Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 undervisning af børn.
Forfatter: 
Dato:  04-06-2004 10:39
Hej.

Jeg vil udnytte "min gode forbindelse", og høre til, om der er nogle som ligger inde med nogle forslag til undervisning af børn. Det er en pige på 4, og en dreng på 6, de rider begge på deres egne shetlændere, men da de jo er i en den alder, læner de sig utrolig meget forover, og lader hesten fræse rundt i fuld trav, eller galop hvad ponyen nu lige har lyst til, og charmerende og morsomt det er det jo, men nu skal de altså til at have noget undervisning, bare så de kan det grundlæggende. Jeg har sagt at de skal forestille sig at der var lim på sadlen, så de bliver nødt til at blive siddende nede, det virkede faktisk ret godt :-) Jeg vil gerne have dem i en longe, da man så kan lave mange sjove øvelser, men den ene pony spæner afsted, og den anden har ikke prøvet at blive longeret før, så den forstår det ikke rigtigt, og så er det jo ikke så sikkert. Men jeg havde tænkt på nogle bom øvelser ol. Men som sagt, vil jeg meget gerne høre om gode erfaringer, øvelser mv. Man kan jo kun blive klogere :-D




Mange venlige hilsener Kristine


:-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  04-06-2004 11:03
Jeg vil lige sige, at jeg ikke har meget erfaring med at undervise børn. Men jeg har da lært min kusine, på den gang 6, at ride.

Først så synes jeg det er godt at lære dem at følge hestens bevægelser. Først i skridt, så trav og til sidst galop. Lad dem, mens du holder i hesten, lave nogle gymnastiske øvelser. Venstre hånd ned og røre højre fod og omvendt. Lær dem at ligge ned på hesten.(tjek lige at hesten ikke er kryds kilden) Lad dem læne sig frem og røre hestens øre. Væn dem til deres pony så de stoler på dem. For det er tit fordi de er en smule nervøse at de læner sig fremover.
Det kan også være godt at ride uden sadel. Men du skal nok have fat i hesten når de ikke er ældre.

Når de så stoler på hesten kan de lære at sidde ordentlig. lære at man skal have fat og styre med begge tøjler. Lære at ride letridning, og at holde hænderne nede.

Men jeg synes du i starten skal tænke på at få børnene til at stole på hesten.

Du kan godt lave bomøvelser, men du skal være sikker på at hesten ikke bare springer over. Men at lægge to bomme som de skal ride igennem er godt. Så lære de at styre.

Håber du kan bruge noget af det. Ellers så finder du nok din egen måde at lære dem tingene på.

Knuz Camilla
0
0
Svar på denne tråd
 
 Rigtig godt
Forfatter: 
Dato:  04-06-2004 11:14
Hej Camilla.
Det var da rigtig godt tænkt, det med de gymnastiske øvelser, og det at ride uden sadel mv. for man ved jo selv hvor vigtigt, det er at stole på hesten. Det har jeg slet ikke tænkt over at det kunne gøres på den måde, så det var et rigtigt godt tip, som du skal have mange tak for :-D




Mange venlige hilsener Kristine


:-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 lær ponyen longen u. rytter + andet
Forfatter: 
Dato:  04-06-2004 15:37
Hejsa.

Jeg har undervist børn fra begynderstadiet.

Jeg synes først og fremmest at du skal vænne en af ponyerne til at være stabil i longen uden rytter, således at du kan bruge longen med dem på også - longen er det bedste middel til at lære rigtig opstilling og balance.

- Prøv at lægge bomme som de skal ride igennem hvor du laver "former" - bommene skal danne en sti som ungerne skal følge - den kan snørkle sig ret så meget når først de bliver gode til at styre.

- Slalom gennem kegler -skridt, trav (og måske galop)

- små spring

af flere gymnast øvelser kan nævnes:

-svinge med armene i takt med hesten - arme ud til siden og over hovedet.

-svinge med benene i takt til hesten (uden at røre hestens sider) - kan gøres i både skridt og trav.

- ridning uden bøjler og uden tøjler (kræver formentlig longen)

- sidde baglæns (mens du går med hesten)

-sidde damesadel

-Trav over mere end 2 bomme i let sæde (flere bomme vil gøre hesten mindre tilbøjelig til at springe)

- Trav i letridning uden bøjler

- Stående sæde (har jeg erfaret er ret svært for børn) i alle 3 gangarter.

- Kvadrille hvor de rider ved siden af hinanden (hvis ponyerne kan enes)

Pyha.... så er jeg vist ved at være løbet tør... Det vigtigste er dog - de skal have det sjovt! og der skal roses meget - men den er du formentlig allerede med på :-)

Jo en sidste ting - du kan godt få dem til at ride skråt igennem, slangegange, volter oa når de bliver gode til at styre - så kan i lege "næsen i sky -jeg er snobbet dressurrytter" Det har jeg haft børn der var helt med på :-)




Camilla med heste-hunden



Der er friske billeder af hypsen
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej Kristine.
Forfatter: 
Dato:  05-06-2004 22:14
Nu er det jo ikke lige det nemmeste job du der har påtaget dig :-P Har selv undervist børn i flere år -de er dog handicappede men det betyder ikke at der ikke skal en masse udfordringer til. Jeg er helt enig i at ridning uden sadel er super for ungerne. "Mine" unger kalder det at "ride på nøgen hest" :-) Alle gymnastiske/balance øvelser du kan komme i tanke om er gode (vel at mærke hvis ponyerne er i snor og ikke "spasser" ud) Mange af "mine" piger ææælsker at ride "prinsesseridning" (som en af pigerne endag kaldte "princesselæns" - tjahh det danske sprog er en svær en tihi!) som selvfølgelig er "damesadel"/sidelæns. Ikke så længe af gangen og på begge volter.Dvs hesten på begge volter og rytterens ben på begge sider. Baglæns er også et hit! Ellers bruger jeg meget at lege balance og vægtoverføring ind i ungerne vha bolde, ringspil, slalom, stafet mellem bomme, spande el.lign. Eller læg en bom på noget højt stabilt, hold i den anden side selv så du har kontrol over det og ungerne skal nu ride under og bukke sig. Disse øvelser kan jo gradueres i det uendelige alt afhængig af hvor dygtige/opmærksomme "dine" unger er.. Og så lige et lille pip mere... Syns det er vores pligt som undervisere, at fortælle ungerne alt om omgangen med heste, sikkerhed, hestens reaktioner, hestens fysisk (i børnesprog selvfølgelig) og alt hvad der ellers vedrører dette emne om horsemanship mm.
Held og lykke med undervisningen.!
0
0
Svar på denne tråd
 
 tusind tak for jeres svar
Forfatter: 
Dato:  06-06-2004 03:38
Hej Alle.
Mange tak for al jeres hjælp og vejledning, jeg har allerde planer for det næste halve år :-D
Heldigvis er jeg så heldig med disse to sjove størrelser, at den ene er min lillebror og den anden min mors venindes datter. Og da begge mødrene rider, har de lært dem al om det med omgang, og det grundlæggende, altså alt det der kedelige noget ;-) så jeg kan tage fat i alt det sjove, tror jeg vil lave nogle lege, stafetter osv. for at gøre det lidt sjovere, ja, jeg kunne blive ved med ideer, efter al jeres hjælp, så det er jeg meget taknemmelig for!




Mange venlige hilsener Kristine


:-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 uden sadel
Forfatter: 
Dato:  06-06-2004 12:16
hej
jeg kan klart anbefale at de lærer alt uden sadel inden man begynder at ride m sadlen på (hvis de gider det overhovedet bagefter)..
jeg underviser nogle børn på en 4H gård og vi har redet uden sadel i nogle måneder nu og du skal se en balance og en fortrolighed med hesten de har fået !


her har du ungerne ;)


mvh. bente

- rid med hovedet
rid klassisk
og rid frederiksborg seføli -
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider