Sådan en pleaser er min den sorte Pinot også, og det har gjort indlæring af ch'er "interessant"
For det er nemlig lige præcis en balancegang mellem, "hvor er du dygtig" og "nej du skal ikke gører hvad du selv mener/tror".
For Pinot blev løsningen at øve det det samme sted i starten, og så rose ham til skyerne, når han udførte det ønskede.
Så begyndt han "at ville selv", og så gjaldt det om at stoppe legen. Her efter blev han bedt om alle mulige andre øvelser, kontra, anspring fra skridt ect.
Så begyndte vi at springe an fra skridt af både retvendt og kontra, samt at stille ham ind og ud, versadeagtigt ect, så han hele tiden ikke vidste hvad der skulle ske. Hvis han så lå godt til et Ch, så blev han bedt om et enkelt. Men hvis han forsøgte af sig selv, så blev øvelsen afbrudt, og han blev rost for den nye øvelse.
Pinot kan nemt blive stresset ved indlæring af nyt, så jeg arbejder meget med at rose ham for "alm velkendt ridning". Og al nyt bliver listet ind i ham, små delelementer trin af gangen.
Til gengæld er han fornøjelig, når ti-øren falder. Det tog fx forholdvis lang tid at lærer ham rene velredne ch'er, men da de først sad i skabet så begyndte han ustresset og nemt at gå 3'ere og 2'ere.
Så giv tid, men husk endelig i al din ridning, at hesten skal vente på hvad du vil. Og bliver den stresset, så sæt kravene ned, så den kan falde til ro.
mvh Charlotte