Jeg har brug for lidt råd, så her kommer mit første indlæg

Hvad dælan stiller jeg op? Hvordan hjælper jeg bedst vores datter, med at få brudt den trælse spiral, som hun er havnet i?

Vi købte for et års tid siden en sød pony til vores datter med autisme på snart 11 år. Han var og er noget til den dovne side og jeg selv som gammel konkurrance rytter, ville aldrig have valgt ham til mig selv. Men pigebarnet var et stort smil og hun var tryg i hans selvskab og det var jeg egentlig også.

Hun kan ALT - næsten - med ham, hente ham fra folden, strigle, sadle op og bare stå og klo og nusse i flere timer. Han bliver aldrig utolmodig, heller ikke på dage hvor vores datter eks. kan have det svært og tingene tager lidt (MEGET) længere tid.

På alle måde det helt ritige match

Nu er der så gået et år og pigebarnet vil gerne lidt mere end "bare" at tuller rundt. Problemet er bare at det gider ponyen IKKE. Han stopper simpelthen op. Står stille og stiller sig helt afslappet. Så vores datter ellers side der med alle hendes talenter, men han rykker sig ikke ud af flækken.

Nogle vil hurtigt komme til den komklution, at han er schenkeldøv... Det er han ikke, han reagere fint, hvis jeg sidder på ham og jeg behøver næsten ikke klemme til ham -han reagere også fint på stemmen, når man er i sadlen.

Sååå... Hvad dælan stiller jeg op? Hvordan hjælper jeg bedst vores datter, med at få brudt den trælse spiral, som hun er havnet i?

Tak fordi du læste så langt og endnu mere tak for dine råd

Venligst

PonyMor til E