Jeg går og tænker... *S* så skulle jeg lige se, om jeg kan høre nogle holdninger fra jer andre.

Jeg har min hest til salg. Han har haft en smule tendens til godt at ville ligge under lod, så jeg har arbejdet meget med at få ham samlet op og løftet fortil. Godt... jeg rider ham med god fremdrift fra sædet især og så små opstopninger lige tilbage mod mig selv på tøjlen. Han er ret selvkørende, så man behøver ikke drive meget for at få ham til at gå.... men jeg sidder med et fast tryk fra knæene faktisk konstant. Måske kommer det af at have redet unghest i mange år, jeg er blevet ret skrap til at hænge fast. Det er ikke sådan, at jeg klemmer ud af det hårde liv, men jeg har et fast knæslut... det er svært at forklare, men det er altså ikke noget, jeg bruger kræfter på... det er maximum contact with minimum effort. for hver tiende trin eller noget i den stil giver jeg et lille schenkeltryk og tager en lille opstopning... for at bringe bagbenene ind under ham og få ham til at hæve ryggen og nakken, når han bliver lidt lang og flad.

Jeg synes faktisk han er ret let at ride. Han er en stor hest, og man mærker tydeligt, at der er noget hest på tøjlen. Ikke sådan forstået, at han hænger der, det får han ikke lov til. Men giver man efter, så følger hans næse med frem, så han går hele tiden frem ad til bidet... hvilket så vidt jeg kan læse ud af teoribøgerne er korrekt. Man kan hele tiden mærke ham for enden af tøjlen, han går frem til den.

godt... nu har der så i anledning af at han er sat til salg, været tre heste-søgere oppe at ride ham. Jeg var ret overrasket, da nummer to og tre red, fordi han slet ikke var til biddet. Han gik med næsen højt og flot i sky og var lang og slasket. Jeg kunne godt se, at de to ryttere ikke havde ret meget "fat" fortil, sad med åbne hænder og tøjlen momentvis hængende i en bue.

Er han redet så han er umulig for andre at være på? for han går der åbenbart ikke af sig selv.

han blev virkelig lang og træls at se på, det var som om han prøvede at få mulen så langt ud, at der igen var støtte... men han var stadig vældigt styrbar, og de kunne uden problemer ride voltefigurer osv.

Hvad kan jeg gøre i de næste uger, for at han bliver nemmere for fremmede at være på... og måske lidt lettere for mindre rutinerede ryttere at have til bidet? kan man det? Han er en ret stor dreng, og han skal måske nok rides ret koncentreret ... men det er jo min måde at ride på, og jeg har nok aldrig tænkt så meget over det... jeg sidder som i en sofa i sadlen og hygger mig meget godt.

har i andre oplevet noget lignende? skal man bare ikke forvente, at man kan sætte sig op på en fremmed hest første gang og så ride den fuldt ud så fint som dens sædvanlige rytter, er det det, som er i vejen? er det bare lige et spørgsmål om at de nye ryttere skal finde "knapperne?"