da jeg selv slæber både forældre og veninder med for at hjælpe...

......... jeg synes det er en rigitg dårlig ide at tage alene afsted... hvad hvis du skal have præmie?? hvad så med hesten?? Hvis du skal gå bane?? hvem skal hjælpe dig hvis du sidder forkert... Det kan ske for enhver....

Jeg ved fra mig selv at mine veninder eller far elsker at komme med og flere af dem har selv forlangt at komme med..... Selv om det til tider kan give dårlige nerver.... Ponyrytter omspring...

Tak for dit svar.

Min far elsker også at komme med, og når han kan kommer han også med, men jeg kan ikke forlange at han vil bruge 2-3 weekender om måneden på at hjælpe mig, og min mor er bange for heste.
Af veninder er det de færreste der er hesteinteresserede, så der er heller ikke så meget hjælp at hente.

Hvis jeg skal have præmie, jamen så tager jeg min hest med (til fods), har jeg gjort flere gange, og det er der aldrig nogen der har sagt noget til de klapper og nusser ham bare.

Mht at gå bane, så er jeg dressurrytter, så det bliver ikke noget problem

bare om at hoppe ud i det. Går det ikke, jamen så er du den erfaring klogere!

Jeg har ofte været alene afsted til stævner - også på tidspunkter, hvor jeg har haft svært ved at læsse min hest. Men der er altid nogle, som er flinke til at hjælpe!!

Og når det er dressur, så er "problemet" jo ikke så stort, idet du bare er der i ordentlig tid, og kan få kigget efter, hvad tid du skal starte, hvem du skal ride efter mm.
Og så er det jo bare igang med hesten, og sørge for man har tingene klar/med inden man går mod banen...

Og så det samme bagefter. Jeg har aldrig haft de store problemer... Hvis der reelt har været nogen

Det er også det jeg tænker, der er jo fyldt med hestefolk, og om ikke andet, så tager det 2 sek. lige at hjælpe mig med at lukke bagklappen efter ham.
Han er heldigvis nem at læsse!

Men ja, du nævner de ting jeg selv har tænkt på.

Få styr på det hele før jeg tager ham ud af traileren, og komme i god tid så skal det vel nok gå alt sammen... Men puha, man er lige lidt ekstra nervøs end man plejer synte jeg nu når man står på "egne ben"

Men det er vel bare en vanesag...