Jeg ved ikke om det kan være noget, men begge mine (og især ponyen) har haft umanerlig meget gavn af straightness training, hvor man starter op fra bunden og jorden (man behøver ikke lade være at ride, men det valgte vi)
Vores relativt nye pony havde følgende problemer: at stikke af i longe, falde ind og ud af volter, trippe rundt hvis der var kontakt til bid, ingen langsom galop, ville ikke dreje til sider (hvilket resulterede i afsidninger ind i barrieren) osv. Han kunne heller ikke stå stille på staldgang og var lidt hmmmm "hys" ved for meget larm og kunne ikke få renset hove uden han lagde hele vægten på det ben.
Vores forløb var: tandlæge (han havde været passet med dyrlæge tandpleje, men det viste sig han havde store sår i munden) kiropraktor (han var redet med for lang sadel og "skævt") og så tog vi fat på straightness training, som online kursus.
Vi var nået dertil at min datter, som ponyen var købt til, faktisk var blevet bange for at ride ham, men heldigvis ikke ellers og redningen blev straightnesstraining, fra at have en banan buet hest (forkert vej) ved tag i tøjlen, er han nu meget mere rolig. Dr gamle vaner titter lidt frem stadig, men det er meget lidt. Han tripper ikke længere og er i det hele taget blevet rolig, rolig galop er pludselig blevet mulig, ligesom han nu er til at dreje.
Vi har trænet det 3 gange om ugen i 1 mdr nu og er stadig kun ved "start" delen, men det er så godt at se BEGGE heste udvikle sig enormt meget. Jeg kan simpelthen se at hans skævhed er væk, og den anden bygger lækre muskler op
Jeg fik det råd at smide indspændinger på og sætte en rytter op, der kunne sætte ham på plads, vi prøvede med rytter (uden indspænding), hvilket kun gav en frustreret pony og jeg fortryderinderligt jeg lod mig ovetale! Det var SÅ forkert, følte jeg.
Nu har vi istedet en pony der er så glad og behagesyg og gerne VIL forsøge hvad rytter ber om, det er så fedt at se de har fundet hinanen igen. Det er i øvrigt også fedt at træne hestene på en positiv måde, hvor de begge bliver så stolte over ros.
Det kan også godt være det er en sædstrængsfistel, eller arret der er hårdt, men, ja, for os var løsningen på begge hestes "problemer" simpel, positiv træning uden voldsom tvang.