Hej May-Britt.
Det lyder rigtig spændende!
Kan du fortælle hvilke øvelser du laver?
Hvor går du på kursus?
Hvor kan jeg ellers finde matriale om øvelserne fra jorden.
Jeg bliver mere og mere nysgerrig med hensyn til klassisk ridning.
Jeg rider ellers en slags Western (mest selvlært) og dyrker Parelli.
Jeg vil helst ride mest muligt med vægt og ben og mindst muligt med tøjlerne. Det passer vist ikke så godt til klassisk?, men jeg tror at jeg vil kunne have glæde af øvelserne fra jorden.
På forhånd tak.
Venlig hilsen Lone

Hej Lone.

Man rider netop IKKE på tøjlerne i klassisk dressur;-) Hesten lærer at samle sig uden bid fra jorden - og vil dermed kunne rides samlet uden tøjler.

Faktisk rides og trænes hestene i kapsun indtil de er ret langt henne i deres uddannelsesforløb. Og man rider ikke på hesten i øvelserne, før den er løsgjort og har en god balance i øvelsen fra jorden, sådan at den også er stærk nok til i balance at bære sin rytter under øvelsen uden at blive skadet på sigt.

Bent Branderup beskriver øvelserne fra jorden i sin bog om klassisk dressur.

Jeg får pt. undervisning hjemme af Eva Tirstrup og skal på teorikursus hos Christina Holmbeck i næste måned. Det er også min plan i samråd med Christina Holmbeck, at jeg vil tage nogle forløb hos hende af en uges varighed hver gang, hvor min hest og jeg tager op til hende med min hest.

Egentligt synes jeg ikke der er så langt mlm western og klassisk - idet begge rideformer er baseret på at være brugsridning.

Det jeg er så begejstret for i den klassiske ridning baseret på Bent Branderups principper, er at man netop IKKE her bruger hesten som en sportsrekvisit til at opnå sløjfer på - men at dressuren er til for hesten og IKKE omvendt

Jeg har gennem årene set så meget gys på dressurbanerne at det er til at få ondt i maven over - hestene er for en del ryttere desværre reduceret til et redskab og glemmes som levende væsen, ven og sjæl

Og så er det sjovt at se vores lille, tykke shetter, pænt samle sig i kapsunen allerede på første dags træning Jeg glæder mig også til at lære hende mere med tiden

...at kapsunen virker. Jeg vil også købe den på et tidspunkt. Det passer mig virkeligt godt at jeg kan tilride pletten uden bid. Det var lige hvad jeg søgte

Har du fået så meget ud af et par ganges undervisning at du kan bruge det selv nu? Altså jeg er bare nysgerrig. Jeg har også kigget på det Teorikursus hos Christina, det ser spændende ud, men falder lige oveni Roskilde dyrskue, så jeg venter nok til næste kursus istedet.


Og May-britt, vi ses jo i næste måned

Der var jeg lige for hurtig. Det er ikke oveni Roskilde dyrskue, men jeg er aligevel optaget den weekend

Hey!

Tak for sidst

Ja, alle mine krikker kan passe kapsunen - den er meget fleksibel- Line har redet Molly ( shetter ) i den idag Så nu går alle 3 hestebasser UDEN bid - juhuuuuuu

Jeg kan kun anbefale denne kapsun - men vi prøver jo lige at få fremstillet en magen til noget billigere - hmprffffff - så kan hestene få en hver - selv om jeg er en fattig pædagog

Jeg snakkede med Christina igår - det ville da være vældigt dejligt, hvis du kunne deltage sammen med Jette og jeg Men bliver det ikke i juni - så ses vi da bare sammen en anden gang - jeg VED der bliver mange flere for mig

GLæder mig til vi ses igen

Tak for sidst, det fik jeg da ikke lige skrevet... Det var hyggeligt.

Det er da egentligt lidt vildt at den er så meget "one size". Gad vide om min kæmpe kan passe den så Det skal han kunne...

Det bliver helt sikkert ikke i Juni jeg kommer afsted. Det haster jo heller ikke så meget. Der er jo længe til jeg kan bruge det til noget... Vi holder os til gåturene i trafikken et godt stykke tid endnu.

Fortælle om dem jeg træner med.

Først er der (selvfølgeligt) min egen, Araber/Hannoveraner pony, der er MEGET smidig, følsom og lærenem, men lidt indadvendt og tøvende.
Hun er fantastisk at træne med, selvom det kræver en kombination af en blød hånd og en rolig, bestemt vilje.
Det er ikke kun Solskin, der bliver trænet når vi arbejder, jeg lære også meget om, hvordan jeg vidreformidler mine beskeder til hesten.

Så er der Fála. En 3års. isbukhoppe. Stiv som en savbuk, enerådig som en ged, nysgerrig som en kat og fræk som en slagterhund.
Man kan egentligt godt sige, at hun er Solskins modsætning, men måske netop dét, gør at jeg sådan nyder at arbejde med hende.
Med Solskin, er en god træningstime én, der slutter som den starter = godt.
Når det gælder Fála, så sker der en udvikling, fra en stiv egenrådig og selvstændig møghest, til en blød, opmærksom og dygtig unghest.

Det er sjovt at "lege" og netop det, at have flere at træne med, gør at man hele tiden udvikler sig.

Hej du!

Ja - det er etop meget essentielt det du skriver med selv at blive dygtig til at få formidlet sine beskeder klart til sine heste

Og det at arbejde med flere meget forskellige heste er meget spændende. Og meget meget dejligt når det virker.

Man får virkeligt spejlet sig selv i sine dyr - de er så gode til at fortælle en om ens svage og stærke punkter - de er dermed meget opdragende og dannende for ens udvikling som formidler - og lytter man ordentligt efter kan det kun gå fremad

Så der er altid noget at arbejde frem imod - og det er sundt og meget berigende

Jeg har to heste, en dv vallak og en knapstrubber vallak..

Min dv vallak var ham jeg som jeg startede med at lære den klassiske. I starten syntes jeg at det var meget svært at lære at gå med en hest fra jorden, men jeg klarede den og begyndte så småt også at kunne lære ham det jeg ville fra jorden af.

Efter et forløb på små to år skiftede vi underviser og der var det ligesom om at tingene begyndte at gå mere fremad end før og jeg forstod mange af de ting jeg gjor og som jeg ikke havde forstået før.

Vi dv vallak fik så desvære meget dårligt ben og det har så gjort at jeg i snart to år ikke rigtigt har fået lavet det helt store med ham, men de dage, uger eller mdr hvor han har det godt træner vi lidt..

Jeg købte så min knapstrubber her for et lille halvt år siden og er på begyndt den klassiske med ham.

Jeg har rigtigt svært her ved at vise ham hvad det er jeg gerne vil ha ham til og det har kostet mange timer, sved, blod og tåre, men nu er det så småt begyndt at gå godt.

Dundee (knapstrubber) har det med at nappe eller bide efter mig hvis jeg ikke gover ham de helt korekte hjælpere, det er da lidt træls til tider, men så ved jeg at der er noget jeg ikke viser ham tydligt nok..

Jeg er nu glad for at der er to da den forskel der er på de to lære mig en masse og for det første hvem jeg er og at jeg skal ha mere tålmodighed med den ene end hvad jeg skal ha til den anden.....

De dage hvor det bare går som smurt er jeg ikke til at skyde igennem, hvor i mod de dage det ikke går så godt har jeg tiltider lyst til bare at opgive, men så er der noget inde i mig som siger nej du skal blive ved med at gøre det som er rigtigt for dig.....

Min datters lippizaner på 7 år - kvik og lærevillig og i lømmelalderen.Han er bare født til det.
Min egen psykisk skadede oldenborgblanding på ca 10 år som er startet helt forfra med klassisk efter at være meget hårdt behandlet i "engelsk" dressur (ikke af mig altså, hun blev sindssyg - jeg købte hende som uridelig). Hun er bare SÅ lettet over at det er så venligt og hun er bare SÅ sød og imødekommende, hendes bevægemønster og lydhørhed er ændret meget på bare en måneds træning fra jorden.
Min søns pony ( 10 år)som oprindelig er westerntrænet i 3 år,så gik hun som springpony og tilsidst mere i alm dressur inden vi fik hende for et år siden. Meget stiv , mangler overlinie, meget stram allevegne. De første gange blev hun irriteret, nappede og stampede med bagbenene - fordi de stramme muskler skulle løsnes og strækkes.Når jeg træner med een af de andre og klokken er ved at være sengetid og jeg overvejer at springe hende over............så banker hun lystigt på døren og siger" jeg vil osse......." og så får hun lige 10-15 min til sidst.Børnene får alm dressurundervisning på hende og allerede efter 2-3 uger er hun meget lettere at ride for dem i dressur. Drengen rider riddertræning herhjemme og træner med sværd og lanse, dvs enhånds brugsridning og der kommer ponyens westerntræning til gavn, da hun kan rides vhja neck- reining. Så westernprincipper og klassisk kan kun berige hinanden - på nogen områder ligner det hinanden og på andre beriger ihvertfald den klassiske dressur westernprincipperne (bedre løsgjorthed, bedre bæring, mere smidighed, effektiv træning af overlinien). Jeg ved ikke nok om westernridning til at kunne sige om det osse går den anden vej.
Jeg når begge de to store 4-5 gange om ugen og ponyen 2-3 gange om ugen - det er fedt at bare en lille tur på 10-30 min giver så stor effekt så hurtigt. Og kapsunen er sin vægt værd i guld ift alt andet træningsudstyr. Maybritt - sig lige til hvis du finder ud af noget med en billigere løsning på kapsunen - jeg vil gerne have to til ( en brun og en sort) - vi bruger dem jo osse til skovturene hvor vi alle rider sammen, så pt går min hoppe og ponyen med en alm kapsun der .Een af mine ideer er at kunne ride jagt i kapsunen når min hoppetøs er lydhør og styrbar nok , men det tager nok 6 mdr mere.
Det er meget lærerigt at træne med tre så forskellige heste og man når meget fordi det er så tidsbesparende.
Mange hilsner Eva

også læse Klaus Hempflings bog.. Dens emne hedder faktisk: Samlet Ridning For Løs Tøjle.. Og den er SKIDE god!!
Kan stærkt anbefales!

Hej Lunha

Jeg tro godt at din skønne knab. kan passe BB kapsunen, da min knabstrupper hoppe med et kæmpe hoved passer den fint og så er der stadivæk en del huller at give af endnu

Lige et billed af Flæbe med kapun på.


Mvh. Birgitte