|
|
| Kan det passe? |
| Forfatter:  |
Eustacia |
| Dato:  |
06-11-2004 12:34 |
|
Kan det passe at min hest går bedre uden sadel end med? Jeg har pga. af flere årsager ikke nogen sadel til min hest lige nu. Så jeg rider uden, og det går mega godt. Før da jeg red med sadel, var hun altid noget sur under træningen, og lavede nogle mærkelige hop med ørerne tilbage. Hun var sur når hun skulle sadles op og havde også lidt ondt i ryggen. Så havde hun en lang pause fra træningen, og nu er jeg begyndt at ride hende igen, men uden sadel. Hun havde lidt ondt i ryggen da jeg startede, men det er helt væk nu.
Jeg har prøvet alverdens sadler til hende, og har sikret mig at de lå godt på hende, men alligevel reagerede hun som beskrevet. Jeg havde også stort besvær med at sidde ned på hende i trav, da hun hoppede rundt og ville gallopere hele tiden. Det er væk nu, og jeg sidder som støbt på hende og hun bruger ryggen og runder sig af sig selv.
Kan det virkelig passe at jeg må ride uden sadel for fremtiden, eller kunne en spansk sadel f.eks. være en idé?
P.S. Jeg har prøvet alt fra Kieffer til Stübben, Wintec og bomløs sadel.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| irritation |
| Forfatter:  |
Hexio |
| Dato:  |
06-11-2004 13:49 |
|
Der er bare nogle heste der er irriteret af sadlen. nogle er mere følsomme end andre. Nogle heste tager det ikke så tungt om den klemmer og trykker hist og her, mens andre går i luften bare underlaget rynker.
med din hest lyder det som om det er den sidstnævnte af slagsen..
jeg kan ikke svare dig på hvorfor den gør som du beskriver, men du skal tænke på at sadlen på hestens ryg, er ligesom sko på dine fødder. hvis den klemmer bare en lille smule, så gør det ikke så rart!
bare hvis der er en lille fold i underlaget kan det irritere. prøv at folde sålen i din sko lidt tilbage i tåspidsen eller i hælen. Det er røv-irriterende at gå med!
Det er klart at de går bedst uden sadel.. det gør det også med min hest.. men prøv at tænke meget over nøjagtig hvordan den ligger, om underlaget folder, om du har en pad under sadlden der generer, eller om hårene inden under er redt "den forkerte vej". det kan altsammen irritere følsomme heste.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| lyder som min gammel pony |
|
|
Det var min gammel pony oz.. hun gik altid bedre uden sadel.. Men vi fandt så ud af at hun havde ondt i rykken fordi sadlen ikk passede helt.. så vi købte et geleunderlag.. Og så gik hun oz fint med sadle
Kram Pernille...
Elsker bare Pintoer.. har selv et lille følle bølle..
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Sadlen lå som den skulle |
| Forfatter:  |
Eustacia |
| Dato:  |
06-11-2004 14:40 |
|
i alle henseender. Hun er ikke speciel pivet eller noget, men det var tydeligt at sadlen generede. Jeg tænker mere at hun måske er skæv, (det siger dyrlægen dog at hun ikke er) eller at jeg måske bare sidder skævt i en sadel. jeg skal nemlig altid have den ene bøjle længere end den anden, den kan næsten ikke blive lang nok. Det er ikke i alle sadler jeg har haft det sådan, kun mine egne som jeg har redet meget i. De lå, efter et kort stykke tid, også tit skævt til den ene side, uden at jeg kunne finde ud af hvorfor.
Når jeg kigger os i spejlet sidder jeg helt lige på hende og hun står også helt lige.
Jeg kan da sagtens ride uden sadel på hende for fremtiden (selvom det nok bliver lidt svært på tur, i starten i hvert fald), men vil da alligevl gerne have en sadel, da jeg føler mig mere sikker. Men det er måske bare en illusion? Jeg er ikke faldet af endnu, selvom hun har hoppet rundt for noget hun blev bange for.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Hmm... |
|
|
Som du selv siger:
Sapnsk..
Inde på www.quintasaddlery.com
Kan du finde en sadel kaldt Vaquera..
Du kan også søge på markedspladsen, for der er én der har sådan en sadel til salg..
Det er en super sadel har jeg hørt.. Har aldrig selv prøvet den, men Stina herinde fra, har også én, og så kan du jo evt. spørge hende til råds..
Held og lykke!
Jorden er vor mor, vi er Jordens børn..
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| spansk/barok sadel |
|
|
du kunne da prøve med en spansk/barok sadel.
i vores stald er det efterhånden mange der har en eller anden form for spansk sadel. og med hver og en kan vi se en forbedring i opførsel og gangarter. det er lidt mærkeligt når nu eks. engelske sadler er så kendt og brugt i dressuren....!? Flere i stalden havde endda særdeles dyre og fine engelske sadler før (op til 12000 kr ). Men de barokke ligger altså på en større bæreflade - ca. det dobbelte eller mere af en engelsk sadel. kammeret er ofte meget bredere så der er mere plads til rygsøjlen og nogle af dem er flexible både på kryds og på tværs. og så bliver sadlen også lavet til den enkelte hest. man afleverer et tegnet skema af hestens ryg , og så laver sadelmageren en papmodel som sadlen så bliver bygget over. det er med i prisen.
barokke/spanske sadler ligger lidt længere tilbage og er skåret mere skrå/tilbage ved skulderen så der bliver meget større skulderfrihed. gjorden ligger lidt længere tilbage så forbenet ikke bliver klemt når hesten tager store skridt.
vi har også opdaget at hestene har lettere ved at sætte rygmuskler - måske fordi trykket er fordelt mere og fordi sadelpuderne er meget blødere. de der tidligere faktisk havde "huller" i ryggen efter engelske sadler, har det ikke mere.
men man må ikke ride konkurrence i dem og det er ærgeligt. ikke engang dem der udenpå ligner engleske sadler til forveksling.
jeg har selv en barok sadel som er skøn. den vejer kun 6,5 kg og er en drøm at sidde i.
jeg har købt min via. www.klassisk-dressur.dk
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| spansk hyrdesadel |
| Forfatter:  |
Stina |
| Dato:  |
07-11-2004 18:21 |
|
det en bare super
stor bæreflade og kanon på skovtur - og jeg sidder rigtig godt i den

|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| jeg tror du selv har løsningen |
|
|
Jeg faldt lige over dit eget skrift:
"at jeg måske bare sidder skævt i en sadel. jeg skal nemlig altid have den ene bøjle længere end den anden, den kan næsten ikke blive lang nok. Det er ikke i alle sadler jeg har haft det sådan, kun mine egne som jeg har redet meget i. De lå, efter et kort stykke tid, også tit skævt til den ene side, uden at jeg kunne finde ud af hvorfor".
Der er da ingen tvivl om, at du sidder skævt efter den beskrivelse du giver der! Måske er dine ben ikke lige lange? Men hvis du rider dine sadler skæve - eller de tilpasser sig skævt til din hest, så er der i hvertfald noget helt galt. Det kan sagtens se rigtigt ud i spejlet, hvis det handler om at du synker sammen i torsoens ene side, eller skyder hoften - det behøver man ikke komme til at se skæv ud af, men vægten ligger i så fald forkert.
Det kunne også være at hesten sætter muskler skævt? Er hun blevet kigget på af en massør/kiropraktor? Og får du tilpasset sadlerne hos en professionel?
MH Nana
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Som Nana skriver.... |
|
|
... er der vist ingen tvivl om, at du sidder skævt i sadlen - har du tænkt på at få din egen krop kigget efter i sømmene? Måske er det noget, en kiropraktor kan rette op på.
Hilsen Sif
Har du en fjordhest? Så er fjordhesteavlens kurser måske noget for dig - se mere her: fjordheste-kurser
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Det hele lyder rigtigt |
| Forfatter:  |
blueboy |
| Dato:  |
10-11-2004 20:24 |
|
det kunne være at sadlen ikke padser, du siger du sider skævt husker du at bytte stiglæderet regelmessigt for ellers bliver venstre jo strukket længere ved at du stiger op der altid. Måske skal du bare ride med en ganske almindelig ponny pude sådan en er ret billeig så har du bøjlerne til støtte og man har altså mere kontakt med hesten så at det bliver nemmere at indvirke med rumpen. Jeg har selv byttet fra ponny pude til rigtig sadel jeg kan faktisk bedst lide ponny puden nogle vil nok syntes det er mærkeligt men noget arbejde til hest med en ponny pude på, bliver bare lidt nemmere. Sådan en må da være til at låne et sted, måske af en eller anden ung ponny rytter.
Hilsen Janne, Lukas, Blue Bloy og Dystu.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Sjovt.... |
|
|
Jeg har altid - indtil for nyligt - kun redet i almindelige sadler, men da jeg blev træt af at skifte i tide og utide, fordi de ikke kunne ligge ordentligt i mere end 3 måneder, købte jeg mig en pelssadel...
Min hest har altid været meget død i traven, og ville ikke rigtig ind under sig selv, men efter hun har fået pelssadlen på, er det som om hun er meget mere fri i sine bevægelser...
Hun traver velvilligt fremad, og træder minsandten ind under sig selv nu...
Og ørerne er fremme og hun virker til at nyde det - selv i letridningen.
Fik at vide at det ikke var så godt med letridning i en sadel uden bom, men hun lader sig på ingen måde genere, men jeg sørger også for at bruge benene mere end bøjlerne, forstået sådan at jeg hæver mig fra sædet med mine ben.
Joan
Man har et standpunkt til man ta'r et nyt...
Jeg mangler en passer til min lille Tudsepige på minimum 15 år - lur min præsentation for at læse mere
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
|
|
|
|