Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Hvilket bid til starten???
Forfatter: 
Dato:  13-01-2004 19:02
Hejsa...

Jeg skal til at gøre min shetlænder kørevant...

Hun er 4 år og har ikke været meget i hænder, så jeg skal tage ALT fra grunden af....

Jeg kørte en anden shetlænder til for nogle år siden; men han havde været meget i hænder og var helt anderledes... Ham havde vi "rigtigt" kørehovedtøj med skyklapper og kørebid på fra starten af...

Det tror jeg vil være en dårlig ide med hende her, da skyklapperne sikkert vil skræmme hende mere end det gavner eftersom hun aldrig har haft hovedtøj på, så jeg vil starte med et almindelig hovedtøj mens vi træner tøjleføringen og alt det der...

Men hvad med bid??? der er mange "køre-mennesker" heromkring, og de har anbefalet mig at bruge kørebiddet med det samme, da det er ekstremt vigtigt, at kunne stoppe; men jeg er bange for, at jeg vil skræmme hende for meget et stift og temmelig skarpt bid i munden med det samme....

Ham vi havde før var trænet meget på stemmen allerede inden vi gik igang med noget som helst, så det var yderst sjældent, at vi brugte tøjlen til at stoppe ham...

Hvad vil I anbefale til starten til min lille hoppe??? Selvfølgelig skal hun have kørebid på, når vi virkelig kommer ud og skal på tur men her de første mange måneder skal vi jo mest bare træne den grundliggende dressur og longen...

Håber på nogle gode råd...

MVH Tanja
0
0
Svar på denne tråd
 
 Gummi bid
Forfatter: 
Dato:  14-01-2004 10:34
Vi bruger altid et tyk gummibid i starten.
Man skal være opmærksom på, at det skal være af den type der er med en ståltråd støbt ind.
Når så hesten er klar til at blive kørt fra jorden med lange tøjler, udskiftes det til et meget blødt gummibelagt 2 delt kørebid.Det er meget sjælden at vi giver skarpere bid i munden.
Det er jo vigtig at bevare blødheden i munden på hesten, så det er meget vigtig at lave et godt forarbejde, så den reagerer på stemmen inden den sættes i vogn.
Hilsen
Yankee

Er du til fart og fest
så er travere bedst.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Du kan sagtens...
Forfatter: 
Dato:  14-01-2004 10:47
... bruge et ganske almindeligt trensebid, så længe du bare træner i linerne.

Men når du spænder en vogn bagefter - og selv hopper op i den - så er det vigtigt, at du bruger et "rigtigt" kørebid.

Du kan jo hen ad vejen selv afgøre, hvor lang tid og hvor megen træning der så skal til inden du skifter bid/hovedtøj.

Hilsen Sif
0
0
Svar på denne tråd
 
 Kan man bruge trensebid til kørsel?
Forfatter: 
Dato:  14-01-2004 12:54
Jeg er i samme situation, at jeg skal have kørt min pony til. Da det er helt nyt for mig, vil jeg meget gerne høre, hvorfor man ikke kan blive ved med at bruge trensebiddet, når man skal ud at køre rigtig??

Mvh. Liselotte
0
0
Svar på denne tråd
 
 Det kan du da også godt...
Forfatter: 
Dato:  14-01-2004 13:18
... hvis du tør.

Jeg har såmænd selv gjort det førhen (i mine vilde unge dage), men jeg tør ikke længere. Måske fordi jeg efterhånden har kørt så meget, at jeg har fået en klar fornemmelse for, hvad det er vi gør ved hesten, og hvad der kan ske.

Når vi spænder noget bagefter hesten, så piller vi voldsomt ved dens flugtinstinkt.

Samtidig sætter vi os selv ude af stand til at benytte halvdelen af de hjælpere, vi bruger når vi rider, og det er den "vigtige" halvdel vi er afskåret fra at bruge: nemlig vægt, ben og berøringer.
Vi har "kun" stemme, pisk og bid at gøre godt med - og samtidig har vi placeret os selv i en væltbar kasse på hjul.

Hvis noget går galt, så er vi nødt til at have et bid, som hesten kan mærke - selvom den har åbnet munden.
På et typisk kørehovedtøj er der ikke mulighed for at stramme næsebåndet til, og derfor vil hesten kunne åbne munden ganske meget. Når du anvender et "rigtigt" kørebid, så sørger skumkæden for, at biddet stadig virker/kan mærkes, selvom hesten ikke tygger sammen om det.

Jeg ved godt, at hvis uheldet først er ude, så kan vi ikke stoppe hesten med magt - men du kan tage mange ting i opløbet, hvis du er hurtig med en halv parade (eller en anholdning, som det hedder i køresproget), og så kan det ikke hjælpe noget, at dyret har åbnet munden og er hinsides pædagogisk rækkevidde.

Hilsen Sif
0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for hjælpen :-)
Forfatter: 
Dato:  14-01-2004 17:50
Jeg vil prøve med trensebiddet så og så når jeg føler hun er klar og dresseret godt med stemmen, så må vi ud på vejen og have det "rigtige" hovedtøj på...

Hvad er Jeres erfaringer forresten med skyklapperne???

Igen har jeg fået dem anbefalet til en ung hest, da det mindsker nogle af de ting, den kan hidse sig op og blive bange for; men min gamle shetlænder var meget generet af dem og prøvede hele tiden at se "forbi" dem ved at dreje hovedet til siden....

Så bruger I skyklapper eller ej???

Det hovedtøj jeg har nu er med faste skyklapper, så de kan ikke tages af; men jeg har et almindeligt hovedtøj, som jeg vil bruge til træningen og de lange liner, så så kunne jeg jo bare sætte kørebiddet på det, når vi skal til alvoren :-)

MVH Tanja
0
0
Svar på denne tråd
 
 Skyklapper
Forfatter: 
Dato:  14-01-2004 19:43
I løb giver vi lukket eller halvlukket hovedlag på, hvis vi har en magelig hest, der skal tænde lidt til i løb.
Hvis vi har en hest der er bange for skygger bruger vi en jordblænder.
Ungheste får lukket hovedlag på hvis de er nervøse og ikke kan koncentrere sig.
Hvis en hest går på en line og der ikke er noget galt med hesten, bruges en murphyblænder på den modsatte side for at rette hesten op.
Hilsen
Yankee

Er du til fart og fest
så er travere bedst.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Det er forskelligt
Forfatter: 
Dato:  15-01-2004 09:38
Nogle kuske sværger til skyklapper - andre synes at det er det argeste l.rt.

Nogle af vores heste går med skyklapper - andre uden. Lotte f.eks. kan slet ikke klare skyklapperne. Hun forsøger at kravle over stængerne (eller sidemanden, hvis det er i 2-spand) Men jeg synes generelt at det er rarest med skyklapperne, når man kører 1-spand. Der er jo kun én hest, der skal blive enig om at rende.

I 2-spand kommer det helt an på hestene, og kuskens smag.

Hilsen Sif
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider