Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Hedelandsridtet - distance
Forfatter: 
Dato:  26-04-2004 23:39
Hej distance folk.

Jeg rider en oldenborg vallak på 12 år. Jeg overvejer evt. at starte ham i Hedelandsridtet bare for sjov - jeg (eller hesten) har aldrig prøvet sådan noget. Han bliver trænet i dressur 5 x ugenligt og 1x ugenligt er jeg afsted på en skovtur på 1,5 time i alle gangarter (dog nok mest skridt). Her ved jeg ikke lige hvad vi rider i km, derfor er jeg lidt i tvilv om hvad han ville kunne klare.

Hvad anbefales det at starte med?
Jeg overvejde en af LC'erne men der er så både 15 og 23 km hvor den sidste er med en idealtid på 10 km/t.

Er der evt. nogen herinde som skal starte en af disse klasser og mangler en "følgesvend"?

Med venlig hilsen
Bettina
0
0
Svar på denne tråd
 
 ang makker..
Forfatter: 
Dato:  27-04-2004 10:13
Hej Betina
Desværre skal jeg ikke selv starte - men der skulle nok være mulighed for at starte sammen med nogen.
Tag evt et smut forbi www.distanceridning.dk og sæt et opslag om det inde på debatten - eller ring til arrangørerne og sig at du meget gerne vil starte sammen med nogen. Så skal de nok sørge for at du blever sat sammen med en anden.
I øvrig kan du sagtens starte 23 km - også med en idealtid på 10 km/t, det er faktisk ikke så hurtigt endda ;-) - og du har jo en måned til at øge mængden at trav/galop på dine skovture. Men jeg ville nok ride 2 ture i skoven om ugen, i stedet for en - så er det også lidt lettere for dig selv at finde ud af hvor god kondien er (y)
Hvis du gerne vil finde ud af, hvor hurtigt du rider så tag evt at afmål et stykke af ruten (feks. 500m - 1 km, jeg bruger min cykel og cykelcomputer (koster ca 100,-) og så får jeg også ligt motion, ) og se hvor lang tid det tager at trave (i jeres normaltempo) - så kan du udregne en ca km/t hastighed. Det er en god ide at måle på et sted du passerer i trav både ud og hjem og så tage gennemsnittet (i) - og ellers kan man finde et krakskort og "måle" sig frem med en lineal til hvor langt man ca rider ialt på sin tur.
Ang. træning til distance - så kan du også på nævnte hjemmeside se lidt om, hvordan man sætter en hest i form til de længere ridt, og hvad man skal huske på dagen (se under "træningsartikler" og "hvordan du kommer igang"). Hvis du virkelig får "blod på tanden" så skulle I sagtens kunne være klar til 45 km til Københavnerridtet d. 10. juli.
Rigtig god fornøjelse B-)
MVH
Patricia
0
0
Svar på denne tråd
 
 Tag du bare 23 km........
Forfatter: 
Dato:  27-04-2004 16:37
Nu har Patricia jo skrevet så nydeligt omkring distanceridning så det behøver jeg jo så ikke at gøre ;-D

Du kan sagtens ride 23 km på en hest, som bliver redet alm. dressur o.l. til hverdag. Min gamle hest på 24 år red jeg ca. som du rider din hest, og han gik distancer på mellem 22-27 km. uden problemer.

En ca. tommelfingerregel er at en alm. ridehest skridter 6 km/t. Til gengæld bliver de fleste heste så lidt ophidsede af at være med til et distancestævne, og så går de måske 7 km/t. Og så er der faktisk ikke langt op til 10 km/t ;-D

Og vær ikke bekymret, hvis du ikke lige har fundet en makker at følges med, når du skal afsted til stævnet. Mange gange slår man følge med nogle man møder ude på ruten - det er en hyggelig måde at møde nye mennesker på.

Ha' en rigtig god tur.

MVH Charlotte
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hejsa..
Forfatter: 
Dato:  27-04-2004 16:46
Jeg skal sammen med TinaU ride 15 km, bare for hyggens skyld...men tager nok 23 km til næste år hvor vi er lidt mere garvede...*GG*

Håber da at vi ses...skal prøve at holde øje med dig...

Hilsen SusanneL & Prinsen, den sorte hest...

Majsringe til hesten 500g 25.-, 2 for 45.-

Dressurpart søges
0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for
Forfatter: 
Dato:  27-04-2004 23:08
jeres svar!

Jeg tænkte nok at en dressurhest godt kunne gøre sig på 23 km ;-) Nogen km bliver den daglige træning i sandkassen vel også til, hvis man regner distancen ud!

Det havde jo været sjovere at starte sammen med en som man kender, men hvem ved måske skal jeg bare springe ud i det?

Med venlig hilsen
Bettina
0
0
Svar på denne tråd
 
 jeps..
Forfatter: 
Dato:  28-04-2004 08:37
du må bare springe ud i det ;-D
Men jeg vil gerne garantere dig at du møder en masse søde folk der gerne vil hjælpe - selv de "gamle garvede" og landsholdsrytterne er rigtigt flinke (y)
I den klasse du vil starte vil en del af rytterne desuden være i samme båd - der er mange ryttere som måske er afsted for 1.-2. eller 3. gang, og her er en god tur og gennemført mindst ligeså meget værd som at vinde eller være tæt på idealtiden (selvom der er jo ikke nogen der ligefrem klager over at ligge godt ift. idealtiden 8-)).
Og så er der som regel maser af folk som mig -pt. "hesteløs" og hjælper for min gode veninde som starter 60 km - og vi hjælpere har jo massere af tid ;-D og bruger den gerne på at hjælpe andre igang med distance.

Så afsted med med Jer - hav en rigtig dejlig tur, og nyd din hest undervejs :-).

Til orientering så skal du "kun" ride 100 omgang (på 20x60 bane) så har du redet 16 km ;-)
Alois Podhajsky skriver at en middeltrav er ca 225m/min hvilket svarer til 13,5km/t - så lidt kan det da blive til :-D
Mit personlige bud er at man rider 8-12 km ved 1 t. træning på banen og en normal skovtur bliver let 15-20 km - så er grundformen jo ik´så ring´ endda ;-D

Vi ses desværre ikke til Hedeland (min veninde er grundet arbejde nødt til at springe det ridt over) - men vi vender "grusomt" tilbage til Københavnerridtet - så må vi jo se om du er blevet bidt af det ;-D

Mvh Patricia
0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg også
Forfatter: 
Dato:  28-04-2004 21:35
Jeg skal med for første gang på min 5 årige vallak, og jeg regner med at melde mig til den mindste på 8 km...
Mvh. Pernille


Nye billede af mine heste på profilen på præsentationen
0
0
Svar på denne tråd
 
 Københavner ridtet
Forfatter: 
Dato:  29-04-2004 00:03
Er der et sted man kan se propotioner for Københavner ridtet ?
Hilsen Signe
0
0
Svar på denne tråd
 
 Signe og Pernille
Forfatter: 
Dato:  29-04-2004 09:14
propositioner kan du se enten på dansk rideforbund eller på www.distanceridning.dk under stævnedatoer.

Pernille: jeg synes at du skulle tage 15 km i stedet. Vi red selv Hedelands korteste rute første gang - og hvor blev vi skuffede - turen var jo ovre inden den kom igang 8-) - og vi fandt ud af, at vi i virkeligheden red mindst det dobbelte på vores normale skovture.
Min erfaring er at stort set alle (inkl. mig ;-D) undervurderer, hvor meget man kan ride.
Hvis min nye hest havde holdt sig haltfri under tilridningen - så skulle hun have gået 14 el. 24 km til Fælledridtet og helt sikkert 23 km til Hedeland. Jeg startede tilridningen i december (kun skridt i dec. og med en 3 ugers pause i jan. grundet spiserørsforstoppelse) - og hun blev trænet meget langsomt op (begyndte først trav i feb.) og var fin hele tiden i puls/respiration (y) - desværre havde hun så røntgenforandringer i begge forkoder - men selv dyrlægen sagde "det er jo bestemt ikke, fordi du er gået for hurtigt frem."
Hvis du kigger inde på hjemmesiden - så vil du også se at man kan ride en hest op til 40 km på kun 3 måneder. De 15 km vil det ikke tage mere end 2-4 uger at nå op på (alt efter grundform) - så selvom du tilmelder nu kan du sagtens nå det :-D.
Hvis du er god til at få trænet og hesten har kondi, så vil jeg sige, at du også sagtens kunnne starte 23 km. Så kunne I jo evt følges ad ;-D
(8 km ruten er mest lavet for børn, som kan have deres forældre med til at trække dem - i øvrigt en rigtig god ide (y)). En hest i "normal" ridning vil helt uden problemer kunne klare 20-25 km - så tag som minimum 15 km ruten.
Uanset hvad du beslutter dig for - så ha´ et rigtigt dejligt ridt :-)
Mvh Patricia
0
0
Svar på denne tråd
 
 Yderliger
Forfatter: 
Dato:  01-05-2004 23:52
spørgsmål herfra (nu har jeg nemlig fundet en makker her igennem HN - lækkert så nu skal vi afsted:-D)

Jeg ville gerne hører, hvad der er af dyrlæge tjeck på sådan en 23 km's rute?
Hvordan gør jeg i praksis det med at ride på idealtiden 10 km/t??
Jeg skal vel være ca. 2 timer og 20 min. om de 23 km. Er der afmærket ude på turen hvornår jeg har redet fx. 5 km???

Flere gode råd til den kommende træning modtages gerne.

Med venlig hilsen
Bettina
0
0
Svar på denne tråd
 
 Glemte selvfølgelig
Forfatter: 
Dato:  01-05-2004 23:55
et enkelt spørgsmål.

Er der nogen indlagte pauser med eller uden dyrlægekontrol. Eller rides strækningen i et?? Er det nødvendigt med en hjælper i bil?

Med venlig hilsen
Bettina
0
0
Svar på denne tråd
 
 Svar til Bettina
Forfatter: 
Dato:  02-05-2004 09:51
Hej Bettina

23 km klassen har dyrlægekontrol før og efter ridtet. Der er ikke indlagt pauser.

Du kan sagtens klare dig uden hjælper.

Der vil ikke være afmærket med hvor mange km du har redet ude på ruten, der vil være en afmærkning når der er 1 km til mål.

Det er nemmest at ramme idealtiden, hvis du rider en lille smule hurtigere end 10 km i timen. Hvis du så har alt for god tid, når du når skiltet med 1 km til mål, kan du holde en lille pause INDEN du passerer skiltet.

Husk at der er lavet en reglementsændring, så du skal ride den sidste km I LIGE LINIE mod målet. Tidligere var det almindeligt, at man red slangegang, hvis man var ved at komme for tidligt.

Ca. en uge før stævnet. får du tilsendt programmet og et kort. Så kan du planlægge dit ridt, og ved når du rider, at når du passerer noget bestemt, har du redet xx km.

I programmet vil der stå, hvor mange timer og minutter du skal være om ridtet, for at ramme idealtiden.

God fornøjelse

Alice
0
0
Svar på denne tråd
 
 Er der nogen derude
Forfatter: 
Dato:  02-05-2004 20:43
som mangler en makker til 15 km ruten ??? Så mangler jeg nemlig muligvis een....Mail mig snarest.

Hilsen SusanneL & Prinsen, den sorte hest...

Majsringe til hesten 500g 25.-, 2 for 45.-

Dressurpart søges
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider