Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 konditionstræning
Forfatter: 
Dato:  29-04-2003 22:14
Hej alle

Jeg har en 7-årig connemara, som jeg bruger til dressur og ridebanespringning på hyggeplan, lidt jagter samt skovture. Mit problem er, at hun puster meget til springundervisning og hurtigt går træt i skoven. Hun bliver redet ca 5 dage om ugen: 2 x ugentlig i skoven ca 1 -1,5 time 2 x ugentlig dressur 1 time og 1 x ugentlig springning 1 time. Så hendes kondi burde være ok. Hendes mor havde en langt bedre kondi tiltrods for at jeg red hende mindre. Det skal siges at moderen var meget frisk hvor imod min nuværende pony er lidt mere doven anlagt. Kan det have noget at sige. Da jeg selv arbejder med foderplaner, er hendes foderplan gennemchecket. Dyrlægen kan ikke finde noget med jertet o.l. Hvordan får jeg hendes kondi bedre.

Hilsen Anne
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej Anne
Forfatter: 
Dato:  29-04-2003 23:06
Det er søreme en ordentlig mundfuld at tage fat på her på HN. Hvis jeg var dig ville jeg starte med en pulsmåler og 'Conditioning Sport Horses' af Hilary M. Clayton (fås på Amazon - desværre kun på engelsk).

Det skal lige nævnes at der skal en helt anden kompination af stofskifte til dressur end til ridebanespringning. Med en pulsmåler vil du kunne se præcis hvor langt du forsvarligt kan presse din pony så hun bliver cardio-trænet optimalt uden at blive udsat for skader. Har du fået hendes blodprocent tjekket? Og hvad med foderet?

Det er temmelig indviklet optimalt at træne en hest til både udholdenhedssport (jagt) og høj-intensitetssport (springning), men det kan lade sig gøre - ellers var der ikke noget der hed military - så held og lykke.

Venlig hilsen

Julie
0
0
Svar på denne tråd
 
 Intervaltræning
Forfatter: 
Dato:  30-04-2003 11:36
er godt når du ønsker en bedre kondition, og kan nemt kombineres med det du allerede rider. Alt du har brug for er et stopur, og så måske en træningsplan, så det bliver seriøst, og ikke kun en gang imellem.

Intervaltræing kan eksempelvis være 2 min trav, 1 min trav, 2 min trav osv 3 gange i træk i en uges tid, derefter går du op på 4 min trav, 1½ min skridt osv. dette kan også gøres i galop, det giver mere...men sæt dig og lav et skema du følger, og lad være at gå for hurtigt frem.

Og husk så at lange skridtture op og ned af bakker og ud af landevejen i et godt tempo, er guld værd. Både for musklerne, men også for kondien...
0
0
Svar på denne tråd
 
 Sådan gør jeg
Forfatter: 
Dato:  30-04-2003 14:37
Hej Anne

Min konditionstræning består i at få hesten til at arbejde så hårdt at den puster og lidt til (omkring en omgang), så sænke tempoet til den igen har fået pusten og så op i tempo igen efter samme fremgangs metode som første gang. Dette gør jeg to gange og så får hesten fri.

Starter jeg med en hest som ikke har været redet længe så gør jeg det først i skridt. Når det så ikke er nok går jeg over til traven for til sidst at tage galoppen med.

Hvordan ser dine skovture ud?
Skridter du meget eller hvordan ligger tempoet?

Hvis du rider skovturene som i dressuren med at få den op at puste så vil det være godt, men det kan jo godt være lidt svært, da ikke alle skove er lige ridevenlige i den henseende.

Det er også muligt at din hest ikke har nok muskulatur i bagparten til at bære sig og derfor falder på forparten hvor det er mere besværligt for den at gå og det kan så være grunden til den kører så hurtigt træt.

For mig tager det ca. 3 måneder at bygge så meget bagpart og kondition på en hest at den kan klare at blive redet i det tempo som jeg gerne vil have og med god bæring og indundergriben.

Hilsen
Britta

PS: rider dressur 5 dage om ugen og skridter kun på turene som ca. tager en time.
8-)Heste er flokdyr og rytteren er lederen 8-)
Strategos Corner
Pivgrillen
0
0
Svar på denne tråd
 
 Kære Julie og Britta
Forfatter: 
Dato:  30-04-2003 21:27
Kære Julie, Jsarik og Britta

Tak for jeres svar.

Til Julie: Nu spørger jeg sikkert dumt, men hvad er cardio-trænet ? Hved du hvor man kan få fat i en pulsmåler til en rimelig pris ?
Mht blodværdierne har jeg fået dem målt. Hun ligger lige i underkanten af normalområdet (det har hun gjort ved de sidste tre målinger dvs ca 2 år). Mht til foderet så har jeg som sagt udarbejdet en foderplan til hende (jeg har en universitetsgrad i biokemi og arbejder i fritiden med foderplaner). Denne plan tager hensyn til hendes blandede arbejde.

Til Jsarik: Jeg har også hørt at intervaltræning skulle være godt, men jeg synes ikke at 3 x 3 minutter trav lyder som nok. Det program du beskriver, bliver hun jo allerede redet. Har du en ide til et lidt længere intervaltræningsprogram ?

Til Britta: Mine skovture er med rimelig tempo. Jeg vil gætte på at en gennemsnitslig tur er 10 -12 km. Km er vel ligelig fordelt med skridt trav og gallop. Nogle gange springer jeg også lidt.

Venlig hilsen Anne
0
0
Svar på denne tråd
 
 pulsmåler o.s.v.
Forfatter: 
Dato:  30-04-2003 21:57
Cardio-træning betyder at man træner hjertet og blodomløbet. Dette vil selvfølgelig styrke din hests hjerte, men det vil også øge dens blodprocent. Når det sker vil den bedre kunne modstå mælkesyre fordi hæmoglobin jo er basisk og hjælper til at genoprette den ideelle pH-værdi i blodet.

Jeg ved ikke hvem, der forhandler pulsmålere i Danmark, men kig evt. på www.vmaxept.com

Husk bare at købe en god bog om emnet så du ved hvad du foretager dig.... så er pulsmåleren guld værd. Din hest kan ikke pjække, men du kan holde øje med om dens puls overstiger hvad der er sikkert.

Det er mere fysisk anstrengende for hesten at gå på bagparten, så Strategos teori holder desværre ikke. En sund og rask hest på forparten vil altid have lavere puls end når den er i samling.

M.h.t. at ride efter om hesten puster, giver det for mig at se ikke så meget mening da den anaerobiske kondition (det intense ikke-iltkrævende stofskifte, hesten f.eks. bruger i ridebanespringning) først kan trænes når man overstiger den aerobiske (ilt-krævende stofskifte der bruges til f.eks. distance og dressur)kapacitet. Når dette sker, begynder hesten at syre til og bliver mere udsat for skader p.g.a. træthed. Derfor er det vigtigt at holde øje med pulsen når man f.eks. intervaltræner.

Alt dette dækkes i Claytons bog.

Venlig hilsen

Julie
0
0
Svar på denne tråd
 
 forresten...
Forfatter: 
Dato:  01-05-2003 00:39
Hej igen Anne,

Jeg kom lige til at tænke på noget. Jeg ved ikke om du er klar over at hesten lagrer ekstra røde blodceller i sin milt, så den kan øge sin blodprocent med øjeblikkelig virkning når den får brug for det. Denne funktion træder som regel i kraft under træningen, men måske er der et eller andet i vejen for at din hest kan benytte sig af den... da du fik tjekket blodprocenten på din hest stod den vel stille eller hvad...?

Din hest skulle vel aldrig have haft noget med milten, vel? Bare en tanke.


Venlig hilsen

Julie

PS Hvis du har flere spørgsmål må du gerne maile dem til mig da jeg er væk den næste uges tid og derfor ikke logger på som jeg plejer.


0
0
Svar på denne tråd
 
 anden form for interveltræning
Forfatter: 
Dato:  01-05-2003 07:53
Min hest har det med at gå i en lidt vuggende gallop nogen gange. Min ridelære har sat os til at lave intervaltræning i gallop for at hesten skal gå mere frem og samtidig styrker det balancen utrolig meget.

Det foregår på en dressurbane hvor du starter med at gallopere på en firkant ( ca. 20 x 20 m). Istedet for at ride hjørnerne som på en normal volte, vender du hesten 90 grader i hjørnet.Når du rider ligeud, bruges indvendige ben og udvendige tøjle. I vendingerne er det indvendige tøjlke og udvendige ben - udvendige tøjle støtter. At ride disse vendinger forstyrrer hestens balance enormt meget og den bliver derfor nødt til at koncentrere sig samtidig med at den kommer bedre ind under sig med bagparten. Du rider ca. 3 omgange på firkanten.
Derefter rider du ind på en cirkelvolte, hvor hesten gerne må være stillet en anelse og så skal den bare rides frem. Jeg rider hende RIGTIG MEGET frem pga. at formålet med min træning er at få en større gallop frem. Men det vigtigste er bare at du øger tempoet og giver hesten mere frihed fortil. Det øger også konditionen.
Efter volten ( 2-3 omgange), rider du ind på firkanten og sådan fortsætter du. Jeg plejer at ride ca. 7 min på hver volte på den måde. Det bliver selvfølgelig afbrudt af nogle overgange, men primært galloparbejde.

Det skal lige tilføjes at min hest har en ret god kondition, og at du sandsynligvis skal starte med færre minutter. Jeg bruger metoden som en del af min dressurtræning, men den kan udemærket bruges som konditionstræning også.

Mvh
Jenny


"mirakelkur eller erfaringer med SARCOIDER søges"
0
0
Svar på denne tråd
 
 Jern...
Forfatter: 
Dato:  02-05-2003 22:34
...er tit en mangelvare her om foråret, og det forårsager tit at hesten "går død" længe før den "burde". En blodprøve kan afsløre om det skyldes dette. Tjek lige om foderet indeholder kobber - gør det ikke det, kan hesten ikke optage jernet...

Trine (Shamond)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Jern er ikke problemet
Forfatter: 
Dato:  04-05-2003 20:23
Kære Trine

Da jeg selv fungerer som foderkonsulent, er jeg fuldt opmærksom på diverse mineraler og vitaminers indvirken på hestens formåen. Min pony mangler ikke jern. Det er i øvrigt en skrøne at jernkure altid er sagen i forbindelse med blodmangel. Heste får nemlig rigelig med jern i deres almindelige foder. Langt oftere vil en B vitamin kur være mere gavnlig.

venlig hilsen Anne
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider