Men hvordan pokker lærer man de tossede krikker hvem det egentlig er der bestemmer?

Hver især har du og hesten et personligt rum og så længe han ikke respekterer dét, giver du ham lov til at bestemme farten.

Hvordan er han på staldgangen og når han er i hænder? Kan han stå stille eller vader han rundt hele tiden?

En god måde at starte på er at lærer ham at hvor du end sætter ham, skal han blive stående. Hvis han flytter sig, skal du sætte ham tilbage, brug en mørk stemme til ris og en lys stemme til ros.

Når han har lært at stå stille kan du begynde at trække ham rundt. Her må han ikke trække i dig og skal være bag dig. At du er forrest og har ryggen til er et blandt mange dominans tegn overfor hesten.

Jeg vil her sige at der er mange der er bedre til dette end mig, men jeg har brugt ovenstående flere gange med succes. Tålmodighed er alt, og vær sikker på at du slapper af og ikke lader hesten fornemme din nervøsitet.

Start tæt på og så øg afstanden til hesten. fra staldgang til longe kan man vel sige?

Thomas

Han er sød at trække med, der går han bag ved mig, og han står osse pænt på staldgangen Så der er ingen problemer !

Tak for svaret

.

Hej
Mit råd ville være at...

Når du igen skal til og longere ham og han begynder og gå ind mod dig igen, så tag pisken op foran dig. Hvis han har lidt respekt for pisken sparker han ikke..

Når du så slipper ham løs på ridebanen (Når du har gjort hegnet lidt lavede og han begynder og løbe ind mod dig så vift med armene, tramp i jorden hårdt og være sur i dit kropssporg..
Render han bare videre ind mod dig bliive stående, vift samtidig med armene osv..
Løber han så videre forbi dig så jagh am lidt rundt.. SÅ du kan få lidt respekt fra hans side tak!!

jag ham lidt rundt på ridebanen og lige så snart han måske smasker eller hans inderste øre er inde mod dig så stop med og jage ham rundt.. Vend siden og kig ned i jorden til ham - det betyder du ingen trussel er for ham. Når han er standset helt gå hen til ham nus ham i hovedet, vend dig om og gå væk..
Følger han med???


Føler han IKKE efter dig ville JEG jage ham væk igen men du har fået liidt respekt hvis du bare har gjort det også selvom han ikke gik efter dig..


Held og lykke..

... at en shetlænder er en hest med "særlige" evner. Din shetlænder opfører sig præcis, som shetlændere SKAL opføre sig: Frække, gang-i-den, sparke bagud, osv. Hvis ponyen ikke agerede sådan, var der noget galt.

Men du skal jo kunne bruge ham, det kan vi godt være enige om, og det er vel også meningen, at dine børn skal kunne ride ham og hygge med ham.

Jeg vil indledningsvis på det kraftigste FRARÅDE dig at følge Thomas' råd om trækning. Hvis du trækker ham på den måde, ricikerer du, at han pludselig sidder i nakken på dig, og gør dine børn, tromler han dem ned!
Du skal heller ikke spekulere i "personlige rum" o.lign, for den slags fører intet godt med sig.
Hvorfor ikke? Ganske enkelt fordi heste ikke kan tænke forstandsmæssigt, som f.eks. en hund kan, og derfor vil den ALTID reagere instinktivt UDEN SKELEN TIL, HVEM ELLER HVAD DEN ER UDSAT FOR.

Du skal derimod gennem din egen indre ro lære hesten, at det er rart at være sammen med dig. Det gør du bl.a. ved at forlange, at han arbejder for dig, når det er dét, han skal.
Når du trækker med ham, så tag et godt tag i selve grimen, så du har en chance for at holde ham nede, om jeg så må sige. En shetlænder er ikke stærkere, end at du burde kunne holde ham. (Vi har flere shetlændere her, og selv tilridningen af dem foregår ved, at man simpelthen holder fast i grimen, mens rytteren svinger sig op på dens ryg. Der vil altid komme nogle forsøg på bukkespring, men de mislykkes alle, hvis mann holder fast).

En ganske anden ting er, at shetlændere bliver væsentligt ældre end store heste (40 - 45 år er ikke uhørt), og derfor "modnes de langsommere i deres måde at opføre sig på. En 7 års shetlænder svarer i det regi til en 1½ års plag.

Endelig vil jeg da sige, at du nok skulle have købt dig en væsentligt ældre pony til dine børn, så de kunne få glæde af dyret, inden de bliver for store til den. Der er kun 3 - 4 måske 5 år, hvor de kan bruge hesten. Jeg havde helt klart foretrukket en 12 - 15 år gammel shetlænder, som havde "leget af", inden I fik den hjem.

Så mit råd til dig vil ikke gå på nogensomhelst form for "opdragelse" af hesten, for det kan man ganske enkelt ikke. Men kom af med den og køb en nooooget ældre, som børnene kan sidde på nu!

Johannes

... men den lyder noget uopdragen!

For det første bør du blive sur når den bukker ikke grine (selvom det ser noget så sjovt ud )

Når du longere bruger du så en pisk? ellers så prøv at holde den væk med den.

Når den sparker efter dig sparker du så igen?

jeg ved jeg lyder ret hård men har selv prøvet en lille shetter der stejlede op at mig og bed mig og den slags og ved ham hjælp det at være hård og bestemt... vil gerne hjælpe dig hvis jeg har mulighed for det.

ORv jeg bliver skam osse sur, sparke skal han fanme ikke - Ej heller rejse sig !

Nej jeg sparker ikke igen, og ja jeg har pisk med bruger jeg den så bliver det endnu værere så går han helt kold, jeg flytter mig ikke men bliver stående - det er såmænd ikke mig jeg er ræd for men mine børn.

Tak Johannes jeg havde samme tanke som dig, jeg skulle vidst ha holdt mig til de dejlige gule
Han er 6 år.
Han har ellers været så sød osse at sidde på, men igår da jeg satte mig op, begyndte han at bukke og stejle
Enten har han ondt eller osse så kommer hans rigtige jeg frem nu..

.

Vi har en shetlænder på 2 år gående sammen med vores islændere.

Hun er fantastisk; hun har en tro på at verden drejer rundt fordi hun har kommanderet den til det, hun smider ørerne langt ned af nakken og glor ondt OP på en, har jaget børn op i nærliggende træer, har stejlet op ad granvoksne mænd osv...Hun og mig har så fået den aftale i stand, at jeg kan omgåes hende unden risiko for overfald, for jeg har længere "bagben" end hun har. Hun sparkede bagud efter mig, og jeg nåede lige at ramme hende i bagperronen og derefter havde vi en aftale.

Shetlændere er ikke børneponyer efter min mening. De skal have en liv med masser af acton, så de ikke går og finder på alt for mange narrestreger.

Måske jeg skulle huske det, næste gang jeg ser hans bagben på nært hold.

NEj jeg ved skam godt at de ikke er børneponyer, men derfor synes jeg måske nok at de skal opdrages på, for jeg er nok ikke den første med dette.

Jeg må se efter sommeren, om det ikke er blevet bedre, det skal det være, ellers må han gå som selskab til den hest jeg selv skal ha en dag.

.

de skal være under erfarent opsyn non- stop og de er ikke børneponyer: Når ungerne er dygtige nok til at håndtere dem, er de for store. Vi har en på 20 år og hun er redet en del i dressur - kan gå de lette klasser, hun har leget af og er from under alle forhold når der er voksne i nærheden: MEN hun udnytter situationen når det er børn som er usikre på tingene - man SKAL være autoritær og håndfast, venlig og HELT bestemt, HVER gang, uanset alder på mennesket.
Hun laver de flotteste stejl, kaprioler og fyrstelige bukkespring når noget ikke passer hende. Og hun er OGSÅ den fredeligste, sødeste og mest nuttede trækketurspony til helt små børn.Så en lidt større, mere opdraget/opdragelig ældre pony er langt at foretrække til dine drenge.
Min 7 årige rider hellere på den unge lipizzaner på 157 cm end på shetlænderen - for han kan sagtens mærke hvilken en der er mest til at stole på.
Eva

Det er måske ikke lige det tråden handler om, men jeg kan ikke lade være med at studse over det.

Til hundetræning får man at vide at man skal rose i en lys stemme og sige 'nej' helt nede i struben, så man lyder som en vred hund.

Men jeg taler _aldrig_ til mine heste i den lyse pivestemme som mine hunde elsker. Hestene taler jeg til i et dybt og blødt stemmeleje, for det har jeg altid lært at man skal. Måske på baggrund af den observation at de vrinsker dybt og gryntende som hilsen mens de mere skingre tonelejer er forbeholdt arrigskab og hysteri.

Hvad har I andre lært?

Mvh

Julie

Det har jeg aldrig skænket en tanke - lys eller mørk stemme? Men nu har jeg heller ikke den store tilknytning til hunde...

Når jeg tænker over det, så bruger jeg i hvert fald en dyb/rolig/lav stemme, når jeg beroligere en hest. Tilgengæld kan jeg godt bruge et noget højere tonelege, når jeg roser. Men det kan da godt være, at det er helt hen i skoven?? Når jeg skælder ud, tjaa - selvfølgelig meget bestemt, men nok i mit normale stemmeleje.

Lotte

Målløs over disse kommentarer om shetteren

Jeg har selv 2 af slagsen, hoppe og føl fra sidste år. (Hoppen er fra 1999) og jeg har aldrig haft disse problemer med dem.....ingen af dem er
... at en shetlænder er en hest med "særlige" evner. Din shetlænder opfører sig præcis, som shetlændere SKAL opføre sig: Frække, gang-i-den, sparke bagud, osv. Hvis ponyen ikke agerede sådan, var der noget galt.

som Johannes skriver.....Mine er velopdragne begge to og selv meget små børn kan ride dem og trække rundt med dem, uden at de på noget tidspunkt laver unoder.....


så lad lige være med at generalisere....

Jeg havde et føl der gjorde næsten det samme, og da jeg var bange for at blive for hård og gøre noget dumt, snakkede jeg med en om det.

Hun sagde at når hesten gjorde det, skulle jeg give den en i røven, uden at skælde ud eller sige en lyd overhovedet. Så ville hesten tro det var en reaksion af det den gjorde og ikke forbinde det med dig.

Først tænkte jeg, mærkeligt for den skulle vel vide at det var mig der var bossen i sådan et tilfælde.

Næste gang den gjorde det, stod jeg med en grime i hånden. Jeg gav den en i røven, promte efter den havde lettet røven efter mig, uden at sige en lyd. Til min store overraskelse, så den sig lidt omkring, og den gjorde det aldrig siden hen.

Det skal lige siges til sidst, at jeg normalt ikke går og slår mine heste overhovedet. Meeen i sådanne tilfælde er man nød til at gøre noget, og det er vel ikke værrer end, når hesten sætter hinanden på plads med bid og spark.

Men det var bare en erfaring jeg har gjordt mig.