|
|
| Mangler muskler ved "bagparten/låret" |
|
|
ja eller lysken eller hvad pokker det nu hedder.
Er det noget jeg kan gøre noget ved?
Og hvordan
Det skal lige nævnes at hun er en lidt ældre dame.
Sætter lige et billede ind så i kan se hvor det er jeg mener hun mangler muskler:

Absolut stabil part søges til Lady. Distance interesseret nær næstved søges...skriv til mig. PLUS ESSE QUAM SIMULTATOR
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| bagpart. |
|
|
Hej.
Det er et typisk problem for heste som går en del på forparten, og hvis det stod til de fleste heste, gjorde de det alle sammen, for der skal de ikke arbejde så meget, som hvis de bruger bagparten.
Det du nu engang kan gøre ved dette, er at du skal til at arbejde  du skal godt ned og sidde, så skal du ganske simpelt drive med al din kraft fra sædet/lænden, mens du laver en let anholdning på tøjlen fortil, i starten vil den nok slå lidt fra, da de fleste som sagt helst er fri, men så foretrækker jeg at ride dem lidt dybt, altså give den lidt længere tøjle i starten, mens den får bygget musklerne, dog stadig ha suget på tøjlen, og den løftede ryg, og en bøjning i overlinien. Hvis den også har lidt svært ved at løfte ryggen godt (hvilket også ofte hænger sammen med at den ikke bruger bagparten godt nok) så kan du imens du driver godt med sædet, lægge dine lægge til, sådan så du næsten fornemmer at du har hesten helt under dig, og tager den med dig- håber du forstår
Hvis det bliver lidt for hårdt/svært at få den til at bruge bagparten, kun ved hjælp af sædet, kan du altid supplere med en god lang pisk, som du har liggende på hestens bagpart i starten, så den forstår at det er den, den skal til at bruge. Men endelig ikke slå med pisken, da den så vil misforstå hjælpen, men bare ha den på bagparten, så den ved at den er der.
Pøj Pøj med det 
Mange venlige hilsener Kristine 
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Muskelopbygning |
|
|
Hej Sfinks.
Fin hest du har dig dér  ....bare lidt ærgeligt billedet ikke har lidt mere med af den omtalte bagpart
Jeg giver Kristine ret, dog vil træning i dobbeltliner OGSÅ kunne hjælpe, da hesten trænes uden rytterbelastning og "leges" i holdning, ved at arbejde med "det høje løft" løftes nakken og bagparten kommer ind under hesten, og musklerne påvirkes....men det afhænger naturligvis også HELT af om din hest er stærk nok til det - rygmuskulaturen skal være trænet op først, og dette gøres via "det lave løft".
Men ellers er mit bedste bud : BAKKETRÆNING !
Har du adgang til en skov eller noget terræn med gode bakker, så prøv dette - ikke i galop eller frisk trav....musklerne kommer for ALVOR i skridt, men kan din hest ikke klare det i starten, så start i let trav.
Jeg lover dig for at i løbet af få uger med sådan træning bare 3 x ugtl. da vil du se reultater.
De bedste hils´ner fra MetteCABALLUSEquipagetræning og træning af heste i dobbeltliner udføres ! Send mail for nærmere info og bookingmette.hauge@tiscali.dk
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Hej i 2 |
|
|
Jeg sætter lige et billede til ind af hende, hvor man kan se lidt mere.
Så vil jeg også lige sige tak for hjælpen og så undskylde at jeg har udeladt noget i min forklaring.
Jeg havde glemt at fortælle at hun ikke altid har set sådan ud.
Efter hun havde været forfangen sidste sommer tabte hun en MASSE muskler, de er nu kommet igen, på nær dem ved lysken.
Jeg ved at begge mine parter får undervisning af en yderst kompetent underviser, så jeg tror altså ikke at det er fordi hun går på for meget på forparten. Det er jeg overbevist om at han ville have rettet op på.
Hendes rygmuskulatur fejler heller intet og hun går fint i holdning.
Men jeg vil helt klart finde en masse bakker nu 
Absolut stabil part søges til Lady. Distance interesseret nær Næstved søges...skriv til mig. PLUS ESSE QUAM SIMULTATOR
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Overudviklet forpart |
|
|
Okay, nu kan det jo være den lidt skæve vinkel billedet er taget i, for halsen ser meget tykkere ud på billede 2 - men nu hvor hele bagparten er med synes jeg det springer meget meget kraftigt i øjnene at hesten er overudviklet i sine forpartsmuskler.
Bringen og halsen er meget kraftig og volumiøs, bagparten er pæn rund, men meget lille - MEN for mig at se har hesten dog styrke nok i overlinien af nakken, ryggen og krydset...(visuelt ihvertfald...andet kan jeg naturligvis ikke udtale mig om jo  ).
Men står den ofte således på bagbenene kan det ligefrem være tegn på svaghed og balanceproblemer bagtil.....skynd dig ud i bakkerne ja  men gå langsomt frem, lad din hest bestemme tempoet...det kan være hårdt for den hvis det er muskler der først skal igang, eller stive sener der skal arbejde....men RIGTIG GOD VIND med projektet.
(Og hvor ER den altså bare køn, dén hest.  )
De bedste hils´ner fra MetteCABALLUSEquipagetræning og træning af heste i dobbeltliner udføres ! Send mail for nærmere info og bookingmette.hauge@tiscali.dk
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| på forparten |
|
|
Hejsa...
Desværre, eller måske heldigvis, er hestens muskulatur evigt afslørende. Ved at kikke på en hest, kan det trænede øje se hvordan hesten er redet:
Bløde muskler/hårde muskler
Store muskler/små muskler
Myoser
Hvor er musklerne gode/dårlige
Osv...
Der er ingen tvivl i mit hoved om at din hest er forpartsbelastet. Den kan sagtens gå rigtig fint "i holdning" med hals og hoved (den har jo en flot hals), uden at have den bagerste ende med.
Det er jo noget af en erkendelse, at skulle gøre som rytter, at det man (eller andre) har lavet med ens hest ikke er til dens bedste... taler af erfaring:-( men først da kan man gøre noget ved det.
Held og lykke med hende.
km
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Marsil og |
|
|
km...
Kan det slet ikke have noget at gøre med at hun tabte sig enormt meget og stod stille i 2 måneder???
KM:
Tag ikke fejl, jeg spørger bare så meget fordi jeg ikke har forstand på det. Jeg vil meget gerne vide hvis hun er belastet nogen som helst steder.
Nu er det også sådan at jeg aldrig rider dressur, jeg ride lidt western og ellers lange ture og laller rundt
Jeg vil da lige prøve at sætte et par ældre billede ind af hende...inden hun tabte sig:
Og så et af halsen...der altid har været der:
Men hvis det stadig ingenting betyder...hvad gør jeg så for at rette op på skaden??
Gider i forklare det, ved at skære det ud i pap??
Og jeg har desværre inegn bakker i min nærhed...det er tjekket.
Absolut stabil part søges til Lady. Distance interesseret nær Næstved søges...skriv til mig. PLUS ESSE QUAM SIMULTATOR
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Okay...bedre forståelse |
|
|
Jo, Sfinks....jeg tænkte faktisk selv det samme efter at have godkendt mit indlæg til dig....jeg glemte at spørge til vægttab, for bagparten ser ud til at have tabt huld, men på foto 2 har hesten taget lidt af det på igen....har jeg ret  ...det ligner faktisk en hest der er igang med at tage på, derfor kan det sidde lidt spøjst på kroppen, nemlig.
Foto 2 er ikke det tyndeste den har været vel
Og når du viser de næste billeder er der jo ingen tvivl om at det har en del med vægten at gøre også....hvor gammel er den  ...er den oppe i 20érne måske, eller fornærmer jeg nu 
Har den svært ved at sætte huld igen
(Et godt tips til ældre heste er opblødte roepiller og rapsolie ved siden af anden kost og hø ad libitum.)
Nåh, men mht. bakkerne, så var det da ærgeligt  kan du træne noget cavaletti-arbejde med den 
Du kunne starte med bomme på jorden og dernæst oprejste cavaletti....kan hesten springe vil det også være en god hjælp - gerne uden rytter.
Og ellers så er dobbeltlinerne jo mit speciale, men ved ikke om det var noget....
De bedste hils´ner fra MetteCABALLUSEquipagetræning og træning af heste i dobbeltliner udføres ! Send mail for nærmere info og bookingmette.hauge@tiscali.dk
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
|
|
| Marsil.. |
|
|
De første to billeder er taget samme dag og sådan ser hun ud i dag.
De tre næste er inden hun tabte sig og jo hun har været så tynd at man kunne se hendes ribben og helt uden muskler.
Du fornærmer absolut ikke, Lady er 22år. Vi har fodder xpert på hende.
Roepiller er afprøvet uden held, da Lady hellere vil sulte 
Hun får al det hø hun kan æde og i alt får hun 4 1/2 dl olie fordelt på 3 måltider.
Cavalettiarbejde...det vil jeg straks gå i gang med
Lady kan sagtens springe, har i sine unge dage sprunget 150 m. rytter. Springer nu mellem 1.00. -1.20. m. rytter og 135 uden.
Ikke for at støde dig, men jeg bryder mig ikke om dobbelt longe
Men anyway, jeg vil helt klart starte med noget mere spring og cavaletti arbejde. Mange tak for hjælpen
Søgaard:
Jeg skal snart ud og se på noget klassisk og håber derefter at jeg kan få lov til at blive undervist i det 
Genial ham Bent 
Absolut stabil part søges til Lady. Distance interesseret nær Næstved søges...skriv til mig. PLUS ESSE QUAM SIMULTATOR
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Sikke en forskel!! |
| Forfatter:  |
Miss E |
| Dato:  |
12-05-2005 09:37 |
|
Fra før hun tabte sig og til efter..
Men jeg tror det vil blive svært at få hende tilbage i den gamle form, med den alder hun har nu.. Det er heromkring de fleste heste i det hele taget begynder at tabe sig også selvom de faktisk er pensioneret.. taler ikke af erfaring, men har set en del gamle heset, og de så ud lidt ligesom din gør her (bortset fra at de var over de 25 og noget mere afpillede).. Og dem jeg har snakket med har sagt at det stort set var umuligt at få dem tilbage i deres gamle foderstand..
Ikke for at tage håbet fra dig, men tror det vil blive svært.. Men det forhindrer dig jo ok heller ikke i at gøre alt hvad du kan ku jeg forestille mig..
Ellers vil jeg også sige cavalettis arbejde.. Jeg har gjort det i longen med indspændinger og hørt om folk der har prøvet det med pessoaen (men ved ikke helt hvor godt det er) men i hvert fald så ryggen kommer op imens.. Sikken en trav hesetn pludselig får.. Er et fantastisk syn! Så kan du korte og forlænge afstanden mellem bommene og derved bestemme om hesten skal øge eller samle traven..
og hvis i ikke har nogen egentlige bakker, så hvis i idet mindste har en lille forhøjning (eller fordybning) så prøv at bakke hesten op der, har jeg fet at vide skulle være ekstemt krævende for hesten.. Så der behøves ikk mere end et par skridt.. -som så stille og roligt kan øges efterhånden som den bliver stærkere..
I ridningen er der jo versaderne og traversaderne, men det ved du jo nok..
Håber det ku hjælpe lidt, oveni alle de andre gode råd..
 Kh Miss E
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Med korrekt træning skulle det kunne |
| Forfatter:  |
Eva Lydeking-Olsen |
| Dato:  |
12-05-2005 13:14 |
|
lade sig gøre, men man kan ikke få en gammel hest til at se godt ud muskelmæssigt(med alt hvad det kræver)med mindre den trænes målrettet. Og Lady her ser jo generelt strålende ud ift alderen. Flere ældre heste, herunder lipizzanere er trænet klassisk, begyndt da de var 15-24 år og still going strong op til 30 år og Lady er jo samme stærke grundtype og udseende (det er en STOR kompliment, smil). Vi har klassisk træning/ undervisning regelmæssigt her i Sorø - også for ryttere udefra, så du er velkommen til at være med, det er ikke så langt fra Næstved i en trailer.
Jeg ville også sige bakketræning........eller bomme /cavalettis i mangel af bakker.
Held og lykke med det.
Eva
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| ang. træning af din hest |
| Forfatter:  |
johannes ågård |
| Dato:  |
12-05-2005 13:14 |
|
Sfinks.
Når man har en ældre hest, er man pisket nødt til at stille mindre krav til den i den daglige træning. For megen træning/for intensiv træning vil få den stik modsatte virkning af det ønskede og i langt de fleste tilfælde ende med, at hesten bliver endnu mere afpillet.
Da hesten jo sagtens kan huske, hvad den engang har kunnet, og derfor selv tror, at den stadig kan, er det kun DIG, der skal sætte begrænsningerne. En hest, der har et godt forhold til sin rytter, vil mosle på, til den styrter, hvis rytteren ikke stopper op i tide.
Så mit råd til dig er følgende:
Hesten skal i arbejde dagligt, gerne en hel time. Kombiner det sådan, at den rides den ene dag og longeres (i enkelt line) den næste. Både ridningen og longeringen bør foregår i en jordvindende arbejdstrav, som hyppigt afbrydes af små skridtintervaller; f.eks. 3 min trav 15 sek. skridt. Undgå for alt i verden indspændinger o.lign. og også cavalettis. Den slags vil kun sætte en ældre hest tilbage.
Du skal primært ride grundridning, grundridning og grundridning igen, og når det hænger sammen, bør du kombinere med versader, slangegang, volter af forskellig størrelse, og lange lige stræk.
Du bør desuden udelukkende ride hesten på en almindeligt todelt, tykt og tunge trensebid, så den har noget at tage støtte på (og ikke til), så den kommer af med de voldsomme muskler i halsen og i stedet får lagt 50 kg mere på bagparten.
Hvorfor nu det? Jo, ser du, det er sådan, at når en krop ældes, uanset om det er menneske eller dyr, vil begrænsningerne sætte ind. Personlig har jeg tidligere været elitegymnast (og jægersoldat), men da jeg fyldte 40, rykkede jeg en tand ned og begyndte at dyrke motionsidræt, som nu var mindst lige så krævende for mig, som det jeg tidligere havde budt mig selv. Da jeg fyldte 50, hed det oldboys-et-eller-andet, og nu i en alder af 64 er der kun minderne tilbage.
Din hest har det lige sådan, men den er bare ikke selv klar over det! (dens alder lige nu svarer til et menneske midt i 50'erne)
Hvis du træner hesten som her beskrevet, vil resultaterne helt sikkert komme - men det tager lidt mere end 14 dage,ja, du skal nok regne med et halvt års tid.
Og uanset hvad du har hørt, så vil jeg tilråde dig at fjerne olien fra den. Afpillede heste bliver ikke federe af olie, snarere tvært imod. Derimod kan du med held kombinere dens foder med ca. 1 kg varmebehandlede majsflager pr. dag. Og endelig er det yderst vigtigt, at den har adgang til GODT GRÆS, herved forstås kulturgræsser og ikke vildgræs.
God fornøjelse. Johannes
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Sfinks, Johannes og Miss E. |
|
|
Sfinks : Hold da op, så ramte jeg da vist plet med alder, huld og det hele
Roepiller kan kræve tilvænning...der kan gå flere dage før de gider dem, så hvis det kun er prøvet en enkelt gang, så prøv igen....(det er fordi der ikke er sukker i at hesten kan vægre sig / vrænge lidt på næsen...men som oftest bliver de helt kulrede med dem efter nogen tid.  ...og de er bare SÅ sunde for dem !) - men pas dog en smule på med olien...det kan skade mere end det gavner i store mængder, og skal være eksakt tilpasset den øvrige kost !
(Normalt bør man kun fede en stor pony op med 1 dl. dagligt  )
(Johannes : Majsflager omsætter ældre heste meget ringe, ældre heste udnytter derimod letomsættelige dele langt bedre end yngre heste...derfor roepillerne som bud.)
Ærgeligt med dobbeltlinerne....med dem kan du nærmest "modellere" din hest i figuren, og navnligt bagparten...som Søgaard også skriver kan indarbejdes fra jorden...men anyway, det er jo op til dig, og cavaletti-arbejdet samt løsspringning vil også gavne.
Dog vil jeg råde dig til at holde springene i middelhøjde - 60-70 cm, der trænes hestens muskulatur bedst, og brug MEGET gerne gymnatstikspringning efter nogen tid...det vil give din hest fantastiske muskler, koordinaton og balance.
Men husk at holde springene lave !!!
Jeg er ikke just enig med Johannes i teorien med cavalettis...udføres det i ro og mag kan hesten ikke tage skade, men når hesten er 22 år, vil jeg nok ikke anbefale løftede cavalettis...men i stedet nøjes med bomme på jorden.
Johannes har til gengæld ret i at indspændinger er noget juks...hesten tvinges i holdning, og arbejder minimalt selv...de "muskler" man ser efter megen indspændingstræning er anspændte muskler - kan FØLESmeget muskuløse, men er spændinger og stivhed i musklerne, og det er jo ikke målet - hesten skal arbejde SELV, og det kan den kun uden indspændinger, v.hj.a. let guidning fra os !
Jeg er også fuldkommen enig med Johannes i at man skal huske at være dén der "bremser" for den ældre hest...jeg taler af erfaring fra min egen ældre sag...han er ½ araber, med meget friskt sind, gik intensive springstævner i mange år...og idag er det ofte som om hans hovede vil en masse, hvor kroppen så halter efter...ikke imens, men bagefter - eller dagen derpå, derfor er jeg konstant OBS på ham, og bremser ham hvis han vil for langt ud over kanten. Det var svært at erkende da han kom op i alderen, men sådan er det jo....og hesten fortjener dette hensyn.
MISS E : Det er ikke nødvendigvis for sent at få hesten tilbage i form pga. alderen - jeg har stadig min gamle lærepony, han blev skidt sidste sommer og tabte sig enormt, (50-60 kg), han er næsten oppe på sin normalvægt nu, og er i genoptræning - han går nøjagtig ligeså fint som før vægttabet, han træder flot over sit spor, går fænomenalt i dobbeltliner, i terrænet osv.osv.....og han fylder 30 år i år !
En vigtig ting når hesten kommer op i alderen er ekstra god opvarmning og afskridtning, samt udstrækning af ben og let massage af kroppen...det gør underværker, kan du tro,  , og jeg tror selv på at dette (samt dobbeltlinerne) er een af årsagerne til at min stadig er "still going strong".
Held og lykke med projektet, Sfinks
De bedste hils´ner fra MetteCABALLUSEquipagetræning og træning af heste i dobbeltliner udføres ! Send mail for nærmere info og bookingmette.hauge@tiscali.dk
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Svar til |
|
|
Eva:
Mange 1000 tak for komplimentet, som jeg ikke opfattede som andet  .
Jeg ville da gerne tage til Sorø, hvis jeg kendte en med trailerkørekort, der gad at køre os 
Men ikke så langt fra hvor Lady er opstaldet, skal jeg den.20. ud at se på undervisning i klassisk. Herefter håber jeg på at deltage, det er 1 gang om måneden. Men ellers MANGE tak for dit venlige tilbud
Johannes:
Ja, må jo sige at min respekt for dig er steget i takt med, at jeg har læst dine indlæg. Hvis der var flere mennesker som dig inden for hesteverden, tror jeg, at hestene ville være sikret en langt større velfærd. Hatten af for dig
Hvordan sikrer jeg mig at Lady ikke bliver overbelastet?? Pt. er det et minimun at hun bliver redet 5-7 dage om ugen af 1 time eller mere. Ellers bliver hun vanskelig, rastløs, ondskabsfuld og får mildt sagt fis i kasketten
Jeg tillader ikke at Lady bliver redet med indspændinger af nogen art. Heller ikke i longen. Men jeg kan ikke forstå det med Cavalettis, det var hun ellers rigtig glad for. Er det noget du gider at uddybe???
Altså, jeg kommer aldrig til at ride hende med andet end Hackamoren. Hvad mine parter så gør, er en helt anden ting.
*smiler* Nej, Lady er absolut ikke klar over, at hun ikke er 5 år længere.
Mht. at jeg ikke skal forvente resultat inden for 14 dage, det var absoltu heller ikke min forventning
Og det er absolut ikke noget jeg har hørt mht. olien. Jeg har en speciel foderplan lavet af Dorthe Rebbe fra Horse Consult.
Hun er uddannet agronom og jeg har fuld tillid til hende. Efter at jeg fik hende ind i billedet har Lady taget betydelig meget på. Hun har fået en flot og lækker pels osv.
Her er hendes foderplan morgen/middag/aften:
1 1/2 dl Rapsolie
15g Tørgær
1ske hvidløg
50g Trove E sport
10 ml Bxpress(pga fældning)
1dl Joint Aid(kun morgen og det er MSM og Glukosamin)
9dl Struktur K High Fiber fra Hippolyt
Hø..alt det hun gider at æde og MIN. 2 Kg.
Et par gulerødder.
Lady har været forfangen og kommer derfor ikke på græs og får heller ikke kerne(andet end det der er i struktur K)
Marsil:
Du kan tro, at jeg sammen med Dorthe har kæmpet for, at få lady til at æde de forbandet roepiller, det lykkedes bare ikke. Jeg prøvede ikke kun en dag, men over en måned. Lady ville hellere sulte...BASTA
Og ja, du ramte helt plet
Som skrevet før til Johannes, har Dorth lave foderplan til lady, så alt er i den skønneste orden mht. det
GYmnastikspringning...hvad filan er det?? Alt her må gerne blive skåret ud i pap..tak
Jeg skal nok huske at holde springene lave, men hvis de kommer ned under 40-50 cm, gider Lady altså ikke besvære sig med at springe 
Jeg havde egentlig også tænkt mig, at bruge bomme på jorden til at starte med og så sætte dem op senere.
Jeg ville ønske at i kunne opleve Lady ved selvsyn, hun bliver generelt ikke bombet dagen efter. Hun har selvfølgelig nogle dage hvor hun bare ikke gider og det bliver der seføli taget hensyn til. Og det gør der generelt mht. alt der har med Lady at gøre.
Men jeg synes heller ikke det er hensigtsmæssigt, at lade hende stå uden at blive rørt, når hun nærmest bliver depressiv over det.
Vi tager også hensyn til at Lady skal varmes lidt længere op og skridtes grundigt af. Vi er igang med at få etableret noget mht. massage.
Men ellers tak for dine yderst brugbare og enormt proff. råd. Og tak for at tage det seriøst.  y) 
Absolut stabil part søges til Lady. Distance interesseret nær Næstved søges...skriv til mig. PLUS ESSE QUAM SIMULTATOR
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Gymnastikspringning |
|
|
Tak for alle "takkerne"....og velbekomme !
Har fuld respekt for Dothe Rebbe, men forstår stadig ikke et muk af det med mængden af rapsolie....det er meget uhørt.
Gymnastikspringning skal du først tage fat på når din hest er klar til det, det kræver noget mere af den nemlig - det er simpelthen seriespring med få galoptrin imellem - de RIGTIG hårde og seje heste der er i max.-træning træner med dobbeltcavaletti, (cavaletti stillet ovenpå hinanden 2 og 2), og springer så serier af flere styk med kun eet galoptrin imellem....men det er altså knaldhårdt, og ikke noget for din hest...det vil være skrækkeligt at overtæne/skade den, specielt med henblik på alderen, men alm. gymnastikspringning med nogle få spring i serier, varieret med 1, 2 og 3 galoptrin imellem kan du sagtens....og dér vil du let kunne holde dem lave - på måske 50 cm. - din hest vil ikke føle det er kedeligt, for dens koncentration skal skærpes enormt for at klare sig igennem serien, og så er højden ikke nær så vigtig. Desuden trænes muskulaturen som tidl. skrevet også bedst ved middelhøje spring.
Prøv at start løsspringningen med trav-spring....og læg en travbom 2-3 m. foran springet, det bringer ro på hesten da den skal tilpasse sit anløb mere - hvis du rider hesten kan du prøve det samme, og tilsætte en travbom nogle meter efter springet, som du så træner hesten i at parere ved efter springet.
Men som sagt tror jeg det bedste for din hest er løsspringningen.
Jeg tror aldrig du svarede på om din hest ofte står med sine bagben som på billedet hvor du og den er i fuld størrelse....for gør den det, skal du gå ret varsomt frem....det er nemlig tegn på ringe balance, og i så fald er for intensiv cavaletti- og springarbejde ikke hensigtsmæssigt !
Og igen : pas på dens ben - lav gode udstrækninger efter træning, ældre ben er mere sarte og kræver megen omsorg.
Og nej, kender selv til dét med at hesten kan blive depressiv af ikke at bruges - jeg forsøgte at sætte min føromtalte lærepony på pension....ca. i din hest´s alder...og han blev sur, tvær og ked....det var bare IKKE sagen for ham heller, og han fylder som sagt 30 år i år....så han bliver sikkert aldrig pensioneret.
Jeg håber ikke du ender med at føle dig bombarderet med alle de råd der er her på tråden....du er jo den der kender din hest bedst, og kan derfor bedst "sortere" i det, efter hvad der dur til din hest.
Held og lykke med arbejdet
De bedste hils´ner fra MetteCABALLUSEquipagetræning og træning af heste i dobbeltliner udføres ! Send mail for nærmere info og bookingmette.hauge@tiscali.dk
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Marsil... |
|
|
bliver lige et kort svar da jeg har travlt. Nej Lady står ikke altid sådan som på billedet. Og det er ikke mig, men min part der sidder på hende
Udstrækning, hvordan???
Føler mig ikke bombarderet, men meget taknemmelig!!!
Absolut stabil part søges til Lady. Distance interesseret nær Næstved søges...skriv til mig. PLUS ESSE QUAM SIMULTATOR
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Udstrækning |
|
|
Hejsa
Hvis du har en hest med stive ben er udstrækning en rigtig god idé.
Prøv at læse bogen "Stræk med din hest", som kan lånes på langt de fleste bibliotekter i DK. Jeg har selv brugt bogen med succes.
Den er skrevet en af hesteterapeut, som med sine mange gode illustrationer viser hvordan du kan strække hestens forskellige muskler ud efter træning med nogle simple øvelser og stræk.
Især den med gulleroden er meget god, men desværre virker den kun på stive halsmuskler ellers ville jeg have anbefalet dig den.
Resen vil jeg ikke rigtigt blande mig i.. Da jeg ikke rigtigt har forstand på det, men jeg har læst det hele meget interesseret.
Kia
Du kan overvinde en hel hær - Men overvinder du dig selv er du stækere end nogen anden i verden.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Har du tænkt på... |
| Forfatter:  |
JulieTaylor |
| Dato:  |
16-05-2005 13:56 |
|
...om din hest kan have udviklet den store forpart fordi den skåner sine bagben og ikke omvendt? Det tages for givet i tråden at bagparten er visnet p.g.a. den stærke forpart, men hvad hvis forparten simpelthen gør bagpartens arbejde fordi bagparten ikke kan.
Jeg kan godt forstå at det bliver foreslået at hestens forpart er så stor p.g.a. forkert ridning (det er jo ikke ualmindeligt, og det er endvidere åh så let at sige), men jeg vil lige være sikker på at du ved hvordan det står til med hendes bagben.
Haserne kan jo være lidt trætte i den alder, og måske er det derfor at især hofteleddets bøjemuskler ikke rigtig har fået lov til at arbejde. Det ses ofte at heste, der har vrøvl med motoren af den ene eller den anden grund, i stedet bruger forparten til at trække sig afsted. Så nytter det ikke at man opfordrer den nok så meget til at 'træde ind under sig' , for hvis den ved at den ikke har lyst til at bære, vil den blot blive ked af det og forvirret.
Spring og cavalettis er generelt gode i genoptræning afhængig af hvorfor man genoptræner hesten. Men jeg ville heller ikke ukritisk anbefale dem til en gammel hest. De muskler, der ligger foran lårbenet i vinklen mellem bækken og lår, er primært med til at bøje hofteleddet og strække knæleddet ud. I afsættet ved spring, er det musklerne bag på hofteleddet (de hedder hamstrings på engelsk) og ovenpå krydset (gluteusmusklerne) der står for den store kraftanstrengelse. Hoftebøjerne, som især ser ud til at mangle på din hest, er involveret når benet så skal trækkes op/ind under hesten og med over springet. Så det er ikke lige springningen, der vil gøre det store udslag her.
Øvelser hvor hesten skal bøje i hofteleddet vil altså styrke de muskler, du taler om. (Eller som jeg tror, du taler om) Men disse øvelser er typisk dem, der samtidig lægger pres på haseleddet (f.eks. øget samling og trav over cavalettis eller i vand) fordi de fordrer at hesten bevæger sig mere kadanceret.
Så jeg ville nok passe meget på med at træne sådan en gammel hest op for hurtigt. Hellere lade muskelfylden komme tilbage igennem den almindelige, daglige og korrekte træning.
Med klassisk går jeg ud fra at du mener akademisk. Her lægger man så vidt jeg ved ( i modsætning til klassisk klassisk dressur) vægt på at hesten samles før den rides fremad. Det var ikke en fremgangsmåde jeg personligt ville gå efter når hesten er så gammel og har stået stille, men det er jo op til den enkelte at vurdere hvad de vil forsøge sig med.
Du kan lave en labyrint ud af seks bomme på jorden, hvor du så kan øve dig i at lede hesten igennem både forlæns og baglæns. De fleste heste gider godt nå de først fatter øvelsen, for den er ikke svær, men smidiggør næsten uden at hesten når at opdage hvad der foregår. Husk at klappe/stryge/rose rigeligt når hun gør det rigtigt.
M.h.t. strækøvelser, vil jeg fraråde at man bruger godbider til at lokke med. Man risikrer at hesten svinger hovedet for langt rundt i sin iver, og i alle fald bør man undgå at give godbiden før øvelsen er ovre, så hesten ikke kommer til at skulle tygge mens den stadig har hovedet i en unaturlig stilling. Mine egne heste kan sagtens strækkes ud uden lokkemad, for de ved at strækket er lækkert og behageligt. Men jeg ved også at dem, der klikkertræner, bruger deres target til at lokke med, så hesten ikke bliver febrilsk i jagten på en godbid.
Held og lykke med hende. Hun ser ud til at være en charmerende hest.
Mvh
Julie
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Udstrækning |
|
|
Forben :
1) Stå foran hesten, løft forsigtigt det ene forben, træk stille frem, hold med den ene hånd til støtte under knæleddet og den andentil støtte under kodeleddet.
Træk frem og op...forsigtigt...lad hesten selv bestemme hvor meget.
2) dernæst holder du benet løftet, bøjer det mens du går om på siden af hesten, holder det let bøjet, holder med den ene hånd under underbenet og den anden hånd nu foran på overbenet, og så trækker du forsigtigt benet bagud.
Når begge ben er taget, kan du massere musklerne på forpartiet let...de fleste heste nyder dette meget, specielt efter en udstrækning.
Bagben :
1) Stå bagved hesten, løft bagbenet, hold med den ene hånd til støtte under koden, og den anden hånd foran på underbenet, træk langsomt bagud, og hold.
2) Hold benet løftet, gå om på siden af hesten, med den ene hånd under koden og den anden under underbenet, løft forsigtigt opad, (faktisk op under maven), og hold. (Den sidstnævnte øvelse er stive heste ikke vilde med, så værgrer di nhest sig, bør du lade være...så prøv igen om nogen tid, hvor den har vænnet sig til øvelserne.)
Når begge ben er taget kan du massere bagparten, og evt. ryggen, men det der er bedst for ældre heste er baglåret - hvor du står bagved hesten og masserer delen der skygges af med halen....altså på indersiden af låret.
Hold disse træk i ca. 30 sek. - hesten skal slappe af imens og ligesom "læne" sig tillidsfuldt i dine hænder, den må ikke stive sig...ellers er træningen spildt.
Det kan tage nogle gange før hesten slapper helt af, hold derfor ikke trækket så længe de første gange.
De bedste hils´ner fra MetteCABALLUSEquipagetræning og træning af heste i dobbeltliner udføres ! Send mail for nærmere info og bookingmette.hauge@tiscali.dk
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
|
|
|
|