Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Min balance..!!
Forfatter: 
Dato:  20-01-2005 03:45
Hej alle i kloge hoveder..

Efter jeg langt om længe gik over til at ride hest - som 22-årig - har jeg fuldstændig mistet min balance.. Jeg kan simpelthen ikke sidde ordentligt - jeg tilter fremad og mister ind i mellem balancen for alvor.
Det er frygteligt at opleve når man har redet i 16 år og pludselig er tilbage i begyndelsen...

Er der nogen der har nogen fantastiske råd og ideer til at genopbygge balancen? Jeg rider pt ofte uden stigbøjler for at genvinde min tabte balance. Er der andre ideer?

Hilsen Ophelia
0
0
Svar på denne tråd
 
 Me too!
Forfatter: 
Dato:  20-01-2005 07:18
Jeg har det på samme måde - men jeg er ved at blive bedre :-)

Min træner gav Lucas longe på, fjernede stigbøjler og tøjler, og så måtte jeg ellers holde mig fast så godt jeg kunne med lårene. Det skal lige siges, at jeg snød lidt ved at holde fast i sadlen, ellers var jeg skvattet af med det samme - den trav - hehe...

Men i galoppen sidder jeg helt fint nu uden at holde fast i sadlen - det er skønt (y)

Efterhånden skulle jeg så selvfølgelig også kunne slippe i trav.

Så min anbefaling er, at få en til at longere dig og være beredt på meget ømme lår- og armmuskler...

{> Hilsen Nille

Mangler du stedet til dig og din hest?
Tjek min præsentation :-P
0
0
Svar på denne tråd
 
 Sædeben
Forfatter: 
Dato:  20-01-2005 08:28
Det drejer sig om ikke at løfte sig fra sædebenene.

Når du har redet pony så længe, har dine ben nok været lidt lange og du har evt. trukket knæene lidt op, når du skulle give schenkelhjælpen. Det får dig til at spænde i lårene og du vil automatisk spænde lidt i ballerne og løfte dig fra sædebenene. Det samme sker når du vipper tæerne op, istedet for at sænke hælen en smule.
Din generelle opstilling betyder også en del.
Sørg for at lave et svaj i lændet, så du udelukkende ruller på forsiden af sædebenene.
Husk at kigge op så du får skuldrene godt tilbage og brystet frem. Hold albuerne godt inde til kroppen, da det vil hjælpe dig til at holde skuldrene på plads.

Fordelen ved at ride med bøjler er, at når du taber en bøjle, ved du at du har trukket knæet op og evt. vippet tæerne nedad. Her skal du så bare trykke hælen ned og tænke vægten ned i benene.
Ulempen ved at ride med bøjler er gerne, at man træder for hårdt i dem og dermed igen spænder i lårene og løfter sig fra ballerne.

Fordelen ved at ride uden bøjler er, at man som regel får lidt længere ben og dermed ikke er så slem til at trække knæene op.
Ulempen ved at ride uden bøjler er gerne, at man trækker knæene op for at klemme med lårene.

Når du rider skal du gerne kunne mærke begge dine sædeben i sadlen. Kan du ikke det. Har du spændt i en forkert muskel.

Nedsidning er svært, men bruger man tiden på at få det lært vil mange andre ting i ridningen være meget nemmere. Kropsbevisthed er alfa og omega.

Hilsen
Britta
8-)Heste er flokdyr og rytteren er lederen 8-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Balance øvelser
Forfatter: 
Dato:  20-01-2005 09:43
gør mester !

Kan du på nogen måde komme til at ride helt uden sadel engang imellem , vil dette være dig en stor hjælp.

Ved helt at udelade sadel , kommer du i nærkontakt med hestens bevægelser, og får derved en bedre fornemmelse for disse.

Du kan starte med at ride i skridt , og for lange tøjler , og derved arbejde med at styre hesten med benene og kroppen !
Styring med krop; Den side du ønsker hesten skal gå til, der tager du din arm og rækker ud som kørte du cykel ,og lader benet i samme side følge med , kroppen drejer = " Du åbner døren" og modsat til den anden side , dette træner dig i at sidde ned på hesten,ikke at tage den i munden, og balance !

Styring med ben; Den side du ønsker at ride til,du klemmer med hele benets vægt fra modsatte side af den du ønsker hesten skal gå til, det letter delvis dit sæde, og træner balancen på den individuelle side.

Slip tøjlen indimellem , og tag armene ud fra kroppen , og lad dem være vandret med din skuldre,og lad også benene gå lidt fri af hesten, dette træner igen din balance i sædet.

Læg dig ned over hestens kryds , og rejs dig op igen, dette styrker dine mavemuskler , samt træner balancen i kroppen.

Brug øvelserne ! Og rid små volter, slangegang mm. hvor du kan mærke at hesten drejer ! Et godt samspil mellem hest og rytter ligger i balancen. Bliver du ved at træne disse øvelser, kan du bygge mere på med tiden, og du vil mærke at det hjælper. Pludselig kan du ride din hest med lille fingeren, og du vil føle i er et.

Træn dig langsom op til også at udføre øvelserne i trav og gallop.
Overdriv gerne dine bevægelser , det styrker balance og muskler.
God arbejdslyst !
Jeanie

- Travfolk er fagfolk !!

0
0
Svar på denne tråd
 
 yoga og gymastik
Forfatter: 
Dato:  20-01-2005 23:52
uden hesten -
0
0
Svar på denne tråd
 
 Balance
Forfatter: 
Dato:  21-01-2005 07:10
Naar du siger du ikke har nogen ballance paa heste kan der vaere tale om 2 ting.

1: Dit grundsaede er for daarligt og derfor mister du balancen.
2: Din balance i sig selv ikke er for god og derfor skal der ikke meget til foer det gaar galt.

Hvis det foerste er tilfaeldet vil det bedste vaere at du finder en traener der kan longere dig. Dette er den ultimative maade at faa et perfekt grundsaede. Desvaere er denne form for traening en uddoeende art da der ikke nok aktion i "bare at side der".

Hvis det andet er tilfaelde er der oevelser du kan udfoere. Specielt kan jeg anbefale at bruge den der store badebold til at side paa i stedet for en stol, noget tid hver dag.


God fornoejelse

Frank
0
0
Svar på denne tråd
 
 centreret ridning
Forfatter: 
Dato:  21-01-2005 10:19
Måske kan du få glæde af at læse bogen "Centreret ridning" af Sally Swift. Den er fyldt med gode øvelser til at opnå bedre balance og harmoni.

/Bluebell
0
0
Svar på denne tråd
 
 Sadlen
Forfatter: 
Dato:  21-01-2005 12:48
Har du checket at din sadel ligger i balance? Hvis ikke, så hjælper alle de gode råd ikke så meget, for hvis sadlen hælder fremover, så vil du falde på næsen næsten lige meget hvad du gør.

Mvh

BeritH

A horse will never tire of a rider who possesses both tact and sensibility, because he will never be pushed beyond his possibilities ;-D
0
0
Svar på denne tråd
 
 uden sadel
Forfatter: 
Dato:  21-01-2005 22:01
jeg har også en dårlig balance. Så jeg er begyndt at ride uden sadel. I starten faldt/gled jeg af bar når jeg drejede hesten rundt. Nu sidder jeg fint i hurtig trav.

Jeg tror man skal lære at slappe af. Spænder jeg falder jeg af.

Jeanette HN afhængig
ejer af
Appaloosa"get spottet"
haflinger"golden alpequarter"
0
0
Svar på denne tråd
 
 Mange gode ideer
Forfatter: 
Dato:  23-01-2005 08:51
og de er sikkert rigtig gode allesammen. Nogen mener at den eneste måde at løse det på er på hesten, jeg er ikke enig, men hvad ved jeg også om ridning ? - ingenting - men jeg ved en allerh*lvedes masse om den der kæmpeklump der sidder på toppen af kroppen og styrer showet.Lad mig fortælle en lærerig og sjov oplevelse jeg har haft, og som anskueliggører hvad jeg mener når jeg taler om programmering.

Ved en kongres om hjernens funktioner og kommunikation, oplevede jeg en rigtig show og festlig fætter, der er professor ved Oxford University. Han forsker i hjernens programmering af vores bevægelse- og bevidsthedsmønster. Hver ENESTE bevægelse vi laver lagres i vore hukommelse. Det er en programmering. det er hos raske mennesker denne programmering der ligger til baggrund for måden vi samler noget op på, går på, løber på etc. Det sjove er at vi kan afprogrammeres. dette beviste denne professor selvfølgelig straks.

8 voksne mennesker, der kører på cykel hver evige eneste dag, mange kilometer og i bytrafik, blev hevet op på cyklen. de havede alle kørt på cykel mellem 15 og 40 år, vi må og skal kalde disse mennesker for RUTINEREDE cyklister. De kan nærmest køre uden hænder med lukkede øgne. Den morsomme professor gav dem en cykel HAN har opfundet. den styrer ikke ved at man drejer styret og forhjulet. ´Næ nej, denne cykel knækker på midten, således skal man ved et venstresving, dreje hofter mod højre og hænderne mod venstre. Disse 8 herrer fik 10 minutter til at lære at køre på denne cykel. Det var et meget koncentreret arbejde, hvor de hele tiden blev sendt tilbage på cyklen. De lærte det ikke. Men nu kommer så den skræmmende part - den gode professor trak 8 HELT ALMINDELIGE CYKLER frem. Bad de herrer om kører på dem. de kunne ikke !! på 10 minutter var en dagligdags ting afkodet fra deres vanemæssige mønster. Noget de elelrs havde gjort i en hel krigstid.

Ligesom resten af os er det vaner der bestemmer en stor del af vore bevægelsesmønster. der er derfor at vi fårlige rygge osv. Det gode nyhed er - når man afkoder -så koder man også. Det vil sige at både træning fra hestens ryg, men også derhjemme kan forbedre en balance, eller "kropsbevidsthed" som nok er et mere fyldestgørende ord.

Claus

www.dlwr.dk
0
0
Svar på denne tråd
 
 centretret ridning
Forfatter: 
Dato:  23-01-2005 09:32
Ligesom Bluebell, kan jeg anbefale Centreret ridning af sally swift. Den er rigtig god.
Jeg håber at jeg i løbet af sommeren får arrangeret et kursus med en uddannet instruktør i centreret ridning, for jeg tror at det ku været enormt lærerigt. :-D for selv de ¨garvede¨ ryttere.
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider