Jeg har en ponyhoppe på 11 år. Hun stikker af fra alle andre end mig, når hun skal trækkes, og nægter hyppigt at gå ud alene med andre.
Det er ret usmart, da hun er for lille til mig ( 140 cm ). Hun var min ældste datters og blev solgt da min datter startede på sit studie pgra manglende tid. Hun trivedes dog ikke det nye sted, skabte sig både i stalden, under ridning og håndtering. Jeg købte hende så i foråret, da jeg syntes det var synd for hesten.
Vi har ikke selv haft disse vanskeligheder med hende, før hun blev solgt!
Meningen er så, at min yngste på nu 10 år skal ride på hende i løbet af det næste års tid. Det går fint nok, når vi er ude sammen. Min datter får dog ikke redet særligt meget, hvorfor det ville være rart med passer der også kunne ride lidt!
Vi har prøvet et par piger - det gik dog galt. Den ene red hende fint, men ponyen stak alligevel af gentagne gange. Den anden kunne simpelthen slet ikke trække med hende. Og en tredje kom den til at slå rødder med, da hun skulle ride hende frem.-
Hvordan pokker skal man så forholde sig til det?
Pt holder hesten permanent fri en tid hvor hun er på glucosamin. Hun gik lidt urent på et tidspunkt, var røntgen uden noget at bemærke, men var let halt på bøjeprøve.
Jeg har tænkt, hun nok havde ondt, og derfor ikke ville gå med andre, men hun viser ingen tegn på ømhed eller uvilje, når det er os selv.-
Min dyrlæge mener hun er sund og rask, men at hun mulighed kan have lidt problemer i brusken i haserne. Men hun skal jvfr. min dyrlæge helst rides let for at holde ledvæskeproduktionen igang. Og det er jo svært når hesten ikke vil rides af andre..
Jeg er lidt i syv sind med den hest. Indtil videre må hun jo så bare gå på fold hele dagen med de andre, men det ville da være meget rart, at hun kom lidt i form igen på et tidspunkt.-