Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Spørgsmål!
Forfatter: 
Dato:  23-02-2005 20:44
Hej! :-)

Jeg har lige nogle spørgsmål om noget jeg endten ikke helt forstod eller ikke ved hvordan man gør?! 8-)

Læs det hele godt igennem inden du svarer! For vil helst ikke have nogle misforståelser!

Det er taget ud fra alt det som i mange dejlige mennesker svarede på, nemlig dette inlæg:
Please.. Dressur-billeder! **Kig**

Jeg har lige nogle spørgsmål som jeg meget gerne vil have jer til at forklare mig lidt bedre! :-o

1. Hvordan for man hesten til at gå på bagparten? ?-)

2. Hvordan kan jeg træne min og Velours balance?

3. Nogle af jer skriver at Velour har løse led. Hvad kan det skyldes og hvad kan man gøre ved det?

Håber på mange svar!

Tak forde du gad kigge forbi! :-P

Kram Ditte og hendes elskede Velour! {>
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hephey....
Forfatter: 
Dato:  24-02-2005 09:08
...
1: Dette er meget svært så længe du rider uden sadel... Jeg gør det ved at samle lidt ofrtil og drive en smule, reaktion: hesten vil søge frem men stadig holde det tempo man ber om og så bruger den bagparten mere.

2: Hesten ser ikke ud til at være ude af valance, det ser ud somom du er konstant ved t falde af, det kan skyldes at din banlance ikke er for god.... du støtter dig selv til tøjlen, prøv at få en til at tage dig i en longe og så slip tøjlen hekt slap af og følg hesten bevægelser...... bare i skridt til at starte med.

3: kan jeg desværre ikke svare på...

Elsk din hest uanset stamtavle og race..... den er den bedste alligevel... {>

Mango og Surprise uanset hvad der sker vil i altid være nogle vindere for mig..... Elsker jer ;-D
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej Ditte!
Forfatter: 
Dato:  24-02-2005 10:07
1:
Det får hesten til at lægge mere vægt på bagparten, ved i gennem en årrække at få kvalificeret undervisning (gerne af forskellige), læse en masse bøger om emnet, kikke på nogen der virkelig ved hvad de gør og så i øvrigt øve, øve, øve.
Tålmodighed.
At kunne ride hesten som en vippe (altså kunne vælge hvor meget vægt på hvilket ben og hvornår) er jo det hele grundridningen går ud på, og det er ikke let. Men du har fået øjnene op for det, og jo før det sker jo bedre ;-)
Meget kort fortalt så er det om at få den halve parade til at virke. Dvs. at man ikke (ALDRIG) trækker i tøjlen, men driver hesten op til hånden. Efterhånden som man kan drive, uden at hesten går hurtigere eller lægger vægt på hånden, så kan bagbenene aktiveres mere og mere. Og hesten belønnes :-)

2:
Ja, jeg kan godt se at balancen ikke er helt ok for jer begge. Hestens balance kan du ikke træne i trav så længe din egen balance ikke er på plads. Træn den i skridt. Hestens balance ligger i skulderpartiet, så for at hjælpe må man støtte med tøjlen på den skulder som "smutter". Tit vil det på den ene volte være indvendige og på den anden være udvendige, men mærk efter. Husk at side mest i dit indvendige sædeben.
Din egen balance kan du få trænet i en longe. Meget gerne i en sadel og på en hest med god balance.

Til sidst... Du sidder alt for langt fremme på hesten. Prøv at kik igen på dine billeder. Find midten af den bro der holder for- og bagpart sammen, menlig ryggen. Lige der skal du gerne sidde.

Meget dejlig hest du der har. På med vanten så skal i nok lære det sammen :-)


km.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Løse led....
Forfatter: 
Dato:  24-02-2005 10:43
... kan man ikke se på et billede.

Det der menes er sikkert, at hun ser ud til at være lidt blød i koderne. Det kan især ses på billede nr. 2 - koderne er næsten vandrette.
Det er ikke noget, du behøver at spekulere en hel masse over - men smeden skal tage hensyn til det, når han beskærer Velour.

Hvis du ikke har mulighed for at lægge en sadel på Velour, så er du jo nødt til at ride uden - og din balance skal nok blive bedre med træning. Du skal bare selv tænke over, hvordan du sidder. Stræk dine ben nedad, og forsøg at holde hælene ned, ret dig op og skyd brystet frem - så kommer du automatisk til at sidde bedre (og sidde bedre fast).

For at få hesten til at sætte sig bagtil, skal den rides godt fremad. Ikke sådan at forstå, at I skal fræse afsted, men du skal sørge for at hun bestiller noget, og ikke går og "tuller" (og jeg vil advare dig om, at hun er ikke nær så nem at sidde på når hun bestiller noget, som når hun går og tuller). Det gælder simpelthen om at få aktiveret bagbenene, måsen og ryggen.

Når du driver fremad, skal du også holde lidt igen - ellers kommer det jo bare til at gå hurtigere og hurtigere, og det gavner ingen.

Det gøres ved halve parader. De laves ved at du:
- står imod med sædet (holder op med at følge hesten)
- lægger benene let ind til hestens sider
- tager en let anholdning i tøjlen

Dette gøres på én gang, ganske kort. Ligeså snart du får en reaktion fra hesten (om det så kun er, at den drejer øret), skal du give efter på tøjlen og ride fremad igen. Du kan gentage det hele med ganske få meters interval, indtil tempoet passer, og hesten er lydhør.

Efterhånden som hesten bliver bedre og bedre til at forstå og lytte (og du bliver bedre til at udføre) de halve parader, så kan tøjlehjælpen udelades, og du kan udføre dem for sæde og ben - og så bliver de faktisk næsten usynlige. Men det tager altså lang tid at nå dertil.

Når du får hesten til at aktivere bagbenene, så vil den også løfte ryggen opad mod sadlen/rytteren, og det vil føles lidt som at "ride på en bølge". Når I kommer så vidt, så vil Velour også helt automatisk "bøje i nakken" - hun kan slet ikke lade være.

Det hele handler om træning, og om at have det helt rigtige forhold mellem den fremaddrivende hjælp (sæde og ben) og den anholdende hjælp (tøjle og sæde) - og det er faktisk slet ikke så let.

Vi ryttere kan nemt komme til at bøvle med det meget længe - især fordi de fleste af os er tilbøjelige til at bruge armene meget mere end benene. Det er vi jo vant til at gøre i de fleste situationer.

Men hvis du forsøger at gøre det til en vane, at du aldrig tager i tøjlen, uden at du også har lagt benet/benene til hesten, så er du på rette vej.

Der er skrevet meget godt litteratur omkring det at ride hesten rigtigt, og jeg vil anbefale dig at gå på biblioteket og låne bøger til inspiration.

Hilsen Sif

0
0
Svar på denne tråd
 
 Mange mange mange tak!
Forfatter: 
Dato:  24-02-2005 11:37
Hej

Jeg vil bare sige 10000 gange tak til jer alle 3!! Jeg vil prøve det hel og skal nok sørge for at nogle holde øje med mig og hjælper mig så jeg kan blive en bedre rytter!

Sif: Det er utrolig rat at læse det du skriver og meget nemt at forstå! Du skriver om lige netop vores behov og det er smader skønt! Kan ikke takke dig nok!

Kram Ditte og hendes elskede Velour!
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider