviseren kan forklare hvorfor og hvordan.

For ikke at tale om traditionerne ... men det er
vist en hel anden diskussion.

vigtigste indenfor rideteorien, er at lære at betragte heste, der rides - og at lære at lægge mærke til deres bevægelser

For uden denne evne, kan man læse nok så meget teori, men den vil ikke være funderet i virkelighedens verden

..Kan du ikke læse alt hvad biblioteket har der indeholder ordet "hest" og så forvente at kunne vinde en GP, fordi du har læst hvordan.
Jeg er såmænd helt enig i at det kræver praksis og en hel del øvelse at kunne udnytte sin teoretiske viden.
Jeg mener ikke at man skal tænke mere end man føler mens man rider. Når du rider føler du, når du stiger af tænker du. Selvfølgelig ikke helt så afgrænset i den virkelige verden, men der hen af. Jeg skal da ikke afvise at jeg flere (eller mange) gange har gjort fejlen at tænke for meget mens jeg sad på hesten, og derved ødelagt både hestens og min koncentration om øjeblikket. Men for en teoretiker som mig kræver det altså lidt øvelse, at lukke øjnene og føle hvad der rent faktisk sker, fremfor at tænke en masse over hvad det kunne være, og +/- ved det...
Jeg vil give Nina ret i at man kan lære utrolig meget ved at kigge på andre ryttere og andre heste. Men, jeg er nu glad for de teori timer der har lært mig hvad det er jeg kigger efter...! Så er der selvfølgelig den helt uvurderlige med at sidde et par timer med udsigt til en flok på marken, bare for at se hvad de gør, og hvordan de reagerer på hinanden.
Teori for mig er ikke kun hvordan man rider, tvært imod er det endnu mere hvordan hesten "virker".
Hvordan ser knoglerne ud..? Hvordan sidder musklerne på kroppen..? Hvad er den normale adfærd for en hest..? Hvordan virker fødderne på krikken..? Hvordan virker tænderne på krikken...? Alt det synes jeg hjælper mig med mine heste, både når jeg rider, men bestemt også i den daglige omgang med dem.
Ridningen er kun en lille del af at have hest. For mig i hvert fald...

:-)
Signe

... mig til at få overblik over hvad det er, jeg gerne vil lære. For at forstå hvorfor og hvordan jeg skal indvirke, prøver jeg at sætte mig ind i min egen anatomi og hestens.

Praktisk erfaring mener jeg først og fremmest man kan bruge til at blive god til at mærke hvornår man skal gøre undtagelser fra de regler, man har lært af teorien.


Mvh

Julie

er, at teori er en supergod ting for nogle af os. jeg holder fx selv meget af at studere hestes måder at bevæge sig på, deres respons på hjælpen osv. Og jeg synes også, det er vigtigt i min egen ridning at vide, hvad jeg gør - og meget gerne nogenlunde hvorfor

Men, jeg ved, som ovenfor beskrevet, at der findes en hel del - også meget dygtigere ryttere end mig - der rider aldelse uden teori (eller næsten)

Så, teori er sjovt , nyttigt for mange , men åbenbart ikke nødvendingt for alle - og det kan måske endda forstyrre nogle?