Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Løsgørende øvelser?
Forfatter: 
Dato:  12-11-2004 14:31
Hej!

Jeg har en hoppe, som har haft et mindre hold i ryggen. Det er hun nu blevet behandlet for af kiropraktor og jeg har efterfølgende haft en dyrlæge ude og undersøge hende. Begge siger, at hun intet fejler nu og at jeg bare skal klø på med at få hende redet ned og frem så hun ikke belaster ryggen så meget. Problemet er, at hun på den ene volte virker mere "stiv" end den anden. Hvordan ville I gribe en sådan opgave an? Kan I evt. anbefale diverse løsgørende øvelser? Massage (evt. noget jeg selv kan gøre? Strækøvelser jeg selv kan gøre inden ridning?)?Alle forslag er velkommen. I øjeblikket har jeg ikke mulighed for at få undervisning. Ville ellers meget gerne, men vi arbejder p.t. med hendes fobi for trailere.

Mvh. Tanja
0
0
Svar på denne tråd
 
 øvelser fra jorden
Forfatter: 
Dato:  12-11-2004 14:44
Lav øvelser fra jorden med din hest. Ved at lave versader. traversader, voltearbejde osv. fra jorden kan du gymnasticere din hest uden at den behøver at bære din vægt. Ligeså snart du sætter dig op på hestens ryg skaber du en ubalance - og er hesten stiv i forvejen forstærker rytterens vægt blot problemet.
Du får en stor del forærende ved at lave løsgørende øvelser fra jorden først, og først sætter dig op når det fungere. Samtidig er det nemmere og mere behageligt for din hest på denne måde. En hel anden gevinst er også at forholdet hest og menneske imellem også bliver styrket.Du kan låne bøger på biblioteket om træning fra jorden.
Hilsen Dorthe
0
0
Svar på denne tråd
 
 Ok......
Forfatter: 
Dato:  12-11-2004 14:52
Det tror jeg da jeg vil prøve, man kan jo altid blive klogere :-D
Der var en der foreslog mig at longere hende med chambon på den volte hun er stiv på...vil det ikke bare gøre ondt på hende?? Jeg mener, hvis man er stiv og man så bliver tvunget ned alligevel uden at varme op, vil det så ikke bare gøre ondt?

Tanja
0
0
Svar på denne tråd
 
 Det tager tid =0)
Forfatter: 
Dato:  12-11-2004 16:07
Jeg syntes heller ik at du skal bruge chambon på hende.

Hvis du skulle bruge noget så brug inspændinger, men de skal absolut ikke strammes, læg dem så hvis hun vil søge ned så har hun noget at støtte på...

Men det klogeste er nok at bruge den tid det tager at få hende løs igen, det kan bedst betale sig i sidste ende.
0
0
Svar på denne tråd
 
 ting tager tid
Forfatter: 
Dato:  12-11-2004 22:01
og har man ikke tålmodighed kan man ty til diverse hjælpemidler. Nogle de rene torturinstrumenter andre til nogen hjælp, men kun brugt med måde og på den rigtige måde. Det er ikke så smart at tvinge hesten i holdning med diverse hjælpetøjler. Det er bedre at løsgøre overlinjen fra jorden og sidenhen fra ryggen. Altså ved at give efter og lade hesten søge frem og ned, samt at runde hesten om indvendige hånd (sidenhen indvendige sædeben)
Hvis du forsøgsvis bruger chambon, indspænding osv risikere du at hesten bliver "afhængig" af disse hjælpemidler (eller du selv gør), og pludselig kan hesten ikke rides uden. Hesten bliver også mere stiv da mælkesyre ophobes i musklerne på denne måde.
Så det betaler sig at lave et godt basisarbejde fra starten. På den måde får du en løsgjort og smidig hest. Dressuren er behagelig for både dig og hesten, og hesten holder i mange år.
Hilsen Dorthe
0
0
Svar på denne tråd
 
 På flere måder
Forfatter: 
Dato:  12-11-2004 23:12
Der kan være flere grunde til, at din hest er stiv i den ene side - det ene kan være helt ridemæssigt - at det er din ridning, der gør hesten skæv, den anden mulighed kan være at hesten ganske enkelt har eftervirkninger fra sin skade, og derfor har brug for en anden måde at varme op på.

Hvis det sidste er tilfældet kan du måske have glæde af at løsspringe hesten inden du rider - og du kan også have glæde af et solarie, så musklerne er gennemvarme inden du kommer igang.

Er det ridning der påvirker hesten skævt kan du måske have glæde af denne øvelse; rid på en 20 m volte på, så du har hestens stive side som indvendig side - rid frem i et godt tempo, Når hesten tager for godt fat i indvendig tøjle og ikke vil bøje sig fører du indvendig hånd frem langs halsen så indvendig tøjle bliver helt slap, samtidig med at du beholder en smidig forbindelse i udvendig tøjle - du vil få bedre forbindelse til udvendig side og hesten vil slippe indvendig side - du kan være nødt til at acceptere at hesten i en periode går stillet ud af volten indtil du har rettet skævheden op. Husk at blive ved med at ride godt fremad.

Sådan en "rideskævhed" har de fleste ryttere i perioder og det er næsten altid venstre side, hvor hesten har for godt fat og ikke vil bøje sig. Nogen mener, det er fordi de fleste af os er højrehåndede og derfor mere fokuseret på vores højre side, Om det er rigtig eller ej - ja ??? I hvert fald afføder det, at hesten ikke træder rigtigt ind under sig med højre bagben, så sådan en rideskæv hest vil også have tendens til at gå på to spor, og skyde bagparten lidt ud til højre.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg vil give thyge
Forfatter: 
Dato:  13-11-2004 18:46
ret ,men jeg ville lægge en kapsun på og så træne fra jorden som thyge foreslå og simpelhen løsgøre hesten til begge sider ikke nogen tvangsmidler
0
0
Svar på denne tråd
 
 havde helt samme problem
Forfatter: 
Dato:  13-11-2004 19:50
jeg har lige været igennem samme tur som dig med kiropraktor. jeg har en ung hest, som fik ondt i ryggen da vi begyndte på gallop arbejdet, hun stivede sig på venstre volte og var svær at få til at gallopere på den volte.
så fik jeg kiropraktoren til at kikke på hende, først kikkede hun sadlen igennem, som viste sig at have en lille skæv hed, så den blev kasseret.
og så tog vi hesten over i ridehallen, hvor hun blev longeret med kapsun. og der forklarede hun mig at heste også enten er venstre eller højre hånded, i større eller mindre grad. og det var tydeligt at se da hun tog hende ind på en lille volte. der havde hun meget svært ved at gå venstre om fordi hun er højre håndet, det kunne man se ved at hun havde svært ved og få højre bagben med op og støtte til at gå på sådan en lille volte. og ved at hun stivede halsen ud ad, for at få balancen, og samtidig med det kunne man se at hun stivede ryggen (der for hun havde ondt).

ideen er så at man tager hesten ind på en lille volte, står og tager små tag i longen (kapsunen) sådan at hun får rundet halsen ind ad, og har en pisk ud for an hendes skulder til at holde hende på plads med. så efter et stykke tid kan man se at ryggen begynder at svinge og højre bag ben kommer med ind og bære, og der ved får hun brugt ryggen rigtigt.
men øvelsen må højst vare 10-15 min, da det er meget hårdt for hesten.
ved ikke om jeg har fået skrevet det på en måde så det er til at forstå, hvis ikke så bare spørg. så skal jeg prøve og se om jeg kan forklare det anderledes.
det er værd at prøve, det har hjulpet meget på min.

held og lykke
;-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Her er et par fif..!
Forfatter: 
Dato:  13-11-2004 19:58

Du kan Kørelongere den..! Inden du skal ride kan du også få strukket alle 4 ben ud og halen med..! Desuden kan du når du stiger af og på gøre det fra forskellige sider. Så undgår du at den kan blive skæv i ryggen..!

Knus Helle

0
0
Svar på denne tråd
 
 HVordan...
Forfatter: 
Dato:  14-11-2004 16:27
...strækker man benene ud på en hest? Er der nogen der har billeder af det? HVor længe skal man strække hvert ben ud?

Tanja
0
0
Svar på denne tråd
 
 Stræk....
Forfatter: 
Dato:  15-11-2004 19:13

Nogle heste gør det helt af sig selv når du tager benet og strækker det en smule selv. Forbenene kan du jo strække indtil hesten ikke kan mere. Det samme gælder bagbenene. Det er slet ikke så svært. Men du kan jo starte det stille op og så øge længden hver gang. Jeg her desværre ikke nogle billeder..!

Knus Helle

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider