Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Mine afstande stinker
Forfatter: 
Dato:  06-01-2016 20:31

Ja, for at sige det pænt så stinker mine afstande. Jeg er dårlig til at komme ordenligt på springet, og få en god afstand. Min hest trækker også rigtig meget på springet, og kan være svær at holde til tider.. Nogle der har nogle gode råd til at få nogle bedre afstande? For er helt blank :)


I <3 HORSES

0
0
Svar på denne tråd
 
 Du kan starte med
Forfatter: 
Dato:  06-01-2016 21:03

at træne en masse bomtræning. Det har jeg gjort og det har virkelig hjulpet mig. Jeg ser afstanden længere fra, og kan dermed nemmere nå at regulere galoppen :-).


"Paradisets vind er den, der blæser mellem hestens ører"

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jep, bomme
Forfatter: 
Dato:  07-01-2016 08:25

Hej,

 

Ja, bomarbejde er genialt, hvis man får bommene lagt rigtigt og har en plan for arbejdet. Få en underviser eller en anden med viden om afstande o.s.v. til at hjælpe dig i gang. Hvis bomme ligger med forkert afstand, kan træningen nemlig gøre mere skade end gavn ved at forvirre hesten.

 

Desuden kan det være, at du simpelthen skal lade være med at prøve at se den afstand. Jeg har tidligere haft store problemer med at se afstand, men en underviser bad mig lade være og så vente, indtil det begyndte at komme af sig selv. Da jeg fik trænet hesten op til at være mere stabil i sin springning og ridningen mellem springene, kom det nemlig stille og roligt af sig selv med rutinen. Derfor kan det være en god ide at træne hesten i at gå i stabilt tempo over helt lave spring eller bare bomme på jorden. At du selv måske tager tingene lidt mere afslappet kan måske endda smitte af på hesten

 

Med en hest, der trækker meget mod springene kan det ofte virke modsat, hvis man forsøger at dæmpe den. Derfor skal du sørge for at bevare roen selv. Jeg kan godt finde på at ride forbi et spring 10 gange (altså uden at dreje i sidste øjeblik, det er en dårlig taktik), hvis hesten buser for meget på, og så får den lov til at springe, når den begynder at slappe af. Hellere det, end at sidde og kæmpe på vej mod springet.

 

Jeg prøvede en gang at springe på en venindes hest, der var kendt for at være "vild og blodig" på en springbane. Første runde gik ganske vist også "lidt" hurtigt , men da den fandt ud af, at jeg ikke gad at hænge i tøjlerne og egentlig bare lod den klare sagerne selv, slappede den af og gik et par fine runder bagefter. Andre heste kræver til gengæld konsekvent og rolig træning i lang tid, før det begynder at hjælpe.

 

God arbejdslyst!

 

MVH

Jette


Vi rider akademisk, min hest og jeg, og vi elsker det!

 

Men jeg synes også, at...

 

Rigtige piger rider military!

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider