Jeg mener ikke at hesten har forstået de fremaddrivende hjælpere ellers ville du ikke have de problemer !
Min unghest var skam også "langsomt-gående" og "træg" i starten, men jeg gav hende et lille hurtigt klem med schenklerne, samtidigt med at jeg gav verbal kommando.
Reagerede hun ikke for dette lille tryk, så gav jeg hende et dap med pisken lige bag schenklen. Samtidigt havde jeg ikke meget fat i tøjlen, hun skulle ikke være i tvivl om hvad jeg ville og hun skulle have "plads" til at komme frem. Når hun så reagerede (måske lidt for kraftigt), så fik hun MASSER af verbal ros.
Hun bliver til stadighed mere og mere følsom for schenklen og er nu HELT selvgående både i skridt og trav, så jeg må jo gøre et eller andet rigtigt.
Prøv ovenstående, jeg tror at du glemmer at mindske trykket fra schenklen + rose når hesten går frem som du ønsker.
I min verden kommer fremdrift førend at hesten kan stilles mm. under rytter.
Læs evt. Kyra's ABC, den er guld.
Jeg er iøvrigt lige startet med at "omskole" en 12 års islænder som aldrig har lært betydningen af schenklen (utroligt nok).
Det gør jeg på samme måde som en unghest der ikke kender schenklen overhovedet.
Foreløbig ser det ud til at virke...
Held og lykke med det og meld endelig tilbage.
KatrineH
Det bedste er at putte sig med en islandsk uldtot 
