Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Rummelighed i galop
Forfatter: 
Dato:  27-06-2005 18:40
Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan I andre forbedrer hestens rummelighed i galop.

Min hest bliver ind imellem meget stampende. Sådan at han flytter bagbenene langt ind under sig i galoppen, men han kommer ikke rigtig fremad. Det er blevet bedre ved, at han bliver redet mere fremad, men det er stadig ikke godt nok...
Pt. arbejder jeg meget med chambon i longen, for at tvinge ham lidt dybere ned og dermed lidt mere på forparten - det ser ud som om det virker godt (har kun prøvet det et par gange endnu). Min teori er, at stamperiet skyldes, at han er mere på bagparten end han skal være - måske har han ikke helt nok muskler bagtil, til at han kan finde ud at at springe nok fremad... Jeg ved det ikke.

Er der nogen af jer andre, der har erfaringer med dette?

(jeg ved godt, at man siger, galoppen er den gangart, der er sværest at forbedre, men det er for mig at se ikke ensbetydende med at man ikke kan gøre det!)

Dejlig 7-års-DV'er til salg (dressur/spring/military/...)

Dygtig part søges til 7-års-dressurvallak



Stave- og tegnsætningsfejl er implementeret af forskningsmæssige årsager!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej......
Forfatter: 
Dato:  27-06-2005 19:26
Når en hest "stamper" i galoppen er det ikke fordi den er for meget på bagparten. En hest der er på bagparten vil "sætte sig" bagtil, dvs at den træder så meget ind under sig selv at bagparten bliver ligesom bliver lavere og hesten "går op ad bakke".

Normalt når man har en hest der stamper i galoppen betyder det at hesten "springer op" i bagbenene og ikke frem dvs. bagparten bliver simpelt hen for høj i hvert galopspring.

At ride hesten dyb når den stamper kan være en god ide, da man herved sikrer at hesten kan få ryggen med op i galoppen og der dermed bliver plads til at hesten springer ind bagtil. En ting man dog altid skal være opmærksom på er at få givet korrekt efter fortil, især i den indvendige tøjle, idetnogen hesten stamper fordi se ikke føler at dr er plads til at de kan komme fremad og de vil derfor reagere ved at springe opad.

Generelt er dit problem altså at du skal have din hest til at arbejde korrekt i bagbenene. Den allerbedste løsning er at ride temposkift. En øvelse jeg selv bruger rigtig meget er at arbejde hesten rundt på volte i skiftevis en øget og en mere samlet galop. Man skal dog passe på hver gang man afkorter galoppen at man rider hesten ned og ikke bruger tøjlen for meget da hesten så ofte bare vil stampe mere i den korte galop. Det man egentlig gør i temposkift er, at når hesten øger vil den automatisk træde ind med bagbenene og når man så samler den igen vil man udnytte den indundergriben øgningen gav.

Jeg håber et var en hjælp

Mvh.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Jo.....
Forfatter: 
Dato:  27-06-2005 19:45
Det lyder fornuftigt :-)

Tror måske egentlig, du har ret i, at bagparten ikke er sænket, i og med at hovene ikke sættes, hvor de peger, men lidt længere bagude - altså fordi bagparten er for høj.

Men jeg arbejder videre - tak for det :-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 stamperi
Forfatter: 
Dato:  28-06-2005 16:11
Stamperi i galoppen kan skyldes manglende tillid til rytterens hånd.
Prøv at lade den gå for "løs" tøjle og lær den at vente for sædet.
når den så har lært det kan man løfte den op med sædet og få et større spring.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Misforstået.
Forfatter: 
Dato:  29-06-2005 08:06
Hej Gsims..

Jeg tror du har misforstået, eller evt. byttet om på forpart og bagpart??

Du skriver i dit indlæg at du longerer den med chambon for at TVINGE den dybere???

Man skal aldrig tvinge en hest... Man kan "guide" den til at se lyset og måske opdage at det føles rart når den strækker over ryggen, og i visse tilfælde kan en chambon være behjælpelig med dette..
Den stampende gangartkommer oftest netop fordi hesten tvinges ind i en form/kasse der er for lille til den..
Hvis nogen f.eks prøver at tvinge mig i spagat kan jeg fortælle dig at mine ben både kramper og stamper :-)

Og så til det vigtigste...

Man må ALDRIG ALDRIG ALDRIG forsøge at få sin hest til at gå på forparten.. ALDRIG!!!
Tværtimod.. Vi arbejder en hvis legemsdel ud af bukserne for at opnå netop det modsatte.. At få hesten til at bære sin egenvægt på bagparten.. At gå i balance (ikke det samme som samling hvor man sætter hesten ned bagtil) Blot balance..

Prøv om du kan galloppere din hest i let sæde med løse tøjler.. Evt forsøg at hjælpe næsen lidt op og mulen frem på den... Når du føler den gallopperer uden at hænge ned på tøjlen øger du tempoet.. Mere og mere for hver volte.. Du må ikke trække i tøjlen, for så forkorter du hesten og den begynder at stampe fordi det kramper i musklerne.. Bare bliv ved fremad (ikke spæne afsted) indtil du føler galloppen bliver rundere og derefter kan du forsøge at korte lidt ind igen.. Stadig med næsen lidt oppe og mulen fremme så gallop springene bliver høje og luftige.. Det er nemlig højden på skridtene der gør galloppen luftig og komfortabel..

Held og lykke med det, og lad endelig høre fra dig hvordan det går..

med venlig hilsen

Susan Kjærgård
0
0
Svar på denne tråd
 
 Misforstået
Forfatter: 
Dato:  29-06-2005 08:43
Som Cantor skriver, så mener jeg nok noget andet, end jeg skriver - det er ind imellem lidt svært at formulere noget skriftligt, som man føler og ser...

Jeg ved godt, at hesten skal gå på bagparten, men forsøgte at finde en forklaring på, hvorfor han nu stamper i galoppen, når han ellers er fint på bagparten i de andre gangarter - det var en forkert forklaring, og det har jeg sådan set allerede medgivet (jf. mit svar til Cantor...)
At jeg formulerer mig med at "tvinge" hesten er igen et spørgsmål om ord - for jeg guider den vel også til at se lyset ved at bruge chambonen... Så kan man være modstander af hjælpetøjler, og det er jeg ikke, så længe man ikke bruger dem forkert eller for meget.

Jeg red med chambonen i går, hvor jeg ellers kun har longeret med den, siden jeg begyndte at bruge den i stedet for indspændinger - men det fungerede rigtig godt, og jeg kunne korte ham ned i tempo, uden at han tabte springet (det er selvfølgelig langtfra perfekt endnu, men der er helt klart fremgang).

At ride min hest i let sæde er kan jeg ikke, da jeg er gravid og rider rundt med en kæmpe mave, så det bliver ikke aktuelt de første 3-4 mdr.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Frem frem og frem
Forfatter: 
Dato:  29-06-2005 09:25
For mig lyder det som om der er blevet redet for meget "baglæns". En af grundene kan være (og den ser man tit) at rytteren ikke tør "give slip" og istedet går hesten underbrækket og den ryg.

Du skal ride frem og ud til hånden og absolut IKKE slippe tøjlen. Munden skal have en konstant forbindelse til biddet. Hvis du slipper vil du aldrig rigtig opnå et sug på tøjlen.

Du skal gøre hesten længere uden at miste bæringen. Dvs godt frem i galopppen men han SKAL suge på tøjlen. Faktisk må han gerne "trække" lidt i snorerne, dog uden at han tager biddet. Det er en meget fin balancegang. Det er bedst hvir du får noget undervisning.

Mvh Janet
Stribede Killinger Sælges.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Kig evt. her.
Forfatter: 
Dato:  29-06-2005 09:49
Det er godt nok en gammel video, hvor det ikke engang er slemt, men i afkortningen stamper han også. http://gritt.simonsen.person.emu.dk/Heste/Frederick.mpg (hvis den hakker, så tryk på pause og vent et kort stykke tid med at starte den igen).
Jeg har fået meget undervisning siden videoen blev optaget, så kig venligst bare på selve galop-delen.

Da videoen blev optaget, havde jeg store problemer med at få ham til at suge på udvendig tøjle, så måske er det derfor, stamperiet opstår lige dér, hvor det gør på videoen... I hvert fald kommer det jo ind imellem stadigvæk, men ikke nødvendigvis i afkortninger.
0
0
Svar på denne tråd
 
 japper
Forfatter: 
Dato:  29-06-2005 15:00
På videoen japper du i sædet i galoppen, hvilket gør hesten tager korte opadgående sping og dermed bliver lidt som en gyngehest.
Du falder samtidig forover, hvilket får hesten til at falde ned på forparten i hvert spring og hesten forholdes samtidig på tøjlen. Hesten får ikke plads nok på udv. tøjle til at komme ind under sig med udv. bagben.

Hvordan det er nu kan jeg ikke svare på, men det er det jeg ser på videoen. ;-)

Du skal ind og få en bedre opstilling og holde sædet så meget i hesten at du kan følge springene. Der må ingen luft være mellem sadel og sædet.
Du skal have ro i udv. hånd, som samtidig falder ned for hvert spring.
Samtidig skal du ind og hjælpe hesten til mere løft ved at trykke igennem med schenklerne for hvert eller hvert andet spring.

Hjælpen er som følgende:
Sædet bagfra, men samtidigt tryk fra begge schenkler og anholdning på indv. tøjle støttet op af udv. tøjle.
Hesten skal jo nikke ned mod indv. ben.

Lad i starten bare hesten få lidt plads på tøjlen fortil, så den kan få lov at springe igennem. Når den er stærk nok muskelmæssigt vil den selv runde sig og du behøver kun at samle tøjlen op.

Når den springende galop er korrekt vil du føle hesten er med dig hele vejen og hesten vil selv runde sig det du hjælper den op til og vil derfor være ligeglad med tøjlelængden, fordi hesten vil springe så langt som sædet driver til og springe så højt som schenklerne løfter den.

Hilsen
Britta

8-) Heste er flokdyr og rytteren er lederen 8-)

strategos-corner
0
0
Svar på denne tråd
 
 Så er videoen nok alligevel...
Forfatter: 
Dato:  29-06-2005 16:04
ikke så god en illustration.
Videoen er cirka et år gammel, så jeg har fået rigtig meget undervisning siden da, så jeg sidder meget anderledes nu - som jeg ser ud lige nu (med en kæmpe mave), er det en umulighed at falde forover, så det gør jeg i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt :-)

En overgang stampede han hele tiden, og det var umuligt at sidde anderledes, end jeg gjorde på videoen, fordi man blev kastet frem og tilbage (galoppen virkede nærmest to-taktet, så "kadenceret"/spændt/... var den).

Hesten stamper, uanset hvem der rider den - også selv om det er min dygtige underviser (som nu desværre ikke har tid længere :-(). Hun har haft ham i ridning i 2½ måned, og det er helt klart også blevet bedre - han gør det bare stadig.
Det er også derfor, jeg har søgt lidt andre årsager.

Min hoppe har aldrig stampet - hun har altid sprunget godt igennem, selv når hun blev samlet - og hun har været redet et halvt til et helt år kortere end han har... Men da jeg begyndte med hende, havde jeg også fået afskaffet mange af de dårlige vaner/ideer, jeg (og min daværende underviser) havde, da jeg startede med vallakken (havde jo holdt ridepause i mange år, så jeg skulle nærmest starte forfra, ligesom jeg dengang ikke havde nogen særlig dygtig underviser - ikke den bedste kombination).

Måske er der gået et eller andet galt under tilridningen, hvor han ikke har brugt overlinjen korrekt. Det var ret tidligt, min daværende underviser rådede mig til at "samle op" og ride knap så langt og dybt, som jeg ellers har lært, at man skal på en unghest - og nu gjorde jeg jo, som underviseren bad mig om. I dag havde jeg nok ikke været så "lydig"/lydhør.

Derfor tror jeg mest på at få ham gjort længere og dybere og arbejde videre derfra - hvilket vist også er det, de fleste råder mig til (formuleret forskelligt og med variationer).
Det er en længerevarende opgave, jeg har foran mig, da jeg ikke kan holde til at ride hver dag. Derfor arbejder jeg en del med ham i longen, hvor det er meget lettere at se, hvordan han arbejder med overlinjen, og det synes jeg allerede, jeg har haft stor glæde af i de 14 dage, jeg har haft ham "hjemme" nu.
Og så vil jeg glæde mig til, at vi forhåbentlig får fundet en rigtig dygtig ny underviser i klubben, som kan hjælpe mig videre, for det ér nu engang det nemmeste at hjælpe, når man har ekvipagen i "real life".

(det har faktisk været ret godt at kommunikere om det herinde, da det har fået mig pejlet nærmere ind på, hvorfor han gør det - og så er det jo noget nemmere at finde de rigtige midler)
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider