Jeg rider efter at få en hest der går afslappet men spændstigt både når vi rider ligeud og i de enkelte øvelser. Let på tøjlen, lydig for schenkel-tryk og drevet meget for sædet. Det skal helst føles som om han tager mig med deroppe i sadlen med stor energi og overskud (og det er så ikke det samme, som at det altid lykkes

-men NÅR det gør er det godt at sidde deroppe og jeg kommer helt automatisk til at sidde helt rigtigt og ride pænt).
Jeg starter og slutter også et træningspas med at trave i let sæde og lokke hesten frem/ned uden at den smider røven (bruger dog ikke pisk men schenklen til formålet). Jeg mener ikke det nødvendigvis er et mål i sig selv at få hestens næse ned til jorden, så længe den bare strækker og runder overlinjen.
Så træner vi ellers både løsgørende og samlende øvelser, hvor jeg skiftevis samler sammen og rider frem i alle gangarter og veksler øvelser og spor ofte, så der kommer ligevægt i tingene. Ved alle overgange til lavere gear tænker jeg frem og op-adbakke frem for på at vi nu skal til at bremse op. Jeg vil hellere have en mere urolig øvelse og det rigtige tempo end at hesten gør det pænt, men futter langsomt afsted. Kun når vi træner nye svære ting, går jeg med kompromis med fremaddriften til han har fanget øvelsen og kan magte det større tempo.
En stående udfordring for mig er at huske på ikke altid at ride øvelsen, som det skal se ud når den er 'færdiglært' men at nøjes med små bidder af gangen, så længe han skal lære dem.
Jeg har siddet som skriver til et par konkurrencer til LA1 og lagt mærke til at nogle ryttere netop lader sig nøjes med at hesten går pænt (roligt, lydigt og med næsen i lod), men meget lidt dynamisk og det ser simpelthen dræbende ud, når man sidder der og kigger. Jeg mener at man i de klasser godt kan forlange noget bæring/afskub bagfra og at der i det hele taget ser ud som om der er noget 'elastik' i hesten. Og så har jeg været rystet over, at så mange ryttere saver deres heste bagud i tilbagetrædningen - det er virkelig en øjebæ lige dér ud for dommeren!
MH Nana