Hejsa
Jeg tilslutter mig til dels meningerne om at fodre "på gulvet". Men kun til dels. Den optimale "foderhøjde" for en hest er ca. 15 cm. over jordhøjde. Men nu kan det jo af forskellige årsager måske ikke lade sig gørre. Alligevel er det absolut værd at overveje.
Ellers ville jeg stille mig ind til ham og rette på ham hver gang han løftede benet. For at det ikke skal blive farligt for dig selv, så brug en pisk til at røre benet med. Bare husk at pisken ikke er et afstrafningsinstrument, men en "forlænget arm".
En jeg kender havde en hoppe der stod i spiletov en periode (rent opdragelsesmæssigt, den skulle lære at stå bundet). Den stod og skrabede uafbrudt i det her kære spiletov, når der var mennesker i stalden. Selv om hun brugte lang tid med metoden med at rette på hesten med pisken, var det ikke nok. Den måtte i en periode have bundet forbenene. Selvfølgelig kun når hun var til stede, for ellers risikerede hun jo at det kære dyr kommer til skade.
Nå, håber du kan bruge noget af det, og at du får styr på problemet før hans knæ bliver skadet.
Mvh. Tine, Stald ES
