Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 stramning af hackamore
Forfatter: 
Dato:  01-06-2005 18:28
Har nu købt en soft hackamore som suplement til biddet, så længe vi er i tungeproblemer...men i butikken vidste ekspedienten ikke, hvor meget den skal strammes.

Jeg ved godt, at den skal sidde forholdsvis langt oppe, men hvor stram skal den være ?
Det er den sorte med korte stænger.

Mette og Monis :-D
0
0
Svar på denne tråd
 
 Tja det kommer an på....
Forfatter: 
Dato:  01-06-2005 18:41
...så meget.

Sedojs hackamore er så løs, at jeg kan tage stængerne helt tilbage, uden kæden strammer ret meget under hagen.

Nogle vil have den stram, andre vil have den løs. Men jeg vil skyde på, at jeg kan få min. 4 fingre imellem hackamoren og Sedoj næseryg, når den bare hænger normalt.

Venlig hilsen Susanne og Sedoj
Team Sedoj
0
0
Svar på denne tråd
 
 Så lad være
Forfatter: 
Dato:  01-06-2005 23:41
Hvis ikke du ved hvordan man rider med en hackamore, så lad være, det kan faktisk være et farligt "bid" prøv at stikke en finger ind under hackamoren og brug den. det gør ondt!!! Man skal virkelig have styr på sin hjælper (sæde og schenkler) for at ride med sådan et bid. I værste tilfælde kan man brække næsen på sin hest. Det er ikke ondt ment, du skal bare vide det bid ikke er så blid som du måske tror det er.
Mvh Linda
0
0
Svar på denne tråd
 
 det ved jeg
Forfatter: 
Dato:  02-06-2005 08:51
Det ved jeg godt, og derfor spørger jeg også, for at være på den sikre side. Jeg har desværre en hest som jeg nok må acceptere er svær at bruge bid på, og jeg har prøvet en bidløs trense i knap en måned, men en tinker er altså en stærk hest, når den vil være det, så oftest adlød hun signaler fra sæde, sckenkler og trense, men var hun i humøret til noget andet, så gik hun bare, det kunne krydset under kæben og trækket bag ørene ikke stoppe.
Så derfor hackamoren...som alternativ, og der er desværre ikke meget litteratur om den (som jeg kan finde), men rolig jeg ved godt hvad der dens svaghed og styrke...jeg var bare i tvivl om stramningen, og når ekspedienten i butikken var i tvivl, sagde jeg .."jeg spørger bare på heste-nettet"...så jeg ville bare gerne have et brugbart svar.


Mette og Monis :-D
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hackamore
Forfatter: 
Dato:  02-06-2005 09:37
Først vil jeg sige: Jeg strammer min soft hackamore så meget, at der kan komme 2 fingre mellem kæde (med kædetunnel) og kæben. Til gengæld sidder hackamoren ret højt, lige så højt som det øverste af et kombineret næsebånd (dvs. ca. 2 fingerbredder fra kæben). Er hackamoren løsere, reagerer ponyen ikke på den.

Som Linda skriver kræver hackamore, at du kan styre hesten med sæde og schenkler - men den hjælper altså med at tage toppen af farten.

Og så min forklaring på, hvorfor jeg bruger soft hackamore:

Jeg bruger hackamore, når jeg springer. Det ellers ret utroligt, for normalt er min pony til den sløve side. Men i spring - og på ture i øvrigt også - kan jeg ikke styre tempoet.

Jeg rider normalt dressur på LA-niveau, men springer for afvekslingens skyld. For ikke at ødelægge min ponys "dressurmund", bruger jeg hackamore. Når jeg bruger den, betyder det, at jeg kan ride dressur dagen efter - hvilket jeg ellers ikke kan, da han stadig hidser sig op, som om vi skulle springe.

Jeg har min dressurundervisers godkendelse af, at jeg bruger hackamore. Det er bedre end at hive og slide i et trensebid, som hesten ikke respekterer - det gør min i hvert fald ikke, hvis der står et spring.

Så: For overhovedet at kunne springe, bruger jeg hackamore. Ellers går det så stærkt, at ponyen faktisk løber alle springene ned.

Gitte
0
0
Svar på denne tråd
 
 hvilken type?
Forfatter: 
Dato:  02-06-2005 10:02
din soft hackamore - er den med kæde eller med læderrem forneden ?? Den type med kæde kan være hårdere medmindre man putter en beskytter på. dem med læderrem er de blideste.
Det med at brække kæben er jeg temmeligt sikker på at man ikke kan med den bløde med læderrem - lige så lidt som man kan det med en grime ! læderet kan give sig, der skal kunne være nogle fingre under remmen og selve vinklen for trækket kan aldrig blive så hård at det kan skade noget. desuden skal den jo sidde oppe på den hårde knogle på næseryggen og altså også der hvor kæben er temmeligt tyk - jeg tror ikke engang man vil kunne brække en kæbe på det sted hvis man hoppede ovenpå den.( men jeg kan forestille mig at man kan brække kæben på en hest med et trensebid hvis næseremmen er så stram som man tit ser det !). En alm stram næserem som man tit ser dem er strammere end hackamoren bliver hvis man prøver at stoppe en hest der løber. Man rider heller ikke med konstant kontakt - det er den ikke beregnet til.
mange af mine venner bruger den bløde hackamore til dressur og ture. De fleste bruger den fordi deres heste er for følsomme til trensebid - på de heste er hackamoren det mildeste og mest afslappende. sådan er der forskel.
Hvis remmen er for løs har hackamoren lige så lille effekt som at ride med grime. den skal ligge til uden at være stram.



Rid smukt
Rid Klassisk.


vi er ved at arrangere en tur til hestefestival i portugal til november (uge 45) for at se på Lusitano heste. læs mere på min præs.
0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  02-06-2005 12:39
Det er den med læderrem forneden.

Mette og Monis :-D
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider