|
|
| STORT problem (lang) |
| Forfatter:  |
Mette_Nielsen |
| Dato:  |
27-11-2004 15:41 |
|
Hejsa alle....
Jeg har et STORT problem, som jeg håber I kan hjælpe mig med.
Jeg har to fjordheste, som er meget afhængige af hinanden. Jeg bor i et hus med tilhørende stald. De går sammen ude på en mark lige ved siden af, hver dag.
I dag tog jeg så den største ud, for at ride på den. Jeg havde håbet, at jeg kunne komme til at bruge ham i min undervisningstime, som jeg har en gang om ugen. Men som så mange andre gange, begynder ham, som bliver efterladt ude på marken at hvinske med det samme, og ham jeg har taget ud koger helt op i en spids.
De er begge to 4 år, og er lige blivet tilredet her i sommer.
Jeg sadler ham op og sætter mig op. Det går fint. Han står pænt stille til det. Men da jeg så skal ride fra den anden, bukker han en 6 - 7 gange inden vi kommer rigtig i gang med at skridte. Jeg roser ham lige så snart han begynder at skridt fremad. Det går så godt i 5 min. og han ser ud til at begynde at falde til ro. Jeg klør ham på halsen og roser ham. Da vi så når ud hvor vi skal til venstre for at komme hjemad igen, koger han helt op. Han stikker næsen frem og prøver at få biddet, men jeg tager i tøjlen og giver efter. Han får lov at trave ned ad en markvej, men pludselig tager han biddet og bukker hele vejen. Jeg tænker ved mig selv, at han ikke skal få lov at smide mig af, så jeg prøver at få hans hovede op men bliver samtidig siddende godt tilbage i sadlen. Jeg får ham stoppet og han står og kigger rundt, som om han ikke kan forstå, hvorfor jeg sidder der endnu. Jeg føler, at jeg har vundet dette opgør, men siger eller gør ingenting. Han skal ikke have ros for den rodeo-opvisning. Jeg sætter ham i skridt, men han sætter straks i trav. Jeg prøver at stoppe ham, men han vil ikke. Så drejer jeg ham ind i den mur af buske, som jeg rider langs med. Det får ham til at stoppe. Sådan fortsætter det hele vejen hjem, og han vil bare hjem.
Hvad skal jeg gøre, for at få ham til at være ligeglad med den anden? Skal jeg anskaffe mig en lille shetlandspony, som kan gå sammen med dem?
Men han er jo stærk som en okse, og det tror jeg, at han selv ved. Jeg skal have fortalt ham, at det er mig, som bestemmer, men hvordan....
Jeg har ikke en ridebane, som jeg kunne lukke mig selv og hesten ind på, for så var jeg da sikker på, at han ikke sådan lige stak af fra mig, hvis jeg skulle ryge af.....
Jeg håber på, at der er en eller flere, som kan komme med foreslag til, hvordan jeg kan få ham mere ridelig.
Mange guleHilsner fra Pav og Mette
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| De kære gule :-) |
| Forfatter:  |
Lea&Frej |
| Dato:  |
27-11-2004 16:29 |
|
Hej Mette!
Jeg har også selv en fjordvallak, og ja, de er meget stærke - specielt når de vil hjemad i et andet tempo end vi lige havde tænkt os.
Som du skriver, lyder det til, at han er svær at holde rent fysisk, når han bare vil hjem til sin foldkammerat - jeg tænker på den måde, at han tager biddet og bruger sin stærke hals til at stå imod. Er det korrekt?
Jeg vil skrive til dig, hvad jeg selv gør i en situation, hvor hesten blir for ivrig på hjemvejen.
Det er heldigvis ikke gået op for min pony, at man kan tage biddet og på den måde snøre rytteren - så i teorien kunne jeg bare hive til, og så holde ham på den måde. Men jeg har aldrig brudt mig om at skulle bruge armkræfter til at skulle holde min hest, så det undgår jeg helst.
Jeg bruger i stedet stemmen. Jeg råber højt NEJ eller noget lignende (tiende gang i træk er det nok noget knap så pænt). Det plejer at virke nogenlunde.
Et andet trick jeg tit bruger, hvis han tripper (altså hele tiden sætter i trav fra skridt uden at få lov) er en simpel regel: hver gang hesten traver, hedder det parade. Han skal stå bomstille i et par sekunder, før vi rider videre. Nogle heste fatter denne regel hurtigere end andre. Er han helt umulig, kan du udvide paraden med et par skridt tilbage.
Hvis alt andet slår fejl, så stå af og træk (hvis du altså kan holde ham fra jorden). Træk gerne et stykke hjem og et stykke ud et par gange. Idéen er så, at han først kommer hjem, når han går pænt.
Håber du kan bruge lidt af dette, spørg endelig hvis der er noget, der er uklart.
Mvh Lea
HVOR VOLDELIG HANDLING TAR FAT, DER STANDSER KUNSTEN BRAT
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Et lille P.S. |
| Forfatter:  |
Lea&Frej |
| Dato:  |
27-11-2004 16:36 |
|
Nu er jeg slet ikke til at stoppe
Et par råd til:
Jeg rider selv med den tanke i baghovedet, at det er uacceptabelt for min hest at stikke af. Det lyder ret banalt, men når du har den filosofi, vil din reaktion når hesten forsøger på det være anderledes: Ikke "Uh nej, du må ikke stikke af" men " Nix makker, det er slet ikke en mulighed. Og vil du så holde op med at skabe dig!" Håber du kan følge mig
En anden ting: For mig at se, skal dit overordnede mål være at vise hesten, at den hurtigste måde at komme tilbage i folden, er at opføre sig pænt. Hav det for øje, så tror jeg også du finder en måde at få krampen til at forstå det på
Held og lykke!
Lea
HVOR VOLDELIG HANDLING TAR FAT, DER STANDSER KUNSTEN BRAT
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Lea&Frej |
| Forfatter:  |
ConniLehmann |
| Dato:  |
27-11-2004 16:56 |
|
Jeg red engang en temmelig varm araberhingst, der også kun havde et gear, havde der været en ridebane på stedet havde jeg trænet den der, for jeg mener at man bestemt ikke skal ride ud på en hest man ikke kan stoppe. Det er livsfarligt både for hest, rytter og for evt. trafikander der kommer på tværs af en løbsk hest.
Nå, men denne her araber red jeg på ejerens træningsbane for travheste, en slags ovalbane. Hesten havde for vane at trippe, pruste, smide bagparten ud til både højre og venstre i en uendelighed, prøvede man at ligeudrette dyret, snurrede den rundt og fortsatte sin trippen, der også konstant gik over i gallop på stedet.
Altså et dyr der bare VILLE frem.
Jeg bestemte mig også for at lave endeløse parader. Men det var en dårlig løsning, allerede på dag to begyndte den så bare at stejle og i løbet af få dage stejlede den helt op.. Temmeligt farligt.
Det endte med at jeg opgav at ride hingsten, oplevede at det var alt for farligt med den adfærd, når jeg altid red alene langt fra hjælp hvis der skate noget.
Om de nogen sinde fik løst problemet ved jeg ikke, men til Mette_Nielsen vil jeg anbefale at du træner den hjemme på ridebanen i sikkerhed. Her kan du gøre den lydhør for hjælperne og evt. få noget hjælp.
Conni
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Connie |
| Forfatter:  |
Lea&Frej |
| Dato:  |
27-11-2004 17:07 |
|
Helt enig! Hvis det bliver direkte farligt, skal man IKKE befinde sig på vejene. Men jeg læste ikke Mettes indlæg som en hest, der var direkte farlig - mere "kun" ulydig og i tvivl om, hvem der bestemmer. Det kan tit være svært at bedømme en situation, man kun har fået beskrevet på skrift.
Jeg er også enig i, at enhver hest skal have sin grunddressur i orden, men min erfaring siger, at bare fordi en hest er under total kontrol og inde under hjælperne på en ridebane, behøver det samme ikke gøre sig gældende i det fri. Og har man nu ikke en ridebane, må man bruge de midler, man har - derfor foreslår jeg også Mette at stå af og trække hesten, under forudsætning af, at hun kan holde den. Hvis man ikke kan holde hesten fra jorden, skal man ikke ride ud på den - det fik jeg ganske rigtigt ikke skrevet i min ellers lange indlæg
Mvh Lea
HVOR VOLDELIG HANDLING TAR FAT, DER STANDSER KUNSTEN BRAT
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| 222222 |
|
|
Meget enig med ConnieLehmann.
----------------------------------------------------
Jeg vil så lige give min mening om dét at hoppe af og trække:
Kan man ikke holde hesten, når man sidder på den, hvor man endda har sine ben til hjælp, så vil jeg i hvert fald ikke anbefale man hopper af og trækker, for så kan den da til hver en tid, lave numre og stikke af fra rytteren.
Det kræver formentlig bare et enkel stejl, og så er den fri....
---------------------------------------------------
Man kunne starte med at lukke den anden hest ind i sin boks fremfor at lade den være ude på marken. Så kan dens vrinsken i hvert fald ikke høres så tydeligt.
Når hesten så er inde i boksen, så kan du ride meget tæt på hvor du bor, så den vænner sig til at arbejde koncentreret alene.
Jeg ville i hvert fald vente med at ride den længere væk alene, da det er for farligt at ride en hest, som udnytter at den er 100 gange stærkere end os.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Sklid dem ad |
| Forfatter:  |
katerina |
| Dato:  |
27-11-2004 22:55 |
|
hej Mette,
Proev i et par dage at lade den ene blive inde naar den anden gaar paa fold, kan jo skifte midt paa dagen hvis du har mulighed. de skal laere at de ikke doer af at vaere alene i et par timer, det plejer at virke rimligt hurtigt. Naar de saa begge to kan trisse rundt paa fold uden at vaere oppe og koere over det saa fatter han ogsaa at han kan ride tur uden at hisse sig op bare fordi den anden ikke er der!
naar de har vaennet sig til det (tager som regel ikke mere end et apr dage) saa blive ved med det en gang imellem, tag feks. den ene ud 1 time foer den anden en gang om ugen
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
|
|
|
|