Min dejlige fjordhest har ikke altid været så skøn som hun er nu.
Hun har op til flere gange løbet af med mig, hvilket ikke var så smart fordi jeg bor lige ud til en hovedvej hvor der køre en del trafik. HELDIGVIS er det aldrig gået galt men det kunne det sagtes have gjort.
Hun har været løs på hovedvejen alt for mange gange jeg husker specielt en gang, det var vinter, der lå et fint lag sne på jorden, solen skindede, det var en lørdag morgen og jeg skulle lukke min fjordhest ud på fold, denne morgen var min mor med. Da der er 3 meter til ledet begynder hun at løbe jeg prøver at holde hende men hun er løbet, da hun opdager at hun er fri, skifter hun retning og løber ud på hovedvejen istedet for, at løbe ind i folden. Vi bliver selvfølgelig nevøse for tænk hvis der kom en lastbil... vi handler hurtigt, jeg løber efter min hest og mor stopper al trafik der kommer bag fra, men logisk nok kunne hun ikke stoppe den trafik der køre i mod os, heldigvis er det lørdag morgen og der kommer ikke så mange biler. Da vi er kommet en halv kilometer ned ad vejen drejer hun heldigvis af og løber op i en indkørsel, jeg går nu roligt efter for at hun ikke skal synes det er alt for sjovt, hun løber lige ind i en carport og inde hun opdager at hun er fanget når jeg op til hende og fange hende, men jeg er nød til at holde hende der, til jeg har fået et tov at trække hende hjem i. Min mor når frem, hun holde Lotte imens jeg går ind på en gård hvor jeg kender ejern hun låner mig deres hunde snor. Da jeg kommer tilbage til Lotte og min mor stå min hest helt roligt, hun ser helt uskyldig ud. Jeg får snor på hende, trækker den over næsen for at have bedre styr på hende. Men selvfølgelig går hun som en engel tilbage til folden.
Dette var en af de værste oplevelser jeg har haft... for man bliver rigtig bange.
Efter noget tid lærte jeg at se og mærke i hvilket humør hun var i, når jeg kunne mærke hendes hals muskler spænde, sammen med det her blik i øjenene, så vidste jeg, at jeg skulle være på vagt. Jeg holdt mig tæt ved hendes hoved, med et fast tag i hendes grime og min venstre hånd løftet op foran hendes hoved, ment som en advarsel, hvis hun så løber er jeg klar. Jeg geb fast om hendes mule ved næseborene trækker hendes hoved ind mod mig. Hvis hun stadig er ulydig lukker jeg hånden om mulen på hende så jeg klæmmer næseborene sammen, det gør at det bliver sværere for dem at trække vejeret og de vil oftest stoppe. Det lyder måske voldsomt men, når hesten først har prøvet det en gang eller to er det overhoved ikke nødvendigt at lukke for næseborene så er hånden oftest nok og det var bedre end at hun løb ud på vejen og blev kørt ned og gjorde andre skade.
DET SKAL LIGE SIGES AT JEG IDAG ER GÅET OVER TIL AT BRUGE HORSEMANSHIP, MEN DEN LØSNING KRÆVER AT MAN HAR TID TIL AT SÆTTE SIG SELV og HESTEN IND I DET.
Det var noget af min historie, håber du får styr på din hest. Husk se bestemt ud, gå med rette skuldre og ligne en rigtig leder!!
Mange hilsner fra Nina
