Nu sidder jeg på begge sædeben i volter, så jeg forstår ikke helt spørgsmålet. Men måske i er kommet til at lære hesten at hvis i læner jer ind i volten så læner den sig med.

Så jeg ville pille vanen ud af den og hele tiden sidde lige over hesten. Evt kan man rundt i volten kigge en smule udad volten selv så får du din hofte korrekt på plads i forhold til hesten

Træn evt firkanter i skridt. Dvs rid hen til hjørnet og drej af i en firkant for sæde, ben og tøjlevægt. Det er godt til at få skulder ind. Læs evt Kyras ABC den er super god

Hej,

Jeg er holdt helt op med at bruge letridning. Dels har jeg aldrig set det logiske i at skifte så meget på sin opstilling og balance for hvert trin, dels lærte jeg gennem den akademiske ridning at bruge et aflastningssæde i stedet - plus naturligvis det lette sæde fra springning/terrænridning.

Ved at bruge det såkaldte aflastningssæde, belaster man hestens ryg mindre end ved nedsidning, samtidig med at man har muligheden for at indvirke på en roligere og mere stabil måde end ved letridning. Dette er bestemt en fordel, og især vil jeg tro på en følsom unghest, der gerne må bevare sin følsomhed.

Aflastningssædet består i, at man lægger vægten over på lårene og kun lige beholder en let kontakt med sadlens sæde. Man sidder ikke decideret foroverlænet, men man tipper sit bækken lidt frem, så måsen stikker lidt mere bagud. Man skal passe på ikke at lægge vægten ned i stigbøjlerne, for så bliver balancen usikker, men det kræver selvfølgelig lidt træning at få det helt rigtigt.

Fra aflastningssædet bliver overgangen til nedsidning ikke så stor som fra letridning. Man kan bare lægge sædet lidt længere ned i sadlen, kippe bækkenet lidt tilbage, sådan millimeter for millimeter.

I aflastningssædet kan man bruge vægtforskydning og hofte-/skulderpositionering, hvilket er lidt sværere i letridning.

Jeg vil dog mene, at for en nybegynder vil aflastningssædet være noget sværere at bruge end letridning, da man jo skal følge hestens bevægelser blødt og smidigt samt have en god balance.

Jeg ved ikke, om dette var til nogen hjælp, men måske kunne det være til inspiration

MVH

Jette

Sandra: Jeg har bare altid lært at sidde på indvendige sædeben rund i hjørner fx. Hmm måske jeg har fået forkert info.

For lige at udspecificere: vi læner os ikke indad i volter jeg går meget op i at sidde lige over hesten og underviser også ud fra det. Jeg skubber/rykker indvendige hofte frem. Håber det giver mening.

Hvordan mener du at ride i firkanter? Er det noget med at ride hen til det punkt man vil dreje og så vende 45 grader på samme sted eller...?

Er du ikke sød at beskrive det nærmere.

hun er sådan en skøn lille pony så hun skal helst uddannes så godt som muligt og så korrekt som muligt.

Jette: Aflastningssæde lyder ret interesant. Synes nemlig også at det kan være svært at indvirke korrekt, stabilt og fint når man rider letridning.

Det tror jeg at jeg vil undersøge nærmere, måske det kan bruges.

Mange tak for svar begge to.

Mvh Anja

Som skrevet, prøv at lån Kyras ABC: Der står også nærmere beskrevet om firkanter. Du skal ride lige frem og ved barrieren dreje hesten fx til venstre. Så drejer du hesten inddirekte for tøjle, sæde og udvendige ben. Dvs du lære hesten at dreje når du lægger fx udvendige tøjle del på hestens hals. Også super en gang når du skal til at indøve fra travers.

Så rider du videre ligeud nogle meter og drejer igen.

De klassiske ridebøger siger: Hofte parallel med hofte, skulder parallel med skulder. Dvs. at når hesten går på en volte, så skyder man indvendige hofte lidt frem i overensstemmelse med hestens indvendige, fremskudte hofte, og samtidig drejer man sig modsat, så indvendige skulder er lidt længere fremme i overensstemmelse med hestens skuldre.

Jeg har endda set, at dette sæde har en betegnelse i en bog, men kan ikke lige huske hvilken. Selvom man drejer sig lidt indad over taljen, så skal man stadig passe på, at man ikke falder ind, for så ryger skulderen ud.

Tina: det giver faktisk ret god mening at følge hesten. Jeg er altid meget forsigtig med ikke at læne eller falde til nogen af siderne.

Hvis man kan skubbe indvendige hofte frem i klassisk ridning, så kan man det vel også i dressuren/springningen? Eller hvad? Nogen med erfaring for dette, eller nok viden om dressur til at kunne svare på dette?

Altså vil det at skubbe indvendige hofte frem i en volte skabe problmer senere i dressuren?

Mvh Anja.

Jeg mener, at man fører indvendige hofte FREM og indvendige skulder TILBAGE. Altså drejer lidt udad i hoften og lidt indad i overkroppen.

Klassisk ridning og dressur burde altså være ét og samme og springning bygger på samme grundregler. Faktisk omtaler mange klassiske/gamle bøger springning som en helt naturlig del af ridningen. Så ja, det giver under alle omstændigheder - uanset formål - god mening at samstemme sin egen krop med hestens. Det ville jeg gøre under alle omstændigheder.

Du må ikke SIDDE på det indvendige. Altså lægge vægten på det.

Så bliver du skæv. Det kan du se andre bliver, når du kigger på dem bagfra. Især ved volter og sidebevægelser ja!!

Lov ´mig lige, du ikke gør det.

Det, du gør, er enten at vende hovedet, eller trække indvendig skulder tilbage. Så ligger vægten 100% rigtigt.

Jeg kan IKKE give rigtige sædehjælper i letridning, og tro mig, har virkelig forsøgt.

Men nej, er der noget svært, eller skal man hjælpe hesten meget, så hedder det nedsidning. Så kan du ride letridning efter 10-20 meter igen!!

Jeg bruger letridning så meget som muligt. Som min underviser sagd,e hun red selv Prix skt. georg, så skal man kunne ride de fleste øvelser i letridning.

Det skåner hestens ryg! Selv min hest, som har en MEGET stærk ryg, ifølge kiropraktor, sadelmager, og jeg kan jo selv mærke det. OG jeg er en meget slank rytter - der er tydelig forskel på, om jeg bruger nedsidning eller letridning.

Fordi det netop skåner ryggen. Det er der jo lavet en masse undersøgelser om, så forstår ikke folk opfinder deres egne ideer. SUK.

Leksikon, du henviser til mange undersøgelser der viser, at letridning skåner hestens ryg. Kunne du være venlig at henvise til dem, så man kan læse baggrundsmaterialet.

På forhånd tak.

Efter min mening er det vigtigt at man altid sidder helt i balance over hesten - ellers "vælter" den. Jeg vil tro at det er det du oplever.

Der skal uendeligt lidt til for at indvirke med sædet og alt hvad du behøver at gøre at at bruge dine skuldre. Ved enten at hæve din ene eller anden skulder så hæver eller sænker du også din hests skuldre i samme side.

Det er for mig helt omvendt at læne sig ind i et drej eller lægge vægt alene på de indvendige sædeben ved at løfte det udvendige.

Prøv næste gang du rider på en bane at ride i trav ned gennem midten fra den ene ende i trav. Om det er letridning, nedsidning eller andet er ligemeget, men hold dig først helt lige på hesten. Når du føler at det går godt og der er styr på det hele så prøv at bukke din krop let til den ene side uden at vippe mere eller mindre frem eller tilbage. Altså en sidebøjning. Søg at holde din vægt centreret stadigvæk så du ikke kommer til at hænge i sadel eller sigbøjle.

Nu skulle hesten gerne begynde at dreje til den side du bøjer til. Hvis den så taber skuldren på indvendig side så løft din egen skulder og træk den lidt tilbage uden at rette kroppen ud - du sidder nærmest i et S nu. Det ser sikkert ret morsomt ud første gang du prøver men så snart du fanger ideen i det så kan du begynde at gøre signalet mindre og mindre indtill en tilskuer faktisk ikke kan se at du laver noget specielt og at hesten drejer på "magisk" vis!

Det der sker når du laver en sidebøjning i din krop er naturligvis at du lægger vægt i det udvendige sædeben - ellers ville du jo komme til at hænge i sadelen, men i og med at du sidder i balance over hesten er den eneste måde det kan lade sig gøre på at du har mere vægt i udvendig side af bagdelen.

Men det er ikke bare sædebenet og vægten der flytter sig rundt, det er også dine ben i forhold til hesten og dermed dine lår og schenkler. Hesten kan sagtens mærke det og følge det. Den vil spejle din kropsholdning og bevægelse.

Det kaldes for at "åbne lågen" for din hest sådan at den vil gå ud gennem den side hvor der ikke er pres på den.

Håber det giver mening. Prøv evt. først på en stol ved først at lave en sidebøjning ud til den ene side uden at lette på noget i bagen. Du vil komme til at hænge ud over siden på stolen.

Prøv dernæst at lave en sidebøjning hvor du sørger for at holde dit hoved på det samme sted så bagdel og hoved stadig er i lod og dermed i balance over dit sæde.

Taber den stadig skulderen kan du gøre to ting. Enten så bruger du indvendigt ben som skubber hestens bagpart væk fra dit pres ved at åbne lågen væk fra dit ben og dermed retter den mere op - eller også kan du presse hestens hoved på den indvendige side ved a tage i den udvendige tøjle så du lukker lågen foran og presser hestens forpart ud. Det gør både at du løfter skulderen og at du bremser hesten. Så alt efter om du vil have en større hurtigere volte eller en langtsommere volte i samme størrelse så kan du bruge enten ben eller tøjle.

En anden ting du kan gøre for at få en bedre balance i sadlen er at "gå" sammen med hesten i sadlen når du rider nedsidning. Prøv nærmest at gå med dine ben i samme takt som hesten uden at lægge vægt i din gang. Du vil opleve at du kommer til at bevæge dig meget mere i hofterne på den måde, men pas på ikke at gøre det så meget at du "støder på"... Svært at forklare men tydeligt at mærke når man overdriver.

Leksikonet: Det var da en omgang vrøvl?

Jeg tror simpelthen ikke på at hvis man sidder korrekt i nedsidning og hesten arbejder OP i ryggen, frem i hånden og korrekt - at nedsidning så er værre end letridning.

Jeg rider kun letridning max 10 min og resten af tiden jeg rider er nedsidning. Min hest har en flot og muskleret ryg.

Så nej, den må du altså længere ud på landet med.

Jeg tror gerne på at det er hårdt for ryggen på hesten hvis man rider nedsidning og hesten arbejder FORKERT, det kan vi godt blive enige om.

Man kan som udgangspunkt starte med at definere, hvad er det der sker, når hesten skyder skulderen ud til den ene eller anden side i vendinger...

der kan med andre ord siges at hestens ligeudretning i den forbindelse går tabt.... så focus på at arbejdet med at rette hesten ligeud og frem må gennemoptages indtil den igen går lige på skulderen.

Ej hvor er det skønt med så meget feedback. Mange tak fordi i tager jer tiden til det.

Der er kommet en del rigtig gode svar, bla skal jeg vist til at "tilride" en stol og afprøve Jens' forslag før ponyen udsættes for det. Største udfordring ved det bliver vist at gøre det uden at min kære mand brækker sig af grin.

Jeg har bestilt kyras abc og venter spændt på at modtage den her i løbet af ugen.

Pia: det er på buet spor problemet opstår, på lige spor er hun udemærket, en smule ude af balance men hun er jo også kun fire.

Mener du at jeg skal træne ligeudretning før hun fungere på buet spor?

Mvh Anja.

Hej..

Ja undskyld ligeretning og ligeudretning er også to forskellige ting...

Ligeretning er gået tabt fordi hest og rytters tyngde punkt ikke

stemmer overens.... hvilket betyder at hesten vil søge rytterens tyngdepunkt og derfor bliver skæv... Den skal derfor rettes op ved at ride lige meget frem til begge tøjler. Det gælder også for buet spor....

Håber det er bedre...

Glæd dig til at læse Kyra's bog Især ABCen. Jeg har den altid liggende når jeg rider de unge heste. Hvis jeg har et problem og har brug for lige at lufte tankerne omkring problemet, så slår jeg tit op i den bog og tænker "nå ja, god ide"

Og så ud og afprøve. Det virker - og hseten forstår det hurtigt

Da jeg skulle indlære piaffe på min nuværende hest brugte jeg også nogle af de ting hun skriver omkring opstart af piaffen

Hun er super dygtig.

Pia: Hihi, så forstår jeg bedre. Det giver bedre mening med ligeretning. Tak for uddybningen.

Sandra: Jeg glæder mig skam også til den kommer. Vil gerne vide så meget som muligt og vil gerne at ponyen bliver så god som muligt.

Hvordan går projektet?

Men kan det tænkes, at det kunne skyldes, at du er for stor til ponyen?

Hvor høj er ponyen og hvor høj og tung er du?

Jeg har selv en hest, som er meget følsom for sædet, og har arbejdet meget med min opstilling (selvom der er lang vej igen). Hver eneste gang, jeg får noget rigtigt og det begynder at "sidde fast" går det op for mig, at der er mere ved min opstilling, der kan arbejdes på. Og bittesmå ændringer gør ofte forskellen på gode /totalt mislykkede øvelser /grundridning.

Min hest er stor nok, og har et ben i hvert hjørne, så det burde ikke være fordi vi ikke passer sammen, at den er så følsom

Men jeg vil egentlig bare sig tak til Tina MJ. Din beskrivelse af, hvordan hofter /skuldre kunne holdes, var udtrykt på en måde, så det var meget nemt at huske, da jeg sad på hesten og som gav god mening for mig, og det virkede bare til UG på en hel del af vores problemer. Fx løste det lige vupti-vupti et årelangt problem med piruetter i både skridt og galop til venstre, hvor jeg godt har vidst, at noget i min opstilling hæmmede hesten, men ikke kunnet regne ud HVAD. Jeg har åbenbart haft en tendens til at følge hesten i skuldrene, som beskrevet, men ikke i hoften og det har åbenbart givet problemet. Især når jeg rider ind i piruetterne, kan jeg mærke, at jeg blokerer den med forkert hofteholdning, men også i mindre grad rundt på volte.

Jeg har haft en underviser, som jeg tror vist nok har forsøgt at lære mig at sidde på den måde vha. firkantøvelsen, men uden at sætte ret mange ord på, men jeg har aldrig fået overført det til volte og især ikke til piruetter og jeg har aldrig forstået 100% hvad pointen var..

Så tusind tak for det!

Har først lige opdaget at der er blevet svaret i tråden igen.

Det går fremad på visse punkter.

Jeg har i tiderns morgen fået det fortalt som om at man rider på det ene sædeben når man følger hestens hofte i volter (altså at man føre indvendige hofte frem). det er så ikke tilfældet kan jeg forstå ud fra Tina MJ's indlæg. Det er stadig at sidde lige meget på begge sædeben, eller har jeg misforstået det?

Jeg har reddet ponyen to gange siden jeg svarede sidst og har der lagt meget mærke til hvad min krop gør. Jeg følger hesten i volter - indvendige hofte frem og udvendige skulder tilbage. Jeg fortsatte med at gøre sådan og stille og roligt kom hendes skulder på plads. Hurra Stadig lidt udfordringer i trav rundt på den ene volte, men det skal nok lykkes når vi har trænet det lidt mere.

Har så været i tænkeboks og snakket med ponyens ejer og hendes far. Det viser sig at hun (ejeren) har været en smule utryk ved at ride ponyen, da hun er vant til en 3. pony og den nye pony virker lidt mere voldsom grundet sin størrelse. Ponyen har derfor lært at den kan undgå at gå ud i hjørnerne. Nu ved jeg så i det mindste hvad der skal arbejdes med.

Jeg har modtaget Kyras ABC og skal i gang med at træne det der firkantsridning i denne her uge.

Jeg tror ikke jeg er for stor til ponyen. Den er 147 cm og jeg er 168 cm og vejer 60 kg +/-. Men i kan få lov til at bedømme selv når jeg lige kan få HN til at samarbejde med Facebook og få uploadet et billed.

Mvh Anja

Anja: Det lyder jo dejligt!

Hmm, når jeg rider, fokuserer jeg på at hesten følger min krop, således at hvis jeg vil ride en versade, så kigger jeg let til invendig side (ligesom hesten stiller sig) skubber udvendig skulder frem (hestens skulder indenfor hovslaget) og indvendig hofte tilbage. Desuden sidder jeg på invendig sædeben, således at jeg "løfter" mit sædeben fra den muskel som skal strække sig (udvendig side). På samme måde styres tempoet/gangarten. Hesten skal følge mine sædebens takt, så hvis jeg bliver mere energisk/hurtigere i min bevægelse, så skal hesten også øge. Her skal det understreges, at mit sæde, ikke kører "frem og tilbage," men fra side til side, dybere til indvendige, end til udvendige (medmindre vi snakker renvers, men her bliver det teoretisk også set som indvendig side, så never mind). Så det er igen, hoved paralel med hoved, skulder med skulder, hofte med hofte

Går man ud fra den gamle lære om hvordan man skal ride, så skal hesten vige for tryk.

DVS. tryk fremme ved gjorden får hesten til at vige med skulderen og evt. dreje. Lægges trykket bag gjorden skal hesten vige med bagparten.

Man skal altid tænke tre skridt frem, når man rider for det er den tid det tager hesten at reagere på det man beder om.

Så når du rider en volte, så tryk med udv. schenkel tre skridt før du vil dreje og på den måde har du større mulighed for at holde skulderen på plads.

Problemmet med at dreje for tøjlen kan være at man drejer for meget og derfor vil hesten så skyde skulderen. Derfor først schekel, så tøjle.

Har man først drejet for meget så skal man rette op igen og dermed give for mange "komandoer" og rette op på det man gjorde forkert og i bund og grund drejer ridning sig om at give så få komandoer som muligt.

Har hesten først lært at reagere for schenkler, så kan man i princippet ride uden tøjle.

Line: Tak for en god uddybning, dem har der været et par stykker af i denne tråd efterhånden, men des flere uddybninger des større chance for at jeg får budskabet til at sidde fast.

Du har også helt ret i at det er hesten, der skal følge rytterens krop og ikke som jeg beskrev det med at jeg følger hendes skulder og hofte. Måske det gør en forskel i ridningen at tænke den vej rundt i stedet for.

Vi er slet ikke nået til versader men vil have denne tråd (og dit svar) i mente når det sker.

Strat: giver dig helt ret, ridning skal ske for så få hjælpere som muligt. Jeg tror nok at jeg altid starter en komando med sæde og så tøjlen bagefter, men det skader ikke at tjekke efter. Jeg underviser i hvert fald ud fra at alt starter med sædet.

Jeg mener også at jeg starter med at forberede hende lidt før hver øvelse/hjørne men det vil jeg også lige tjekke efter.

Der er heldigvis fremskridt hver gang jeg har med hende at gøre, så det er jo bare fedt.

Mvh Anja

At tjekke teknikken i det man gør er altid en god ting.

For det er her man opdager hvis man gør noget man ikke mente man gjorde.

Det fede ved at ride heste op er jo netop det at man flytter sig så meget.