Jeg ved godt, at den er liiidt ved siden af, men måske interessant alligevel:

http://www.heste-nettet.dk/forum/read.php?f=3&i=7032&t=7032

Det er forkasteligt, jeg vil opfordre ryttere med omløb i hovedet til at holde sig fra den rideskole. Når man bare lægger en hårdere bid på en svær hest, så viser man holdningen, at man bare brugere grovere midler og formentlig mere vold, hvis hesten ikke fungerer.

Specielt fjordheste er eksperter i at stive sig i halsen, tage mulen ned i jordhøjde og så bulldoze sig vej igennem landskabet, hvis man behandler dem hårdhændet - det er ret effektivt, mennesker har ikke kræfter til at trække med en fjordhestefront - altså kan hesten let forsvare sig på den måde - men vil som regel ikke mande sig op til det uden grund.

Det er altid vigtigt at lære hesten at fungere for fine signaler, men specielt med de kraftige racer er det endnu mere vigtigt fordi de så let kommer til at virke som lokomotiver. Fjordheste kan udmærket fungere for fine hjælpere, hvis de lærer det, og lærer, at det er en fordel for dem selv, og ikke plagsomt at lystre. Det er klart, at en hest som bankes i siderne, slås med pisk og trækkes i munden lærer at forsvare sig, for en fjordhests vedkommende oftest ved at gå hen hvor det passer den, mens fx. en fuldblod nærmere ville gå i luften eller smide rytteren af.

Træning fra jorden og fra ryggen i at lytte til små signaler samt at lære folk at ride ordentligt er vejen frem - primært for sædet og vægt, derefter for schenkler og mindst af alt for tøjler - og jeg så gerne, at alle lærte at styre hesten ubesværet rundt i de 3 gangarter uden bid, for er man ikke i stand til at ret så ubesværet at ride sin hest uden bid men med fx. en træningsgrime, som westernrytterne bruger, den der er lavet af et stykke snor med knuder, så rider man for meget på biddet og bør gøre noget ved det - fx. ride i grimen, indtil hesten fungerer godt i den og så skifte over til biddet igen for at forfine hjælpen.

Det er noget svineri at behandle hesten sådan og man risikerer at få en helt ustyrlig hest ud af det, fordi den lærer sig hvert eneste trick i verden, der kan befri den for sine lidelser.

Det er afskyeligt, men åbenbart ikke ualmindeligt. Har oplevet det samme på min gamle rideskole. Her var det også en Fjordhest. Den blev vel nok hevet i munden, den stakkels hest. Grunden var at ungerne åbenbart ikke kunne styre hypsen.
Heldigvis skiftede de mening og pillede biddet af et par måneder senere så vidt jeg husker.

Jeg har også oplevet det. Godt nok ikke med Pelham men med en gummistang. Forestil jer lige at få sådan en i munden (føj - kvalme).

Her var det også en fjordhest, som var lige lovligt fremadgående. Men tricket var netop at slippe den fortil, så løb den ikke længere, hvorimod tog man tøjlen, så var den smuttet (i mine øjne: den prøvede at løbe fra smerten). Derfor kunne den rides af en lille spinkel pige på 10 år, mens de større rideskolepiger ikke kunne magte den - tankevækkende ikk?

BeritH

Hej Anonym!! Jeg ved godt, hvem du mener.... Jeg synes, det er synd. Han kan godt være ret umulig (tro mig, jeg har redet ham) men så synes jeg, at han skulle sælges til erfarne i stedet for at gå med pelham. Og så med kæde!!

Ku' I ikke komme til at smide hestens kæde væk, jer der kender ham - et stangbid mister nemlig en meget stor del af effekten når der ikke er kæde på, så drejer biddet bare rundt i munden på hesten når man tager i stangtøjlen - og faktisk er pelhambiddet ret så blødt, når det ikke er leddelt og uden kæde.

Sådan en lille kæde kan da hurtigt blive væk - den kan jo falde ned i ens lomme og derfra vandre til møddingen og begrave sig dybt - det går kæder tit.

Ku' I ikke komme til at smide hestens kæde væk, jer der kender ham - et stangbid mister nemlig en meget stor del af effekten når der ikke er kæde på, så drejer biddet bare rundt i munden på hesten når man tager i stangtøjlen - og faktisk er pelhambiddet ret så blødt, når det ikke er leddelt og uden kæde.

Sådan en lille kæde kan da hurtigt blive væk - den kan jo falde ned i ens lomme og derfra vandre til møddingen og begrave sig dybt - det gør kæder tit.

På et fritidshjem kort fra hvor jeg bor, har de en lille fjordhoppe, som børnene lærer at ride på (eller hvad man nu skal kalde det, de gør...) af en pædagog. Sidste sommer kom jeg forbi, da jeg luftede min hund... og ja, der var to små piger i gang med at træne hesten. Det sædvanlige trensebid var skiftet ud med en gummi-pelhamstang med skumkæde. Jeg hidsede mig lidt op og vadede over for at finde den ansvarlige pædagog...
Jeg prøvede virkeligt at forklare hende, at det var alt for voldsomt et magtmiddel at lægge i hænderne på så uerfarne ryttere, men... ja, jeg fik hende ikke overbevist. Grunden til, at hesten skulle bære biddet, var, at de mindste ryttere ikke kunne holde hesten fra at trække hovedet ned og græsse i banens hjørner. Det var blevet anbefalet af den lokale rideudstyrsbutik (hvor ejeren dog benægtede, at nogen af hendes ansatte kunne være så tankeløse...) og en voksen mand, som de havde haft ude for at ride hesten. Han havde i øvrigt redet hesten godt igennem med en glidetøjle...
Føj, hvor jeg hadede mig selv for at være så skide konfliktssky, hun skulle have haft en overhaling lige på stedet og jeg skulle have taget det skide bid med mig... men nej, jeg stod bare og krummede tærer og undskyldte at jeg blandede mig, for jeg jo ikke selv så sørens dygtig, men at biddet var alt for skarpt. Jeg gik i øvrigt hjem med et tilbud om at ride hesten den weekend, så det hjalp ikke særligt meget på dens situation...

Og ja... jeg har selv en fjordhoppe, hun bliver redet med et muffebid.

Mette (Fjolle)

har selv set flere pelhambid til et skole rytter stævne det skulle kunne forbydes