Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 hvordan får jeg overgangen mere flydende?
Forfatter: 
Dato:  11-05-2001 17:28
Hejsa

Min hest Lazer er nu begyndt at slappe lidt mere af når jeg rider ham, men jeg har et problem med at få ham til at trave stort nok.

For at få hans trav større bruger jeg det at øge ham frem på en 20m volte indtil jeg kan mærke han svinger godt og traver godt stort, så laver jeg en halv parade samtidig med at jeg holder benene til ham..altså at samle traven lidt mere. Problemet er bare at han i denne overgang ofte går ind og tripper en smule i et par skridt førend han lægger sig ud til tøjlen igen og traver større frem.

Har i nogle råd til hvordan jeg skal prøve at undgå det...det jeg selv forsøger er at lave den halve parade udelukkende for sædet og ikke bruge tøjlen, kun støtte svagt op på tøjlen.

Og har i nogle råd til hvordan jeg kan arbejde hans trav større? Jeg bruger selv lidt dybderidning i starten, hvorefter han så er løsnet i overlinien og smidig i nakke, hals og ryg. Men grundet dårlig ryg i en 3 ugers tid har jeg faldet lidt tilbage i dårlig ridestil (fra forrige underviser) og fået lagt min hest lidt for langt ned foran, så han er faldet en smule på forparten. Dette prøver jeg også at få ændret på nu, specielt ved at ride en masse overgange mellem let øgning og arbejdstrav, men har i andre råd?

Håber i vil svare uden at fortælle at jeg rider min hest forkert, for jeg orker ikke at skulel høre at jeg burde gøre sådan og sådan og absolut ikek sådan som jeg gør lige nu.....men vil bare gerne høre om i har haft gode erfaringer med noget, for så kan jeg jo selv lige ovferveje om det er en metode der muligvis vil kunne give positiv effekt på min hest!


TAK
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: hvordan får jeg overgangen mere flydende?
Forfatter: 
Dato:  11-05-2001 18:08
OVERGANGE er svaret - overgange mellem trav og skridt og mellem trav og galop er rigtig gode til at forbedre både trav og galop.

For at forbedre bæringen og til at gøre hesten lydig overfor hjælperne bruges først overgange fra skridt til parade, derefter fra trav til skridt og til trav igen sådan:

Trav på en stor volte, lav en overgang til skridt, og så snart hesten skridter sætter du i trav igen, altså kun et skridt i skridt. Dette aktiverer og styrker lændemusklerne dobbelt, fordi hesten meget hurtigt efter hinanden skal lave overgang til skridt og derefter op i trav igen. Dette kaldes forstærkede halve parader og senere kan man bruge de halve parader uden at skifte gangart, og gå over til de forstærkede igen efter behov. Det siger sig selv, at hesten skal være og blive til biddet før overgangene har effekt. Lav dem på begge volter.

Når de overgange virker, så rid de samme overgange fra galop til trav og tilbage i galop - det styrker musklerne i bagparten endnu mere end overgangene trav-skridt-trav og forbedrer dermed automatisk alle gangarter.

Traven har den bedste kvalitet overhovedet lige efter overgangen fra galop, og ligeledes har galoppen den bedste kvalitet lige efter anspringet, og hestens løsgjorthed forbedres også i galoppen, hvilket forbedrer traven, så start gerne tidligt på timen med galoppen hvor hesten er dyb og selvfølgelig på en stor volte, men der sker ikke noget ved at galopere i opvarmningen. Galoppen er i øvrigt den gangart der giver flest muskler hvis hesten går i rigtig form, ellers er det den mest nedbrydende gangart. Dermed er galoppen også den mest anstrengende for hesten, og man skal huske at respektere hestens træthedstegn.

Når du rider i traven, så bruger du selvfølgelig halve parader efter behov uden at skifte gangart, hesten skal gå langsomt samtidig med, at den bevarer fremaddriften og bæringen - når den begynder at hænge, trippe eller ile, så skal der en halv parade til, styrke efter behov, jo værre fejl, jo kraftigere halv parade, et godt middel til heste der iler er, at tage dem ned i skridt, hver gang de begynder at ile i trav, og tage dem ned i trav hver gang de begynder at ile eller falde på forparten i galop.

Når man beder hesten om at trave langsomt samtidig med, at den bibeholder eller forbedrer bæringen, gør man det ved at drive på, mens man holder så meget igen med sæde og tøjler, at hesten faktisk ikke øger tempoet - dette får hesten til at gå mere dvælende og med højere knæløft mens den tager bagbenene længere ind under sig - prøv selv at løbe langsomt med høje knæløft og mærk, hvor anstrengende det er, det er faktisk hvad vi beder hesten om, så dens træthedstegn, som også kan vise sig som ilen fordi den falder på forparten, når den bliver for træt, skal respekteres.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: hvordan får jeg overgangen mere flydende?
Forfatter: 
Dato:  11-05-2001 19:48
Hej Tina
Tak for din meget udførende forklaring.

Jeg kan fortælle dig at jeg allerede har trænet overgange trav-skridt-trav til endeløshed, da han ikek ventede nok på de halve parader. Og det har endelig båret frugt.

men men men (der vil altid være et men *GGG*). Det er som om jeg ikke kan få de have parader til at have fuld effekt når jeg laver dem i den samme gangart. Jo i galop fungere de fint, og det samme i skridt, men i trav kan jeg kun lave dem så han sænker tempo...det vil bare ikek fungere når jeg vil lave dem som en samlende effekt.....har du et gæt på hvad man gør galt, eftersom jeg faktisk træner efter den metode du har beskrevet! Eller har du en idé til hvordan jeg får løst problemet, en mulig løsning?

Tak
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: hvordan får jeg overgangen mere flydende?
Forfatter: 
Dato:  11-05-2001 23:39
du kan også prøve at trave over bomme og små spring.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: hvordan får jeg overgangen mere flydende?
Forfatter: 
Dato:  12-05-2001 09:09
Når hesten tripper, så skyldes det, at den holdes for meget fortil i forhold til sin fremaddrift, så problemet med de halve parader kan skyldes flere ting:

- Din drift inden anholdningen er for kraftig, så du skal lave en for kraftig anholdning for at få ham til at samle sig lidt mere

Her er løsningen at drive mindre, dermed behøver du også at anholde mindre - lav kun en antydet halv parade i starten, og ros ham for alle forsøg, så han ikke spænder sig og hidser sig (yderligere) op.

- Han går i forvejen på fortil, og så selvfølgelig endnu mere, når du laver anholdning

Løsningen er i dette tilfælde halve parader og kontrol af, at du ikke hænger i ham, samt før omtalte overgange til skridt, så snart han går på, at lære ham at gå let på tøjlen og vente på dig.

- Endelig kan han mangle styrke i bagparten til at samle sig yderligere

Her er versader en god hjælp, og du skal lave overgange mellem arbejdstrav og samlet trav, hvor det er meget vigtigt, at han i den samlede trav bevarer bæringen og fremaddriften samtidig med at han går LANGSOMT - dette styrker hestens bagpart, såfremt hesten ikke går på under øvelsen, og så skal han nok få mere styrke til at modtage de halve parader korrekt fremover.

Men jeg tror nu mest på, at du får drevet for meget i forhold til hans i forvejen meget store fremaddrift. Han er nødt til at være lydig for den anholdende hjælp uden at skifte gangart før du kan begynde at forlange ekstra samling også, ellers vil han bare gå på i stedet for at sætte sig yderligere.

En øvelse der måske vil kunne hjælpe dig er: 6 skridt langsom skridt, så langsomt som overhovedet muligt, 6 skridt hurtigere skridt, 6 skridt langsomt osv. - når det virker godt i skridt, så lav det også i trav, så skal du nok få styr på de overgange.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Til line
Forfatter: 
Dato:  13-05-2001 09:06
nu spørger jeg igen....gider du ikke være sød at sætte et efternavn på ???? vi er flere der hedder line .....

mvh line fister
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: hvordan får jeg overgangen mere flydende?
Forfatter: 
Dato:  13-05-2001 20:34
Ok piger lad denne western nut fortælle jer hvordan jeg ville gøre det. Det ser ud til mig at der er et kommunications problem mellem Charlotte og hesten, og det er det der gerne skulle kureres. Charlotte vil et men hesten forstår det ikke, ok here kommer min metode at ændre på kommunicationen, jeg ville bruge et ord som
EEEEAAAAAAASSSSSSSSYYYYYY men ikke sagt som HIDSIG, nej roligt og langt trukken, hvorfor?? 1 Charlotte vil selv have en mentalt billed af en roligere trav........... hendes psyche vil følge og hesten hvil føle hendes mentale attitude og samtidig gå i langsommere trav. Paraden skal gives samtidig, men efterhånden som man gentager det så begynder hesten at vide hvad der kommer og derved læse hendes kropsprog indtil hendes kropsprog er forstået af hesten, så efter mange gange af gentagelser så begynder den at reagere automatisk på hendes krop og ikke så meget på lyden,,,,,,,, lyden bliver kun en bekræftelse på at hun har gjordt det godt....

AV nu får jeg på frakken, men i spørger og jeg svarer. hehehe mvh Ariel
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: hvordan får jeg overgangen mere flydende?
Forfatter: 
Dato:  13-05-2001 20:42
Hej AG

Egentlig kan jeg godt følge dit forslag/eksempel. men nu er det sådan at jeg sagtens kan lave de halve parader så de sænker travtempoet. men det jeg ønsker er at samle traven mere, og forlænge hans arbejdstrav!
Men når jeg vil lave de halve parader som en samlende øvelse, så lytter han ikek efter dem, men sænker bare tempoet, for ikke at forlænge sine skridt! (Forstår du hvad jeg mener)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: hvordan får jeg overgangen mere flydende?
Forfatter: 
Dato:  13-05-2001 22:02
Versader er gode til mange ting, bla. samling !
Altså start versade i dit arbejdstempo (på en langside), kort ind (omkring midten af langsiden), stadig i versade, øg igen når du går ind på kortsiden.
På den måde kan du måske få ham til at lægge vægten lidt længere bagud, så indvendige bagben bærer, skal du træne udvendige bagbens bæring skal du lave traversader.
Ellers vil jeg erklære mig enig med Tina MJ
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: hvordan får jeg overgangen mere flydende?
Forfatter: 
Dato:  17-05-2001 00:30
Hej Charlotte.

Hmmm. Jeg bed mærke i at skrev at du udelukkende lavede halve parader for sædet. Kunne det tænkes at du i netop dette øjeblik låser/går i stå i dit sæde?
Hvis det er tilfældet mister du din drift (og hestens) og dit forsøg på samling er allerede gået tabt. Når du rider ind i en halv parade må du under ingen omstændigheder få fornemmelsen af at du taber drift- tværdigmod. Du skal have fornemmelsen af at hesten går "op" under dig og ligesom har energien (driften) samlet under dig indtil at du igen giver den lov til at gå frem.

Altså driften/energien må ikke under nogen omstændigheder gå tabt under en halv parade.

Sørg for at hesten tænker fremad før du forsøger at samle den.

Brug dine ben, hele vejen fra hoften til hælen noget mere, og vær nuanceret i hvornår du bruger lår/knæ/underben sammen og hver for sig, og vær præcis i din anvendelse af de dele til de forskellige krav til ham.

Husk en halv parade må ikke kunne ses, blot fornemmes af dig.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: hvordan får jeg overgangen mere flydende?
Forfatter: 
Dato:  17-05-2001 12:45
Hej
Nu er problemet at min hest tænker for meget fremad....den har det med at overhøre de halve parader hvis de ikek jævnligt trænes som et udelukkende ventende redskab...

når han lystrer på dem, så er mit mål jo også at de skal være usynlige og bare forbedre samling. Men så er det som om han bare tøffer lige lukt igennem dem uden at værdige dem et blik.

Men det jeg mener med kun at lave dem for sædet, det er at rette mig op, dog uden at presse alt for meget med knæene, for så ender man ligesom med bare at stå i mod..men jeg prøver at rette mig op og komme dybt ned omkring ham, så det bliver min vægt der bremser ham.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: hvordan får jeg overgangen mere flydende?
Forfatter: 
Dato:  18-05-2001 13:11
Hmmm igen.
Jeg gik lige tilbage til dit oprindelige indlæg. Læste lige det med 20 m volten som er en glimrende metode. Det jeg tror han gør er at han for at undgå at bære(det strammer jo) er at han for en kort periode bakker af som viser sig ved den manglende støtte et kort sekund på tøjlen. Når han gør det må du bede ham om at fortsætte i middeltrav, da din halve parade ikke var succesfuld. Det er vigtigt at din hest bliver ved med at være fremme og oppe til tøjlen, også i den halve parade, er den ikke det må du ride den frem og op igen og starte forfra og næste gang ændre i styrken af dine hjælpere i den halve parade, men driften skal være der. Hvis din hest ikke er let i hånden og moser afsted er det fordi den ikke er løsgjort nok, så må du vende tilbage til udgangspunktet og få ham endnu mere afslappet og løsgjort ved hjælp af det du kalder dybderidning.
God fornøjelse - husk tålmodigheden.
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider