Jeg er træner klassisk efter Bent Branderup, og er enormt glad for det - har fundet en træningsmetode/filosofi der passer til mine ideer omkring omgang og træning af heste.
Jeg får undervisning af Christina Holmbæck, der er godkendt instruktør af Bent Branderup, hende er jeg meget glad for - hendes store viden og erfaring. Kan meget anbefale hende.
Her er et link il hendes hjemmeside:
christina Holmbæck

Men der er flere undervisere, se bla på denne hjemmeside:
akademisk-ridekunst

jeg anbefaler på det varmeste kurser i klassisk ridekunst. Tag på et weekend kursus med Christina Holmbæck og du vil få meget ny viden om ridning, anatomi, muskler, løsgjorthed, balance, ........

Hej Kristina
Jeg kan anbefalde dig, at læse Bent Branderups bog Klassisk Ridekunst, den forklare de klassiske rideprincipper på en let forstålig måde.
Kan helt sikker også anbefalde dig at tage på et weekend kursus.
Personligt har jeg fået, en helt ny måde, at se og forstå min ridning og mine heste på, efter jeg er begyndt at ride efter de klassiske rideprincipper.
Held og lykke med det.

kalde det akademisk

Det er faktisk en bedre betegnelse - og Bent Branderups egen, for 'de klassiske principper' - det rider alle jo efter

Ja, vi forsøger i hvert tilfælde på det *G*

Krisser.... BBs stil er ret forskellig fra det, man i resten af verden kalder klassisk dressur. Og på sin hjemmeside kalder han den også mere for europæisk, hvad det så end betyder.

Hvis jeg var dig, ville jeg starte med at bestille nogle bøger om emnet. Jeg har selv bl.a. Guerinieres lærebog, Olivieras Reflections on Equestrian Art, et par af Alois Podhajsky og en god all round-bog af Walther Zettl, der hedder Dressage in Harmony. Arbejdet fra jorden illustreres og forklares smukt af Richard Hinrichs i bogen Working horses in hand, og forkvinden for den engelske Lusitanoforening og for den internationale klassiske rideklub, Lady Sylvia Loch, har skrevet et utal af letforståelige og informative bøger om emnet.

Læs disse bøger og du vil opdage at én grundtanke gennemsyrer dem: "Rid din hest fremad og ligeud." Jeg er ikke ekspert, men det forekommer mig at man springer op og falder ned på denne grundsten i visse BB-kredse, så vælg din underviser med omtanke. Det er som om man har læst Branderups (udmærkede) bøger og så ikke rigtigt har gidet læse videre, for nu ved man jo det hele

Som Stina meget rigtigt er inde på, er det vigtigt at forstå hestens fysiologi og anatomi - om man opnår dette ved at tage et kursus med Christina Holmbæk ved jeg ikke, men du kan jo evt. også her investere i et par bøger om anatomi og biomekanik. Jeg ved ikke hvor godt dit engelsk er, men bogen Equine Locomotion af Clayton et al, er ganske genial.

God fornøjelse.

Mvh

Julie

Jeg kan i bund og grund kun give Nina og Julie meget ret, Det er nogle gode bøger Julie anbefaler ( dog er Podhajsky dødkedelig, men meget dygtig; især Sylvia Loch kan jeg godt lide).

Dog vil jeg sige at klassisk er altmuligt, jeg vil påstå at nogle af de klassiske mestre også har bøjet deres heste - forskellige folk brugte alle mulige metoder også meget brutale ( det sidste skriver Podhajsky i hvert fald).

Betegnelsen klassisk opstod ved udgivelsen af den danske oversættelse - forlaget syntes åbenbart, at de måtte ride med på bølgen. Den tyske undertitel er "Eine Reitlehre für anspruchsvolle Freizeitreiter". (og en der kan tysk må gerne oversætte det).

Akademisk stammer fra: de akademiske skoler, hvor unge adelsmænd lærte ridning, fægtning, etik og meget andet, altså hvordan man skulle kunne begå sig i samfundet.
BB. bruger det nok mest som: Tænkende ridning.
Man skal ikke bare tonse deruda', men ride fornuftigt, forstå hvad man gør og især på hestens præmisser.

Og så er det Kunst. Det er ikke ridning for at vinde i morgen. Kunst er for ens egen skyld, man rider for at forfine ridningen og for at have det rart.

Akademisk Ridekunst opstod for at kunne genoptræne een bestemt hest, som skulle genoptrænes efter at have brækket 3 ben. Det var nok førhen blevet redet frem og lige, men genoptræningen påbød afbøjninger så den kunne træde ind under sig. BB opfandt så Akademisk - men nok retteret genopfandt, for han tager ikke selv æren for metoden, men siger at den har været brugt i mange år ( om hestene så først har været redet frem og lige skal jeg ikke kunne sige).

Akademisk ridning er for den dovne rytter!
For hesten skal gøre hele arbejdet. Rytteren giver mindst muligt tegn og kun når det er nødvendigt ( hovsa det lyder som alm. dressur, men i akademisk biver det praktiseret). Desuden trænes i meget kort tid, ofte kun 10 - 30 minutter, fordi metoden kræver tankevirksomhed hos hesten, så den er metalt træt efter kort tid. ( Og jeg synes også at det er lidt for kort tid). Til gengæld, så må man acceptere at uddannelse ikke giver mulighed for at starte en LA næste weekend: Det tager år.

Det klassiske kommer dog også ind i akademisk, for akademisk indeholder jo også øvelser over jorden. Desunden så rides på blank kandar, ikke fordi man gør det i klassisk, men fordi BB mener at det er totalt forkert at ride med tresebid og kandarbid.

Men jeg vil anbefale at tage op og se onsdagstræninger ( 1. onsdag i hver måned, entre 100kr, kom i god tid) - men husk det er træning og ikke opvisning, så nogle gange sker der meget andre gange ikke så meget) Se http://www.akademisk-ridekunst.dk/

Desuden giver BB opvisniger i esrum se http://www.esrum.dk/ under kalender.

At finde en underviser er en jungle, for der er gode, mindre gode, og nogle som kun har læst lidt i bogen og så mener, at de kan det hele. Men fordelen er også at der findes en del, som underviser. Det kan være meget svært at finde en "klassisk" underviser.

Min egen erfaring er især, at arbejdet fra jorden ikke er dødkedeligt, men meget, meget spændende og underholdende. Desuden så kan man jo se hvor hesten sætter hovene - og hvor meget den i bund og grund snyder en. Samtidig giver det en meget tæt kontakt med hesten. Rubin kan godt lide akademisk - især at jeg nu ikke sidder og hakker ham med hælene hele tiden. Men han er ikke så glad for at skulle begynde at samle sig - det strammer lidt bagi. Desunden så foregår meget af træninge jo i skridt, så indimellem savner har er frisk galop på banen ( og det ta'r vi så, hvem gider være fanatisk).

Men i den tid vi har trænet, så har han fået en meget mere muskuløs bagpart og kan bære sig meget mere frit fortil.

hilsen jan

jo selv til at læse klassiske værker..

Rid din hest fremad og ligeud er ikke i konflikt med den akademiske lære, selvom det måske umiddelbart ser sådan ud. Steinbrecht opfordrer jo også igen og igen til stilling og bøjning. Hesten er ligeudrettet når bagbenene træder i banen af forbenenes spor og alt for mange heste går ligeud, men træder skævt.
Hvad man får ud af de forskellige bøger afhænger jo af fortolkningen.. At BB vender op og ned på mange begreber, som jeg også havde svært ved at slippe, er rigtigt. Og jeg vil lige sige, at det ikke er BB, der har overbevist mig, men hestene jeg har arbejdet med.

Jeg kan med andre ord godt forstå de fordomme, der hersker mod BB. I begyndelsen, som mangeårig elev af Richard Hinrichs, syntes jeg også det hele var lidt useriøst og spøjst, kun på kandar og så den lodrette pisk. Det er da ihvertfald ikke noget for urutinerede. Fordelene ved hans metode springer ikke direkte i øjet, men de kan mærkes. Jeg er slet ikke fanatisk, men min erfaring er at metoden har bidraget positivt til nogle smidigere og styrkede heste, ligegyldigt hvilken form for ridning man praktiserer, forudsat selvfølgelig den bliver udført korrekt.


Krisser,
Christina kan jeg også kun varmt anbefale. God fornøjelse med det..

Pernille

Nu skriver jeg ovenfor 'i BB-kredse' fordi det forekommer mig at jeg ser enormt mange billeder - især her på HN - hvor folk går ved siden af deres hest med dens hals bøjet rundt om sig og så påstår i billedteksten at de lærer hesten 'at træde ind under tyngdepunktet'. Jeg er bekendt med at man godt kan ride 'bøjet ligeud', (hvis man kun kunne ride ligeud ligeud, måtte man jo stå af hesten når man kom til vandet
*G*)

Så er det bare at jeg må beklage at det så hedder sig at disse forbøjede, anspændte heste har det meget bedre end de forbøjede, anspændte heste, der går rundt til klubstævner og på rideskolerne. Jeg synes det tager fokus fra målet - god ridning - at man uden at sætte sig ind i baggrundsstoffet straks proklamerer, at nu rider man klassisk eller akademisk eller western eller fjordbollefodbold, så nu er ens hest officielt én af de heldige. Og så holder man i øvrigt op med at søge viden. For nu har man jo set lyset, og så er det det.

Selveste BB må jeg formode har sit håndværk i orden Og du har jo utvivlsomt ret i at han opfordrer sine elever til at læse de klassiske værker - men hvor mange gør det egentlig? Synes du jeg overdriver, når jeg hævder at klassisk dressur i dette land er kommet til at begynde og ende med Bent Branderup? Kan du forstå at jeg må tage en valium, når jeg for 100.000nde gang ser et indlæg, hvor en frelst, akademiker tamper en hjælpeløs ponyrytter oven i hovedet med at hendes pony går 0,5 grad bag lodret, når det fremgår af BBs hjemmeside at dette altså også kan ske for selv de dygtigeste, 'europæiske' hestefolk?



Når det er sagt, kan jeg personligt ikke se noget problem i at en øvet rytter med styr på sin krop rider en skolet hest på blank kandar - og jeg kan godt se skønheden i at ride på tøjler, der er 'påvirket af tyngdekraften' - er det ikke det, det hedder? Men så er det, man ser en uøvet rytter ride duknakket rundt på en svækling af en unghest for trensebid helt uden kontakt og med schenklerne dybt begravet i dyrets flanker..... og man konstaterer at denne person tilbyder undervisning i 'klassisk ridekunst' - og man må græmmes. Sorry! Hvis du ikke helt kan forestille dig dette, skal jeg gerne sende dig et link til det omtalte foto.

Selvfølgelig er dette ikke anderledes end de problemer, man støder på i DRF-regi. Men det er også sjældent, man hører moderne dressur fremholdt som det eneste rigtige hvis hesten ikke skal lide overlast.

Mvh

Julie

Mener du virkelig at Podhajsky er kedelig? Jeg synes han er fantastisk saglig, vedkommende og velskrivende. En velkommen pause når man er ved at drukne i svulstig, højttravende dressurprosa

Mvh

Julie

Fagligheden og indholder er helt i top, men den måde han skriver på er kedelig. Jeg tænker på "The Complete Training of Horse and Rider"
Jeg har læst den engelske udgave, men den skulle ligge meget tæt på orignalen.

My Horses, My Teachers er meget bedre skrevet, men som skribent kommer han ikke op på min top 10 ( Gælder stadig kun formuleringen, for indholdet er godt i begge bøger).

hilsen jan

jeg er stort set enig.
Overbøjede heste er heller ikke mit ideal, ikke desto mindre er der andre klassikere, som f.eks Philip Karl, som bruger og anbefaler dette, når hesten f.eks holder hovedet på sned. Formålet med det er jo at strække udvendige overlinie, udløse frem og nedsøgningen, komme igennem på indvendige tøjle, så hesten selv træder til udvendige tøjle. Når dette fungerer, kan man uden problemer korrigere den udvendige skulder. Også Richard Hinrichs prædiker løsgøring kun for indvendig tøjle via stilling, ganske vist med meget mindre bøjning. Overbøjning ligesom udpræget frem og nedridning er et værktøj, et trin på uddannelsesskalaen, ikke idealet.
Men selvfølgelig er det et problem, hvis man bliver hængende i det stadie.

Hvad angår moderne dressur, synes jeg da der sker fremskridt - heldigvis! - for hestens skyld. Jeg blev da ikke nødt til at slukke sidst jeg så OL. Pragtfulde heste og også mange yngre interessante ryttere.
I alle discipliner findes der gode ryttere. Så jeg vil da ikke fraråde moderne dressur, hvad man vælger er jo ud fra sin personlighed og ambitioner. Jeg tager bare afstand fra at sætte hesten bevidst under spænding, samt at forcere resultater på hestens bekostning. Disciplinen er underordnet.

Og jeg synes det er synd at tage afstand fra BB og hans metode, bare fordi man mener tilhængerne (i DK) er lalleglade hjernevaskede fans. Man bestemmer jo selv om man vil bruge ham som religion eller som underviser. Som underviser er han guld værd, som religion har jeg også mine tvivl...

mange hilsner

Pernille

>>>Jeg tager bare afstand fra at sætte hesten bevidst under spænding, samt at forcere resultater på hestens bekostning. Disciplinen er underordnet.<<<<

Kan du pege på en gren af ridesporten, hvis udtalte målsætning er at hesten skal spænde op og forceres? Det er jo en konsekvens af en forkrampet ambition om "at skynde sig at ride godt." Så vidt jeg kan se, er det ikke kun jagten på sløjfer, der motiverer folk til at springe hele stadier af hestens grunduddannelse over.

Er man automatisk fri for resultatfiksering fordi man ikke tager til stævner? For det synes jeg, det hedder sig hos de "lalleglade og hjernevaskede". Fornylig havde jeg en i øvrigt fornuftig debat på mailen med en tilhænger af BB, som bedyrede at en unghest, der gik meget ned ad bakke "nok skulle komme op og bære sig når den fik kandar på". Hvordan fungerer det?

Jeg ved selvfølgelig godt at dette ikke kommer fra BB. Og m.h.t. religion/undervisning.... ganske enig.

Mvh

Julie

Tak for dine mange gode og saglige indlæg..

Jeg skrev for noget tid siden et indlæg under overskriften Horsemanship godt/skidt??
Den tanke der lå bag mit daværende indlæg lader til at komme igen og igen når jeg læser diverse diskussioner herinde..

Det handler vel i bund og grund om at uanset hvilken disciplin, "religion", udstyr osv. man "bekender" sig til, så er og bliver en hest... EN HEST...

Dens fysiologi og anatomi, naturlige adfærd og behov ændrer sig ikke uanset om vi kalder det spring, dressur, klassisk, horsemanship, PP, BB eller QQ!!!!!

En springhest har ligeså meget behov for at blive behandlet og trænet korrekt som dressur, western, distance, military, jagt, og alle andre heste.. Uanset om man rider med trensebid, kandar eller grime har hesten brug for at blive reddet så den bruger sin krop korrekt, og derved udvikler de muskler dens skellet har brug for for at honorere de krav vi stiller til den..

Overbøjning, skæve heste, heste på forparten (min kæphest) heste uden brug af ryg osv. er "denondelynemig" lige slemt uanset hvem der udfører det og på hvilken måde.....


... Og så fik jeg luft

...bliver brugt til 'naturlig ridning'. Den står.

Mvh

Julie

begreb..forskellen mellem teori og praksis

min erfaring er at trods gode forsæt prøver mange at ride mere ud af hesten, end den er klar til. Spænding opstår..Harmonien går tabt. Den uvidende rytter synes nu går hesten rigtig godt, men egentlig skovler den bare en masse sand rundt til ingen verdens nytte. Hesten modner jo i løbet af uddannelsen og vil helt automatisk tilbyde de ting, som vi ikke kan producere ved at forcere. Resultatfiksering, for høje ambitioner spærrer vejen, de fører ingen steder hen. Det bliver i hvertfald et noget forkvaklet resultat..Det gælder igen også for klassisk...akademisk etc.. og for dig og mig

Men spænding kan ikke undgås. Og spænding er nødvendig f.eks for en god middeltrav. For rigtigt at smide benene bliver hesten nødt til at holde lidt fast i ryggen. Det er også okay, jeg synes også at det ser flot ud. Men jeg synes det er synd at fyre op under hesten bagtil holde igen fortil, bevidst skabe spænding, få hesten til at svæve, mens ryggen er låst fast og så kalde det passage.Men det er der jo ingen der gør, hvis man spørger dem...

Jeg er ikke dygtigere end så mange andre, og vil gerne lære nyt. Jeg begår de samme fejl igen og igen og bruger igen og igen alt for meget tid til at gruble over, hvor jeg begik fejlen, samtidigt med at utallige karl-smart beridere er himmelhenrykt overbevist, om at det @!#$ de laver er godt.

Jeg kan ikke tro, at nogen siger, at hesten kommer ind og bærer sig når blot den får kandar på. Det må da være en misforståelse. Jeg ser derimod ingen konflikt i at ride en hest nedafbakke, og i næste åndedrag opadbakke.


hmm, nu er jeg bare blevet for træt ...godnat


Pernille

PS. Til alle lalleglade BB-fans...Udefra ser mange ting jo vanvittige ud, sådan er det bare..

Hest og rytter i en tilstand af fuldkommen løsgjorthed



Pernille... den med kandaren... du har ret, jeg var lige lidt hurtig. Det var næsen, der skulle "ned på plads" - men her taler vi vel også om at pille ved bæringen eller hvad?

Mvh

Julie

Selvfølgelig kan hesten ikke både gå frem og ned og være samlet..
Men er vi enige om at frem og ned er en pligt inden man begynder at samle 'vores' heste
det er i hvert fald tilrådeligt, hvis man ikke har en fra naturens side begavet hest...;-)

trensen er et opadførende værktøj, som strækker nakken og virker bøjende på halsen til siden

Kandaren er et nedadførende værktøj, som virker bøjende på nakken og udløser strækning af halsen

ikke noget jeg har opfundet!!

jeg bruger begge dele, alt efter hvad jeg ønsker at strække og bøje...og jeg bruger selvfølgelig en kapsun, som er helt uundværlig som redskab til bøjning og løsgøring. Den egner sig også i kombination med trensen, da trensen placerer kæben og kapsunen placerer nakken. Er hesten blevet gymnasticeret og uddannet på kapsun, er det faktisk ikke noget problem at gå direkte over på kandar, sålænge den anvendes korrekt..

jeg løber tør for batteri...

Når hesten er løsgjort, søgningen konstant, ryggen er med, går man ind og samler hesten bagfra... her opstår så gerne lidt spænding...men hvis man har kandar på, som virker nedadførende, løser spændingen sig nærmest automatisk, når man øger rammen...ved trensen...-nej, nu vil jeg ikke kede nogen længere, og i stedet tænke på et nyt forfatternavn, så man ikke tror jeg kopierer nogen...

mange hilsner

pernille

Jeg er lidt i tvivl???

Mener du at eftersom trensen er et opadførende (?) værktøj at så kan hesten ikke, med trensebid, strække sig korrekt frem og ned ??

Tænker jeg måske må ud på banen med mit digital kamera??

Hvis hesten er reddet korrekt bør der ikke være et problem med at samle den, lade den træde ind under sig og derefter lade den følge tøjlen og strække sig frem og dyb UDEN at ændre på kroppen overhovedet.. Også med trensebid...

Efter min bedste overbevisning har man ikke brug for et kandar til at strække halsen på hesten... Det kommer helt af sig selv når den er i selvbalance og søger let på tøjlen.. Så strækker den sig jo (i halsen, kroppen forbliver den samme) for at følge hånden når man giver tøjlen ?

selvfølgelig kan du da ride frem og ned på en trense, det kan du også på en grime
netop fordi trensen virker opadførende, skal den lære at følge tyngdekraften altså ned,
og selvfølgelig skal holdningen komme bagfra, men derfor kan man da godt gøre sig bevidst, hvordan biddene virker.
den generelle holdning er at kandaren er skarpere. den virker jo også på nakke, og kæden skyder underkæben frem, så hesten er lukket mere inde. men i selve hestemunden er der ved et kandarbid med tungefrihed mere ro, og det er mange heste faktisk taknemmelige for eller afklarede med. trensen i de forkerte hænder er ikke så blidt som mange tror..

Har man så meget imod kandaren burde man i mine øjne faktisk slet ikke ride med bid, bid er bare ikke behageligt for hesten, men den kan selvfølgelig affinde med det..

håber ikke jeg glemte at svare på dine spørgsmål, må videre...

mange hilsner Pe4rnille

Jeg fortsætter med at komme med vildledende og ufuldstændige citater... det gør jo det hele lidt mere spændende når I skal gætte jer til hvad jeg mener. Jeg har fået blandet hestene sammen, og de unge, ufærdige hest skulle ikke rides på kandar... den skulle rides på trense for helt løse tøjler?! I piaffe. Jeg undskylder.

Den pågældende hest der skulle ned med næsen for kandaren, skulle det også i piaffe - heraf forvirringen. Men den var så lidt ældre. Her må jeg jo så stå af og tage min spørgsmålstegnskasket på.... ? Kan man ride dybt og piaffe samtidig?

I øvrigt skulle det være muligt at ride en perfekt galoptraversade i firtaktet galop med det diagonale forben i jorden før det korresponderende bagben. Kan det lade sig gøre?

Det er jo også ligemeget, for man kunne jo også bare opremse alle de mystiskheder man har hørt diverse beridere sige gennem tiderne..... vrøvl er der nok af her i verden, og jeg gør personligt mit for at fortsætte traditionen Jeg vil hellere høre om det med at man ikke kan ride hesten frem og ned for trense. For det synes jeg jo jeg har gjort længe. Og jeg føler ikke, min hest har haft behov for at 'lære' at strække halsen frem. Det gør hun da bare af sig selv når jeg giver lov. Som jeg forstår det, ikke fordi biddet trækker hende frem og ned, men fordi hun - lidt poetisk sagt - er som en vandpyt, der helt naturligt flyder ud til de bredder, jeg skaber med mine hjælpere (in my dreams )

Det skal nævnes at jeg ikke har noget imod kandaren - jeg rider bare på trensebid indtil videre. Men hvis kandaren ikke var hårdere, hvorfor kan folk med hidsige heste så holde deres vilddyr på den og ikke på trensebid? Det må jo være fordi den i sin natur indvirker relativt stærkere. Det kan så være at foretrække fremfor at man sidder og trækker i et trensebid, men så er vi jo ude i om et skrapere bid er svaret på en genstridig hest og/eller en ufølsom rytter.

Mange af 'akademikerne' her på HN vil svært gerne fremhæve Theresa Sandin (hende med rollkur-sitet) som den store autoritet hvad angår korrekt holdning. Og hun nævner jo netop ustandseligt at hvis hesten går bag lod og samtidig er let i hånden, bærer den sit hovede + biddets vægt med de muskler, der ligger foran på halsen og slet ikke er beregnet til så betydelig en belastning. Går hesten bag lod og er tung at danse med, er det 'bare' rytteren, det skulle gå ud over. Alt dette ifølge Sandin - ikke ifølge mig.

Så når rytteren på billedet ovenfor (på den røde hest) rider den for 'tøjler påvirket af tyngdekraften' med næsen bag lod, gør hun den så ikke en kæmpe bjørnetjeneste?

Og hvad ville der ske hvis det var Andreas Helgstrand, der på et PR-foto red Cavan i en lignende holdning med halsens højeste punkt liggende over hvad der lignder tredie eller fjerde halshvirvel? Ville de samme HN-akademikere så ikke stemme i et kakofonisk ramaskrig?

Dobbeltmoral. Øv!

Mvh

Julie

Mvh

Julie

Hej Julie,

Nu har jeg ikke læst hele tråden, men jeg læser jo altid dine indlæg med stor fornøjelse - her er der nemlig noget at lære . Nå men som sagt, så har jeg ikke læst hele tråden, så jeg beklager, hvis de betragtninger (som i øvrigt står for min egen regning og ikke skal skydes BB eller andre i skoene), jeg kommer med her, har været bragt før.

Det nævnes åbenbart ovenfor at trensebiddet er "opadførende" og kandaren er nedadførende. Og det tror jeg for så vidt er rigtigt nok, hvis følgende er opfyldt.

Hesten skal være nået en vis samlingsgrad, således at halsen er oppe i en vis højde. Her vil nogle heste på et trensebid vippe næsen et stykke foran lod (afhængig af ganaschefriheden). Trensebiddet virker kun bagudrettet mod rytteren og dermed kan det virke sammentrækkende for hestens hals og hoved, hvis holdningen er lidt for høj (håber virkelig det her giver mening, for det er godt nok svært at forklare), mens kandaren bl.a. også virker på nakken og dermed i højere grad leder hestens hoved lidt nedad i en let bue, hvilket giver et mere reelt stræk i overlinien. Jeg mener dog ikke at trensebiddet er opadførende, men det er ikke nedadledende på samme måde som kandaren. Kan du følge mig?

Mht. hvad der er blidest, så kommer det nok an på hesten. Generelt er jeg ikke til at lægge stang på en hest, før den er skolet til et vist niveau. Men man har jo en holdning til man tager en nu. Jeg fik for et par år siden en gammel rideskolehest til samlingen. Han skulle pensioneres, og derfor kun hyggerides. Problemet var bare at han var fuldstændig ufølsom i munden. Han lagde sig på biddet med 200 kg og moslede derudaf. Tog man fat fortil lagde han sig mere på, slap man, løb han endnu stærkere. Skum om munden var en by i Rusland - Saharas ørken var nok mere dækkene for det billede. Jeg valgte i samarbejde med min berider at lægge en stang på, og vupti havde jeg en anden hest. Stangen virker nemlig ikke kun i munden, og han fandt sig meget hurtigt tilrette. Nu kunne jeg nemlig bruge tøjlen, som den var tiltænkt. Hesten blev langt mere afslappet, og skummet står nu i kaskader om munden på ham. Så det var løsningen for os.

Til gengæld ville jeg aldrig lægge en stang på fuldbloden, for han er følsom og forstår hjælpen fra trensen.

Summa summarum er at jeg tror det rigtige bid kommer an på hesten.

BeritH

Jeg er ikke alene med. Jeg er ganske enig og lægger mig på ryggen som en hund, der vil kløs på maven

Som du siger, afhænger det rigtige bid af hesten. Men hvad med rytteren? Bør man ride på kandar før man kan ride på trense? Jeg synes jo at man bør pudse sine (og hestens) færdigheder af på et 'blødere' bid før man begynder at ride på et, der kræver mere finesse. Og nu går jeg ud fra at de fleste heste trods alt kan gå på trense.

Det er lidt ligesom det snowboard, jeg fik til jul. Det er et rigtigt godt snowboard, ret hårdt og skarpt, så det reagerer øjeblikkeligt på boarderens mindste bevægelse. Bare ærgeligt at jeg ikke kan finde ud af at stå på det. Jeg skal bare lægge vægten _en lille smule_ for langt frem, og så ligger jeg i sneen og er sur og har ondt i panden. Det er et super snowboard - for viderekommende.

I stedet står jeg så på et billigt skodboard, der er blødt og langsomt og ikke kan lave nogle tricks (eller også er det mig, der ikke kan - jeg ved det ikke). Til gengæld er dette board knap så forrædderisk. Jeg kan tillade mig at lave nogle fejl uden at skulle på skadestuen hver gang. Når jeg så bliver god nok til at synes, at skodboardet er for langsomt og sløvt, kan jeg stå på det andet - superboardet. Og jeg vil glædes over de tjekkede tricks jeg kan lave, men jeg vil ikke behøve at stå på hovedet i hver eneste snedrive mellem Verbier og Zürich.

Det er nemmere at lære at køre bil i en Opel end i en Ferrari.

O.s.v.

Mvh

Julie

Du skriver:

>>>Bør man ride på kandar før man kan ride på trense?<<<

Nej for fanden da - absolut ikke!!!

Men hvis man når dertil, hvor kandaren er påkrævet, så burde man også kunne ride på en trense.

(Vel vidende at min føromtalte hest ikke er nået et niveau, hvor man bør have stang på, men det var som sagt en nødsituation, som blev grundigt gennemdiskuteret med min underviser).

BeritH

at grine..Du kan virkelig formulere dig, Julie! Jeg har lidt sværere ved det, er jo først ved at sætte mig ind i alle de danske gloser, og har kun læst en hestebog på dansk (R.Schultz), indtil videre. Jeg må vist en tur på biblioteket...Indtil da er hestenettet udemærket..

Der er jo forskel på 4-taktet galop, i skolegaloppen vil en traversade ikke være noget problem, der kan man endda -hvis ikke jeg tager fejl- ride en renverspirouette, hvorimod pasgaloppen eller traloppen nok ville gå helt i kage (har aldrig prøvet det)

Med hensyn til trense og kandar kan jeg kun sige, at biddene kan bruges på ligså mange måder, som der findes ryttere, men det ændrer ikke ved hvad bidene i sin tid blev designet til. Trensebiddet, er jo den nyere opfindelse, og blev designet til den nye type hest og ridning med mere afskub, kampagneridning, jagt og væddeløb og er ganske enkelt ikke egnet til at samle hesten, men til at bøje halsen og strække nakken og ride frem og ned med konstant støtte etc.

Og man kan godt ride piaffe og holde hesten frem og ned søgende, men ikke frem og ned med mulen i sandet. Når hesten sætter sig bagtil, skal den jo også gerne optage vægten på bagparteb, men det gør den jo kun hvis den løfter sig fortil. Der er mange varianter
Hesten kan løfte sig for meget og mangle skulderpartiet, i så fald har man jo brug for at vise den vejen ned igen. Man kan også komme til at sætte hesten formeget bagtil, sådan at bagbenene tager for meget vægt, og mister fjedringen. I så fald må man også øge rammen lidt. Åh, det er ikke let...

Jeg kan heller ikke anbefale at man bare kaster sig ud i kandaren og eksperimenterer, og heller ikke at prøve at samle hesten 'med' trensen. Samlingen skal altid komme bagfra, at man så tilfældigvis har en trense på er en anden ting..

Og ingen tvivl om at kandaren er skarp i de forkerte hænder, kandaren må aldrig bruges som trenseforstærker. Det er magtmisbrug. Men bliver den anvendt korrekt og fint er den mere præcis, lidt i retning af sporer.

Med hensyn til opadførende, kan det da godt være at løftende ville være mere korrekt..jeg ved faktisk ikke hvad man siger på dansk?:-)
Nedadførende og løftende er den virkning biddet har i munden uden at man piller ved det.

Angående næsen skal den være foran lod, nakken det højeste punkt, nogen siger at nogle moderne heste har for meget ganaschefrihed (men den røde ser nu ikke sådan ud), jeg ved det ikke.. Jeg vil have hovedet i samme vinkel til jorden, som når de søger frem og ned, og den vinkel varierer lidt ved de forskellige heste. Branderup siger at ganaschen genspejler hoften (forudsat hesten er løsgjort), og jeg vil jo gerne have at hoften arbejder optimalt (lykkes jo ikke altid). Samling afhænger jo af 'Hankenbiegungs'-hoftevinkelgraden (?), som er det største led, som skal smidiggøres for at hesten ikke overbelaster de nedere svagere led..

Hvis din hest automatisk søger frem og ned på trensen skal du prise dig lykkelig, så er den fra naturens side blevet forfordelt. Eller også er du fra naturens side en dygtig rytter, som ikke er dig bevidst hvor godt du gør det. En hest som er knap så heldig vil i sin svaghed lade ryggen falde, når den føler vægt på ryggen. Og der er vi jo lidt ankommet ved min kæphest...de dejlige heste der bliver avlet idag bliver dygtigere fordi de er begavet, og på trods af metoden.

en sidste lille tilføjelse..hestens mentale tilstand spiller selvfølgelig også en stor rolle... er hesten i psykisk ligevægt er det meget nemmere for den at finde sin fysiske ligevægt og bevæge sig korrekt..

Mange hilsner

Pernille

Jeg skulle bare lige høre det igen, det med kandaren

Pernille. Jeg havde også svært ved det danske lige da jeg kom hjem fra det store udland. Fik du fat i hvad jeg mente med den omtalte firtaktede galop? Altså hesten lander ikke som f.eks. i skolegalop til højre vb, hb, vf, hf, men derimod er diagonalparret skilt ad så det er det diagonale _bagben_ der lander først. Altså vb, hf, vf, hb, hf..... dette vil jeg jo kalde en grov fejl, men det er måske tilladt derovre på den anden side af hegnet? Er det det, der hedder pasgalop? Og jeg må erkende at jeg ikke har fået sat mig ind i præcis hvad der menes med tralop? Er det den gangart, min mors gamle traver brugte til at komme fra spring til spring? Eller hed den nu galav? Jeg tror jeg holder mig til ridebanespringning.


Mvh

Julie

Og pudsigt nok er der mange "mentalt ustabile" heste, der ligeleds finder en god psykisk balance når de bliver hjulpet væk fra forparten og bliver reddet i fysisk balance

Det med galoppen.. galopperer den kryds eller hvad? Det er jo selvfølgelig ikke særlig smart...what can i say?
Pasgalop er grisegalop, hvor takten bliver for lateral, og tralop er når bagbenene traver...men spørg mig ikke om fodfølgen...sidder lige og tænker som en gal...nå,pyt...no stress...
det kan være du kan fortælle mig det?

susan: fuldstændig enig!

Mh Pernille

par indlæg...

Jeg bliver nødt til at give mit besyv med, jeg er desværre ikke enig…

Din sjove sammenligning med snowboardet er bare så genial, at jeg vil bage lidt videre på den.. du antyder jo selv at det, der er problemet er at tingene går lidt for hurtigt. Og til dem, der har problemer med finmotorikken i høje hastigheder, har den gode Branderup jo en nærliggende løsning ,rid i skridt’. måske har manden haft gjort sig de samme tanker som dig, Julie?


Jeg er enig i at en urutineret først skal lære at slappe af, finde balancen, sidde stille. Alt sammen helst på en meget velskolet behagelig hest uden tøjler i longe, som reagerer lydigt, helst ingen væddeløbshest, den minder for meget om en ferrari. Bare en som man nogenlunde kan stole på ala en opel med bremse, gas og kobling. I den perfekte hesteverden altså en hest som reagerer korrekt på vægthjælpen.. Når rytteren har lært dette vil jeg referere til et citat af GaWaNi Ponyboy (som har skrevet en meget inspirerende souveræn bog ‘Horse follow closely’)."If we want to successfully train our horses, we should take our time and do it right the first time". Også i moderne dressur gælder det om at finde tilbage til basic. Hvorfor lære en masse nonsens??
Hvordan kan det være at det tager os human sapiens år at ride ligesågodt som en sæk kaffebønner? Jeg mener, Hvor svært kan det være? Vi skal bare sidde musestille, slappe af og lade os transportere. Hvor svært kan det være..Kaffebønnerne har en fordel: de spænder ikke. Vores problemer starter når vi begynder at presse os og hesten ind i skabeloner, som indvirker negativt på hinanden, ala snowboardrideren får at vide at han ikke må bevæge overkroppen. Okay ved os er det så bare schenklen der skal lidt tilbage og brystet lidt mere frem osv stadigvæk inden for mulighedens grænser, men vi arbejder imod naturlovene, omtrent som hvis vi krampagtigt ville prøve at flyve…det kunne også ta et par år.

Nå, men det er da i hvert fald simsalabim om man rider med trense eller kandar når man har lært at holde hænderne roligt, og det bliver de jo helt af sig selv når vi har fundet balancen, når vi sidder afslappet, og lader knoglerne falde som vi nu engang er skruet sammen og som hesten sætter os. For vi virker jo gensidigt på hinanden.. Så var der lige hjælperne vi skulle lære, men det er altså heller intet lægestudie...timingen skal jeg ganske vist også lige træne…men så er vi jo igen ved hastigheden..

Men ja, det er min overbevisning at ridning er simpelt. Hvorfor gøre det kompliceret?

Og til dem der mener, at det så også er simpelt at ride et snowboard. Ja, selvfølgelig…men det ville blive kompliceret hvis man skulle lære det op ad bakke f.eks..eller uden sne, jeg går ud fra at det ville trække indlæringsprocessen lidt i længden...

Jeg er igen og igen forbavset over hvor hurtigt talenterede rytter lærer at ride og hvor svært det er for rutinerede at få gamle indgroede vaner ud…såsom at file i biddet med nok så fine højre-venstre parader

Men alt dette er blot min mening, som er kopieret, og som jeg ikke kan tage æren for…

mh Pernille

Når hvirvelsøjlen hvælves opad, udløser dette, så vidt jeg er informeret, endorfiner i hestens blod... sammenpresning af ryghvirvlerne ved udhulning af overlinien forårsager til gengæld at hestens adrenalin-niveau skyder i vejret. Måske er det derfor, hestene bliver så rolige og medgørlige når man har held til at hjælpe dem til en fornuftig arbejdsstilling. Heste lyver ikke, hedder det jo. Og det har vel noget at gøre med at deres sind følger deres krop og deres krop følger deres sind. Man bliver ikke angrebet af en glad hest, men man kan godt få en kniv i ryggen af et smilende menneske.

Hvis tralop bare er trav og galop blandet sammen, er jeg helt med Jeg troede måske det var en fancy skolegangart, jeg ikke havde hørt om Pasgalop ligeså.

Den anden hest krydsede bestemt ikke. Så ville fodfaldet f.eks. have været ib, uf/ub, if med diagonalparret dissocieret alt efter om der var tale om 'kryds-skolegalop' hvis det overhovedet er muligt Men den ledte jo ikke med indvendige bagben - den ledte med udvendige, landede med det ene diagonalben foran det andet og sluttede med indvendige forben. Problemet var bare at den landede med forbenet før bagbenet i det dissocierede diagonalpar... giver det nogen mening?

Det er også lige meget. Jeg har set mig gal så længe på, at man f.eks. lægger kandar på denne hest, der ikke engang kan galopere rent, at jeg nok er blevet en kende ensporet. Især fordi de samme folk, der gør sådan, har meget travlt med hvor hårdt vi moderne ryttere presser vores heste for at vinde sløjfer. Så vender de sig om og beder en laskefed følhoppe om piaffe.

Men hvor er det sjovt at snakke dressur med folk, der ikke bare tamper mig oven i hovedet med at jeg gerne vil vinde en sløjfe inden år 2024 Jeg lærer noget, og nu får jeg helt kriller efter at komme op på min hest igen. Jubiii... *lalle*

Mvh

Julie

Hvis din information om endorfiner og adrenalin er korrekte, er jeg på et splitsekund blevet meget klogere på min gamle krikke der hjemme. Det giver i hvert fald rigtig god mening når man kigger på hans reaktioner. Måske er det derfor vi har haft så stort held med vores akademiske træning. Fra lille hidsig "møgkrikke" til rolig arbejdsom ridehest.
Det skal jeg huske, og forsøge at tilrettelægge vores videre træning efter.
Vi bukker og nejer!

Ja, du må ikke hænge mig op på det. Jeg har lige prøvet at finde referencer, men jeg kan ikke se noget, jeg kan bruge. Det er muligvis et af de der 'facts' som er blevet sagt så mange gange at man ikke længere tvivler.

Mvh

Julie

Havde allerede fået dårlig samvittighed over mit sarkastiske tonefald

Jeg synes at Steinbrecht forklarer det naturlige sæde meget detaljeret i Gymnasium des Pferdes..

Var det måske en kontrakryds næsten terreaterre?..er fuldstændig overspurgt!!! Der findes mange interessante taktvariationer, som jo også kan ske for de bedste. Kan jo være koordinationsproblemer, men hvis takten glipper for det er samme ben igen og igen..ville jeg få den tjekket..

Med hensyn til piaffe, har det jo noget at gøre med hvor smidig hoften er, selfølgelig også med styrke, energi, og akademikerne arbejder jo meget målrettet på denne smidiggørelse. Normen i akademisk er at man har sidebevægelserne igennem i alle gangarter inden man påbegynder de halve trin. Hvor stor sammenhængen er mellen side- og længsbøjning(?hvælving) kan også læses efter i Steinbrecht. Men ved galopproblemer bør piaffen læres først, i Guérinière-tider var det normen anyway...piaffen former og styrker jo hele hesten og dette smitter også af på galoppen og de andre gangarter...

mange hilsner

Pernille

... er et klamt ord, okay Men bøjning/strækning er forvirrende, fordi det er svært for nogle at afgøre om hesten strækker eller bøjer i ryggen når den løfter den. Den (længde)bøjer selvfølgelig, men så taler vi jo om at den strækker ud i overlinien mens den bøjer ryggen Så derfor brugte jeg hvælver, som ikke kan efterlade nogle tvivl om hvad døvlen jeg mener.

Traversade i kontrakrydsgalop-terreaterre? Måske... jeg troede bare det var en ganske almindelig dårlig galop, for fodfaldssekvensen var identisk med den man ser hos ilde redne heste, der galoperer voldsomt på forparten.

Piaffe... kan nordeuropæiske heste holde til at man starter piaffen så tidligt? Jeg har altid lært at man skulle ride på dem i årevis før bindevævet kunne holde - deraf tesen om at det tager ti år at lave en dressurhest. Men jeg ved jo også at man traditionelt på de barokke racer er startet tidligere. Disse heste piafferer dog på en anden måde - har en anden teknik, har jeg ladet mig fortælle.

Andalusiere/P.R.E. springer fra forben til forben i stedet for at træde fra ben til ben, og sådan sker det at de rent teknisk set piafferer urent fordi bagbenene træder fra ben til ben som det er tilfældet med 'vores' heste (ikke at min hest piafferer) der altså følger forbenene totaktet.

De iberiske heste har jo så et svævemoment fortil uden at have et bagtil, og derfor bliver deres piaffe ikke 100% totaktet. Denne 'taktfejl' (altså på den fede måde) skulle så gøre at de iberiske heste ser ud til at have et svævemoment i deres piaffe, som gør den flottere end varmblodshestenes, der er mere jordnær.

Mvh

Julie

da også blande mig
Jeg ville have skrevet i går, men kunne ikke komme på

Der er nemlig nogle ting omkring det med kandaren, som jeg synes skal med.

Når man rider på kandarstang (blank), har man ikke den samme mulighed for ensidig virkning i hestens mund. Hesten kan blive klemt i mundvigen af 'sidestængerne' i volter og vendinger, og stangen virker ikke som det leddelte bid, der kan virke i hver side for sig.

Så det giver en forskel.

Desuden har man ikke den samme fornemmelse i hånden af præcis dén virkning, hesten modtager i munden, når man rider på stang. Pga vægtstangen med kæde har man flere indvirkninger, og det kræver en højt uddannet rytter (og hest) at kunne bruge denne hjælp.

Jeg har redet temmelig meget på kandar, og den virker altså kun rigtigt, når hesten er helt inde under hjælperne og reelt fremadsøgende

Hvis hesten ikke er det, får man let en hest, der slipper fortil - sådan at man 'ligeså godt' kan ride for løse tøjler, for hesten søger ikke ordentligt frem. Man får også let taktfejl, og man får en hest, der alt efter bygning, fx har tendens til at låse halsen på skulderen eller låse bækkenets frie bevægelse - eller ryggen sving. Eller klemme sammen i nakken, så hovedets vinkel på nakken bliver for lille, eller falde i to dele, så bagbpart og forpart ikke rigtig hænger sammen......
Eller det hele på én gang

For så at modvirke dette, kan man ride hesten i versade, volter og lign. øvelser, der leder hesten til at bruge indvendige bagben længere inde under sig (tyngdepunktet). Det som sådan også rimeligt godt, men det er, om jeg så må sige, den gale vej rundt.

For hesten vil stadig ofte have problemer med fremadsøgningen og takten

Hvilket vi så også har fået demonstreret til flere klassiske sessions, - hvis vi har lagt mærke til det....

Og bemærk: jeg siger ikke, at det er noget skidt! Men jeg siger, at jeg har set for meget dårlig, klassisk (akademisk) ridning på blank kandar

Og jeg var ellers så positiv, af samme grund som de fleste. Nemlig, at det lød som et rigtig godt alternativ til den etablerede dressur, hvor man ofte har lidt for travlt med at lineært fremadskridende uddannelsesprogram, og hvor der ind i mellem tages for hårdt fat

Men jeg tror ikke længere på, at klassisk dressur i den tilbudte form(akademisk) er spor bedre for hesten . Det er ikke bedre eller rarere for hesten at gå utaktfast og/eller bag biddet. Jeg har set 'akademiske' heste med blank kandar, der gik bag biddet allerede inden rytteren kom op - ups!

Men måske tror jeg hellere på klassisk-klassisk dressur, som Julie vist kaldte det på et tidspunkt - og som jeg ved, at flere herinde dyrker

Det må jeg snuse lidt mere til

Indtil da, benytter jeg mig af den klassiske metode

Julie, den variant har jeg aldrig hørt, det kunne jeg da godt tænke mig at høre mere om. Det er der jo nok mange meninger om..
Nu er jeg jo desværre ikke alvidende, men jeg har hørt at piaffen netop ikke er trav på stedet, men en travartig gangart og at den ægte piaffe ikke er totaktet, men firtaktet og derfor egentlig en skridtart, men jeg har aldrig hørt at det kun galdt for iberiske heste..måske piafferer varmblodsheste slet ikke?

Til gengæld har jeg en trakehner med meget jordnære bevægelser, som både kunne en smuk taktren almindelig skridt og skoleskridt (som ser ud som en trav uden svævefase) og en rimelig fin piaffe inden han blev syg..og skoleskridt må en varmblodshest egentlig heller ikke kunne, hvis man skal tro de kloge mennesker...

Så i mine øjne har kan man rykke ved meget alt efter uddannelsesmetoden..

Jeg kender en helt utrolig smuk PRE, den perfekte levadør, som har de smukkeste gangarter, han præsterer uden taktfejl den smukkeste flyvende passage, piaffe og passage er som en absolut drøm, det gør næsten ondt at se på ham, så smuk er han. Han har vægten fordelt lige på alle fire ben, har altid næsen foran lod. Men..han passer i skridten. Han er uddannet af Leopold Gombeer, Academie Belge, som vel kan sit kram, men skridten er jo så forræderisk, og viser at ryggen ikke er med. Og man spørger sig selv hvordan er det muligt? Overbelastning? Må jeg høre din forklaring? Det samme ser man jo desværre til OL?

Og det siges at iberiske hesteracer rent kropsbygningsmæssigt har bedre forudsætninger end en varmblod til at bære, til gengæld er der mange PRE som har en forholdsvis svag ryg, er overbyggede med dertil hørende problemer, andre har så tung en hals at de konstant har ligevægtsproblemer, eller de ruller bare halsen sammen og sænker ryggen. Så summa summarum har de da behov for ligeså meget gymnasticering og uddannelse som alle andre racer. Endnu andre synes PRE er alt for nemme eller mangler svævet. Tja, mange meninger…

Indtil videre er min mening at en varmblodshest skal uddannes efter Steinbrecht, Neindorff eller Branderup, ikke efter Oliveira, på trods af hans begavelse. Jeg er også imod Baucher, pilarer er heller ikke noget jeg ville udsætte en hest for, da jeg her deler mening med Newcastle (kan desværre ikke huske den, men enig er jeg). I dagens Danmark er jeg heller hverken imponeret af Poppel eller Soto. Nej tak siger jeg bare. Tja, smag og behag. Alle disse stakkels mennesker, som ikke falder i min smag er dog uden tvivl unikke genier.


Angående det galopperende traversvidunder..Jeg synes nu stadig din beskrivelse lyder mere som en kontrakrydsgalop. I en forkert galop kan lige fra et til alle ben galoppere forkert. I traloppen kan hesten enten trave eller passe med sin bagfusser, alt efter hvad den nu synes bedst om..
Det siges at hvad versaden er for traven er traversen for galoppen. Versaden falder hesten naturlig i skridt og trav i modsætning til traversen og i galop er det omvendt.

Nina, du står jo ikke alene med din mening og du har ret i at kandaren kan bruges forkert.

Men mister hesten fremadsøgningen har det jo ikke direkte noget med biddet at gøre. Men igen forstår jeg under frem noget andet end hvad man generelt får at se. Jeg vil gerne have bagbenet frem og ind under tyngdepunktet, men ikke hele hesten frem, hvor den så skovler derud af og støtter sig til biddet.

Nå, men med hensyn til trensen har du da ret i at man kan løsgøre indvendigt og være passiv udvendigt og sålænge det bliver praktiseret sådan har jeg intet imod trensen.

Med hensyn til at man bliver nødt til at ride volter og sidebevægelser for at rette op på kandarenss negative virkning er det da fuldstændigt hen i vejret. Håber jeg har misforstået dig!

Pligterne kalder, vender tilbage...

Mange hilsner

Pernille

En almindelig kandar er gangske rigtigt ikke egnet til at få hesten til at strække nakken og få næsen foran lod. Så der er vi enige

Men at Branderup tager bag lod hen og så modarbejder med sidebevægelser er bare ikke rigtigt.

Hvis en hest går bag lod har det ikke kun noget med bid, manglende fremaddrift og dårlig ridning at gøre men også med noget med hestens kropsbygning samt med tunge, kæbe og laders beskaffenhed samt i forhold til hinanden. Og selvfølgelig skal man tage højde for det. Jeg korrigerer med trensen, men trensen skal jo også bruges korrekt...ved en urutineret rytter er man simpelt hen lidt på spanden..

Kandaren, som Branderup i disse tilfælde anbefaler er Alta-escuela modellen, som jo ikke er i lod, og egentlig skulle bevirke at næsen kommer mere frem end ved en kandar i lod. Og man kan da i den sammenhæng heller ikke se bort fra at kapsunen bliver benyttet flittigt i akademiske kredse...så hestene bliver da ikke plaget dagligt af dette grusomme torturinstrument..

Så det der i sidste ende er det som afskrækker den moderne dressurrytter er at urutinerede bruger kandar og at Branderup anbefaler dette. Jeg kan desværre ikke huske hvem af dempå min støvede hylde, der har været enig med ham af de, men jeg ved,at han i historien ikke står helt alene med den opfattelse at trensen ikke hører i hænderne på en urutineret. Argumentet er -i en her lidt ændret udgave- at trensen udelukkende skal bruges til unge heste samt til korrekturheste, som skal rides frem og ned. Og at begynderen skal ride med kandaren i en hånd, så han ikke kan sige a med den ene tøjle og b med den anden. Samtidig med at schenklerne råber det modsatte. Jeg mener det var Cawendish (Newcastle)…som jo også står temmelig alene med sit syn på hestens uddannelse.

Forresten diskuterer man jo ikke for første gang i ridehistorien metoder, og Branderup må man sige svømmer mod strømmen. Kigger man lidt tilbage i tiden vil man se at Steinbrecht og Baucher,som levede på samme tid, har været meget uenige. Og kigger man tilbage på ridekunstens oprindelse, på Guérinière som jo anses for at have skrevet biblen inden for ridekunstnen, havde han meget travlt med Newcastle. Newcastle var uden tvivl et meget særligt menneske på mange punkter, det lader historien ingen tvivl om. Det blev Guérinière som blev citeret, men tænk nu hvis omstændighederne havde været anderledes i ridekunstens morgen. Hvordan havde klassisk så set ud i dag?

Mange hilsner

Pernille

Ja, du har ret i, at det har meget med hestens kropsbygning at gøre. Det er også det, jeg altid ender med at sige, når vi diskuterer klassisk/moderne herinde

Der findes (mange) heste, der ikke egner sig særlig godt til at gå med den løse tøjle. Vi har en DV, og den har jeg for sjov redet en del klassisk-lignende dressur på(bare ikke helt så langsomt). Det kan godt lade sig gøre, men det tager normalt mindst ½ time at få den samlet vha versader og den slags. ( Iøvrigt mener jeg, at du ikke har helt ret i det med trav/versade og galop/traversade. Jeg bruger galopversade som en stor hjælp!)

Hvis man derimod rider den frem 'til biddet', kan man hjælpe den i balanceret samling en del hurtigere. Dvs, at hesten ikke skal bruge sin tid på at 'gå dårligt', balancen og ryggen er der langt hurtigere.

Men - min svogers haflinger, Annuschka, kan man ride i samling straks, og hun går for en løs tøjle i den fineste selvbæring

Forskellen på de to er, (foruden farven og benlængden ) at haflingeren er væsentligt kortere i ryggen. Hun kan bære sig bagtil som en mis (?)

-----

Og så har jeg det lidt med alle disse referencer til forlængst afdøde ritmestre, at det er vældig fint osv. men, man er nødt til at kigge på realiterne her og nu.

Har kejseren tøj på - eller hvad? Halter hesten?

Fra oldtiden og frem til 1500-tallet var faget astronomi noget man slog op i gamle tabeller, som Ptolemæus havde lavet(så vidt jeg husker). Men så kom Tycho Brahe. Han lavede en masse observationer og drog sine konklusioner udfra disse.
Han regnes for en af de virkeligt store fædre til naturvidenskaben! Det gør han, fordi hans metode er den første, hvor observationer er mere værd end dogmer!

Og dét, synes jeg, er et godt princip

at man selv i skolemedicinen er begyndt at tage tvivlsomme elementer ind fra den ukultiverede fortid..

Man kan ikke lære at ride ved hjælp af videnskabelige åbenbarelser, heller ikke ved at se sig selv i spejlet. Man må tværtimod lære at føle hesten, realisere hvor man er i sin ridning og ikke konstant ride forbi målet.

Før i tiden red man kaprioler i karré og det var normen...hvad er normen idag..middelmådig...

Selvfølgelig rides der også versade i galop, du har misforstået mig, der var tale om hvad der faldt hesten naturligt...

Hele min ungdom var jeg selv overbevist konkurrencerytter, jeg har haft redet på landsholdet i Luxembourg samt internationalt, og da jeg som 20-årig havde lært min hest enerveksler var der i den moderne dressur ligsom ikke mere at komme efter..Og dette er ikke pral, for det er ikke noget jeg er stolt af...

Jeg kunne sagtens finde noget at kritisere ved Branderup,og han siger jo selv at mange af hans elever er blevet dygtigere end han selv...men det er nu engang ham, der har revulotioneret begreberne...

Jeg kan f.eks. fortælle dig at jeg kender flere meget kendte undervisere, som er begyndt at integrere Branderups metoder..

Nå,men hul i det..vi skal ikke blive uvenner over det her..

Jeg ville stadig meget gerne have jeres egen forklaring på, hvorfor så mange heste i den moderne dressur træder langt over i skridten, men takten går fløjten. Hvorfor ringer klokken ikke?
Men det kan være at du, Nina, kan fortælle mig hvorfor så mange heste viser en pasartig skridt?

Mange hilsner

Pernille

Jeg er så ikke engang nået til at min hest kan præstere ettere (eller toere eller syvere *G*), så jeg kan ikke hjælpe dig med det ridetekniske grundlag for pasgående dressurheste. Men kan det tænkes at fordi man har vægtet fremadgriben så meget som man har ( i avlen), har man fået en hest, der skal samle sine forben op før tiden for ikke at ramme dem med bagbenene? Rent terapeutisk ville jeg gå ud fra at en sådan hest havde ondt i skroget, og det kan der jo være mange grunde til. Men det er da ganske rigtigt tankevækkende at cremen af varmblodsheste under cremen af ryttere kan komme for skade at passe til internationale konkurrencer

M.h.t. piaffe, ved jeg at Clayton har observeret hestene i Jerez i piaffe, og kommet frem til at de springer fra forben til forben men træder fra bagben til bagben. Men det er jo egentlig så også i overensstemmelse med din egen betragtning... sekvensen bliver jo så hb, vf, vb, hf... altså firtaktet og uden reelt svæv... Varmblodsheste må muligvis ikke dissociere diagonalparrene (jvf. skoleskridt) men det kan man jo se på video at de gør - i hvert tilfælde i trav og galop. Og ikke nok med det. Blandt de statistisk set mest succesfulde varmblodsheste er der en klar overvægt af heste, der gør sådan. Det er medfødt, og kan ses allerede i 6-månedersalderen.

Hvis den galoptraverserende hest gik krydsgalop, ville indvendige bagben være landet som det første ( i modsætning til udvendige), men på billedet hænger dette ben og svæver i luften efter at ub og uf er landet... så hvis vi _skal_ kalde det noget, vil jeg hellere kalde det pasgalop.


Mvh

Julie

gad jeg virkelig godt have set

hellere en pasagtig skridt, end utaktede trav og galop

Nej, jeg tror som Julie, at det er hestematerialet, samt det faktum at heste, der skridtes for løse tøjler, lettere beholder deres takt, mens heste der traves eller galoperes (sidelæns) for løse tøjler snarere taber takten.

Eller, det er i hvert fald, hvad jeg har set.....

Jeg er egentlig ikke ude på at kritisere BB, for jeg har set ham ride, og en del af det var fint, og især skolen over jorden er jeg imponeret over.

Jeg er imponeret over det på samme måde, som jeg er imponeret over cirkusheste , det er godt nok flot!

Men jeg vil gerne kritisere metoden, for jeg har set utallige ryttere, der red 'efter BB', og hvor hesten havde mistet al gang og fremaddrift.
Og som desværre ikke selv kunne se det

Fuldstændig som man ser 'moderne dressurryttere', der rider hesten 'til biddet' ved at hive hovedet fra side til side

Disse vil så forhåbentlig erfare fejlen vha dommerkommentarer (selv om jeg godt ved, at det desværre ikke altid lykkes, men muligheden eksisterer).

Problemet er for mig at se, at når man rider efter BB's metoder, så er alt hvad han gør principielt rigtigt

Jeg har været til onsdagstræning, hvor jeg så flot ridning, men også en hel masse juks, (og det ser man jo altid, ridning er svært) , men det havde klædt 'fremvisningen', hvis folk, der labbede det i sig, var blevet gjort opmærksom på, at her - hvor hesten har taktfejl, går den altså ikke korrekt. Nej, de sad så andægtige som i en kirke, og tog alt for gode varer BB kommenterede faktisk, men desværre ikke det, der ikke lykkedes. Og så må man jo tro, at det er netop sådan, man skal gøre, ikke

Men tro mig, hvis jeg havde påtalt det til nogle af tilhængerne, hvad jeg før har gjort herinde, blev de temmelig utilfredse med mig

Nu ER det svært at diskutere disse ting herinde, da man let kommer til at fremstå som modstander, hvis man ikke er enig i detaljerne

være vi bare skulle kalde klassisk for kunst og moderne ridning for sport. Nok er der ingen sport i klassisk, men der absolut heller ikke meget kunst at komme efter i moderne

grunden til at akademisk redne heste får taktfejl, er jo netop fordi de ikke kan støtte sig til stokken fortil..

Jeg kunne finde 1000 ting ved den moderne dressur som irriterer min æstetiske sans og endvidere bekymrer mig meget, men moderne dressur er jo ikke emnet for denne tråd..så jeg bremser mig...

Netop da man ikke kan se sine egne fejl, er det vigtigt at man lærer at lytte til hesten og lader den være lærermesteren og ved pasartig skridt skulle alarmklokkerne altså have bimlet for alvor i nogen tid...meget værre en ved en taktfejl i trav og galop

Vi har alle vores egne sæt briller at se verden gennem..
med den forskel at jeg har haft dine på...

Mange hilsner

Pernille

har skam også haft dine på

Jeg har jo netop været meget positiv overfor akademisk, fordi jeg syntes det var et fint alternativ (og det synes jeg sådan set stadigvæk), men til mit eget brug, gider jeg ikke alligevel.

Så du den brochure, som Dyrenes Beskyttelse havde udsendt " Sådan rider og træner du heste", tror jeg den hed? De fleste af hestene gik ret dårligt, de var redet 'klassisk', og det var en dårlig reklame for 'klassisk dressur'. Det skrev jeg til Dyrenes Beskyttelse. Det er der nok også andre, der har gjort, for de ændrede i hvert fald billedmaterialet i brochuren så det blev 'almindeligt redne' heste.

Men det er sådan, jeg desværre er kommet til at opfatte klassisk dressur

Og så er jeg træt af at høre på alle dem, der siger at deres hest tidligere blev mishandlet, FORDI den gik moderne dressur. Det er ikke derfor! Det kunne ligeså godt være klassisk, for i ingen af metoderne indgår mishandling som princip
I den klassiske skole er der faktisk rigtig mange eksempler på decideret msihandling

Jeg har heller aldrig gået ind for den mere hårdslående del af den moderne dressur, og jeg har da gjort mit for at modarbejde den , men her snakker vi, som du siger, ikke om moderne dressur.

Man er dog nødt til at stille de to metoder op i forhold til hinanden, for at se, hvad man får i hvilke lejre, om jeg så må sige.

Jeg tror du har ret i, at man skal kalde dem to forskellige ting. Det svarer nok lidt til klassisk ballet i forhold til moderne, mon ikke?

Indenfor klassisk musik er der også en del musikere, der har taget de gamle instrumenter og spillemåder op igen. Det er bestemt også sjovt og helt fint.

Men det er ikke bedre eller mere rigtigt - og det lyder nogen gange lidt spøjst, men andre gange rigtig godt

Og det er klassisk dressur heller ikke i forhold til moderne, hvis begge dele er redet korrekt....

Så vores diskussion er egentlig ikke ret saglig, for vi har begge to set lidt triste ting i den anden lejr, og så diskuterer vi udfra, at de kun (næsten) findes dér

I øvrigt var jeg tilskuer til en 'clinic' med Kyra Kyrklund, hvor hun snakkede om skridten. Hun betragtede det som en egenskab ved hesten, altså noget bygningsmæssigt, som Julie også er inde på.

Men jeg kan nu ikke forstå, at du synes det er værre at hesten fejltakter i skridt end i trav og galop??

Og så har jeg vel lidt ret i det med at klassisk minder lidt om cirkustræning i og med at man benytter godbidder? Det ligger langt fra den moderne metode, som er langt mere motorisk og gymnastisk i sin virkemåde. Altså, hvor hesten får hjælpen af rytteren

Du må fortælle mig, hvor man så kan se virkelig fremragende akademisk ridning. Det vil jeg gerne se

I øvrigt kommer det ikke bag på mig, at dygtige hestefolk benytter nogle af BB's metoder, hvorfor skulle de ikke det? Han kan jo da en hel del med heste

til overs for Kyra Kyrklund end du har for de akademiske ryttere, jeg har lige ledt efter kyras bog, fordi jeg tilfældigvis har været skriver for den dommer der har været med til at lave den. Desværre også en meget utiltalende forudtaget person...Bogen har jeg ikke længere stående i bin reol,gad vide hvorfor? Det undrer mig ikke at den moderne dressurrytter har gode undskyldninger for pas, men det er altså sådan at det intet har med hestens kropsbygning at gøre, men kun med eventuelle smerter samt at ryggen ikke arbejder korrekt. Ved almindelige taktfejl arbejder ryggen stadigvæk diagonalt, men ved pas arbejder ryggen lateralt og det er absolut ikke til gavn for hesten. Hesten skal i passen være ligeudrettet, men jeg vil nu nærmere kalde det fuldstændig stiv og fastholdt og det bliver bare ikke bedre af at det er en millionhest der gør det. Kropsbygning frem og tilbage er hestene så vidt jeg ved kommet til jorden med det samme antal hvirvler i rygraden, hvad enten ryggen så er lidt kort eller lang, skulderen lidt stejl osv. Jeg underviser også stævnerytter og som regel bliver jeg nødt til at begynde med at få skridten taktren igen.
Dengang jeg red stævner stod det i reglementet at pas var en diskvalifikationsgrund, jeg har været inde og snuse lidt til reglementet og kan ikke længere finde det. Har man bare taget det ud? Uha, uha, ikke godt..

Med hensyn til godbider og cirkuslektioner. Hvis du ikke kan se forskel på cirkuslektioner og det Branderup laver er dit øje ikke skolet alt for godt. I cirkus arbejdes hestene som i den moderne dressur nemlig hen på det, hvad folk vil se (også selvom publikum i hver lejr vil se noget andet) i stedet for at have hestens korrekte gymnastiske opbygning for øje..
At man arbejder med godbidder er ikke ensbetydende med at hesten lærer udenad og ikke lærer at lade sig føre mellem rytterens hjælpere, ligsom at arbejde uden godbidder ikke ensbetydende med at hesten i fuld forståelse føjer sig den didatoriske rytter...

Udenadslæren er jo noget som dressurryttere fra østblokken har siddende på deres ryg, det vil jeg ikke udtale mig om...så bliver vi aldrig færdige...vil kun lige sige at det også har noget med hestematerialet at gøre, som er lidt mere selvtænkende og knap så underdanig og føjelig som en europæisk varmblod..

Jeg kan kun anbefale dig at læse nogle klassiske værker, istedet for at bevæge dig rundt i lille dynevang med skyklapper på...også håber jeg du kommer med nogle argumenter, jeg kan tage seriøst...

Mange hilsner

Pernille

kom lige i tanke om ting jeg har glemt at kommentere.

¨Der findes (mange) heste, der ikke egner sig særlig godt til at gå med den løse tøjle.¨

Jeg vil give dig ret i at der selvfølgelig er forskel på heste, og at der kan være mere arbejde i den ene end i den anden.. Men fordelen med den løse tøjle er jo netop at se hvor hesten reelt befinder sig, samt at give hesten muligheden for at svinge i hvirvelsøjlen fra nakke til hale. Går man aktivt hen og støtter hesten fortil komprimeres rygsøjlen og at hesten smider om sig med benene er jo kun en illusion om at det går godt...

Men med hensyn til hvor du kan se akademisk smuk ridning kan jeg ikke svare dig. Akademisk er jo ikke blevet praktiseret særlig længe her i DK. Men der findes mange akademikere, som er kommet længere i uddannelsen rundt omkring i Europa. Desværre kvitter de fleste stævneridningen når de har fået øjnene op for hvor skadeligt det er for hesten. Det ville være meget bedre at integrere grundtanken om at dressur er til for hestens skyld og ikke omvendt i den moderne ridning også. Jeg går ud fra at du har hørt om Egon von Neindorff, som var medlem af ridderskabet, som jeg synes er noget af en ide, jeg har meget svært ved at forholde mig til, klassisk har for mig mere noget at gøre med renhed end med fortid, men det skal ikke afholde mig fra at bruge ham som underviser.

Mange hilsner

Pernille

afhænger jo af solbrillerne, ikke Jeg tror faktisk det må være dig, der har de mørke briller på
og måske krydret med en hel del af dette

Hvis du synes at Kyra Kyrklund ikke er god, så kan vi vist lige så godt holde op med at diskutere

Men jeg har nu alligevel lyst til at komentere din bemærkning citeret her:
"grunden til at akademisk redne heste får taktfejl, er jo netop fordi de ikke kan støtte sig til stokken fortil.. "

Faktisk skal en hest i middelsvær kunne trave for helt løs tøjle uden at miste samlingen (eller takten). Annuschka, min svogers lille haflinger på min præsentation kan også - herfra og til juleaften

Så det har måske alligevel ikke noget med 'det 5. ben' eller 'stokken foran' at gøre, når hestene laver taktfejl i trav??

Nej, det tror jeg altså ikke.

Jeg har observeret at det faktisk sker især når 'de akademiske heste' bliver bedt om at lave de meget 'overtrådte' sidebevægelser, der bruges så meget i akademisk dressur - og når de mister fremaddriften, som ER sværere at beholde, når man rider for løs tøjle.

totalt polavyk...ingen komentar

jo selv om.... For mig at se, er det almindelig dansk. Volapyk er et kunstsprog

Hej Pernille,

Du skriver at du ikke kan li' Kyra Kyrklund - vil du fortælle hvorfor?

Jeg har nemlig endnu ikke hørt noget dårligt om hende, og jeg vil gerne kende begge sider af medaljen.

Jeg har ikke tænkt mig at starte en diskussion, jeg vil blot gerne vide, hvorfor.

Mvh
Heidi

Nin@... jeg gættede kun på det med den store fremadgriben og den svære skridt... jeg _ved_ til gengæld at passen kan komme af øm- og stivhed. Min egen hoppe træder langt over i skridt, men hun takter fint Indtil videre, men jeg er jo heller ikke kommet så langt i hendes uddannelse Desuden evner jeg jo sportsmassagens svære kunst *G* og kan selv gå ind og reparere på de spændinger jeg forårsager ved min mangelfulde koordination.

Pernille...

>>Går man aktivt hen og støtter hesten fortil komprimeres rygsøjlen og at hesten smider om sig med benene er jo kun en illusion om at det går godt...<<

Hvad betyder 'aktiv støtte'? Er det når man trækker i tøjlen i stedet for bare at blive på sin plads og lade hesten opsøge støtten? For det er jo lidt af et oxymoron for mig (hvad hedder oxymoron på dansk?). Hvis jeg læner mig op ad min mand og han ikke flytter sig (for meget) vil jeg sige, han giver mig støtte. Men hvis jeg står på mine to ben og han går ind og skubber til mig med samme kraft hvormed han stod imod i det forrige eksempel, vil jeg ikke kalde det støtte. Ikke engang aktiv støtte. Jeg vil kalde det en invasion af mit personlige rum.

Påstår du at vi moderne ryttere alle til hobe 'klemmer med knæerne og tager i tømmen' ? Tror du ikke vi kan vente til hesten slapper af, lægger sig til og lader os ride?

For det synes jeg måske er lidt unfair

Mvh

Julie

jeg har lige læst jeres, ellers meget inprirerende, lærerige og velskrevet diskussion (minder mig af en eller anden grund om Platons´ Staten).

Er der ikke en af jer som lige samlet kan forklarer forskellen på klassisk og akademisk? Har altid troet at de var det samme...

En ting som jeg også har svært ved er at få samlet hesten optimalt. Min underviser siger at jeg skal drive hesten frem primært ved schenklerne og så samle energien op med tøjlerne (bidet). Men jeg synes bare at jeg bliver nød til at tage for hård fat (ikke fordi hesten løber af sted), men for at få samlet fjederen, som han siger. Er idealet ikke at have en så blød hånd som muligt?
Hvis ja, hvordan kan det så lade sig gører?

Det skal måske lige siges at min undervise ikke underviser i akademisk (eller klassisk eller hvad det nu hedder).

På forhånd tak....

Jeg har været på jagt efter min Dressur med Kyra, men jeg kan ikke finde den, så jeg bliver dig svar skyldig.. Jeg kan huske at jeg ikke var spor imponeret, at jeg ikke brød mig om hendes indgangsvinkel og opfattelse af hesten, og at bagparten hinkede bagved på mange billeder...I mine øjne har i simpelt hen ikke det store udvalg i bøger her i DK..og så tager man selvfølgelig sådan en bog med kyshånd..

Julie: Ja, hvad mener jeg med aktiv støtte? Jeg mener nok bare en aktion fra hånden..når man f.eks. rider hesten hen i hånden og så holder igen for at få hesten til at støde af på biddet og komme lidt op at gå. Med hånden kan man producere spænding men aldrig samling...

Jeg håber selvfølgelig at der derude findes nogen som forsøger at få det til at gå op i en højere enhed med deres heste. Vi kan jo aldrig gøre mere end vores bedste

beingsimple:

Akademisk er branderups personlige fortolkning af de gamle klassiske værker. Klassisk omfatter mange forskellige metoder akkurat som moderne dressur.

Hvis du gerne vil samle din hest, er det ikke nok at drive imod tøjlen. Du skal i gang med nogle sidebevægelser, som lærer hesten at optage mere vægt på bagparten..og ja, meningen er at hånden skal være elastisk og ikke fast..

Mange hilsner

Pernille

Jamen hvad synes du så, man skal gøre når hesten lægger sig frem og søger støtte? Jeg taler ikke om at den bliver tung at danse med, men blot om at den tager en kontakt, man måske kunne kalde konstant, men som selvfølgelig svinger i takt med gangen. Skal man så bare blive ved med at slippe? Hvad så når hestens næse er ved at røre jorden? Så korrigerer man eller hvad? Det kan jeg ikke forholde mig til. Det er måske et dumt spørgsmål, men hvis hesten skal strække sig frem og ned når man giver den plads, hvordan hænger det så sammen at den skal blive i holdning for løse tøjler? Er man ikke nødt til at vælge det ene eller det andet?

Jeg vil stadig hævde at hvis BBs metoder er klassiske, er rammerne for klassisk så vide at skoen stort set passer på al ordentlig ridning (inkl. den pæne ende af DRF) Og hvad skal vi så med begrebet?

Mvh

Julie

kan jeg godt forælle dig. For jeg har jo redet vores sådan på et tidspunkt. Han gik skam meget samlet og bl.a. fine traversgalopper og kontraer. Desværre fik han sin headshake-allergi lige efter at vi var gået i gang med changementerne, så det pakkede vi sammen igen

Men han gik altså helt godt, og for en løs tøjle. Man laver en masse sidebevægelser og vendinger, som Pernille skriver, og får langsomt hesten tippet mere og mere 'bagud'.

Det gik godt, men jeg brugte lang tid på at få den derop hver gang, og jeg kan observere, at hesten - efter vi fik en anden underviser for 3 år siden - nu er langt bedre ligeudrettet og slet ikke har de samme problemer med at være 'forskellig på hver volte'

Nu bruger vi mere tempovekslinger og halve parader, tidligere brugte vi mere volter og sidebevægelser....

Men hesten virker faktisk mere tilfreds med den metode, vi bruger nu - derfor er jeg en større tilhænger af den

Og det er en noget sart hest, en 'prinsessen på ærten-hest' . Vi har haft den i 11 år, og vi gør 'alt' for den, er endda flyttet til et sted uden ridehus, for der kan den komme på fold så meget som muligt for sin allergi

Jeg er på ingen måde tilhænger af dén form for dressur, som man ind i mellem desværre kan se til stævner

Men som du selv siger, Julie: Det er ikke et spørgsmål om stævner - men om ambitioner og frustrationstærskler (var det ikke dét, du sagde?).

Så, om man rider stævner eller ej, man kan sagtens miste selvbeherskelsen - eller tro, at det man gør er fantastisk - men slet ikke gør det

Der er rigtig mange måder at gøre tingene på, og mange af dem virker ikke, fx straf.

Men der er så nogle mennesker, der melder sig helt ud og laver deres egen 'sekt', hvor de skælder alle os andre ud for det værste

Det er desværre sådan, jeg er kommet til at opleve 'akademikerne', som for meste siger, at de rider 'klassisk dressur'.

Ikke at jeg har noget i mod dem som mennesker, mange af dem er utroligt søde og hestevenlige, men jeg er bare ikke enig (længere).

Det kan jo være, jeg bliver det igen, hvem ved
- Man har et standpunkt til man tager et nyt, som Jens Otto Krag sagde

Hesten skal lære at søge frem og ned via aflastningssæde og bøjning. Så laver man alle disse herrens sidebevægelser, hvor hesten lærer at træde hen til tyngdepunktet. Det er vigtigt at man tilpasser sit sæde til hvordan hesten bevæger sig. Når hesten er løsgjort, smidig og styrket begynder man at samle hesten med belastningssædet. Hesten løfter sig fortil og man har ikke længere den støtte som man har i frem og ned. Steinbrecht siger at støtten fortil skal svare til hvor meget vægt hesten har på forparten. Hesten skal lære at følge rytterens tyngdepunkt..ellers fungerer det ikke. Stod jeg i den situation at hesten faldt på snotten fortil, ville jeg meget hurtigt lære den at regulere det bagfra...
for øvrigt står det en frit at lave ligeså mange overgange som man har lyst til

mange hilsner

Pernille

Hmmm.. i går stod jeg pludselig ude på folden med en klikker til trods for at jeg før har ment, man således gjorde hesten til noget, den ikke var. Rovdyr/græssedyr/målsøgende adfærd tralala.... Men så var det jo at jeg havde en plastikflaske i hånden og hundens klikker i lommen og lige skulle prøve. Og minsandten om hesten ikke fattede tanken hurtigere end hunden havde gjort det

Jeg har jo set hvad folk kan med klikkeren, så jeg betvivlede på intet tidspunkt at den er effektiv. Det var mere rent æstetisk jeg havde et problem med at skulle gå rundt og trykke på en knap for at kommunikere med min hest. Og så en årelang modvilje mod brugen af godbider. Jeg er til verbal ros og kys og klap.

Men jeg må erkende at det søreme er sjovt at se lyset gå op for min selskabshest. Hun er jo ellers sådan en der aser og maser og jokker på en og trækker i tovet og pruster og går passage ud til folden (det er ikke mig der har stået for hendes opdragelse). Men klikkeren fik hende altså til at fokusere.

Til min anden hest ville jeg nok ikke vælge klikkeren - ikke endnu i hvert tilfælde. Hun er ikke så motiveret af godbider, og hun er mere ængsteligt anlagt - de tidspunkter hvor jeg har brug for at hun er lydhør er når hun bliver utryg, og så tør jeg ikke sætte min lid til klikkeren.

M.h.t. sidebevægelser og løse tøjler.... hvad er det så BB korrigerer for når han sidder og rykker i kandaren på de (i øvrigt lækre) videoklip der ligger ude på hans tyske hjemmeside? Jeg tænker især på traversen, hvor man jo ikke kan se hans indvendige tøjle, men bestemt at han sidder meget uroligt med hånden... hvordan hjælper dette hesten?

Og så havde jeg jo forstået at ridning for løse tøjler på blank kandar var noget man gjorde når både hest og ryttere var så pokkers dygtige at tøjlehjælpen ikke alene var blevet usynlig men også var tæt på at være unødvendig. Hvordan hænger det sammen med at forholdsvise nybegyndere skal lære at ride deres forholdsvis uskolede heste med denne optømning?

Hvad er idéen med en løs tøjle hvis man er nødt til at sidde og rykke i den hver gang man vil indvirke? I øvrigt synes jeg sjældent jeg ser BB ride med så løse tøjler som mange af hans tilhængere. Er det fordi folk misforstår konceptet? Og er det korrekt at ride på trensebid for løse tøjler?

Hvor dogmatisk ser man indenfor AR på opstilling og hestens holdning? For når der i deres PR-materiale (hjemmesider navnligt) figurerer en del ryttere i stolesæde og heste bag lod, fristes man til at formode, at holdningen her er mere eller mindre afslappet. Er det rigtigt? For længere nede i hierakiet er der jo fyldt med folk som straks kaster sig over de ryttere der lægger billeder ud på HN hvor hesten går bag lod eller rytteren sidder lidt mystisk.

Ja, jeg spørger, for nu lader det endelig til at der er nogen der kan svare på mine spørgsmål

Mvh

Julie

Lad mig vende op og ned på lidt flere begreber.

Da jeg første gang så BB ride tænkte jeg også at han havde nogle frygtelig urolige hænder.. Han kalder det løsgøring. Kun en løsgjort hest genspejler i nakken hvad hoften laver. Metoden er opbygget på at man ved en løsgjort hest via nakken kan placere hoften, og senere i uddannelsen rides hesten den modsatte vej, altså via hoften placerer vi nakken.

Nu ser man virkelig mange forskellige variationer af BB ridning...jeg tenderer mest til det harmoniske, stille og rolige..men idag kan jeg godt se kunsten i at ride hesten helt ud til grænserne for umiddelbart efter at finde ro og harmoni igen, selv om det altid bekymrer mig lidt når BB er i et kunstnerisk opgør. Han er nu engang speciel, men jeg synes sagtens man kan bruge hans metoder i almindelig konkurrenceridning.

Med hensyn til aflastningssædet i piaffen kan det være nødvendigt f.eks. hvis hesten har sat sig for meget eller hvis ryggen ikke er oppe...opnår man gennem korrekturen ingen effekt, må man starte forfra..Stephanie Staudinger rider i konstant stolesæde og det er vist ingen hemmelighed, alligevel lokker hun de flotteste trin ud af sine heste..Vi er vel igen ved at det essentielle er at man indtager et naturligt afslappet sæde. Kun gennem et afslappet sæde kan man føle hesten. Indtager man derimod af andre korrigerende årsager aflastningssædet skal man selvfølgelig ikke gøre det konstant, så afstumper hjælpen nøjagtig ligsom i moderne...

Vedrørende spørgsmålet om tømningen vender jeg tilbage...

Mange hilsner

Pernille

virker jo mekanisk, dvs. at den egentlig kræver færre færdigheder end trensen, som både kræver mere teknik og følelse. Kandaren ført i en hånd handicapper hånden, og lærer rytteren at fokusere på sit sæde, samtidig er hesten på trods af rytterens manglende evner nødt til at komme i en hensigtsmæssig arbejdsholdning, som på langt sigt jo kommer den til gode.
Trensen er ikke egnet til at ride enhændet, men er hesten veluddannet kan det lade sig gøre. Trensen er beregnet til at at ride hesten frem og ned, til at strække nakken og løsgøre halsen. I AR bliver trensen anvendt impulsivt ligesom alle andre hjælpere, den bliver ikke anvendt til at angive en fast ramme. Man rider udfra at hesten kan rides fuldstændigt ud af hoften, alle andre hjælpere hjælper, korrigerer når dette ikke er tilfældet.

Men alt dette kan man jo først rigtigt forstå, når man har følt det virke på sin egen hest..

Mange hilsner

Pernille

efter min mening

Jeg synes nemlig også, man må forholde sig til dét man ser, før man argumenterer med 'de gamle mestre'

I og med, at vi ikke har videooptagelser af dem, kan vi kun bruge dem som inspiration - ikke som sandhedsvidner.

Der er alt for store muligheder for fortolkninger med en deraf følgende risiko for at tage fejl

Vi må bruge vores observationer - for nu at trække naturvidenskaben ind igen

Og jeg giver dig helt ret i, at biddet 'står der' - løs tøjle eller ej. Hesten ved skam godt, hvor det er ....Og hvis man bruger kapsun, så er det også en kraftig virkning (en 'cykelkæde' over næseryggen). Selv en rebgrime, som lyder så tilforladelig giver en kraftig indvirken. Nå, det var noget andet

Det lyder selvfølgelig logisk med mange sidebevægelser, men på den anden side lyder det også som om at man ikke kan lave andet. Det kan da ikke være sådan at "for at få din hest samlet skal du kun lave sidebevægelser", hvad så når man laver alt muligt andet, så flyder den ud eller hvad? Det må da også have en dårlig effekt i længden hvis man ikke laver andet.

Det er også svært for mig at se hvordan man skal samle hesten/ danne en ramme med hoften.

Altså... at placere nakken v.h.a. hoften... der er jeg med. Det er vel også det, vi andre forsøger på at opnå. At hesten kommer med bagfra og fremover... og så er nakkens smukke bue jo en bivirkning. At man kan anholde for sædet og at hofte og dermed nakke følger trop uden at man skal sidde og trække i noget som helst. Det hedder det jo i hvert tilfælde når man sidder foran computeren og føler sig hellig

Men at smidiggøre hoften v.h.a. nakken? Er det ikke bare det samme som at sige, at man laver sin 'samling' ud af den spænding, der opstår når hestens fremadgående energi opsamles i hånden? Altså, man indvirker på nakken (med kandaren) så hesten sætter sig og bøjer i hoften? Hvad er forskellen så? Jeg vil da også gerne have at min hest bliver lettere fortil jo længere den kommer i sin uddannelse - selvom jeg er en nutidsrytter. Jeg havde i hvert tilfælde ikke tænkt mig at den skulle blive tungere.

Jeg kan ærligt talt ikke rigtig sætte mig ind i at det kun skulle være mig, der rider min hest i en ramme. For nok er rammens grænser hele tiden mærkbare for min hest... men de invaderer den jo ikke. De ligger bare og danner bredderne for min vandpyt, så min hest ved hvor den ikke skal gå hen og altså via udelukkelsesmetoden... hvor den _skal_ gå hen.

Flytter man rammerne lidt ud fra hesten... hjælperne væk... så vil hesten jo i sin natur søge ud til dem. Som f.eks. når den søger frem og ned efter hånden, ikke? Eller hvad? Og så korrigerer man bare, giver den et mere eller mindre blidt hak i tuden så den kan lære hvor grænsen går. Er det det, du siger? Så er vi jo ikke kommet ret langt fra Guerinieres idé om at frygten for straf er det eneste, hesten kan forstå. Og hjælpen er kun en advarsel om at straffen er på vej.

Dressur på hestens præmisser


Mvh

Julie

Jeg har spurgt Tina Thomsen, som er uddannet af Klaus Schønich - Anatomisk Rigtig Ridning - www.arr.de.
Hendes svar er:
Det er desværre ikke et spørgsmål, jeg sådan lige har svaret på rent
hestemæssigt - men hos mennesket forholder det sig således, at man udskiller
endorfiner fra hypothalamus i hjernen bare at man bevæger sig, det er så at
sige kroppens eget morfin... Adrenalin er et såkaldt stress hormon, som har
en indflydelse på tonus i blodkarrene og blodtrykket - og hestene er ofte
stressede, hvis ikke de bevæger sig- eller bliver redet korrekt, så jo måske
har det en sammenhæng... Men en ren faglig bekræftelse at dit spørgsmål, har
jeg desværre ikke. Jeg kan da prøve at vende det med Klaus, næste gang jeg
er dernede.
Tina.

Venter nu med spænding på Klaus Schønich's svar.

Susanne

Ja, det bliver spændende at høre. Jeg har det selv fra en dressurrytter, som gæsteunderviser hos Sally Swift fra tid til anden. Han kan en masse, men han har nu også fortalt mig nogle ting, som jeg ved, ikke passer. Og så er det jo svært at vide hvad man skal tro.

Mvh

Julie

Har man en traditionelt uddannet hest er det nok svært at forholde sig hvordan alt det klassiske kan virke...Jeg føler nu ikke at kandaren udgør et større hak i tuden en trensen. Begge bid er nok lige uønskede og grumme i hestens mund. Og selvfølgelig er hånden den forvarende hjælp, som formidler nogle grænser. Ikke desto mindre er tøjler og bid altså kun et kommunikationsmiddel, giver man slip på dem er hesten nok af sin egen krop begrænset og i den frie natur bevæger hesten sig altså også rundt uden støttende rammer, så ud over at hesten falder fra hinanden sker der jo intet, vi samler den da bare op bagfra igen og tilpasser tøjlelængden så vi ikke mister kommunikationstråden. Ridning ville være så dejligt nemt hvis hesten helt naturligt gik i en hensigtsmæssig ergonomisk holdning fra vi sætter os op.. men det gør jo rigtig mange heste ikke og så er det da vores ansvar at støtte og guide dem, så de ikke slider skroget op før tiden er inde. Meningen er jo også at hesten føres mellem rytterens hjælpere, men det ændrer ikke ved at en top uddannet hest føres af hoften. Jeg kan såmænd virkelig ikke sige den alment anerkendte rideteori imod, jeg tolker blot alt lidt anderledes...

hvis vi f.eks. kigger på Steinbrechts citat:
"rid din hest frem og ligeud" er de fleste jo ret hurtige..men

Umiddelbart herefter forklarer han nærmere: Under fremadridning mener jeg ikke at drive hesten frem i højst muligt tempo, men nærmere at rytteren tager højde for, at hesten ved alle lektioner holder hestens bagben i aktion....(det lader til at mange efterhånden har forstået dette,men det næste bliver desværre stadig misforstået)
Endvidere mener jeg ved hestens ligeudretning ikke dens fuldstændigt ubøjede kropsholdning, men fremadretningen af forparten på de linier, som den skal beskride

lidt længere nede...lidt omkring bøjning..jeg citerer...

Hvis bagpartens bøjelighed af det endelig formål af al dressur er dermed ikke sagt at sidebøjning af nakke og hvirvelsøjle er overflødige. Tværtimod er det nødvendigt at vinde bøjeligheden i disse dele for at bruge dem som middel til at nå formålet, nemlig bearbejdelsen af bagparten.


...derfor arbejdes den fra naturens side stive og spændstige hest i stærke bøjninger i skridt og kort trav indtil den er blevet så eftergivende at man også kan beherske virkningen af dens strækmuskler i en friere gang. Den fra naturens side bøjelige hest og derfor talenterede, den fødte ridehest, har arvet en velafbalanceret muskelvirksomhed og skal kun øves, og lære at bruge sig alt efter hjælp...

Det ved vi jo godt, det står da i de fleste ridebøger

De fleste ting i rideteorierne er jo de samme og formuleres næsten ens, men det er i virkelighedens verden vi - ved hjælp af observationer - kan se, om det rent faktisk fungerer

... hvis jeg slider på dit tålmod, Pernille Men jeg har ventet _længe_ på at der kom en forbi HN der gad at forklare disse ting.

Jeg kan godt se hvad du mener med at et hak i tuden kan være det samme med kandar eller trense. Men er meningen med den konstante (lette) kontakt ikke at man så netop slipper for at sidde og rykke hesten i munden? Man har jo i sagens natur brug for større armbevægelser når man rider med lange tøjler end når man rider med korte. Fordi man jo skal flytte hånden længere inden tøjlen bliver stram, og kan indvirke. Kan man så ikke lige så godt ride med denne lette kontakt indtil man er blevet så dygtig at man ikke længere har brug for at korrigere for hvert skridt som BB gør det på de dersens videoklip?

Det er fint nok at hesten falder fra hinanden og man samler den op igen... men i min ringe erfaring er forudsigelighed og konsekvens jo noget af det, min hest sætter mest pris på. Det føler jeg, jeg ville tage fra den hvis jeg bad den om at gætte sig til hvor den måtte holde sin næse, for så at 'hakke den i tuden' (med trense eller kandar) når den skal på plads igen. Måske er barokke heste mere eventyrlystne, men jeg er relativt sikker på at min hoppe hellere på forhånd vil have at vide hvad hun ikke må og hvad hun må, end blive straffet/hjulpet af et kajetræk når hun uundgåeligt forbryder sig imod de usynlige, umærkelige rammer.

Jeg kan stadig ikke forstå at den for hesten uforudsigelige tøjlehjælp skulle være mere kærlig. Heller ikke selvom det i første omgang virker mere humant med løse tøjler... de er jo netop ikke løse hele tiden... så kunne man, som du er inde på, lige så godt ride uden. Og det er der jo så også nogle, der gør, men deres heste ser _heller_ ikke altid lige tilfredse ud. Hvad mon der så skal til? Det er nemt at finde på en masse teorier, og jeg skal ikke kunne sige om BB eller Pat Parelli eller Monty Roberts har fat i den længste ende når det gælder glade heste.

Men det er problematisk, hvis man spørger mig, at det i stigende grad hedder sig, at akademisk/klassisk ridekunst er godt for hesten og al DRF-ridning er usund. For hvis udbuddet på HN er repræsentabelt for hvad der ellers foregår i Kongeriget, vil jeg mene, at der foregår lige så meget hensynsløs og brutal ridning rundt omkring på de små steder hvor BB er Gud, som der gør i klubberne.

Og som det hedder i The Usual Suspects... the greatest trick the devil ever pulled was convincing the world he didn't exist.

Nu tror jeg ikke på djævelen som sådan, men jeg tror på djævelen i mennesket. Og aldrig får den djævel så frit løb som når mennesket tror, det har besejret ham.

Så ude i de små stalde kan de altså ride rundt og hidse deres heste op med 'toucheringer' af pisken og så korrigere lidt med ryk i kandaren og i øvrigt forsømme nogensinde at kigge ud over deres små næser.. altimens de ryster på hovedet over hvor synd det er for alle de heste der er så uheldige at blive brugt til konkurrencer. Og så skriver de her på HN at de ikke kan fange hesten på folden fordi den er blevet mishandlet. Før.

Det er forfriskende at du deltager i debatten, når du nu selv har redet svære klasser og kan forholde dig til den side af medaljen. Men bare fordi du ikke kunne forene din konkurrenceridning med hensynet til hesten, betyder det jo ikke at det samme er umuligt for alle andre.


Mvh

Julie

altså godt!

Lige for at supplere:

Djævelen i mennesket er allerværst, når mennesker tror de har fundet dét SYSTEM(fx en ideologi), der gør dem til bedre mennesker - end dem uden dette system

Ja, okay... det er nok mere nøjagtigt formuleret, Nin@.

Mvh

Julie

til at jeg ikke rider konkurrencer er at jeg er af den overbevisning at dommerne ikke kan skille tingene ad f.eks. spænding og sving...der findes selvfølgelig få gode dommere, og mere vil jeg ikke udtale mig for min viden er ganske rigtig ikke up to date..det interesserer mig ikke længere.

Til gengæld vil jeg meget gerne besvare jeres spørsmål, men ord er taknemmelige. Desuden har en sejlivet infektion med omkring 40 givet mig en lektion i ydmyghed. Jeg har bare været nødt til at holde mig vandret i 3 dage og prøve på at tøjle min feberfantasier med febernedslående medicin og min humoristiske sans er først lige ved at vågne igen.

Grunden til den vide ramme i frem og ned er jo også at rygraden skal have mulighed for at svinge frit,hesten skal gynge i lænden. Alle kender citatet: ingen samling uden ligeudretning...bøjning i vid ramme, ligeudretning i lille ramme..og egentlig betyder det jo kun at hesten enten kan bøje sig eller runde sig...Den vide ramme sikrer at vi får hesten løsgjort fra nakke til halerod...Men selvfølgelig skal det ikke overdrives hverken tidsmæsiigt eller i afstand til jorden, for hesten får jo selvfølgelig mere vægt på forparten.

Uddannelsessystemer der er baseret på iberiske heste kan jo for så vidt give afkald på dette frem og ned værktøj, da de jo anyway er i besiddelse af bagparten. Ikke desto mindre ser man mange iberiske heste som ikke slipper i ryggen og ruller sig sammen fortil, så et minimalt brug af dette værktøj ville nu alligevel ikke være helt så dumt endda...

Længere oppe nævner du noget om at ride hesten bagfra frem i hånden og det er der altså bare mange forskellige udgaver af..Jeg deltog engang i et kursus med en vis Patrick Francis d'Esperay (hvis jeg husker ret), han var fra Saumur og Baucherist og prædikede dels de fine hjælpere og en masse andre fine ting. Så ville han gerne se carréer i alle fire gangarter for lange tøjler med mulen så langt ned i sandet som muligt, hvor man kun vendte hesten med vægten..næste skridt på programmet var så at løfte hestens hovede så højt man kunne, evt. med hænderne helt fremme ved ørerne og dermed tvinge hesten ned med bagparten..Han var af den opfattelse at den tyske metode var alt for fokuseret på nakken...og hans fortolkning af at ride hesten bagfra så altså som beskrevet ud..

Jeg vil da også lige sig at jeg synes det er komplet uinteressant at få hesten til at bukke i nakken...hvis resten ikke følger med..

Branderup er desværre offer for mange misforståelser..med fare for at jeg bliver halshugget.. Det er rigtig at han mener at en barfodet hest er idealet, men han fraråder f.eks. brug af en barfodsbeskærer og anbefaler en god registreret hovsmed.

Så uanset hvad man ser rundt omkring, er det jo op til en selv at søge sandheden og den er vel individuel?

Mange hilsner

Pernille

carréer i alle fire gangarter...interessant..min fejl

Stephanie Staudinger plejer vist også sit spaltsæde og ikke sit stolesæde..

eventuelle andre fejl indser jeg gerne...

med hensyn til at rykke hesten i munden, synes jeg ikke dette er tilfældet...ganske vist ikke den mest almindelige teknik, men jeg mener da at Branderup råder over den nødvendige følelse.. hans opfattelse af parader.. han ønsker ikke at se rolige fastlåste hænder, som pådutter hesten en fast skabelon, men en levende følsom hånd som former hesten...
Ligsom ved alle andre discipliner kræver det selvfølgelig at hesten har lært at vige for tryk


Mine stakkels rolige hænder er tit blevet kaldet døde

Mange hilsner

Pernille

... betvivler jeg ikke, kan styre sine nøk... men hvad med de andre dødelige?

Mvh

Julie

var det nu jeg glemte...

Branderups opfattelse og brug af straf er hans personlige overbevisning...

Hinrichs er en sand gentleman...de bedste manerer lige til henrettelsen, som han selv siger..

Oliveira siges at være stået meget tidligt op og have klargjort tingene for forsvarligt lukkede døre...

Straf hører ikke hjemme i nutidig pædagogik, man kan ikke piske hesten til at danse..jeg ser pisken som forlængelse af armen ...

Til gengæld tror jeg at man kan stå under et gevaldigt pres i og med der altid er publikum på, og heste er jo så pokkers trofaste væsner, der hurtigt tilgiver, hvis basisforholdet er etableret.

Nu har jeg fulgt med fra sidelinjen gennem hele tråden og havde egentlig besluttet mig for kun at være tilskuer, men har så alligevel ikke kunne lade være med at deltage.

Jeg bruger lidt en blanding af støtte på tøjlen og lang tøjle alt efter hvad jeg vil opnå i ridningen.

Mit mål er at hesten skal gå lige bag tøjlen, forstået på den måde, at en tøjlekorrektion på 1 cm er nok til at jeg kan mærke ladderne.
Det lykkedes da også en gang imellem, men bestemt ikke hver gang, men da i længere og længere intervaller af gangen.
Det svære i denne måde at ride på er jo at sæde- og schenkelhjælpen skal fungere optimalt for at man hele tiden har hesten i sin hule hånd.
Selvfølgelig har jeg da redet med støtte i starten og hesten har gået på forparten, men efterhånden som hesten er blevet mere muskuløs kan den jo også holde en højre bæring.
Et eller andet sted er man jo nød til at lære hesten hvor rammen er, hvilket jeg har forstået man gør uanset hvilken træningsform man bruger.

Jeg er dog enig i at hvis hoften har den rette energi/bøjning så vil hesten også have den rette bæring, såfremt den har muskelmassen til det.
Det jeg er uenig i er at man overbøjer hesten for at gymnasticere den og har istedet den holdning, at hesten skal holdes på sporet uanset om det så er på buet spor eller der rides ligeud.
Kan man ikke det så vil hesten lægge sig på tøjlen i sidebevægelserne, netop fordi man ike kan korrigere med de andre hjælpere.

Hesten skal holdes på sporet vha. sæde- og schenkelhjælpen og som sidste udvej små tøjlekorrektoner. Dette er så kun muligt på den veluddannede hest. Det er ikke noget man kan forlange at den uskolede unghest.

Jeg er dog begyndt at ride med kandaren med to bid og kan tydeligt mærke forskel om jeg bruger stangen eller biddet til mine korrektioner.
I starten kunne jeg mærke hesten gik dybere efter skift fra kandaren til trensen, men efter et par måneders træning synes jeg ikke længer den forskel er så mærkbar.
Dog synes jeg overlinjen ser ud til at styrkes mere på kandaren som på trensen.

Rider jeg med den lange løse tøjle er det fordi hesten skal lære at have tillid til biddet. Dette får så hesten til i de fleste tilfælde at gå på forparten og mangle den hvælvede ryg. Her har indundergribningen og ryggens længe så en betydning for om hesten kan hvælve ryggen eller ej.

Det er ikke sundt for hesten at gå på forparten, men vælger alligevel denne form for at hesten skal være nemmere at samle op bagefter, samtidig med den lærer at søge efter hånden.
Når hesten kan søge efter hånden begynder jeg så på selve samlingen. Hesten vil så søge med ind og op hvilket var mit mål fra starten.

Samler jeg bare hesten på tøjlen og rider frem i overtempo, så får jeg kun en spændt hest og får måske opbygget muskler hurtigere, men får så også bøvl med at hesten ikke søger efter hånden, da den jo ikke har haft noget at søge efter, netop fordi den altid har gået spændt.

Uanset hvilken metode jeg bruger, så vil hesten først slippe og være eftergivende når den har opbygget den muskelstyrke den har brug for for at kunne holde den bæring jeg beder den om. Derfor kan jeg godt forstå nogen vælger at brge arbejde fra jorden til at opbygge denne muskelstyrke, men på den anden side så lærer rytteren jo helelr ike at ride hesten til muskelstyrken. Altså grundridningen.

Det er meget varmt pt. men håber alligevel ikke det var alt for meget volapyk jeg fik skrevet ned.

Hilsen
Britta

Som jeg vist har nævnt er anvendelsen af kandaren begrundet med at trensen oprindeligt blev designet til at løsgøre halsen, strække nakken i frem og ned. Kandaren er designet til at bøje nakken og strække halsen og til at vise hesten vejen nedad fortil når den sætter sig bagtil, altså når man begynder at samle hesten.

Arbejdes hesten følsomt via munden og ikke via nakken er det aldrig for tidligt at give rytteren en kandar. Benyttes den som trenseforstærker, er det for tidligt uanset hest og rytters alder..noget i den retning Citat Philippe Karl

At man generelt regner kandaren for et frygteligt torturinstrument har jeg ingen forklaring på...Sikkert er, at der har eksisteret torturinstrumenter i brug med modhager og pigge og voldsomt lange stænger, men det er jo ikke noget vi bruger idag. Branderups bog Ridning på Kandar er spækket med oplysninger rundt om kandarens historie, virkning og korrekte anvendelse..som jeg går udfra at de urutinererede akademiske ryttere har sat sig så godt som muligt ind i..

Mange hilsner

Pernille

det er da dejligt, at der er nogen der blander sig!

Jeg er fuldstændig enig med dig, Britta!

Bortset fra at min erfaring er at de fleste heste ikke bryder sig om at have to bid i munden..

Var faktisk meget overrasket over hun var så nem at lægge en kandar på og at hun fra starten gik så pænt på det, men hun er da ikke så vild med at få de to bid i munden når kandaren skal på.
Jeg har dog fundet ud af det har noget at gøre med hvordan hun bliver redet og al begyndelse er jo svær.

Jeg rider ikke stævner, men det er så ikke så meget fordi jeg ikke vil, men fordi jeg har familie, hus og arbejde ved siden af, samt at jeg ingen trailer har til at transportere hesten i. Er faktisk ikke engang medlem af en rideklub.

Jeg er udelukkende startet på kandarridningen for at vende hesten til denne optømning med henblik på at lære de svære øvelser.
Hesten er så 12 år gammel og jeg skulle nok have ventet lidt med det, men hesten kan så ikke vente for ikke at blive for gammel.

Jeg er blevet meget glad for kandaren, da tøjlekorrektioner jo er en del nemmere, samt at man får en vis bæring forærende.
Mit mål er dog at hesten skal kunne rides på trensen som om den gik på kandar og det lader så til mit mål efterhånden er ved at være nået.
Det kan jeg så kun glæde mig over.

Jeg skal helt sikkert være en noget bedre rytter for at turde ride med blank kandar, men det kommer så nok også en dag. Lige nu har jeg jo al den tid jeg har lyst til.

Jeg har foresten oplevet noget sjovt, hvis man kan sige det sådan.
Når jeg rider galoppen, så kan jeg ind imellem nærmest undvære tøjlen og hesten lægger sig bare til.
Jo bedre jeg kan bruge mit sæde/mine schenkler jo mere bæring/bøjning får hesten.
Dette uanset om jeg rider på kandaren eller på trensen.
Dog skal det lige siges, at rider jeg med for lang tøjle på stangen så irriteres hesten (bukker)
over den urolige stang, som jo ikke kan undgås på den let lange tøjle.
Teorien om høftebøjningen passer jo så meget godt nakkens bøjning eller er jeg helt på vej i skoven?
Skal dog lige siges hesten bliver mere "rund" i overlinjen end den får rejsning på halsen. Vil jeg så have en højere rejsning, så kræver det jeg bruger schenklehjælpen mere.

Hilsen
Britta

Jeg mener ikke man bør give rytteren en kandar i hånden før sæde- og schenkelhjælpen er på plads.
Dette begrunder jeg med, at man skal kunne holde bæringen med disse hjælpere, for at få det fulde udbytte af kandaren, da hesten ellers bare vil søge ned og evt. ind og dermed falde på forparten og gå under lod og forkorte skridtlængden.
Samtidig med at man ikke har de samme muligheder for at flytte hesten ud/ind på sporet.
Bruger man kandaren forkert kan man faktisk få en hest til at tilte, samtidig med man kan flække kæben på den og det er jo barske løjer.

Min ringe erfaring er, at kanderen får hesten til at løfte sig bedre og i starten får hesten til at bøje i de forkerte halshvirvler. Nakken er ikke højeste punkt.
Kan man ikke korrigere for det gennem grundridningen, så er det for tidligt at bruge en kandar og den er så til mere skade end gavn.

Torturinstrumenter har været kendt så længe man har brugt hesten som transportmiddel og sådan vil det nok være længe frem i tiden.
Heste er idag en form for handelsvare (ihverfald de dyre modeller) og så er det jo fristende at gå den lette vej, men så er spørgsmålet jo så, om det er den rigtige vej?

Man kan også sagtens sætte indspændinger og chambon på en hest for at få den til at gå i holdning, men så er spørgsmålet så, om det er det rette valg?

Når vi vælger at ride vores heste, så står vi hele tiden med et valg og hvem siger vi har valgt rigtigt?

Hilsen
Britta

bøjning må aldrig forceres. Jeg er også tilhænger af at bøjning og stilling skal passe til linien, men hvad er ulempen ved at overbøje hesten, hvad kan der ske, andet end at hesten søger begrænsningen i udvendig tøjle og glad tager imod denne? Kunne det ikke være at det er fordi vi simpelthen er vant til at forholde os til stive usmidige heste? Jeg er hverken tilhænger af indspændingstøjler eller af at manipulere på hestens led og muskler i stilstand. Overdrevet er bøjningen i mine øjne først når hesten spænder eller derved kommer bag ved lod, men det er der jo desværre også nogen der kommer grundet mange andre årsager...vigtigere end bøjningsgraden er at bøjningen er regelmæssig og at hesten ikke knækker f.eks i mankepartiet..


Jeg kommer garanteret med en masse ting, der allerede er vidst, prøver at få alt med...og det lykkes ikke



Pernille

ved overbøjning er at hesten lægger sig for meget på den udv. tøjle og dermed forkorter sin skridtlængde fordi den møder muren, hvis hånden ikke er fleksibel nok, forstået på den måde at hånden er den elastiske elastik.

Gøres dette for tit med den bløde side til udv. så kan det ende med hesten bliver det man populært kalder tøjlehalt.
Gøres det med den stive side til udv. vil hesten gå og kigge ind i volten og ikke få strukket overlinjen og bære rytteren på indv. skulder, netop fordi den vil knække i mankepartiet.

Samtidig med at man aldrig får lært hesten at vige for schenklen og den bliver så aldrig løsgjort fra kode til ganashe. Hvilke kan resultere i muskelømhed.

Hesten kan sagtens gå i alle lod og være spændt og retter man ikke op på dette via schenkel- og sædehjælpen så kan man ende med en endnu stivere hest, da man jo intet fik ud af sit arbejde.

Synes det lyder bekendt det med at få alt med, men et eller andet sted, så tror jeg aldrig man kan få det hele med, da der er så mange nuancer indenfor ridningens svære kunst, at man kan blive ved med at gå i detaljer uden at have være omkring i alle kroge.
Nørder elsker detaljer og afvigelser, der kan diskuteres.

Det er jo netop det jeg synes er så facinerende ved dressuren og det er jo ikke uden grund det tager min. 10 år at lave en grand prix rytter, hvis evnerne rækker og hestematerialet er til stede.

Er foresten tilhænger af de rolige hænder, selvom andre måske ikke er enige. Det har dog taget mig år at nå dertil.



Hilsen
Britta

var ikke specielt møntet på dig, jeg havde slet ikke set dine indlæg...fra jeg starter et indlæg til jeg får det afsendt, bliver jeg afbrudt rigtig mange gange..

Jeg er virkelig meget enig med dig, og synes det lyder som om du er på rette vej

Kandaren i hænderne på en moderne begynder ville jeg heller ikke ønske nogen hest, og det bliver da gud ske lov vist heller ikke praktiseret.. Men Kandaren i en hånd er noget lidt andet, dels kan hænderne ikke modsige hinanden, dels er man som rytter faktisk tvunget til at bruge de andre hjælpere mere..men det er rigtigt at der selvfølgelig er nogle faldgruber der ligger og lurer..

Pernille

det heller ikke som noget der var skrivet direkte til mig, men bare sådan en generel fortolkning og sådan har jeg det nok også når jeg skriver i tråde som denne.
Skriver normalt kun direkte til en bestemt, hvis vedkommende har spurt om noget direkte.

Det var så en fejl jeg havde fået det indsat som et direkte svar til dig og undskylder hvis det har stødt nogen.

Hilsen
Britta

netop set denne 'halthed' hos de overbøjede heste. Så for mig at se, GØR det faktisk noget at overbøje hestene

Jeg kan sagtens ride helt balancerede 10 m volter i kort galop for helt løse tøjler. Jeg har brugt galoppen for løse tøjler rigtig meget, da Grandis headshake gav ham problemer.

Og Britta, jeg bruger også de rolige hænder. Det virker som om at hesten, som du, Julie siger, så ved hvor den har én .

Jeg kender dygtige folk, der rider med meget urolige hænder, men alligevel med hesten fremme til biddet. Men det bliver lidt for let til det forkerte knæk i nakken - men dog i god takt

Selvfølgelig er pisken en forlængelse af armen. Hvis man ikke kan slå hårdt nok med hånden, tager man forlængeren på Jeg tror ikke der er ret mange ryttere, der sætter sig i sadlen med den målsætning at bruge pisken til straf. Alligevel sker det jo alt for meget fordi folk ikke kan styre deres temperament. Så slår de... og oven i købet p.g.a. noget hesten _ikke_ har gjort... man undres.

Jeg har jo selv prøvet at ride på et blankt stangbid for løse tøjler. På en strand i sydspanien hvor alle hestene går med denne optømning fordi de amerikanske turister ellers ikke kan holde dem når der pludselig ligger 15 km hvid sandstrand lige foran mulen på dem.

(Inden jeg bliver offer for en Fatwa, skal det lige siges at den pågældende stald er ejet af en dyrlæge og køres på forsvarlig vis. Jeg har ikke postet og kommer aldrig til at poste penge i sådan en strand-æsel-øg-udlejningsbiks som de fleste tænker på i denne sammenhæng)

Nå.. jeg synes jo det var svært - selv med mine temmelig rolige hænder og mine mange års erfaring som rytter. Selvfølgelig kan det lade sig gøre. Men jeg vil nu også sige at jeg var meget ydmyg overfor dette bid... som jeg i øvrigt ikke vil kalde et torturinstrument (det har jeg heller aldrig kaldt det) men som på lige fod med en længde halmsnor eller en hovrenser er et _potentielt_ torturinstrument.

Om et objekt i sig selv kan kaldes et torturinstrument er jo svært at vurdere. Stort set alting kan vel bruges til godt og til ondt (pisk, sporer, foder, longe, rotunde, mobiltelefon, vingummi). Men man må spørge sig selv hvor meget der skal til før det enkelte objekt opfattes som tortur af hesten. Man skal godt nok være kreativ og ude på unoder hvis man skal bruge en pose vingummi som straf. Men det er meget, meget nemt uforvarende at bruge kandaren som sådan - nemmere, vil jeg hævde, end trensebiddet, af den simple grund at det indvirker mindre akut. Hvis de to indvirkede lige akut, kunne amerikanerne jo _godt_ holde strandhestene på trense. Og det kan de ikke.

Altså vil jeg fastholde at det er nemmere at komme galt afsted med en kandar end med et trensebid, selvom trensebiddet selvfølgelig også kan forette skade. Men det bliver vi nok ikke enige om, og det er også okay.

Det er i øvrigt en spændende debat, det her


Mvh

Julie

At taktfejl kan have noget med balancen at gøre er vel rigtig nok..
Såvidt jeg er informeret er takt noget af det første hesten skal lære, og er den ikke taktfast, før man skrider frem i uddannelsen hinker den med, og bliver sværere og sværere at rette, det bliver en dårlig vane. Jeg har faktisk ikke bemærket taktfejl hos akademiske ryttere i almindelighed bortset fra i galoppen, og takt, tempo og form indgår da i hvertfald i Branderups repertoire. Ved at ride med konstant støtte fortil kan man skjule taktfejl idet hesten ikke skal afbalancere sig selv.
Taktfejl kan måske også overføres fra rytterens egen skæve krop?
Andre bud?
Udføres bøjning korrekt i balance med eller uden støtte fortil burde det da ikke føre til flere taktfejl end i ligeud, med mindre hesten skåner sig på grund af en forkortet muskel eller anden ømhed/svaghed/stivhed/skade. Bøjning ser jeg som strækøvelser og de fleste heste nyder dem...

Mange hilsner

Pernille

... (eller strækninger, måske) er da fine nok. Vi andre bruger dem jo også. Der hvor jeg står af er når man v.h.a. en overdrevet bøjning trækker hestens tyngdepunkt ind over dens bagben og kalder det for bæring. Der er vel forskel på om det er bagbenene der træder aktivt under og om det bare er forparten der bliver trukket baglæns eller hur?

Så synes jeg jo at man er i fare for, som jeg tidligere har nævnt, at ride bagud og sidelæns i stedet for fremad og ligeud (selvom jeg fortsat forstår at man også kan bøje ligeud.)

Det er ikke overbøjningen i sig selv, jeg har et problem med. Det er det, den erstatter - nemlig fremaddriften... og her taler jeg ikke om at man joller afsted i overhalingsbanen med næsen nede i savsmuldet, men om at hesten får lov at gå fremad i et fornuftigt arbejdstempo hvor den kan holde balancen og lægge sig til af sig selv. Men jeg har så også en hest, der koger over hvis man tager for meget i den, og som har et stort behov for at bevæge sig.

Hvorfor hedder det sig at heste bedst kan holde balancen i snegletempo når vi ved at de fra naturens hånd er har nemmere ved ikke at tilte jo hurtigere de bevæger sig fremad?

Mvh

Julie

siger min ridelærer gerne og kan kun give ham ret.

Jo bedre løft og sving hesten har, jo længere er der at falde ned på når rytteren laver fejl.
Jo større ramme man giver hesten jo større er chancen for synlige fejl.

Derfor vil taktfejl også være mere synlige ved hesten, som går med høj bæring, som hesten der slæber sig på forparten og hænger på tøjlen.
Den kommer jo ikke op af jorden og kan derfor heller ikke falde ned.

Det vi alle prøver på er at danne rammen og derefter udvide rammen for at se om hesten kan holde rammen.

For at komme tilbage til om rytteren kan give hesten taktfejl, så vil jeg sige ja.
Så en rytter ride, som sad og flyttede skuldrene frem og tilbage, samt faldt en smule forover.
Sådan havde hun redet hesten i et par år.
Hesten var godt nok skævbenet i forvejen, men det blev da bestemt ikke bedre af dette urolige skubberi.
Rytteren fik så lært at drive korrekt og sidde stille med skuldrene og hesten gik taktrent, så det kan sagtens lade sig gøre at ride en hest til taktfejl.

Hilsen
Britta

læst lidt indlæg igen..må absolut prøve at krone mit dårlige humør en dag med en pose vingummier og se hvad jeg kan finde på

Den med udvendig tøjle og taktfejl køber jer ikke, Britta! Troede i det hele taget at tøjlehalthed trods alt altid havde en fysisk årsag Og ved tøjlehalthed skulle det jo hjælpe at give lange tøjler

Pernille

til gengæld er jeg da fuldstændig enig i flyv og fald hypotesen...

Mange hilsner

Pernille

Jeg har vist ikke forklaret mig godt nok omkring tøjlehalthed, så prøver lige at tage det fra en anden vinkel.

Hvis hesten rides for "stramt" i den bløde side, så vender den sig til at tage kortere skridt til den side, hvilket giver haltheden.
Hver gang hesten møder muren gør det ondt og den vælger så at tage et kortere skridt for at undgå denne ømhed.
Den bløde side er mere følsom for fejl, som den stive side, da hesten jo her er mere modtagelig for hjælperne.

Netop derfor hjælper det at give hesten løse lange tøjler og drive den frem så den tager lige lange skridt.

Håber jeg nu fik forklaret mig bedre.

Hilsen
Britta

Hjælper det ikke at give hesten lange tøjler, så har haltheden en fysisk årsag, såfremt rytteren rider korrekt.

Hilsen
Britta

Jamen Pernille, jeg har netop bemærket mange taktfejl ved en onsdagstræning hos BB
Men det var måske en dårlig dag?

Det tror jeg faktisk ikke, for jeg ved, at hvis jeg selv rider hesten på den måde, kan den også få taktfejl så kan jeg ind i mellem få den bøjet lidt rigeligt - og ups, så taber den takten

Nogen gange må man jo acceptere nogle fejl, for at komme et nyt sted hen, det er klart - jeg synes bare, at taktfejl er meget ubehagelige for rytteren, og de må være endnu værre for hesten (usunde).
Tøjlehalthed er jo i sig selv en taktfejl


Pernille, du skriver:
Ved at ride med konstant støtte fortil kan man skjule taktfejl idet hesten ikke skal afbalancere sig selv.


Det mener jeg faktisk ikke giver mening, for enten går hesten med taktfejl eller også gør den ikke

Kan man så sige, at når (akademiske) heste, der går med løse tøjler, laver taktfejl - så er det fordi de ikke KAN balancere sig selv - eller hvad??

Hvis man rider på en hest, der ikke går taktrent, kan man ikke indvirke korrekt, hesten kan ikke bevæge sig korrekt frem og det hele går i udu
Men det er måske her, det langsomme tempo kommer ind?


Jeg giver dig ret, Britta - eller snarere Mogens - ret i det med højt at flyve. På en måde bliver det hele meget nemmere, når hesten går korrekt, godt samlet, men der skal heller ikke ret meget til, før den misforstår det, når den er helt inde under hjælperne.
Men det er den fedeste fornemmelse, når det virker

Jeg ved ikke hvornår en hest laver taktfejl og hvornår ikke...og jeg ved ikke hvad der sker for Branderup, når det sker...jeg vil gætte på at det kan være mangel af grundridning, balance, styrke, trådsikkerhed, koordination eller tilstedeværelse af spændingerhhv. længerevarende fysiske skavanker (f.eks. skæv skulder eller bækken) hos hest eller rytter...
Jeg tror ikke det er pga. kandar, lange tøjler, bøjning, så ville man jo ikke se taktfejl ved OL
Og at Branderups heste takter lidt til siden gør ham bare ikke til en ringere underviser

Mange hilsner

Pernille

Måske er taktfejl også bare naturlige

Mange hilsner

Pernille

Som det hedder sig så bliver man jo aldrig udlært som rytter og derfor vil man også altid se fejl, som selvfølgelig bliver mere synlige jo bedre hesten bruger sig.
Ingen ryttere har jo endnu fået optimale point til OL, så der sker jo også fejl og det er jeg helt sikker på rytterne godt ved og også hvilke fejl de har lavet.

Som jeg har sagt før i indlæg her på HN, så nægter jeg at tro på nogen laver fejl med vilje. Fejl sker, fordi man enten ikke ved bedre eller ikke formåede at rette dem, da de opstod.

Der er selvfølgelig tilfælde, hvor man bevidst rider en fejl for at vise andre hvad der er forkert og hvad der er rigtigt.

Derfor er jeg enig i at det ikke er et spørgsmål om man rider på kandar, for lange tøjler eller helt uden noget for den sags skyld.
Det afgørende er, hvordan man bruger sine hjælpere for netop at hjælpe hesten bedst muligt, til det man nu forlanger af den.

Der er forskellige metoder til hver gren og det skyldes jo netop, at man skal bruge hjælperne forskelligt for at opnå en helhed.

Det springende punkt er så, at ikke alle er lige gode til at lære andre det de selv kan eller ikke lige har fortolket den tilegnede viden korrekt.

Puha, har vist fået for meget varme de sidste dage.

Hilsen
Britta

"Hjælpen tjener kun som en advarsel om, at vingummibamsen er på vej."

De Gueriniere.
(Lettere omskrevet v/J Taylor)

Tjae det kommer an på hesten og rytteren og træningesmodellen:
1.Jeg har en som godt kan lave taktfejl på folden uden rytter når hun er overivrig og balancen/koordinationen ikke helt kan følge med til de bevægelsesmæssige udskejelser hun byder sig selv. Hun er ikke tilredet og hun laver virkelig de sjoveste ting motorisk......Hun har en stor og meget elastisk gang og motorikken kan ikke altid følge med hjernen og skolen over jorden.Hun er meget selvbevidst, altid lydhør men ikke føjelig.
2. En anden er ufattelig taktfast, uanset hvad han finder på bevægelsesmæssigt, lander og fortsætter han altid i perfekt balance og har går i både skridt, trav og galop som et urværk - han vender og drejer og en gang leverede han en serie 3´er changementer på et snorlige spor.Han er heller ikke redet til, så det er hverken rytterens eller optømningens skyld at han kan.Han er ukompliceret og robust psykisk, hengiven og tillidsfuld. Ikke så overintelligent som nr 1 og 3 nævnt her.
3. Den ene ridehest kan godt lave taktfejl i travarbejdet når vi er uenige om tempoet i et stykke arbejde: han er ung, meget fremadgående og er ikke verdensmester i at vente på mig endnu - så jo, det sker at vi falder ud af hak med hinanden og der kommer en taktfejl nogle skridt: altid når han vil frem og jeg holder lidt igen. Han er MEGET selvtænkende og foregriber begivenhedernes gang og kan ikke fordrage pauser, ret utålmodig. Tror at når han har lært noget nyt så kan han selv og så lige en gang til.........Han er med andre ord ikke i stand til at lade sig føre 100% af tiden endnu og taktfejlene kommer når vi er uenige om hvem der fører ordet i et givet stykke arbejde.Han er en klar førerhest og det kræver lidt for ham at overgive sig til den sammensmeltning af to væsener som dressur er. Det er sværest i trav, men det er nok rytteren. Det har ikke noget med overbøjning, kandar eller andet at gøre - det er klart mest psykisk: han er mere selvtænkende og ikke så føjelig som en gennemsnitlig varmblodshest. Han er en samarbejdspartner for livet, ikke en sportsrekvisit.
Jeg ved godt jeg kunne fremprovokere taktfejl ved at ride i snegletempo og overbøje ham, men vi rider en klassisk model hvor der rides i det tempo med bedst bæring, energi, rummelighed og sving for den enkelte hest på det givne uddannelsestrin og det er et ret almindeligt arbejdstempo pt.Og med mange overgange og temposkift- ikke kun sidebevægelser.
Men sidebevægelser som "krigskunst" er RET anvendelige fx i trafik (unghest) og ved ridning med håndhest: MEGET praktisk at kunne flytte skuldre og hofter hvor du vil og hurtigt, når kræet synes en kørende tingest er farlig.
4. Hest (oldenborgtype)som er redet i "moderne dressur" til M-S niveau og derefter smidt væk da hun ikke kunne tåle mosten, fodringen,træningsmetoderne og den manglende tandpleje: fremad og derudaf i kvikt arbejdstempo, pisk når hun ikke makkede RET og foderet væk når hun var for vild ( altså sult som pædagogisk middel). Hun er opgivet af mere end en "dygtig" berider som i det mindste ikke har haft en hujende fis forstand på at arbejde med en så stærk førerhoppe-psyke, selvom hun er en varm(blods)model.
For to år siden havde hun tre gangarter:
PAS skridt,en uelastisk benbenvægelses piaffe uden sætning bagtil og nogle utaktede galoppiruetter.De tre skiftede hun imellem i vild forvirring PÅ TRODS AF at hun havde gået på fold i flere år og fået føl, da jeg fik hende op under neglene: Så man må sige at hendes uddannelse har gjort et uudsletteligt indtryk på hende når hun efter så lang tids ridepause stadig leverede netop disse tre motoriske tvangsmønstre på samlebånd og uden kontakt - ren robotisme.
Det har taget et års skridt i skoven at få takten ind i skridten igen. LANGSOMME og korte travrepriser med letridning ned og frem i skoven og rolige galopper med småspring for at indarbejde rytme i det stakkels traumatiserede nervesystem. Så arbejde fra jorden og mere skridt og sidebevægelser i klassisk model. Og det er det der virker, langsomt,langsomt. Hun/vi laver stadig taktfejl når vi falder ud af hak eller hun hidser sig lidt op, men det er reduceret til en enkelt lille ting hist og pist nu. Hun SKAL gå i så langsomt travtempo som muligt for at holde takten - hun kan simpelthen ikke koordinere bedre endnu selv.Faktisk er det nok mig der holder takten med hende, meget af tiden, for hendes egen rytmesans er stærkt skadet.
5.Pony med megen stivhed og manglende overlinie - rides klassisk og laver sjældent egentlige taktfejl, men det er da sket - hun har været kronisk smertepatient. Hun er altid samarbejdsvillig og psykisk imødekommende, uanset hvor svært tingene har været for hende fysisk. Taktfejl kommer når hun er overivrig i skoven, sjældent på banen.

Min konklusion er at hestenes "talent for" eller robusthed ift at undgå taktfejl er meget forskellig og delvis medfødt, men at meget er psykisk betinget: når hest og rytter falder ud af hak pga overivrighed, stress eller andre hændelser.Dvs betinget af hestens overgivelsesevne og indre ro, som igen hænger sammen med rytterens ro, rummelighed og tilliden mellem partnerne.
Som Pernille skriver lidt oppe, så kan man sagtens skjule taktfejl med en fastere støtte fortil og opfange når bæringen, svinget og takten glipper, med tøjlen/hænderne.
Det er jo det der sker når Salinero leverer en ben-piaffe uden sætning bagtil, altså uden samling og stærkt forholdt i snuden - så det sker for alle, såmænd.
Når man TØR lade være at bære hesten (så meget, så tit)så ser og mærker man hvor god eller mangelfuld bæring, rytme og takt er i netop dette makkerskab i dette moment.Altså at se sig selv og sine mangelfuldheder i øjnene.Og på den måder er ikke bare hesten et spejl, men selve ridningen et spejl af makkerskabet med krikken.
Eva

Jeg kunne ikke have formuleret det bedre..
Jeg må indrømme at disse taktfejl virkelig giver mig hovedpine Jeg selv har aldrig haft problemer med dem, de sker og man finder en måde at undgå dem på..men hvorfor tager Branderup dem bare hen? Jeg vil spørge ham, næste gang jeg ser ham!

Idag har jeg helt andre bekymringer. Har lige hørt at en af mine elevers hest er blevet aflivet i fredags. Jeg synes i lige skal høre dens historie.
I august påbegyndte jeg træning med hesten, som ifølge ejer havde været meget syg og næsten kaseret pga. kissing spines. Inden da var den på S-niveau,hvilket jeg altså ikke rigtig tror på, den kun bare tempiveksler fra pasgalop til pasgalop. Ejeren ville nu gerne prøve det der klassiske. Okay, hesten viste sig at være et meget blidt og føjeligt væsen, som forsøgte alt for sin rytter. Desværre havde hendes underdanighed også medvirket til at hun havde ladet sig ride fuldstændig forkert. Skridten var pas, traven var fuld skrue uden ryg, galoppen var tiltudløseren, der gik det fuldstændigt galt. Overgangene var ligeledes dybt foruroligende, den stakkels ulykkelige hest kunne slet ikke finde ud af at koordinere sine ben, fordi den ikke lige vidste hvornår det nu var det gjorde ondt. Stakkels, stakkels hest. Jeg kunne forstå hvis den var blevet aflivet dengang. Nå, men vi gik i gang med gymnastikken som meget hurtigt gav pote..Det største problem var rytteren, som havde høje ambitioner og en masse dårlige vaner når hun sad på hesten, som var patient og skulle rides meget korrekt. Mixturen var ikke lige ideel. Efter 2 måneder gik hesten sidebevægelser i skridt og trav og en fin tretaktet galop under mig. Efter seks måneder var hesten så fin..ejeren manglede bare at få galoppen på plads. Hesten havde fundet livsglæden tilbage, den var begyndt at trodse sin ejer lidt og var blevet en smuk, smuk hest at se på. Selvsikker, stolt smidig med masser af gnist og stadig hengiven...ikke længere et underdanigt sportsrekvisit..Foråret nærmede sig og hesten var kommet gennem sin første vinter nogensinde uden smerter i skroget. Vi var begyndt på halve trin...og selve galopanspringene var fine til begge sider. Ejeren havde aldrig før haft sådan en superfølelse på hesten, hun ville til stævne...jeg indvendte at vi måtte gå meget forsigtigt frem...en sådan hest er skrøbelig..hun skulle passe meget på med at overdrive galoppen..kun enkelte galopspring, så hun ikke begyndte at bruge sig forkert og røre ved de ømme sager. Og hvad skete der? Fra den ene dag til den anden blev hesten stokpunkteret at se på. Hesten var blevet så tyk af ikke at bestille noget (?) at hun havde måttet i gang med galoppen...eller var det stævnet,der lå forud..Jeg var selvfølgelig rimelig chokeret..jeg havde haft megen diskussion netop med denne elev at hestene i stalden blev overfodret, men hun vidste jo bedre. Jeg forsøgte at slå kold vand i blodet og sagde at så var vi blevet kastet tilbage. Så var der jo intet andet for end at starte forfra. Hesten havde jo bevist at den kunne, hvis man bare gav hende lov. Men min elev havde andre planer, hun kunne ikke længere se mig i øjnene. Hesten skulle aflives, hun gad ikke mere. Jeg indvendte at hestens personlighed var noget helt specielt og var hende så hengiven.
Men eleven havde jo Falck Rønne, der havde sagt sådan og sådan, så mine ord var uden betydning. Ejeren havde haft de højeste meninger om mig, men hun vidste at jeg aldrig søger skylden ved hesten, og det var jo ikke det hun ville høre, så hun lukkede bare af. Hun havde fået lommepenge til en ny hest, den gamle var kun i vejen. Jeg er så skuffet. Jeg står ikke til rådighed mere for denne dame. Mit arbejde i den affære har været just a waiste of time. Og hesten er borte.

Så mange heste har jeg hjulpet til et bedre liv. Hvorfor ikke denne? Fordi ejeren er forskruet i sit lille hovede og siger til sig selv at denne hest skal ha´ fred og ikke indrømmer, at hun bare vil ud og vise sig i den store sandkasse. Det kommer hun til nu. Er det prisen værd?

den stakkels hests skæbne passer ikke i tråden...
men til dem der står med en hest med alvorlige problemer..giv ikke op..selv hvis du er omringet af folk, der ser sort, dyrlæger, trænere, venner,der ikke ved videre..Så længe hesten har livslysten i blikket er der håb.

for taktfejl opfatter jeg egentlig som signaler om vores ufuldkommenhed - en reminder om ydmyghed i processen.Hellere lidt taktfejl hist og pist end bevidstløs storken afsted i en "livlig arbejdstrav" volte efter volte, for det formgiver ingenting.
Og ej, for en grim historie med den hest: og den passer da fint i tråden fordi den illustrerer forskellen mellem at have kvalitet i processen som det vigtigste eller resultatet (stævner) som det vigtigste.
Min tossehoppe har lige bestemt sig for at få et føl - det havde jeg nu lovet hende, efter at den sidste blev fravænnet for tidligt, men ville først til næste år. Og så stunter hun TO sener vildt alvorligt på folden: aflivning sagde min erfarne og ærlige dyrlæge, men det var weekend og jeg tænkte at hun kunne få til tirsdag for at lære at blive i boksro (en KOMPLET utænkelig tanke for 4,5 uge siden). Men hun har lært det og det helbreder hende psykisk, hun accepterer at føje sig - ikke altid let for hende og hun får en del hjælp til processen: serviceniveauet er højt med vekslende selskabsheste, frisk græs x 4 dagligt, hø,krybbefoder x 2, mugning 2 x dagligt.....
Homøopatisk behandling og helende kosttilskud så scanningen faktisk var OK tre uger efter skaden: helet, intet at se, fraset lidt ødem.Dyrlægen ved at falde om - han troede han kom for den endelige dødsdom og så blev han optimist i stedet for. Om to uger mere skridter vi igen.I skoven.
Gad vide hvor mange år hun skal skridtes ? Hun går såmænd nok hen og bliver ridelig og velgående sådan om nogle år....Føjelig og rolig bliver hun aldrig, hvis hun var føjelig var det gået hende som den du fortæller om, så var hun knækket totalt. Men jeg er nu glad for også at have en helt velfungerende hest at ride på og jeg GLÆDER mig til at tage fat på min unge hingst.
Eva

også ind for at man passer godt på sin hest, selv om den fejler noget

Dyrlægen har flere gange sagt til os, at vores hest er super heldig, at den har os som ejere Han har headshake , men det går rigtig godt nu

Han er nu også i supergodt humør for tiden og leger med os på folden, selv om han er 17 år. Vi har ham opstaldet med masser af grovfoder, døgnfold siden april i en god hesteflok, og de har store folde og en granplantage til at søge ly i.

Se, det er et godt hesteliv

Når han bliver redet, og det gør han hver dag - er det på hans præmisser, mest i skoven for tiden, men også gerne på bane (nu bliver den forhåbentlig snart færdig, men skovdressur er også fint ).
Det skal jo være på hestens præmisser

Men der er flere måder at holde hest på en god måde.
Jeg ser det således:

Hesten skal have lov til at være hest sammen med gode venner (ikke hvem som helst), og det meste af tiden skal de også kunne røre ved hinanden.

Hesten skal holdes fri for sygdomme ved at blive ordentligt fodret (ikke for meget havre mv.), helst gå på stor nok græsfold og ikke mindst have frisk luft i stalden. Den skal have dækken AF, hvis det er 'varmt', og dækken PÅ hvis den fryser/bliver tynd. Den skal have læ på folden.

Den skal have sko på, hvis det er nødvendigt (så den bliver ømfodet uden) - hvis det ikke er nødvendigt, skal skoene helst tages af.

Hesten skal rides, så den ikke lider overlast,hverken på fold eller under rytter (hænger ofte sammen), men tværtimod gymnasticeres med takt og rygsving i behold - og helst også sådan, at den glæder sig over ridningen. Den skal se glad ud


Det er muligt, at jeg har glemt noget - men i alle diskussioner, hvor man kommer ind på, 'hvad der er bedst for hesten', må vi i det mindste have et mål for det mindst ringe hestehold

grænser, ligger selv vandret for de kære bæster.
Har fået adskillige dødsdomme på min egen. Dyrlægens er hvad den er. Helsingborgs prognose var bedre, en kurerbar akut hepatitis. Men prognosen passede slet ikke til sygdomsforløbet. I Helsingborg var jeg rent ud sagt temmelig chokeret over de øg, der stod der, som burde have været herfra for længe siden. Ingen tvivl om at de kunne holde liv i min hest lidt endnu. Endvidere bekymrede mig de alternative, der også var blanke og ligefrem pushede mig til at aflive ham. I hele forløbet var Helsingborg nok den største fejl jeg begik, for her mistede han gejsten, og den er jo ret væsentlig for selvhelingsprocessen. Jeg kunne slet ikke nå ham mere i flere uger efter han kom hjem. Han havde bare selv resigneret..
Da alt så sort ud mødte jeg et menneske, som akkurat kunne hjælpe min hest, som de andre akkurat ikke havde kunnet. Jeg tør ikke at sige at min hest er rask idag, men han trives og er glad og styrer hele flokken og kommer imod Helsingborgs ord på græs, og så endda på døgnfold. Han sluger sin mad og nusser og snakker og holder øje med alt. Når jeg strigler ham, strækker han sig veloplagt som i gamle dage. Han er blank og ved godt huld, arbejder ivrigt med, så jeg vil da sige at han ikke længere er sygere end så mange andre...og jeg misser ikke en lejlighed til at fortælle ham hvor dejlig han er...og håber at lykken varer ved et par år endnu

men Pernille - hvad er der præcis i vejen med din basse ? Jeg ved meget om leverfunktion, afgiftningsevne, regeneration af væv og så videre (forsker i den slags) og har også adgang til ting som normalt ikke kan købes - det er en af den slags ting der har helet Laikas sener i lyntempo. Min lille hingstebasse havde en slem tarmbetændelse i vinter og vi holdt ham på sondemad og drop i stalden i tre døgn i 7 graders frost, jeg sov i boksen og han var svært neurologisk påvirket. Billedet lignede botulisme eller forgiftning af ukendt årsag, men alle fik det samme wrap og ingen andre fejlede noget........søndag nat da han nærmede sig truende kredsløbskollaps og dyrlægen mente der højst var 1% chance for at han klarede sig, besluttede jeg at forcere toxinerne ud gennem nyrerne når nu leveren og tarmene var totalt passive (han havde slap parese i hele tarmkanalen og reagerede ikke på smerte eller kontakt): han fik drop igen, min mand (læge) hentede diverse intravenøse væsker i København, leverafgiftende og regenererende enzymer, C- vitamin i 200 grams dosering og så skyllede vi ham ren den vej, natten til mandag. Mandag morgen kl 7 vågnede han og spiste og var glad. Havde tabt 60 kg (af 400). Blev i boksen i to uger bagefter- vejret var forfærdeligt, så vi gik troligt tur 1,5 time om dagen - fordelt på to gange.Han spiste 20 kg hø og wrap om dagen indtil han var oppe i vægt igen.Han vil stadig gerne bo i min lomme....
Nu tonser han rundt på folden og ligner en PRE i masse(han er lipizzaner). Iø behøver man slet ikke ride rygmusklerne frem - de skal bare stejle rigtig meget med en hingstekammerat - han er helt firkantet af muskler, selvom han ikke er tyk.
Hvis din bliver syg igen, Pernille - så sig til, der er altid en mulighed mere.
Eva

men Pernille - hvad er der præcis i vejen med din basse ? Jeg ved meget om leverfunktion, afgiftningsevne, regeneration af væv og så videre (forsker i den slags) og har også adgang til ting som normalt ikke kan købes - det er en af den slags ting der har helet Laikas sener i lyntempo. Min lille hingstebasse havde en slem tarmbetændelse i vinter og vi holdt ham på sondemad og drop i stalden i tre døgn i 7 graders frost, jeg sov i boksen og han var svært neurologisk påvirket. Billedet lignede botulisme eller forgiftning af ukendt årsag, men alle fik det samme wrap og ingen andre fejlede noget........søndag nat da han nærmede sig truende kredsløbskollaps og dyrlægen mente der højst var 1% chance for at han klarede sig, besluttede jeg at forcere toxinerne ud gennem nyrerne når nu leveren og tarmene var totalt passive (han havde slap parese i hele tarmkanalen og reagerede ikke på smerte eller kontakt): han fik drop igen, min mand (læge) hentede diverse intravenøse væsker i København, leverafgiftende og regenererende enzymer, C- vitamin i 200 grams dosering og så skyllede vi ham ren den vej, natten til mandag. Mandag morgen kl 7 vågnede han og spiste og var glad. Havde tabt 60 kg (af 400). Blev i boksen i to uger bagefter- vejret var forfærdeligt, så vi gik troligt tur 1,5 time om dagen - fordelt på to gange.Han spiste 20 kg hø og wrap om dagen indtil han var oppe i vægt igen.Han vil stadig gerne bo i min lomme....
Nu tonser han rundt på folden og ligner en PRE i masse(han er lipizzaner). Iø behøver man slet ikke ride rygmusklerne frem - de skal bare stejle rigtig meget med en hingstekammerat - han er helt firkantet af muskler, selvom han ikke er tyk.
Hvis din bliver syg igen, Pernille - så sig til, der er altid en mulighed mere.
Eva

... og jeg synes da egentlig den passer meget godt ind i tråden. For den illustrerer jo netop grunden til at akademisk dressur har fået navn for at være konkurrenceridningens hestekærlige antitese.

Akademisk: Elskelig hest reddes fra tåbelig, overambitiøs ejer.

DRF-dressur: Tvinger koldblodigt elskelig hest i knæ.

Hvis man stiller det sådan op, er det vist meget få mennesker der kan modstå fristelsen til at sætte en fjer i hatten og tage en pilekvist i hånden

Men er det DRF eller ejerens skyld at hesten er død? Hvem pokker begynder at lave kredsløbstræning for at slanke en hest der er under genoptræning fra et alvorligt sygdomsforløb? Hvem bliver ved med at skovle i skrutten på en hest der er for fed?

Hvis hestens ejer var konverteret fuldstændig til AR, kunne hun så have fundet et andet, lige så skadeligt afløb for sin utålmodighed? Det tror jeg jo.

M.h.t. taktfejl kan jeg ikke udtale mig, men min hest kan godt rides for lange tøjler uden at snuble, så der er jeg jo heldig

Mvh

Julie

Du har ret mht. hesten..

Ingen af os kan undgå at begå nogle fejl af uvidenhed hen af vejen.. er bare trist når det altid er hesten, der betaler prisen..

og som du kan se kritiserer vi jo også forhold inden for AR..

jeg drømmer om en hel ren form for akademisk... har også et ideal af moderne dressur for øjet og for hvordan en islænder skal gå for dens sags skyld. Og hvis jeg er helt ærlig gentager idealet sig bare...

Mange hilsner Pernille

og taktfejl er ikke at snuble.De fleste heste kan såmænd gå for løs tøjle, med eller uden rytter, uden at snuble - det kan også min hoppetosse.
Kan du eller hesten eller jer begge to sammen så også lave en pæn zig-zag travers for løs tøjle ? og i hvilken gangart ? Eller skifte mellem versade og traversade for løs tøjle ? Hesten beholder naturligvis sving, takt og bæring hele tiden.
Det vil jeg virkelig glæde mig over når du kan (grin).
Eva

ville egentlig skrive en privat besked.

Uha, lyder ikke rart med din hingstebasse..hvor var han heldig at være i så gode hænder og hvor er det sødt af dig, at tilbyde din hjælp...

Min basses sygdom har virkelig været en lang omgang, med dyrlæger og behandlere, som i begyndelsesforløbet sidste sommer vidste alt for så at modsige sig selv og revidere alt i alle afskygninger.Det er ikke noget problem, de er blanke, men det ville være rigtig dejlg, hvis de kunne have stillet videre til en som havde kunnet hjælpe.. Den stakkels hest har haft kæmpet med kredsløbsprobemer, fordøjelsespproblemer, hudproblemer, hormonelle ubalancer, raserianfald, skader, fordi han var sur på alt og alle, kolikker i lange baner og forfangenhed med skiftende diæter og urter, udrensningskure..I hele forløbet har blodprøverne været fine,bortset fra en øget bilirubinværdi. Først efter 3 uger i Helsingborg fik jeg en diagnose. Akut hepatitis i følge forgiftning. Der fulgte aminoosyrer, B-vitaminkure (passer ikke har han hele tiden fået), oral indførelse af glucose og lactulose...indtil jeg besluttede mig for at give ham naturlig glucose(=frugt) og vove græsset en smule som terapi for psyken.Men det gik grueligt galt, hesten begyndte at vise tegn på leversvigt, fotosensibilisering, neurologiske skader,løb ind i alt, snublede, faldt, headbanging (=stærk hovedpine), kolik. Det var i denne fase jeghavde givet op. Men så fik jeg kontakt til en svensk mirakelmand, som efter sigende behandler heste over hele verden. Han har bare været utrolig, han har stået til rådighed 24 timer i døgnet i en lang periode. Hans diagnose hed en medfødt leversygdom, som har hærget ham siden føltidenlænge (, og har gjort ham overfølsom overfor medicin. Desuden problemer med hypofyse, nyrer, tarm og mave.

Dyrlæger og behandlere i alle verdenshjørner var enige om at vi har at gøre med en meget sjælden sygdom. Prognose uvis.

Har du nogen mirakelmiddelbud på det sygdomsforløb?
Han får nu et særfoder, fremstillet af fineste kvalitet råvarer, så får han uhyre mængder af vita biosa. Han har været ren i slimhinderne i over 2 uger nu og en ny blodprøve skal nu udtages og sendes til Helsingborg..Jeg er meget spændt på deres reaktion...


Mange hilsner

Pernille

Lyder muligvis helt umuligt at jeg tillader hesten at græsse, når den har fået det frarådet af Helsingborg, men jeg havde fået så mange forkerte oplysninger...så deres forklaring tog jeg også med et gran salt... Og idag ved jeg jo at det ikke var græsset, der var problemet, for det tåler han...det var simpelthen hele hans system og stofskifte der ikke fungerede...lige gyldig hvad hesten fik at spise gik det galt...og jeg havde det bare dårligt med at holde liv i en hest som bare måtte stå inde i ensom skygge dag ud dag ind...det er ikke noget liv

Jeg citerer lige min herlige, lille 'Ridekunstens glæder' af Waldemar Seunig (han citerer i øvrigt Steinbrecht flere steder):

Ligeretning - skævhed

"...... Dens for og bagben skal være symmestrisk belastet under kroppen. Det indvendige og udvendige bagben skal skiftevis bære det halve af bagpartens vægt, undtagen på cirkelvolte og i vendinger.
For ligeretningen er det i modsætning til ligeudretningen, underordnet om hesten går med eller uden længdebøjning, på lige eller brudt linje, om den er i fri eller samlet holdning, det har intet at gøre med den geometriske ligeretning af rygsøjlen. (Ligeretning - hesten er lige meget fremme til begge tøjler)."

"Ligeretningen går tabt, så snart hesten af rytteren bliver tvunget tilfalsk vægtfordeling, dvs. hests og rytters tyngdepunkt ikke stemmer overens. Hesten vil da søge rytterens tyngdepunkt, og det bevirker at hesten bliver SKÆV.

En hest, der går skævt, vil yde modstand mod rytterens hjælpere og vil meget ofte have en sammenknebet eller ensidig stiv hals. Den vil gå uregelmæssigt frem til biddet - OG FÅR EN UREN GANG(min fremhævning), hvilket kan medføre halthed."

lidt længere ned skriver han:

"Det ligner et billede på en fejlagtig højretravers-stilling, skråt stillet hest. Enhver rytter må kunne indse, at hesten skal korrigeres for denne skævhed."

Ligeretningen opnår man bedst, skriver han, ved at:

"Når man går fra naturligt trav til arbejdstrav, og afskubbet med bagbenene er så meget udviklet, at hesten træder taktfast, energisk og med svingende ryg løfter benene, og strækker sig så meget frem til biddet at der opstår en regelmæssig, elastisk forbindelse med hånden fremefter."

Det står på side 24/25.

Det er faktisk hvad jeg selv har erfaret. Det er jo svært at ride, og jeg har også siddet og fisket bagben ind under tyngdepunktet , - men der ligger altså en faldgrube i det, og det er at hesten måske ikke rides helt lige , hvilket så muligvis afslører sig i taktfejl

Grandi er på 'besynderligste vis' blevet helt lige, efter at vi fik ny underviser for 2 år siden, før var han altid lidt skæv og skulle 'rides lige', men måske gjorde vi det alligevel ikke på den rigtige måde?

Måske er metoden med de løse tøjler og sidebevægelserne simpelt hen for svær for os ikke-professionelle, selv når vi - som jeg - har redet i ualmindeligt mange år og også har redet heste, der gik de høje klasser?

Det er egentlig bare det, der er mit ærinde i denne diskussion

Det bliver nemlig så ofte fremstillet (som Julie skriver) som om klassisk/akademisk dressur er svaret på alle hestes aftenbøn

Men hvis folk ikke tænker sig om mht. hestevelfærd, kan det jo være ligemeget (som vi kan læse ovenfor) - og hvis folk faktisk tænker sig om og er villige til at sætte sig ordentligt ind i tingene, er det vel også ligemeget hvilken metode, de bruger, bare den er understøttende for hestens trivsel og velfærd?

Så kan man for mig at se ride western, springning, alm. dressur, klassisk, modernistisk, kubistisk eller hvad pokker man har lyst til at ride

Det er ikke mishandling at ride stævner, mange heste elsker det og lyser op, når de kommer til stævnepladsen.

Dem, der ikke gør, de får så dårlige pladseringer, at det nok alligevel får en ende - og så begynder de måske at ride akademisk? Eller også holder de nok op.

Det er kun følsomme mennesker, der ser eller mærker der er noget galt med moderne dressur...så du er ikke i fare. Men du kommer heller aldrig til at mærke ridekunstens glæder.

Tal for dig selv

Det ville være sært, hvis jeg ikke kunne mærke ridekunstens glæder, i og med at jeg begyndte at ride i 1957 og stadig rider

Samtidig prøver jeg også på hele tiden at forfine min ridning , og vel at mærke IKKE låse mig fast på et eller andet malerisk énmandskoncept

Kære Nina og Pernille

Brug lige kammertonen - der er ingen grund til at være sarkastisk eller nedladende - vi har alle lov til at have vores egne meninger, men kan da også kun tale for os selv.
Hestenettet er til for alle - og vær lidt åbne og positive - det fremmer dialogen.

Jeg følger med i jeres meningsudvekslinger - noget kan jeg tilslutte mig, andet ikke, men måske får jeg også en ny indgangsvinkel i min træning.



Venlig hilsen
Susanne

min tone er da vist fin

er vist lige igang med at gøre nogen erfaringer med janteloven, dybt interessant, nu har jeg haft hørt så meget om den...skulle være fast indgroet i den danske kultur..

jeg prøver bortset fra de sidste personlige udskejelser omkring min egen basse at formidle lidt mellem grøfterne...åbenlyst et direkte håbløst forehavende

Jeg har haft stor succes i konkurrenceverdenen, ikke på grund af megen træning men simpelt talent. I min ungdom og sabatår hang jeg ud i stalden med landsholdstræneren og hans hingste. Bortset fra at jeg fik lov at ride dem, var jeg også den der red alle de andre heste på landsholdet, når folk ikke kunne komme, var på ferie osv. Resten af dem på landsholdet brugte formuer i bedre og bedre heste, gæstetrænere og ugekurser i Tyskland og Frankrig. Jeg gad ikke alt det der...livet har trods alt mange andre goder man kan forkæle sig med end heste. Alligevel var jeg altid den der vandt, og det var altså faktisk ikke meningen..I luxbg ser man selvfølgelig helst en luxembourger på førstepladsen, hvilket gjorde at jeg virkelig ikke kunne tillade mig nogen fejl.. Da jeg besluttede at holde op, var der rigtig mange mennesker, der prøvede at få mig tilbage..Jeg havde fået mange tilbud på at blive professionel. Ligegyldig hvor jeg dukkede op blev der udtrykt hvilket store tab det var for dressurverdenen, hvordan jeg kunne gøre det...Så jeg føler da nogen gange at jeg ar svigtet moderne dressur og moderne dressur er for mig idag en kær gammel ven, hvor mit hjerte engang lå..men så møder jeg jo faktisk ikke andet end fordomme fra den moderne dressur side på min vej her i DK, og det er simpelt hen bare morsomt og ironisk...og ude af min kontrol..

og set i bakspejlet havde jeg altså ingen anelse om sand harmoni mellem hest og rytter i min gode gamle dressur tider...så jeg er nok tit en lyseslukker når folk føler sig rigtig dygtige..

ninas indlæg omkring taktfejl er jo kun den etablerede rideverdens holdning og i mine øjne værdiløs og ubrugelig...men enhver må da for min skyld ride efter disse værker, som udbasunerer årtiers og århundredes fejltagelser...Inden for klassisk er der som sagt ligeså meget ubrugeligt...

tak allesammen for en god debat!

Menge hilsner

Pernille

Jeg skrev jo udtrykkeligt _snuble_ , ikke? Og hun snubler i hvert tilfælde ikke *G* Så har jeg sat målet så det kan nås i min livstid.

Bortset fra det, kan jeg ikke mærke at hun skulle være uren når hun går for løse tøjler, men jeg kan jo have overset noget i min rosetliderlighed. Hun kan godt udføre diverse manøvrer for lange tøjler, men om hun udfører dem korrekt er svært at sige, for jeg gemmer mine spaghettitøjlekunster for min underviser så jeg ikke får med spanskrøret

Pernille... jeg synes ikke du bygger broer uden nytte. Jeg gider f.eks. godt at høre på dig, og jeg er ellers ikke kendt for min entusiasme overfor BB og hans lejr.

Når det er sagt, så synes jeg lige, din ellers imponerende tålmodighed er kørt af sporet i de sidste par indlæg til Nin@. Måske var du lige ved at være verdensmester før du stod af ræset, og måske er du endnu klogere nu, men du bruger jo netop dine gamle konkurrenceresultater til at hævde dig.. er det bare fordi det er det eneste vi andre kan forstå?

Personligt er jeg mest benovet af at du har redet hos Hinrichs som jeg er en stor beundrer af.

Janteloven må du nok affinde dig med hvis du vil bo i DK. Men jeg synes nu ikke, den har indfundet sig i denne tråd. Der er ingen her, der påstår at være dygtigere end dig eller prøver at pille dig ned. Men du lagde jo så smukt ud med at sidde på hegnet og forklare tingene for os andre, men nu er det hele ligesom kogt ned til det gode gamle budskab:

Dem der rider ganske almindelig DRF-dressur gør det fordi de simpelthen ikke kan se det akademiske lys. Det kan på ingen måde tænkes at der er nogen, der har fattet BBs teorier, men alligevel ikke er interesserede.

Og det har vi jo - ulig stoffet i dine første indlæg - alle sammen hørt før.


Mvh

Julie

jeg har været lidt lettere irriteret de sidste dage. Jeg har hjertet med i mit daglige arbejde med hestene, de bliver et eller andet sted mine børn. Og det er hårdt at stå ved siden af og acceptere at de bliver aflivet uden at man selv har nogen indflyselse. Folk lytter så længe man siger noget de gerne vil høre, men kommer der noget andet lukker de af..og ja,jeg må jo også indrømme at jeg ikke har været stort bedre...

Jeg vil virkelig ikke hævde mig med min moderne dressur fiasko, vil egentlig blot gøre forståeligt at jeg udemærket ved hvad den traditionelle dressurtanke går ud på. Man skal altså ikke være en total tåbe for at vælge akademisk, generelt er det faktisk mennesker som gør sig mange tanker omkring heste. Moderne dressur og spring er jo ligsom den traditionelle vej, man skal være lidt følsom,nysgerrisg,lallende og eksperimenteringsglad for at interessere sig for akademisk..og uden tvivl er springet fra moderne til akademisk en meget stor mundfuld..

Jeg ved ikke om jeg ville erkende janteloven, selv hvis jeg løb frontalt ind i den, med mindre jeg var vågnet på det forkerte ben - som idag - og mistænkte den omkring hvert hjørne...

Nina, Jeg vil også lige bemærke at min udtalelser omkring Ridekunstens glæder er et rent gæt, kender ikke bogen..men jeg bladrede da idag igennem en bekendts bog som hed ridelære og der stod nøjagtig det samme,og ja det og resten var bare så almindeligt kendt, men forkert... At fejl er anerkendt som almen viden indenfor rideteori gør dem ikke mindre fejlagtiige. Og om man bliver ved med at gentage det og finder endnu flere kilder og finder tusinde ligesindede, der bekræfter reglen, bliver det bare ikke mere rigtigt af den grund (f.eks at sidde tungt og belastende i en travøgning. Det kan være korrekt, i så fald sætter hesten rytteren derhenaf, men som aktiv hjælp, hvis hesten ikke er klar,medføreer det jo kun at hesten sænker ryggen...så tager man i moderne ridning så lidt mere schenkel, men det er jo så også bare igen et eksempel på at man i moderne dressur lapper i alle ender og kanter...og man skal være noget af en dygtig lappemester for at begå sig...der tænker jeg jo så bare hvorfor gøre det så besværligt?