Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Energi?
Forfatter: 
Dato:  15-11-2003 09:23
Hej alle

Jeg har et lidt usædvanligt problem: Min fuldblodshest (7 år) mangler energi. Han bliver redet hver dag, både dressur og terrænet, og til vinter vil jeg gerne begynde at springe lidt med ham.

Han bliver redet ca 1 time hver dag, og der bliver lagt skridtpauser ind. Så det er ikke fordi han laver for meget, og i terrænet er han vist frisk nok. Så det er mest i dressur, han mangler det sidste "kick". Hans foder er også fint: Han får 3 x 1200 g havre og 300 g majs, derudover travo-e, soya, hvidløg halm og 7 kg wrap.

Jeg har ikke lyst til at sætte ham ned i arbejde, faktisk vil gerne sætte ham lidt mere op. Mit spørgsmål er nu: Hvad kan jeg gøre for at sætte lidt (jeg vil godt understrege lidt) mere energi i ham? Især med henblik på at sætte træningen lidt i vejret. Han er lidt langpelset og sveder, når han har gået dressur en time. Har overvejet at klippe ham, men han ligner en lørdagskylling, når han er klippet. Har tænkt på kun at klippe undersiden af hals og bringe. Kan hans pels få ham til at være lidt modvillig mod at knokle på? Han elsker at arbejde, men der har ikke været samme gå-på-mod, som der plejer.

Jeg har også overvejet melasse som fodertilskud. Har I nogle gode ideer?

Hilsen Kiiri

*Viden er stolt over at have lært så meget*
*Visdom er ydmyg over ikke at vide mere*
0
0
Svar på denne tråd
 
 Melasse
Forfatter: 
Dato:  15-11-2003 10:06
Hejsa

Melasse kan godt give noget energi, men det er jo sådan noget "capow" energi pga sukkerets hurtige optagelse. Du har vel mere brug for energi der frigives langsommere? Er det soyaolie, eller soyaskrå han får?

Jeg har skrevet et svar på et indlæg mht
olie Det kan du jo kigge hvis det er..

Ellers kan det nogen gange også være nok at give en "jernkur". Det er tit at hestene kan komme til at mangle jern på denne årstid, og en jernkur kan godt liiige kvikke dem lidt op.

Ellers skulle man jo syns' at der er rigelig med energi i det foder han får.

Hygge fra Marie
- Hvad består, mens tiden går? -
Livet er farligt! -Man dør af det... :-D

0
0
Svar på denne tråd
 
 Det kan være
Forfatter: 
Dato:  15-11-2003 11:51
farligt at give et koncentreret jern tilskud, uden at rådføre med dyrlægen først. Kig din hest i munden og under øjnene, har den lyse næsten beigefarvede slimhinder eller er de lyserøde/røde? Hvis de er meget lyse KAN han have anæmi (blodmangel), men det kan også være andre ting. Har han fået ormekur? Puster han meget når du rider? Står han på halm, og hvordan er kvaliteten? Hvis du fodrer meget med halm, eller han spiser meget halm, kan han få en såkaldt halmvom, som kan hæmme kondi, vejrtrækning og fordøjelse. Halmen bliver oplageret i stortarmen og kan give hesten mange gener.

Hvad ang. melasse er det ikke en god ide, da melasse kan give fordeøjelses forstyrrelser. Det er ikke sikkert det gør det ved din hest, men det er med til at forsure tarmiljøet for de naturlige tarmbakterier. Melasse giver heller ikke som nævnt langvaring energi, så du vil sikkert ikke mærke nogen forandring. Olie er en god ting, men også fuldfoder eller tilskudsfoder med ekstra energigivende komponenter. F.eks. Brogaardens foder: Barley Conditioner, Country Mix, Fase Balancer eller Fase III. Salvana har også en udmærket blandning som hedder Favorit S.

Hvis du ikke plejer at klippe ham, vil det sansynligvis ikke hjælpe at klippe ham, da det så ikke er pelsen der er problemet.

7 kg wrap kan også være med til at nedsætte arbejdsiveren, da han arbejder med at fordøje i stedet. Prøv evt. at erstatte noget af wrappen med tørt hø, så du skal give en mindre samlet mængde grovfoder.

Venlig Hilsen Lisette

DSAH

Arabisk Rideklub

B-) The best in life is always free B-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Afveksel ridningen....
Forfatter: 
Dato:  15-11-2003 13:08
Og giv ham fri en dag om ugen.

De fleste heste kan køre surt i at gå i ridehus hver dag. Min underviser, som rider prix. sct. George rider faktisk ikke dressur mere end 4 gange om ugen, og så kun en ½ time af gangen.

Og da en af hestene i stalden blev "sløv" af at gå dressur hver dag, ja så blev det anbefalet at ride tur på den hver uge, samt at give den en ugentlig fridag - det hjalp på arbejdslysten.

MVH charlotte

0
0
Svar på denne tråd
 
 Velkommen i klubben
Forfatter: 
Dato:  15-11-2003 14:33
De dovnes hestes klub.

Først hold af ham som han er. Accepter at han er rolig. Det kan være en fordel i andre tilfælde. Det har jeg fundet ud af. Lad være med at fukusere for meget på hans dårlige sider. Hvis han kun får afvide at han er træls, og skal bevæge sig hurtigere, så bliver han træt af at arbejde. Men prøv at rose ham når han i stedet for går fremad. Det opmundtre ham til at forsætte, for at få yderligere ros.

Din fodring ser fornuftig ud. Dog kan det måske hjælpe at skifte til organisk bundne vitaminer/mineraler dem kan de nemmere optage. Jeg har også gode erfaringer med olie. Jeg vil dog på ingen måde sætte ham ned i grovfoder. Det holder fordøjelse systemet i orden, og derved en mere velfungerende hest.

Men hvis ikke nogle af de andre tiltag virker, (fridag skovtur), så accepter ham som han er, og med tiden man man godt overvinde det lidt. Ved hjælp af træning af bæring og afskub bliver de nemmere at ride.

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider