Det jeg ligger mest vægt på er at hesten går ordenligt på sine ben. Dvs. den ikke smider jord op foran hovene, bærer sig selv og har en god skridtlængde. "Øvelserne" kommer så i anden række.

Grunden til min prioritering er, at hvis man ikke kan ride hesten ind i en øvelse, så er øvelsen ikke noget værd.
Selve hovedholdning synes jeg kommer af sig selv når hesten bruger sig korrekt og går derfor ikke så meget op i om den går i lod.

Det svære i grundridningen er at der er så mange ting som skal gå op i en højere enhed for man får AHA-oplevelserne, som flytter en grundridningsmæssigt. Hesten kan jo sagtens. Det er rytteren der skal lære.

Når man kan hjælpe sin hest i enhver situation, så er grundridningen på plads og man kan så forfine den med mindre hjælpere.
Dette kræver balance, indføling og ikke mindst at man kan sin rideteori.

Hilsen
Britta

Hey yo.. Jeg har redet i lidt over 7 år. Og har faktisk tit tænkt over det du skriver.. jeg har fået undeervisning af mange forskellige, som alle var go´e på deres egen måde. Og jeg har selv sat mine egne erfaringer sammen på den måde.. Har taget det fra undervisningen jeg sys jeg kunne bruge mest, og næsten kavet min egen grund-ridnings regler..

jeg har en dejlig Vallak på 5 år, som jeg selv har tilredet i løbet af de 2 ½ år jeg har haft fornøjelsen af at eje ham.

Når jeg starter med at ride min hest, sørger jeg for at han går meget fremad, og ligger sig så dybt ned han kan . Og samtidig bruger pisken til at fortælle ham at han skal tage bagparten mere ind under sig, så ryggen kommer op. Og det plejer jeg også at slutte ridningen med så han er løsgjort når jeg sætter ham ind i boksen igen.. Som regel lader jeg ham gå dybt de første 10 min til 15 min. og derefter arbejder ham op i lodret.. Og så går han også bare frem ad og er løsgjort..

Jg skifter tempo regelmæssigt, samtidig med overgange, så han lærer princippet med halvparader.. Og jeg sørger altid for at ligge ham dyb i starten af gallopen. og laver sidebevægelser på langsiden i galop, så hans skuldrer bliver løsnet. På den måde får man en dejlig afslappet hest, som er i harmoni med sig selv og rytteren..

Til slut når jeg traver af. ligger jeg ham frem og ned. og rider store 8 taller på hele banen. På den måde bliver han dejlig afslappet og udstrukket..

Håber det inspirrer til en masse inlæg til det fremragende inlæg som dette..

VH Stine Lykke 17 år.. Be happy for who u are

Mit syn på grundridning er hvis hesten har den helt rigtige kan den alt. Min ridelærer sætter meget ridning af til det. og på et tidspunkt siger han man skal ride ud og lave en øvelse og så kan hesten det.

GRUNDRIDNING ER DER VIGTIGSTE.




DV HOPPE TIL SALG TJEK PROFIL.

Som sagt er der mange meninger om emnet. De sidste par gange jeg har været ude og se stævner, primært la1, har jeg virkelig været god til at se andres fejl. Ikke at jeg selv rider blændende, men jeg synes bare at der er for mange der ikke er kritiske nok med deres ridning.
Jeg kan bedst lide at se en equipage, hvor hesten ser afslappet ud og ikke kæmper imod. Samtidigt mener jeg også at hesten skal bøje i nakken og ikke være så højtstillet, så den knækker op af i manken.

Samtidigt er der mange der herinde er meget hurtige til at kritiserer andres ridemåder. Det er som sagt ikke det jeg vil, men bare have en saglig diskussion om emnet.

For mit eget vedkommende har jeg en 5 års, som jeg selv har redet til og trænet til det den kan nu. Den har haft let ved de fleste ting, samtidigt har den en god galop, hvor det er let at gå ind og ride samlet galop i perioder.
Men der mangler bare noget, synes jeg. Når jeg så kommer ud og kigger til stævner, bliver jeg i tvivl om det bare er mig der er for kritisk eller hvad.

Håber mit indlæg indbyder til flere svar.

Hilsen
Charlotte

Jeg rider efter at få en hest der går afslappet men spændstigt både når vi rider ligeud og i de enkelte øvelser. Let på tøjlen, lydig for schenkel-tryk og drevet meget for sædet. Det skal helst føles som om han tager mig med deroppe i sadlen med stor energi og overskud (og det er så ikke det samme, som at det altid lykkes -men NÅR det gør er det godt at sidde deroppe og jeg kommer helt automatisk til at sidde helt rigtigt og ride pænt).

Jeg starter og slutter også et træningspas med at trave i let sæde og lokke hesten frem/ned uden at den smider røven (bruger dog ikke pisk men schenklen til formålet). Jeg mener ikke det nødvendigvis er et mål i sig selv at få hestens næse ned til jorden, så længe den bare strækker og runder overlinjen.

Så træner vi ellers både løsgørende og samlende øvelser, hvor jeg skiftevis samler sammen og rider frem i alle gangarter og veksler øvelser og spor ofte, så der kommer ligevægt i tingene. Ved alle overgange til lavere gear tænker jeg frem og op-adbakke frem for på at vi nu skal til at bremse op. Jeg vil hellere have en mere urolig øvelse og det rigtige tempo end at hesten gør det pænt, men futter langsomt afsted. Kun når vi træner nye svære ting, går jeg med kompromis med fremaddriften til han har fanget øvelsen og kan magte det større tempo.
En stående udfordring for mig er at huske på ikke altid at ride øvelsen, som det skal se ud når den er 'færdiglært' men at nøjes med små bidder af gangen, så længe han skal lære dem.

Jeg har siddet som skriver til et par konkurrencer til LA1 og lagt mærke til at nogle ryttere netop lader sig nøjes med at hesten går pænt (roligt, lydigt og med næsen i lod), men meget lidt dynamisk og det ser simpelthen dræbende ud, når man sidder der og kigger. Jeg mener at man i de klasser godt kan forlange noget bæring/afskub bagfra og at der i det hele taget ser ud som om der er noget 'elastik' i hesten. Og så har jeg været rystet over, at så mange ryttere saver deres heste bagud i tilbagetrædningen - det er virkelig en øjebæ lige dér ud for dommeren!

MH Nana