Nu bruger du den næste uge til kun at anspringe for løs tøjle. Når hesten udelukkende laver rene overgange kan du lige så stille korte tøjlen 3-5 cm for hvert anspring. På den måde får hesten tilliden til at du ikke vil hive den i munden i selve anspringet.
Slår den alligevel fra (kigger stjerner) så giv den tøjlen igen og husk den bløde hånd. Møder hesten en hård hånd vil den øjeblikelig slå fra.
Når dine overgange er rene, kan du begynde på den springende galop, hvor du kommer med sædet bagfra og samtidig trykke med begge schenkler for ca. hvert andet spring. Trykket skal komme når hesten er på vej op. På den måde får du den mere løftet fortil og du får længere og højere spring. Går sædet ikke godt nok igennem vil du få følelsen af at sidde på en gyngehest.
Virker hjælperne rigtigt vil du få en følelse af at blive skubbet bagfra, netop fordi hesten får bagparten mere ind under sig.
Dejligt du er kommet lidt videre.
Hilsen
Britta
ps: du kan foresten læse mere på min hjemmeside ved at trykke på signaturen