Parade, giv efter (HELT efter så tøjlen hænger slapt og hesten skal blive stående BOM-stille, den må ikke engang løfte et ben. gør den det tager du en ny paraede og gir helt efter osv).. Så lærer hesten at lystre tøjle signalet korrket og at når den står stille (lystrer) fjerne man ubehaget i munden (giver efter på tøjlen).. Hvis du sidder og trækker hele tiden, vil hesten også trække i dig hele tiden..
Det kan du når hesten er ved at fatte det bygge på dine halve parader.. Så når hesten løber tar du en halv parade (eller mange små alt efter hvor hurtigt hesten reagerer) og når den så reagerer gir du lidt efter på tøjlen (behøver ikk være helt, men må godt slaske lidt, for at understrege rosen).. Hvis hesten blir for ivrig igen, kan du gå tilbage til parade øvelsen.. Håber det ku hjælpe lidt, ved ikk helt hvor klart det blev, men ellers så spørg..

Du skal have hende til at forstå dine signaler, dvs primært dine ben og dit sæde. Det gør du ved at lave masser af halve parader og træne mange parader. Overgange (mange af dem) er også gode.

Da jeg startede med at ride Verona var hun stenhård i munden og hun havde en kæmpe underhals (og nærmest ingen muskler på resten af halsen). Hun var nærmest umulig at stoppe uden at tage godt ved, og halve parader var hun helt ligeglad med.
Så gik jeg i gang med masser af parader og overgange, og nu er vi nået dertil at jeg fra skridt kan parere hende med stort set ingen brug af tøjlen. Traven er vi ikke kommet så langt med endnu, der skal jeg stadig ind imellem have lidt fat for at få hende i skridt, men det bliver bedre og bedre for hver gang.

Held og lykke med træningen!

Linda.

andre ret i det ridemæssige.
Dog tænker jeg lidt om man kan vænne sådan en ældre selvstændig dame af sådan en vane.
Hvis hun har gået sådan i 18-19 år???

Men det da et forsøg værd
Se sådan på det, det værste der sker er at du lærer noget af det

kan også lære nye ting *S* Verona er 23 og hun har ikke haft svært ved at lære at stoppe for ben og sæde - hun har derimod haft svært ved at forstå at det altså gælder hele tiden, og at man ikke bare fræser afsted i skoven...

Linda.