Hej
Som en anden nævnte er der kun træning som effektiv sætter muskler på kroppen.
Der er dog et par ting du skal tage hensyn til når du træner en knæ-hest.
Sålænge din hest stadigvæk har relativ hyppige låsninger og evt også knæskalsluxationer (dvs når knæskallen smutter ud til siden og benet knækker væk under hesten), skal du ikke træne din hest for meget på små volter og undgå sidebevægelser. Træn hesten ligeud, dog gerne bomtræning. Undgå at bakke med din hest.
Begge problemer opstår typisk hos unge islænder pga manglende stabilitet i knæleddet. Har dette dog stået på igennem længere tid, kan hesten have spændt op i ryggen og dermed måske være blevet lidt låst. Arbejder ryggen ikke optimalt, kan du glemme alt om at sætte muskler på bagparten. Så er du i tvivl om ryggen arbejder optimalt, så opsøg en terapeut du har tillid til og få den gennemgået.
Musklerne som stabiliserer og styrer knæet skal også virke optimalt. Det er muskler som styrer knæskallen, sætter den fast og får den til at slippe igen. Hvis den muskel og dens partner har problemer, kan det være årsagen.
Engang imellem oplever vi også at hesten kan have en god låsning i lænden som påvirker den nerve som bla. styrer knæet. Dog er det typisk hos voksne heste der pludselig får problemer, at det er årsagen.
Så hvis din hest ikke er blevet undersøgt af en hestefys eller lign. endnu, kan det være en rigtig god ide.
Der findes en del gode øvelser du kan lave, hvis der ikke ligger noget andet bag ved knæproblemerne.
Fx stiller du forbenene på hesten på en skumgummimadras. Giv så din hest nogle små skub, så den skal afbalancere sig selv. Denne øvelse for aktiveret de såkaldte proprioceptorer, som er altaafgørende for en god stabilitet. Når den er blevet god til det, stiller du den bare med alle 4 på madrassen.
Få fat i en semiblød børste, ca som de børster man bruger til at fjerne appelsinhud, ... dem man tit kan købe for en 10ér i butikkerne.
Før du arbejder med din hest, børster du knæerne grundigt i ca 30 sekunder +/-, nogle gode cirklende bevægelser. Prøv det på din eget håndled
også denne øvelse aktiverer proprioceptorene. Det kaldes for børsteterapi og er forbavsende enkelt dog effektiv.
Gåture, gåture og nogle flere gåture. Men husk at komme op i marchtempo, så bagparten arbejder 
Når din hest er blevet stabilt i sine knæ når den går ligeud, så kan du begynde at longere. Her er det bare med at give den nogle udfordringer. Læg fx et par skumgummimadrasser som den skal arbejde hen over. Eller få fat i en tæpperest på fx 3x3 meter og put noget halm under tæppet og longer din hest hen over det. Det giver kroppen noget at tænke over. Det er mere intelligent muskeltræning, dvs kroppen skal tænke over sine bevægelser. Det gør træningen meget mere effektiv.
Det kræver arbejde at få knæskalslåsninger til at forsvinde, specielt her om vinteren når foldene ikke opfordre til meget motion. Men langt de fleste får vi fint styr på.
bedste hilsner Lene