Ja jeg ved godt at jeg altid fabler om Janus's mirakuløse forvandling

Men havde det ikke været for et kursus hos Gitte havde jeg ikke haft ham i dag. Blandt andet farede altid rundt, var bange når rytteren satte sig op på ham, løb fra mig og ku ikke klare at være alene ude(har gået igennem hegnet TALRIGE gange) Han ku blive ved med at jorde rundt i timevis så snart han kom i en longe(skidt med om der kom en ridehus kant i vejen). Først fik jeg af vide af berider(en flink mand som helt sikkert ikke ville have at jeg kom til skade) at jeg sku finde mig en anden hest. Så at han nok aldrig ville kunne klare en skovtur i det fri.
I går var jeg for første gang ude at ride på ham alene i folden. Det er vist mest fordi jeg er en kylling...
"jeg har aldrig reddet på en unghest som var så rolig" sagde min veninde Ann i efteråret og hun har reddet mange af slagsen.
Han er fantastisk på tur og den eneste hest jeg tør lade min far ride på udenfor. Jeg ved at Janus vil passe på ham(ville allerhelst selv ride på ham, men det kan jo så af gode grunde ikke lade sig gøre)
De små(ca. 4 år gamle) børn kan trække ham ind fra fold(under opsyn selvfølgelig).
I boksen skal små børn helst stå oppe foran ham da han er bange for at komme til at træde på dem hvis de er bagved ham.
Han står bomstille når ahn blir striglet, æder ikke engang hø eller halm, står bare stille og nyder det.
Alt hans stress og uro er forsvundet og jeg synes at vi har det fantastisk sammen. Det bedste er at jeg tror Janus synes det samme. På vores første kursus var jeg ved at opgive da han tydeligvis foretrak Gitte fordi hun bedre ku lede ham. På vores allersidste dag(min fødselsdag) gik alting dog pludselig op i en højere enhed. Den bedste gave jeg nogensinde har fået.
Okay det var en lang smøre men Gitte Naldal er efter det her simpelthen blevet min helt!