I forbindelse med, at der inden for relativt kort tid er sket to dødsulykker inden for ridesporten, som tilsyneladende grunder i at man mangler respekt for hesten har jeg gået og funderet over et par ting.

Ved ridestævner i spring og dressur har sikkerheden altid været i fokus. Man skal rimelig højt op i dressur-klasserne før man må skifte ridehjelmen ud med en hat; ridehjelm er obligatorisk i springning; flere og flere både børn og voksne bruger sikkerhedsvest, når de springer; det er i dag et krav at man til de større stævner / klasser har sikkerhedsbomholdere, som mindsker risikoen for skader og ulykker; der er lavet mange forskellige foranstaltninger for at forhindre, at man kan risikere at hænge fast i stigbøjlerne, hvis man falder af. Og omkring ridehjelme er der gjort meget for at hindre at de falder ned og brækker næssen på rytteren. Så langt så godt.

MEN...indenfor de sidste år er bl.a. westernridning og horsemanship blevet mere og mere populært -og al respekt for det. Men disse typer ridning er åbenbart ikke farlige...uanset hvor ung eller uerfaren rytteren eller hestene er eller om der er tale om barrel race eller pleasure (hvor der jo unægtelig må være en forskel på risikoen for ulykker). Hvorfor??? Jeg ved det ser "smart" ud med en cowboyhat på hovedet, men hvorfor har man ikke lavet nogle, der fungerer som ridehjelm eller kunne sættes udenpå ridehjelmen? Hvorfor ser man aldrig en sikkerhedsvest i barrel race eller nogle af de andre "vildere" westerndiscipliner? Hvorfor er der enkelte westernsadler, hvor stigebøjlen ikke falder af, hvis man hænger fast?

Og til sidste års Roskilde dyrskue i Det store hesteshow var der en mængde racer der alle havde været inde og præsentere sig selv, alle med ridehjelm. Pludselig kommer en horsemanshipper galoperende ind på sin hest i grime og uden sadel (og al respekt for det) men også uden ridehjælm...Hvorfor? Gør det hende til et dårligere hestemenneske, hvis hun tog en hjælm på? Selvom hun har et fantastisk tillidsforhold til sin hest, nok bedre end de fleste, kunne den da sagtens snuble i et hul, kunne den ikke?

Jeg er egentlig ligeglad med de enkelte personer. Hvis ikke de mener, de har noget hoved og passe på, så gerne for mig.

MEN HAR I TÆNKT PÅ EN TING? Som tilskuer til Det store hesteshow i roskilde eller westernstævnet, står der fx. en lille pige på 7 år, der har redet i et års tid. Hvad tænker hun, når hun ser en horsemanshipper komme galopperende ind i ringen uden ridehjelm, mens alle de andre har en på? Måske har hun fulgt lidt med i debatten, der kører i samfundet og tænker: Når bare jeg får et godt nok tillidsforhold til min hest og behandler den godt nok, er det ikke længere farligt at ride. Et halvt år efter får hun en pony og efter yderligere et halvt år tænker hun: "mig og min pony, vi er de bedste venner i hele verden, den passer på mig og jeg stoler på den, så jeg kan godt lade være med at bruge ridehjelm, det er jo ikke farligt længere..." Så glemmer hun alt hvad hun har set og hørt om sikkerhed, begynder og lege og gøre vovede ting, fx. at binde sig selv fast til hesten. Det går godt mange gange, indtil en dag, det går galt.....

Min historie var 110% fiktiv, men har I tænkt på hvad i "fortæller" små piger som hende her?

Jeg siger ikke ridesport er så meget farligere end så mange andre ting, men hesten er dog et stort dyr som (selv for en lille shetlandsponys vedkommende) vejer min. 200 kg. Og det er et levende, nervøst dyr, som kan reagere uventet, ligesom du og jeg eller hunden eller staldkatten kan. De to sidstnævnte er bare ikke store nok til at kunne gøre nogen skade af betydning, hvis de fx. kommer til at træde på et menneske. Men det kan en hest, ikke fordi den er ond, men fordi den er stor...

Dette er IKKE endnu en debat om dressur / western eller for eller imod horsemanship. Jeg kan blot ikke forstå, hvorfor man begynder at slække på sikkerheden, når den nu er tilgængelig. Selvom man er nok så dygtig og nok så meget på hestens præmisser.

Er jeg den eneste, der tænker sådan?

mange hilsner Lone MJ