Hej Mie

Jeg synes det lyder som et hoppeproblem

Er hun i brunst eller har hun været i brunst på noget tidspunkt?

Måske hun er lidt for åben bagtil, sluger luft ind? Så bliver de nogle hystader. Havde samme problem med Lara, udover hun gik i vejret når vi red dressur og jeg lagde ben til hende.

At hun er usikker mod andre heste når de kommer mod hende er en meget normal reaktion for en 3-4 års hest synes jeg. Lige pludselig får de den ide. Jeg ville bare ignoerer hende i den sammenhæng og ride videre. Tag lidt i hende og lave nogle små vibrationer så du får fokus på DIG og ikke de andre heste. Hun skal jo lære at koncentrere sig om dig hele tiden, også selvom hun er ung

Hey Sandra

Det ER helt sikkert også dels et hoppe-relateret problem Jeg er jo vant til min søde, blide vallak og ikke en hystade af en hoppe

Men det er helt sikkert også fordi hun er ung og uerfaren, og hun har jo indtil for et halvt år siden ikke haft kontakt med andre heste i sit liv udover sin mor og måske 1-2 andre heste igennem 3 år, så hun mangler helt sikkert noget "social kompetence".

Hun har ikke vist tydelige brunster endnu, men jeg er ret sikker på hvornår hun har haft dem, for der har hun været decideret umulig også ridemæssigt (totalt ukoncentreret, ekstra sensitiv) og det passer også ret godt periodemæssigt hvornår hun har været ekstra hysterisk og hoppet .

Har netop sat hende på Kobber Complex for at se om det kan tage toppen af det.

Min islænder vendte også gerne om for at "forfølge" heste, der var redet forbi os i skoven, eller styrede resolut over i deres side af ridestien når de skulle passere - ret pinligt, også selvom min havde ørerne fremme når den gjorde det.

Det gik over efter nogle måneders ridning, så gik det ligesom op for den at den ikke kunne snuse til alle heste den mødte på sin vej. Det hjalp at jeg begyndte at "parkere" den, når der var en hest der kom imod os. Så kunne den stå i græsrabatten og glo, så fik den det hele med, og jeg havde lige en meters afstand så jeg kunne undgå at den smuttede hen i favnen på de fremmede heste. Bagefter fik den en godbid, og det begyndte den så at vente tålmodigt på. Mad var åbentbart mere værd end nye bekendtskaber.

I dag rider vi fordi andre heste helt uden problemer. Jeg tænker lidt at din hest nok skal komme over det med alderen, når den finder ud af at de andre heste faktisk rider udenom den og ikke ind i den. Jeg ville nok sørge for at der kun var en enkelt rytter mere end dig i starten, at denne rytter holdt en god afstand, og at det var en velkendt hest fra dens egen flok. Og så aflede den lidt med en godbid når den laver en parade og giver dig opmærksomheden, fremfor at give et forben til de andre heste

Og mens du skal sidde der og være tålmodig kan du jo tænke på at det allermest naturlige for en hest, er at reagere på andre heste ved at søge kontakt, løbe med og vise hvor deres eget personlige rum går til. Så din hest reagerer jo helt naturligt, den er bare ikke lige blevet klar over at ridebanen ikke er en fold

held og lykke.

Det lyder som min hoppe da hun var yngre - dog har hun aldrig sparket efter andre, men istedet bidt ud.

Det startede allerede da hun var 3, og jeg kunne hurtigt se et tydeligt mønster i hendes surhed. Hopper (dem hun gik på fold med) var hun moderat sur på, men ikke så hun direkte bed ud efter dem. Kom der derimod en vallak ind på banen mens jeg red, skulle jeg gerne være helt i den anden ende af banen for at hun ikke var vildt sur på den.. Hun vænnede sig langsomt til at de andre skridtede ved siden af os, men stadig med ørene lagt ned. De gange hun gjorde udfald mod de andre, har jeg råbt "nej", men ellers ikke gjort andet.

I dag er hun 6 og meget nemmere. Jeg har en rød sløjfe i halen til stævner eller beder de andre på opvarmningen om at holde afstand, og så kan jeg sagtens ride rundt. Nogle heste ser hun sig dog sur på hvis de kommer for tæt på i høj fart, og så lægger hun ørene ned af dem. Men hun angriber slet ikke længere.

Jeg tror bare at din hoppe skal lære at under ridning gælder hierarki ikke, og så ville jeg irettesætte når hun gør udfald eller sparker. Men når den ikke er ældre ville det ikke bekymre mig så meget

sådan en har jeg også.

men hun mødte en overmand for nogle år tilbage. desværre blev de to bedste venner. den anden var en hoppe som aldrig havde fået lov til at gå sammen med andre heste. så da hun blev smidt på en fold med 8 andre damer, ja så var der ellers balade. hun fattede bare ikke hvordan man skulle opføre sig. så hun bakkede bare ind i de andre heste, for så at sparke dem.

Men hun skulle jo lære det, så hun forblev på folden - de andre lærte hurtigt at flytte sig når hun begyndte.

sommerfold var altid spændende. især når damerne skulle sammen med vallakkerne igen. Her var hun rigtig slem, men efter et par uger ja så var der ro på igen.

hun blev super gode venner med mine to. min vallak var dog bare med (han fatter desværre ikke at han er dreng - fejl i hans opdragelse). min hoppe er lige så hys, så det var et fint tre-kløver, som styrede hele flokken på 16 heste.

da jeg flyttede mine havde hun været der 1 års tid, og var faktisk blevet en mere almindelig hest. ja hun bestemte, men sådan er hopper jo. Men hun var holdt op med at bakke de andre ned

jeg ville nok lade hende kommer på fold med nogle andre - et sted med god plads. sådan at hun ville kunne lære at der altså er andre heste og de godt være der. hun kan kun lærer det ved at prøve det. helst nogle heste som er lige så stærke som hende. Og så uden bagsko.

prøv evt også de 7 lege. hun skal jo ikke begynde at slås når du er på, for så respekter hun ikke dig som leder.

Det skal nok blive bedre Men som du selv siger, så hedder det træning, træning og træning. Min gjorde det af usikkerhed og krøb nærmest op af barrieren når en anden hest passerede og kunne stoppe brat hvis en forbipasserende hest slog med halen

Jeg gik meget med hende inde i hallen, evt. før ridning eller de dage hun havde fri, hun var langt mere tryg med mig ved siden. Jeg ignoredede hendes adfærd og roste når hun gik fobi uden at blive sur/utyg/stoppe op. Jeg synes faktisk at det hjalp rigtig meget efter at hun havde været i byen et par gange, hvor det jo vrimler med andre fremmede heste. Så da hun kom hjem var hun generelt mere tryg i den hal hun kendte.

Min var også en kæmpe hoppe hystade. Men jeg er sikker på at det går over, jeg synes at det lyder til at du har en fornuftig tilgang til hende. Held og lykke med det

Hej.

Jeg følger også lidt med her.

Den hoppe, jeg rider, er også hoppe med stort H. Der er 4 vallakker i stalden, 2 af dem er hun tøset overfor (hendes halvbror og kastrerede far), mens hun ikke rigtigt synes at opfatte de to andre (en frieser og en islænder) som værende væsener, som tilhører et bestemt køn. Der er ingen hysterisk hvinen og når hun er brunstig, kan hun også godt være sammen med dem, selvom hun ellers kan finde på at hvine og småhoppe, når bare vi rider forbi hendes fars fold og han kigger på hende i brunstperioden.

Her den anden dag, var vi ude at ride. Islænderen er en god gammel fyr, han er hendes støttepædagog i en farlig verden af motorcykler, vejskilte og racercykler. Hun bruger ham som "bamse" og når noget er farligt, går hun af sig selv om bag ham og lægger gerne mulen på hans bagdel. Sådan finder hun tryghed.

Men pludselig - på sidste ridetur - angreb hun den stakkels gamle hest, mens vi red side om side. Lige ud af det blå. Ikke én trussel! HUK sagde det bare! Det skete to gange på rideturen. Den gamle dreng er nu blevet bange for hende og jeg skal hele tiden have fat i hende, så hun ikke farer i flæsket på ham igen.

Jeg forstår det ikke?
Hun er socialiseret! Hun har aldrig gået alene og hendes flok har bestået af forskellige heste. Hun går med sin søster og sin bror. Før gik hun med to søstre; men hun har også været opstaldet andre steder. Hun er ret langt nede i hierakiet og foretrækker at flygte fremfor at slås.

Jeg tænker lidt, at det måske, som Sandra er inde på, kan være et rigtigt hoppe/hormonproblem?

Ellers er det måske bare fordi vi har at gøre med usikre, unge hopper. Min er jo nederst i hierakiet, men overfor den gamle, er hun øverst.

Jeg forstår dog stadig ikke det umotiverede angreb på ham?

Hvordan skal vi socialisere vores hysteriske hopper, så de ikke bliver til fare for andre heste?

Heidi

Tak for alle svarene Er glad for at høre at jeg ikke er den eneste der har fornøjelsen af sådan en hoppe

Jeg håber det går over med træning og tilvænning, og jeg håber ikke der er nogen der kommer til skade undervejs Hun er en ilter dame, så jeg håber at folk respekterer den røde sløjfe i halen når vi rider med andre.

Louise: Det der er med Teaser er, at hun overhovedet ikke ligger an til noget før hun gør det. Hun har hverken ørene tilbage eller andre surhedstegn, hun virker mest til at gøre det i kådhed og for at "state" hendes status i hierakiet Har faktisk ikke oplevet hende blive sur over noget en eneste gang

Rytter 1986: God idé med at trække hende rundt i hallen et stykke tid først og gøre det gentagende gange. Vi må dog ikke gøre det i den klub jeg rider i (altså gå ved siden af hesten i ridehuset), men nu hvor det er sommer er der jo mere plads og folk er udendørs, så mon ikke jeg kan få lov til det

Tænker at det er for tidligt for den at kunne skelne mellem, hvornår den skal gå til ridning og koncentrere sig, og hvornår der er hyggeridning og snak.

Jeg ville nok skille det tydeligt ad for den i en længere periode, altså trække den i skridt til den er varm udenfor ridebane/hus, og så sætte mig op og begynde at arbejde i trav og voltearbejde og andet som kræver lidt koncentration. Det samme med at skridte af.

Den skal jo lære at være sammen med de andre heste på ridebanen og forstå at den ikke er på fold og kan lege og skal prøve hierarkiet af med de andre heste.

Min vallak har jeg haft siden den var 5, og den trykkede sig meget for en andre i ridehuset, og kan stadig gøre det (og lægge ørerne)når vi skridter til og fra, hvis der er for mange. Jeg har dog aldrig oplevet at den har sparket, men den kan godt hoppe til siden. Jeg finder så et andet sted at skridte eller står af og trækker den, så jeg er mellem den og de andre heste. Når den først arbejder og koncentrerer sig, så er der ikke nogen problemer.

Jeg prøver at tænke mig om ift. at den bliver mindst muligt stresset over det - f.eks. i stævnesituationer må vi lægge ud med at arbejde i trav og kan så skridte senere når den er koncentreret igen.

Man kan også godt bede sine medryttere om, ikke at ride for tæt på den og forsøge at undgå at ride lige imod den, så man laver forbipasseringer så vidt muligt bagfra og med afstand. Det synes jeg de fleste har forståelse for, hvis de har prøvet at ride sammen med grønne heste.

MVH Mette

Hun var ligeså Dan jeg hsr dog aktiveret hende under ridning og det er gået lidt væk med alder men i brunster ska man tage vare på sig selv det ik for børn