Umiddelbart burde en chambon ikke give modstridende signaler. Den trækker op i biddet, op mod nakkestykket, hvorimod en anholdning i tøjlen virker i en vinkel på ca. 45 grader i forhold til nakkestykket. Altså er det to forskellige signaler. Det ene går opad, det andet går bagud.

En chambon virker ved at trække lige op i mundvigene på hesten, uden at virke på laderne og tungen, samtidig med at den trykker på nakken, når hesten tager hovedet op. Når den sænker hovedet lettes trykket.

Normalt når man tager i tøjlen, virker biddet i laderne og på tungen, så dér ligger trykket et andet sted i hestens mund, plus at det går i en anden retning.

Hej,

Jeg vil prøve at gøre det kort:

- Når biddet presses op mod mundvigene, opfordrer det hesten til at bevæge kæberne (og tungen) en smule. Når hesten bevæger kæberne og tungen, løsnes muskulaturerne omkring kæbeled, underhals og helt ned til brystbenet, da tungebenet via muskler er direkte forbundet med brystbenet. Når hesten løsner disse muskler, som normalt vil være spændt ved for høj hovedføring, vil hesten kunne lade hoved og hals falde afslappet ned, og der er basis for, at den vil kunne løfte sin brystkasse.

- Chambonen virker mod nakken, fordi det er det eneste mulige holdepunkt for remmen/snoren, da alle andre holdepunkter virker tilbage mod hestens krop og derfor trækker hestens næse bagud, når munden påvirkes. Virkningen mod nakken vil selvfølgelig hjælpe hesten til at forstå den sænkende virkning, og denne "hjælp" bruges bl.a. også af os, der arbejder med hesten fra jorden i en kapsun, til at få hesten til at forstå, at den skal lade hoved og hals falde afslappet mod jorden.

Jeg synes, at det er et godt værktøj, hvis man har brug for hjælp til at få hesten til at søge frem og ned (med eftertryk på frem). Husk dog, at det anbefales ikke at bruge den i galop, da hestens hovede skal have lov til at bevæge sig op og ned i galopbevægelsen.

MVH

Jette

gør jo NOGET ved hesten, fordi de forsøger at presse hesten ind i en holdning, der ikke er skabt ud fra den måde, den bevæger sig på - men ud fra, hvordan man synes, at den skal vende.
Altså... Hvis man har lært at en hest skal rides bagfra, handler arbejdet om at få bagpart og overlinje til at vende og arbejde rigtigt, og så kommer det andet af sig selv.
Hvor hvis man bruger en hjælpetøjle, så forsøger man at "hjælpe" overlinjen til at vende rigtigt, uden nødvendigvis at have bagparten med (man skal passe på, hvad man påstår - men jeg har stadig til gode at se en hest med hjælpetøjle, der både vender og arbejder korrekt bagfra, selv om nogle arbejder bedre end andre).

Men netop fordi formen ikke er resultat af funktionen, men man forsøger at skabe funktion som resultat af form, kan der selvfølgelig være nogle uheldige og nok ofte forskellige bivirkninger ved at bruge alle hjælpetøjler - nogle får hesten til at gå bag biddet og gå mere snævert, end tøjlen egentlig giver plads til, andre får hesten til at "gå på biddet", og chambon'en kan - som du er inde på - godt lære hesten, at løsningen på alting er at tage hovedet frem og ned og så ellers ræse afsted på forparten, hvilket jo også er ret uheldigt.

Jeg synes dog - at hvis ellers man kan styre hestens tempo i longen - så er chambon'en den hjælpetøjle, der virker bedst og giver færrest problemer på sigt. Så kan man ikke klare sig uden, var det nok også dén, jeg ville bruge.

udelukkede den faste chambon, hvis jeg skal bruge indspænding i longen.. Det er den jeg synes gver de rigtige signaler nemlig at hesten skal frem og ned, og gerne lidt frem med mulen også.

Jeg kan godt lide, at så snart hesten går ned og frem, ja så "slipper" den, så man ikke få en hest der hænger på indspændingen, hvilket jeg synes man ser ved fx. indspændingstøjler.

Er det samling jeg skal træne fremfor ned og lang, så foretrækker jeg dobbeltlongen (køreliner) da jeg så kan lave halve parader osv. som jeg ville gøre hvis jeg sad på hesten