Tjah... Jeg må indrømme at stod min hest med en seneskade (selv nok så lille..) så fik den minimum tre mdr.s genoptræning, med en meget langsom optrapning.
Ved større seneskader kan det som beskrevet tage op til ni måneder før senen er oppe på fuld styrke igen.
Der er lidt en tendens til at man ikke tager seneskader alvorligt nok, efter min mening. Det er meget muligt at hesten måske er gående igen efter 14 dage eller tre uger.... Men holder den så...??
Jeg har set lidt for mange eksempler på seneskader der vendte tilbage i forværret form, fordi folk har alt for travlt.
Senen vil jo nok have en god portion af den styrke som den var bragt op på inden skaden.... Men du skal tænke på at det tager lige så lang tid for en sene at hele op ( og måske endda længere) som det gør at styrke den.
De tider som dyrlægerne stikker ud for "ro og helbredelse" er ofte absolutte minimumstider, fordi de er vel vidende om at folk skal bruge deres ridedyr igen.
Jeg kan give dig to eksempler af personlig erfaring...
Min første hoppe stod med en seneskade (gaffelbåndet) som 14/15 årig, som hun havde lavet på folden og dyrlægen var mildt sagt ikke særligt optimistisk.
Han forberedte mig på at dette sandsynligvis blev enden på hesten som ridehest.
Jeg fik et genoptræningsprogram, men valgte at smide hesten på sommerfold i 5 mdr. og først derefter starte genoptræningen igen.
Efter 1½ mds træning, -dyrlægecheck, hvor dyrlægen var MEGET overrasket over den ualmindeligt fine opheling af skaden.
Man kunne faktiskt ikke se på hesten at den havde været skadet. Hun blev solgt som ridehest, og der har mig bekendt ikke været problemer med skaden sidenhen.
Min nuværende hoppe fik hovsenebensbetændelse, (det er en sene der er irriteret under hovsenebenet, og det kan påvirke hovsenebenet. I mit tilfælde er undersiden af hovsenebenet afkalket i højre forben på hoppen.) og jeg fik tudet ørerne fulde om at dette var en invaliderende lidelse, af alle. ( En af de få undtagelser var faktiskt dyrlægen.......!!)
Jeg fik et genoptræningsprogram. Når hesten var rengående igen skulle den have mindst en uges tid inden genoptræningen startede. Derefter 3 mdr på genoptræning inden hun skulle være i fuld sving igen.
Jeg valgte at give hesten 4 uger inden jeg påbegyndte genoptræningen. Hun fik seks ugers skridttræning for hånden før jeg overhovedet satte mig op på hende igen.
Derefter fik hun 3½ måneds genoptræning før hun var i "normalt" arbejde igen. (Altså gik dressur...) Derefter en md. på skånearbejde... Dvs. Ligeudretning og ingen sidebevægelser.
Hun er i dag rengående på tolvte md.
I mellemtiden har to af mine veninders heste med samme diagnose haft følgende skæbner:
1 stk. aflivet som femårs.
1 stk. for tiden halt for anden gang, på trods af at den blev opereret med succes i første omgang.
Jeg har ikke skyggen af tvivl i mit sind om at det betaler sig på længere sigt at give tid. Hesten skulle jo gerne holde i mange år fremover..... Ikke..?
MVh
Scarface