Allerførst, så er der ingen der siger, at man skal vide alt, blot fordi man ikke længere er teenager 
Der er faktisk mange ryttere, som først starter på "stævnekarrieren" når de er voksne - og for visse teenagere ville det sikkert være klogest at vente lidt 
Du ville gøre dig selv en stor tjeneste ved at kigge lidt i reglementerne på www.rideforbund.dk - du skal ikke nødvendigvis pløje dem alle igennem fra ende til anden, men tag et kig på indholdsfortegnelsen, så kan du hurtigt danne dig et overblik over, hvilke afsnit det kan være smart at nærlæse 
De regler, som er gældende for alle discipliner er beskrevet i "fælles bestemmelser", mens de ekstra regler som kun gælder for en enkelt disciplin er beskrevet i disciplin-afsnit.
Du skal altså have fat i "fælles bestemmelser" og "dressur" 
1. Må jeg have spore på?
Ja, det må du godt, men du behøver det ikke. Vær dog opmærksom på, at hvis du har sporer på, må du ikke have en pisk med.
2. Skal jeg købe sådan en nummerholder når det er et D-stævne?
Alle skal bære stævnenummer synligt på hestens venstre side - medmindre det fremgår af propositionerne, at det ikke er nødvendigt.
Jeg vil dog råde dig til at ofre de 20 kr. på et stævnenummer og bare sætte det på hver gang du skal starte - så er du fri for at bøvle med at huske, om det nu også er nødvendigt 
3. Skal jeg have pas med på hesten?
Ja, ALTID. Du må ikke køre nogen steder hen med hesten uden at have dens pas med. Ved de små stævner er det ikke altid, sekretariatet gider at tjekke vaccinationerne - men hvis de vil se dem, så skal du kunne fremvise dem.
4. Andet jeg skal huske udover medlemsbevis?
Jeg er ikke lige med på, hvad du mener? Er det en "pakkeliste" du er ude efter?
5. Skal jeg have bandager på?
Næh, det må du selv om. Jeg bruger det aldrig - gider ikke bøvle med det. Andre kunne aldrig drømme om at tage afsted uden.
6. Stopper man ikke mere ved X og hilser ved ind- og udgang?
Ikke i de "små" programmer. Det kommer senere, når I er klar til lidt sværere klasser.
7. Hvis jeg vælger at ride programmet i nedsidning, skal jeg så også sidde ned ved skråt igennem eller skal den tages i letridning når det er "arbejdstrav"?
Læs teksten øverst på dit program. Det kaldes Fordringer, og her står, hvad dommeren gerne vil se, og hvad der lægges vægt på. Der står også at det i alle travøvelser er valgfrit om man gør det ene eller det andet 
8. Når jeg er forbi X på vej ud, slipper jeg så bare tøjlerne og rider ud langs hovslaget eller skal han stadig gå samlet men for lidt løsere tøjler?
Du forlænger blot tøjlerne, du må aldrig slippe dem.
Rigtig god fornøjelse med dit første stævne - og hvis du får "sommerfugle i maven", så husk, at vi gør det for sjovs skyld 
Hilsen Sif