Hej med jer
Jeg har en 4 års vallak, som jeg er ved stille og roligt at vænne til udstyr, og som jeg vil tilride her i løbet af vinteren.
Jeg har før tilredet heste, med godt resultat, og synes da også jeg har godt styr på hvad jeg vil gøre, selvom ham her er meget anderledes end de andre heste jeg har arbejdet med.
Diskussionen om indspændinger er jo meget oppe i tiden, og jeg er af den holdning at jeg helst vil undgå at bruge dem hvis det kan lade sig gøre.
Det eneste jeg brugte indspændinger til på min gamle hest, var når jeg blev longeret på hende uden tøjler og bøjler for at få et bedre sæde og en bedre opstilling.
Der synes jeg indspændingerne var gode.
Det jeg frygter lidt med min 4 års er at han bliver forskrækket den dag jeg sætter mig op og støtter op på tøjlen, hvis han aldrig har prøvet at der er noget "i den anden ende af biddet".
Der synes jeg jo at indspændingerne kommer til sin ret, at de nænsomt kan vænne hesten til at der er lidt vægt i den anden ende af biddet.
Sætningen "at lave mund på hesten" er så dum synes jeg, det er ihvertfald ikke det jeg forstår ved at longere hesten med indspændinger et par gange, vi stræber vel alle efter så blød og følsom en mund at vi kan bruge meget fine hjælpere.
Altså, hvad har I andre der har tilredet hest uden brug af indspændinger så gjort? Hvad har I gjort for at forberede hesten på biddets indvirkning? Har I gået ved siden af og trukket hesten til højre og venstre?
Har nogle af jer brugt lange liner til jeres unge hest inden I satte jer i sadlen? Den model kunne jeg godt se det fornuftige i, men jeg tør ikke begynde at eksperimentere med lange liner på en rå hest uden først at have fået et kursus i brugen af disse.
Jeg vil gerne høre en masse forskellige måder at gribe denne sag an på, nogle af jer har vel også bare sat jer op og håbet på det bedste?
Det skal siges at bassen her er en ret vågen og let påvirkelig herre, han er af den type der kan fare af sted fra stilstand til fri trav hvis man f.eks rejser sig for hurtigt op efter at have striglet ben eller lign.
Straks efter stopper han dog for det meste op og vender om og kommer tilbage til mig, "for der var jo ikke noget farligt alligevel"
Ser frem til en masse gode råd og idéer.
Mvh
Winnie
|