Jeg mente ikke den gængse form for longering, det skal virkelig gøres med omtanke når hesten er så meget ude af balance, og allerhelst UDEN indspændinger, men i dobbeltliner hvor den støttes i holdning.
Longerer du i dobbeltliner vil din hest højst sandsynligt kun kunne klare 15-20 min. i roligt skridt og trav den første tid, hvis den er så ubalanceret...for træningen er ret hård for muskulaturen.
Hvis alm. longe, så hold hesten i roligt tempo, få en fast takt frem, ikke presse op i tempoet før balancen er til det - dette må den kunne klare en lille ½ time af i varieret tempo.
Med både alm. longe og dobbeltliner vil jeg sige 3 x ugtl. vil være max. i et træningsforløb med en så ubalanceret hest.
Men noget helt andet er at ridetræning i terrænet vil OGSÅ være supergodt - meget gerne i kuperet terræn, her skal den virkelig ind og balancere med sin kropsvægt.
Og prøv at ride cavalettis, nogle lave og få stykker ad gangen i starten, få en til at se dig ride forfra og bagfra, for at vurdere din hests arbejde.
Der er mange gode alternativer...