Jeg kan kun svare for mig selv lige på det område, fordi at der inden for frem og ned er lige så mange meninger og måder som der er i alt andet ridning.

Der er variationer af alt - også frem og ned. Så hvad du ser på BBH mener andre er forkert og omvendt.

Jeg selv rider frem og ned for løse tøjler, det kan ses her;

www.hestegalleri.dk/fotoalbum/ diverse_hest/412643- dressur_paa_fleur

Hesten har gået rideskole i tre år før jeg fik fat i den, jeg ved ikke hvad hun har lavet før. Hun har en gevaldig underhals og ingen ryg muskler.

Jeg fik part på hende i efteråret og fik hende foræret i april, i den tid brugte vi tid på at gå ture.

Hun blev ikke redet fordi hun havde ondt i ryggen. Da jeg fik en osteopat ud viste det sig hun havde et meget skævt bækken og stram overlinje og lidt andre små ting.

Derfor rider jeg som jeg gør. Jeg mener, i min ridning, at fundamentet for min ridning ligger i at jeg har en hest der afslappet kan strække sig frem og ned.

Hesten skal kunne strække sig frem og ned, ellers er den ikke afslappet og jeg vil ikke ride videre på en hest der ikke er afslappet og arbejde videre me den.

Ligesom at frem og ned for mig er byggesten, jeg starter til muskeltræning ikke med at tage vægte på 20 kg, jeg starter i det små. Samme er min tanke med heste, jeg starter ikke oppe i en højere holdning men bygger musklerne op fra bunden i en lavere holdning, til hesten kan gå stabilt og man så kan arbejde sig længere op.

Min pony har også ikke mange ryg muskler og har den underhals hun har.

Jeg kunne godt samle tøjlerne op, pille lidt i dem også gik hun "pænt" så og sige og nok bag lod. Men så var hun et sted hun ikke havde muskler til og gå og det ville blot gøre hendes hals større.

Så jeg er nød til at starte fra bunden.

Jeg vil have en hest der strækker sig frem og ned, er stabil frem og ned og SELV søger kontakten.

Ponyen går på forparten lige nu, men jeg forventer heller ingen samling lige nu. Det er slet ikke vigtigt for mig at hun har bagparten med, der er vi ikke nået til.

Lige nu er det bare vigtigt at få en afslappet hest, rolig og stabil i frem og ned. Det er i min verden der det starter, så kommer bagparten bagefter.

Hej,

Ridning er ofte som et puslespil. Nogle starter med kanten, andre med motivet i midten, og nogle puslespil er mere komplicerede end andre. Hver hest er forskellig fra andre, og der er derfor flere måder at gribe tingene an på. Hver metode må vurderes ud fra hestens forudsætninger. Derfor vil nogle heste skulle omskoles ved at lægge vægt på at få nogle ganske få brikker til at falde på plads først - hvilke brikker bliver afgjort af hestens forudsætninger, fysisk, psykisk, træningstilstand o.s.v. Derfor vil der være forskellige måder at arbejde med heste på og forskellige rækkefølger at tage tingene i.

Min egen dame er en robust type, der meget gerne lægger al vægt på forparten og tromler afsted. Da hun (af andre grunde) har gigt i den ene forkode, må hun absolut ikke gøre det under ridningen. Jeg har derfor været nødt til at træne hende op med startsted et helt andet sted end for så mange andre heste - nemlig med samling som det primære og først derefter med frem og ned som tilvalg, når det andet var på plads og hun kunne bære sig i frem og ned, da det jo ikke var en brugbar mulighed at give hende tid (på forparten) til at finde balancen efterhånden.

Så hvor man starter kan være bestemt ud fra andet end at følge den klassiske uddannelsesstige. En hest, der altid har gået og spændt i sin overlinie, vil have rigtig meget godt ud af at lære at strække sig frem og ned - selv hvis den er på forparten, da det andet jo også har været på forparten! Indtil den altså kommer så langt, at den er i stand til at balancere sig selv mere heldigt.

Med andre heste kan man være så heldig, at flere brikker falder på plads på samme tid, så man opnår både det ene og det andet relativt hurtigt.

MVH

Jette

Jette - super flot beskrivelse

Der er nemlig stor forskel på heste, og på hest/rytter konstaltionen.

Hvis man absolut skal generaliserer, så plejer jeg meget meget groft overordnet set, at dele (ung-)heste op i "gå oven ud", "hænge på tøjlen" og "af eksteriør bygget til at gå med rytter"

Nogle (ung-)heste er "af eksteriør bygget til at gå med rytter", men har fået en tilridning/rytter, som modvirker hestens naturlige evne, og ender med at "gå ovenud" eller "hænge på tøjlen"

Lige så kan en rytter, som er følsom og har super timing, og går ind for "ned/frem" jo få super resultat med en "gå oven ud" (ung-)hest, mens det kan blive noget "rod", hvis en "ned/frem koste hvad det vil", rider en hest, som gerne vil gå på forparten osv.

Som jeg er trænet af min underviser, helt alm berider, så skal man se på hver enkelt hest for sig, hvad er dens styrke, hvad er dens svaghed. Og igen meget groft sagt ride efter, at det hesten af sig selv gerne vil, det bruges som en "belønning/fred", men det man skal træne i intervaller, er det som er svært for den. Dvs vil den hænge fortil, så skal den aktiveres med øvelser bagfra. Vil den løbe og gå ovenud, skal den ned i tempo og strække sig frem og ned.

Og så skal der hele tiden varieres, i tempo, overgange og mellem stræk og samling.

mvh charlotte

Men... det ér vel ikke samme træningsmetode?

Selv blandt BBH'erne har jeg indtryk af, at der er stor forskel på, hvordan de gør tingene, selv om de selvfølgelig har nogle ting til fælles. De har jo alle taget deres kurser (eller uddannelse, om man vil) hos Susan Kjærgaard.
Ud over dét, kan jeg ikke svare dig på, hvorfor BBH'erne gør som de gør. Jeg rider ikke efter "deres" system, så dér må nogle af BBH-folkene nok nærmest selv på banen.



Jeg er helt enig med dig i, at det vigtige (til enhver tid) er, om hesten går med eller uden ryg. For mig gør det dybest set ikke den store forskel, om man rider hesten for lang eller for kort tøjle, hvis den alligevel ikke har ryggen med.

Men dét dér med, om ryggen er oppe eller ej, er - så vidt jeg kan se på diverse tråde herinde - meget åbent for fortolkning, og det er jo egentlig heller ikke til at vide, hvordan du mener at se, om ryggen er oppe eller ikke.

Jeg selv vil allerhelst have, at hesten går med ryggen oppe. Jeg selv har en ung hest, som endnu ikke har muskulatur til at kunne gå med ryggen oppe, når den bærer rytter. Kun i korte sekvenser. Så hvis jeg fx skridter en tur på den, så er ryggen ikke "maksimalt" oppe og slet ikke hele tiden.
Så dét gør jeg sjældent, men prioriterer i stedet træning i longen, hvor muskulaturen så gerne skal blive stærk nok til, at hesten kan bære mig med ryggen oppe i gradvist længere tid ad gangen.

Men dét der med "ryggen oppe" findes vel også i flere grader. Nogle er tilfredse med noget/lidt, andre vil have så meget, som man kan få, fordi det er den eneste måde, hvor hesten reelt er "igennem" på.

Men sidstnævnte kræver altså, at hesten er trænet til at "gå med ryg", og dét er (desværre, det kunne ellers være nice!) ikke noget, der bare lige kan trylles frem på en ridetime ved den rette berider. Men man kan helt sikkert godt få noget.

Utroligt at jeg er den eneste der sidder fast ved sætningen:
"er schenkel = bagpart og tøjle = forpart, og jeg fik jo også samlet frieseren op fra at gå på forparten med tøjlerne"

Den eneste måde du kan få hesten til at samle sig bagtil (og derved ikke gå forparten) er dælme at ride frem, og styrke den bagtil, og ikke hive den op foran....

Mht. til BBH så ønsker de netop IKKE at fiksere hesten via tøjlen, men at få den til at arbejde korrekt igennem sin krop i selvbæring, og det kommer stille og roligt. Og det er ikke meningen med BBH at man skal ride rundt uden tøjle kontakt, man samler tøjlen så snart hesten kan bære sig selv og ikke falder fra hinanden når man gør det. Det du nævner som at "læne sig frem" er et let sæde/aflastningssæde som bruges hvis hestens ryg ikke er stærk nok eller lign

Her på billede sidder jeg i mit aflastningssæde både pga min ryg, og for at skåne hesten, det er ikke målet at sidde sådan, og her en måned efter er jeg begyndt og kunne sætte mig tunge i sadlen uden at hesten slår fra. Mht til tøjlerne, så jeg begyndt og kunne støtte stille uden hesten slår fra, men al til sin tid. Så ihvertfald for mit vedkommende er dette ikke målet, men vejen, som fungerer fantastisk for mig (... men jeg er så også en stor fortaler for BBH så hvad ved jeg )

Når jeg rider med løs tøjle ind i mellem, er det for at få hesten til at slappe af i overlinjen og bære sig selv uden at øge tempoet.

Jeg varmer gerne op med løs tøjle.

Senere i træningen veksler jeg mellem at ride med let kontakt og at ride med løs tøjle. Jeg har lært hesten, at når jeg spreder hænderne, så er det signal til at den må strække sig frem og så langt ned, som den har lyst til. Her er det så en slags pausegymnastik for hesten.

Det er sådan jeg bruger "løs-tøjle-ridning".

Jeg kan ikke svare for andres brug af løs tøjle.

Maya - det, der undrede mig ved den ridning, jeg så, var at selv ved de rutinerede ryttere og heste, sad rytter stadig foroverbøjet og hesten gik på forparten og havde ikke meget ryg med. Jeg kiggede mange billeder igennem, og det gav ligesom et billede af, at det var den generelle træningsmetode, da der - som skrevet - selv ved de rutinerede blev redet sådan.

Jeg kan sagtens se pointen i at ride for løs tøjle, så hesten kan lære at bære sig selv, og så samle op efterhånden - som jeg skrev i første indlæg er det også det, jeg selv har i tankerne. Men at blive ved at ride foroverbøjet og på forparten, det forstår jeg ikke..

Jeg spurgte også underviser om ikke, hesten kan lære at bære sig selv ved løs tøjle, i stedet for, at den absolut skal have så meget støtte - altså om ikke den selv kan finde balancen. Han sagde jo - nogle heste kan. Den jeg red kunne ikke, men det var også fordi, hun som skrevet er elevhest og ikke er redet rigtigt. Hun er vant til at gå for tøjle men IKKE bruge ryggen. Da jeg slap tøjlen havde jeg ingen styring (og jeg kan ellers sagtens ride hest for løs tøjle), og hun skød skulder konstant og lignende, samtidig med, at hun virkelig kom på forparten og ingen balance havde.

Her var jeg nødt til at kombinere med tøjle for at få hende til at gå bedre. Nu sad jeg selv på hesten, så jeg har jo kun de to, der stod på jordens ord for, at hun gik korrekt til sidst. Men det kunne jeg jo godt mærke alligevel, netop fordi jeg endte med at kunne sidde ned uden problemer, og hesten var let styrbar.

Jeg kan let se, at din ridning på det billede ser rigtig god ud, men sådan ser det, jeg kiggede på - og så mange billeder af - slet ikke ud. Din hest bærer sig jo rigtig flot og det ser alligevel kontrolleret ud. De billeder, jeg kiggede på, så ret "slatne" ud, altså kunne ingen videre kontrol ses, og hestene gik - i mine øjne - ikke videre pænt.

Jeg synes, der allerede er givet nogle super svar i tråden, men jeg vil bidrage med to eksempler fra vores lille stald.

Min veninde har en hest, der har fået en fin grundudd. ved en dygtig træner fra starten. Resultatet er, at den nu som 5-års generelt går med ryggen oppe. Det kan ske at den stiver sig, glor eller lign. som alle andre heste, men ryg væk og dårlig bæring i bagparten er noget af det sidste den tyer til. Det ligger den simpelthen efterhånden som "second nature" at bære rytter på den måde. Jeg kan huske, jeg så den kort efter tilridning. Der var det som så mange ungheste ikke den mest imponerende form, så det er helt klart (efter min vurdering) primært god træning, der ligger i den på dét punkt. Men summa summarum er, at den ikke rigtig har brug for at blive lagt dybt (altså: meget dybt, alm. lang ramme bruger den fint) - det gør den næsten bare unødvendigt tung. Hvis den skal strække ud, foretrækker den at strække mere fremad, og det er vist også mest i denne lange, men ikke super dybe form, den er blevet redet i fra starten

Jeg har så selv en ældre hest, der har været redet med vægt på tøjlen, oftest bag lod og gerne med sænket ryg og mindre bæring på bagbenene. Den har gået op til La4 med placering, så det har ikke været fordi den slet ikke flyttede sig eller lign. Men den har haft brug for først at lære, at man kan løfte ryggen uden at skulle smutte baglod. Den løftede IKKE ryggen bare ved at tøffe rundt i alm. ramme, men har haft brug for lidt mere "ekstreme" anvisninger for at komme udenom alle de gamle dårlige vaner. Så den kom ned i meget dyb ramme et par måneder, og har så fået lov selv at bestemme hovedhøjden efterhånden som den havde forstået, hvordan den skulle bære. Den har gået i langsomt tempo for a) at lære at vente, og b) at lære at bære på bagbenene. Det har helt klart set enormt amatør-agtigt ud i starten, grim opstilling og næsen i sandet og tøffetempo Men da den først begyndte at løfte ryggen og bruge bagbenene gik der ikke lang tid før den også begyndte at løfte vægt væk fra forparten og nærmest skubbe mig tilbage på plads i sadlen - og så fulgte jeg så bare med og satte mig "pænt". Pt. arbejder vi på mere normalt tempo i kortere intervaller, men det ser også ud til, at det er på vej på plads - og når det kommer på plads kommer den jo til at gå arbejdstrav i alm. halvlav ramme (næse lidt over bringehøjde) som de fleste andre heste i L-klasserne gør. Så det er bare få måneders "lang ridning".

En helt anden ting, jeg har haft brug den lange ramme til er at dreje den. På "den dårlige" volte havde den vænnet sig til at lægge hovedet på sned og dreje næsen mere end toppen af hovedet. I stedet for at bøje ærligt ned gennem hals og ryg, "vred" den nærmest i halsen - ikke meget, men nok til at man kunne mærke det i kroppen på den, bl.a. kunne jeg ikke få den til at lade være med at lægge enormt meget vægt på v. forben, ikke engang på lige spor. Stik modsat den klassiske huskeregel, du ved "ride den op til udvendige", som jeg i hvert fald har hørt i enormt mange ridetimer, men aldrig kunnet få til at virke på venstre volte. Ved at sænke hovedet MEGET på den for at løfte dens ryg, opdagede jeg, at den kom til dreje mere ærligt. Har ingen anelse om hvorfor, eller om det virker på andre heste. Men på min gjorde det absolut. Den er stadig ikke 100% med på at dreje ærligt hele tiden, især ikke i galop, hvor jeg stadigvæk bare er glad for de gode momenter, der nu er, men i forhold til, at jeg aldrig nogensinde har haft den venstrebøjning til at fungere sådan før, er det fantastisk, at det bare begynder at virke. Den går rent faktisk "op til udv. tøjle" ofte nu. Det føles som om udv. skulder bliver højere og hesten mere lige. Heller ikke her er den faldet tilbage i gamle vaner, da den begyndte at løfte forparten og gå i mere normal ramme.

Så for mig har den lange ramme været en hjælp til at lære nogle ting på en baglod hest, som ellers var svært for den. Den er først rigtigt begyndt at sætte muskler, da den nåede dertil, hvor den begyndte at løfte forparten selv og dermed fik hovedet lidt længere op.

Hej Sandra. Jeg kan se at du er den Sandra, der også har spurgt i albummet på bbh's facebook side, om hvilket niveau ekvipagerne var på.

Jeg var nok ikke så præcis i min forklaring, kan jeg læse ud af dette indlæg, siden du har opfattet det som at alle ekvipagerne var rutinerede. Så jeg prøver lige at uddybe

Der er kun en af ekvipagerne i albummet (den røde springpony) der er, det du vil kalde rutineret. Af de andre to, har den hvide arbejdet lidt mere (men er ny med rytteren) og den brune har været en halvløbsk springhest, der er ved at finde sig selv, lære at bremse, stå stille og i det hele taget være afspændt i træningen.

Så hvis det er billederne fra det album, du har kommenteret på, var jeg måske ikke præcis nok i mit svar

Jeg tænker på om det de billeder hvor rytteren står i let sæde i galop, du tænker på når du synes de er lænet fremad?

Som f.eks det her?

Når vi rider i springsadlerne, sidder vi ikke særligt ofte ned. Vi rider primært letridning i trav og masser af letsæde i galop. Det betyder at man på travbillederne oftest vil se overkroppen være en smule længere fremme, end hvis rytteren red nedsidning.

Her er to billeder, hvor rytteren på den hvide hest, rider letridning i henholdvis nede og oppe momentet og rytteren på den sorte hest, rider nedsidning..

Derfor kan vi nu godt bruge letsæde i f.eks galop med en dressursadle, det er bare ikke ligeså let at komme op af sadlen som i springsadlerne, der er designet til det

For mig er det altsammen mulige redskaber og hvis man hele tiden tilpasser sig, så man vælger det der passer bedst for den enkelte ekvipage, så synes jeg det er optimalt

"Mht. til BBH så ønsker de netop IKKE at fiksere hesten via tøjlen, men at få den til at arbejde korrekt igennem sin krop i selvbæring, og det kommer stille og roligt."

Jeg er helt sikker på, at jeg har set både Susan og andre BBH'ere skrive, at lydigheden er mere vigtig, end at hesten arbejder 100% korrekt gennem kroppen og i selvbæring, da de træner efter anvendelse og mener, at dette er vigtigere for springheste og springryttere, som de jo primært arbejder med.

Men igen - det med at arbejde korrekt og i selvbæring er selvfølgelig (ligesom med det meste andet efterhånden) begreber, der er åbne for for fortolkning.

Måske læser jeg dit indlæg forkert Gritt, men jeg læser det som om du sætter lighedstegn mellem at vi træner efter anvendelse og så fiksering af hesten med tøjlen, jvf Mayas citat?

Det må være mig der læser det forkert?

Du har helt ret i at jeg vægter at kunne gøre nogle flere ting med hesten undervejs, samt træne under mere udfordrende omstændigheder end der måske ville vælges hvis alt fokus gik på at få hestens ryg op.

Jeg kan f.eks godt leve med at skridte eller trave en volte, der er mindre end til at hesten kan bibeholde sporingen og/eller takten, hvis det hjælper dens mentale del, så den efterfølgende bliver mere rolig, afspændt og fokuseret under udfordrende omstændigheder.

Jeg kan også leve med at den bliver forstyrret lidt i longen, hvis jeg skal dreje den fordi der står et spring i vejen, eller der kommer en anden rytter ridende forbi. Fordi jeg vægter at kunne dreje hesten højere end om den er 100 % med over ryggen.

Så er det min erfaring at den nok skal få ryggen med igen, når den vender tilbage til at være rolig, fokuseret og afspændt.

Simons pony her, er et meget godt eksempel på det. Den har været uens muskuleret over bagparten, låst i lænden og haft tendens til at sænke ryggen, når rytteren anholdte i tøjlerne. Det bevirkede blandt andet at den hyppigt refuserede hvis afstanden til springet blev for tæt. Den er over lang tid, trænet op i kroppen i samråd med dyrlægen, rettet kiropraktisk og styrket. Nu er den snart ved at være så stærk og stabil at selv dens bundniveau er ret højt.

Det ses f.eks i springningen, hvor den bruger sin krop utroligt lækkert i luften og hvor både tætte og lange afstande ikke længere er vanskeligt for den.

Der har været dage, hvor undervisning har bestået udelukkende af afspændt trav og så andre dage, hvor fokus f.eks har været på f.eks at træne at trave videre alene på ridebanen, mens de andre heste går ud, uden at "tabe småkagerne". I de situationer er bevægelsen som oftest af lavere kvalitet, end dage med lettere setup i omgivelserne, men det er helt i orden med mig, så længe bundniveauet kontinuerligt følger med op

Og for så lige at vende tilbage til trådstarters oprindelige emne, så er denne pony blevet redet en hel del med lang tøjle og med en rytter, der i en stor del af tiden har redet letridning og stået i let sæde og den er så absolut blevet bedre, gladere, stærkere, sundere og smukkere

"Det må være mig der læser det forkert?"

Ja, det gør du. Det med fikseringen var inkluderet i citatet, fordi det var starten af sætningen, og jeg syntes, at det ellers var ret svært at skabe mening ud af det.
At BBH-folket (i hvert fald nogle af jer) bruger bøjning/stilling via tøjle og lignende, sidestiller jeg ikke med fiksering - det synes jeg måske nok ville være en overdrivelse.

"Du har helt ret i at jeg vægter at kunne gøre nogle flere ting med hesten undervejs, samt træne under mere udfordrende omstændigheder end der måske ville vælges hvis alt fokus gik på at få hestens ryg op."

Jeg kan nu ikke helt forstå, hvorfor du mener, at det skulle være modstridende ting, men dét er vel egentlig heller ikke så relevant lige i denne sammenhæng, hvor det handler om, hvor vigtigt det er, at hesten går med ryggen oppe.

Og det var netop dét, jeg mente i mit indlæg. At man vægter andre ting mindst lige så højt, som at ryggen er oppe og forventer, at ryggen kommer med hen ad vejen.

Så er vi enige

Det var bare mig der misforstod dig, fordi jeg blandede det sammen med at du, længere oppe, havde skrevet at du kun meget sjældent skridtede tur med din unge hest, fordi den ikke kunne gå med ryggen "maksimalt oppe" og derfor i stedet skulle longeres.

Der prioriterer jeg anderledes, fordi jeg synes der er så mange gode ting ved at skridte en ung hest i skoven, fremfor at longere den, så jeg vælger at gøre det når den kan bære rytteren uden at sænke ryggen ned. I neutral om man vil

"Det var bare mig der misforstod dig, fordi jeg blandede det sammen med at du, længere oppe, havde skrevet at du kun meget sjældent skridtede tur med din unge hest, fordi den ikke kunne gå med ryggen "maksimalt oppe" og derfor i stedet skulle longeres.
Der prioriterer jeg anderledes, fordi jeg synes der er så mange gode ting ved at skridte en ung hest i skoven, fremfor at longere den, så jeg vælger at gøre det når den kan bære rytteren uden at sænke ryggen ned. I neutral om man vil "

Ingen heste har godt af kun at befinde sig i sandkassen. I mine øjne er dét et spørgsmål om omfindsomhed og hvordan man tilrettelægger sin træning.

At jeg ikke skridter (ret mange/ret lange) ture på min unghest er fx ikke ensbetydende med, at jeg kun træner den i longen, som du skriver (jeg har bl.a. været uden ridebane i 3 måneder af foråret, så dér har jeg slet ikke longeret) .

Jeg vil langt hellere gå eller løbe en lang tur med min hest i mange forskellige miljøer og få alle de fordele, der er i dét (en rolig, tryg, tillidsfuld og lydig hest i nærmest enhver tænkelig situation) - end jeg vil belaste en ryg, der ikke har muskulatur til, at jeg sidder der.

Personligt tror jeg, at det er et heldigt sammentræf, hvis ryggen kommer op som ved et trylleslag, hvis bare hesten ikke bliver bange for de ting, vi møder, og forstår hvad jeg ønsker af den.

Der kan være mange fornuftige ting ved at træne alting under rytter og med særlige fokuspunkter, men det har også konsekvenser. Sådan er det vel med alting.

Jeg varmer altid min hest op, hvor han går frem og ned uden at han `"falde" på mulen. god frem af drift og god skup i letridningen derefter skridter vi hvor jeg samler ham op med side øvelser. er rigtig vigtigt for mig at alle han muskler er godt varme inden jeg samler ham. når vi traver af går han også frem og ned . men altid har han ryggen og bagparten med.

-Mia :0)